Bøger af Johannes Andersen

Denne bog giver en grundig og mangfoldig introduktion til centrale pædagogiske tematikker og giver pædagogstuderende mulighed for at gå på opdagelse i de mange vigtige forhold og spændende spørgsmål, som udgør det pædagogiske arbejdsområde.Udgivelsen giver et inspirerende, kvalificerende og diskuterende afsæt for studierne på pædagoguddannelsen.Det store hold af forfattere, der bidrager til denne udgivelse, har alle fingeren på den pædagogiske puls. Nogle har deres daglige gang på landets pædagoguddannelser, hvor de underviser, udvikler og forsker, nogle er forskere på landets universiteter, og en håndfuld er konsulenter i forskellige pædagogiske sammenhænge.Udgivelsen henvender sig særligt til studerende på første studieår af pædagoguddannelsen – grundfagligheden, men den kan bruges under hele uddannelsen. Bogen kan desuden fungere som opslagsværk og er generelt interessant for alle med bred interesse for pædagogik.

Nå, og hva' får du så tiden til at gå med? er en fascinerende bog skrevet af den anerkendte forfatter Johannes Andersen. Udgivet i 2020, denne bog er en blanding af forskellige genrer, der giver læseren en unik læseoplevelse. Johannes Andersen har formået at skabe en bog, der er både tankevækkende og underholdende. Udgivet af Hovedland, denne bog er et must for enhver bogelsker. Den er fyldt med spændende anekdoter og indsigtsfulde observationer, der vil holde dig engageret fra start til slut. Så hvis du leder efter en bog, der kan hjælpe dig med at få tiden til at gå, så er Nå, og hva' får du så tiden til at gå med? det perfekte valg for dig.

Bogen er en antologi, der indeholder en række artikler, der har noget væsentligt at sige om ungdomsårene og relationerne mellem det moderne samfund, uddannelse, læreprocesser og lærer-elevroller.To af artiklerne er ikke skrevet af danske forfattere, det er nordmanden Ivar Bjørgens efterhånden klassiske artikel "Det amputerte og det fullstendige læringsbegrep" og Thomas Ziehes artikel "God anderledeshed", der begge har vakt genklang i den pædagogiske diskussion i det danske uddannelsessystem. De øvrige artikler er skrevet med reference til det danske uddannelsessystem.

Denne bog er målrettet pædagoguddannelsen. Fra forskellige vinkler udfoldes de tre begreber individ, institution og samfund med en kobling til begrebernes relevans for praksis inden for forskellige pædagogiske områder. Bogens første del har et teoretisk udgangspunkt med kobling til praksis. Her præsenteres Michel Foucaults teori om diskurser og magt, Pierre Bourdieus teori om habitus, Zygmunt Baumanns tanker om globaliseringen, der ses i forhold til det pædagogiske arbejde samt Anthony Giddens syn på det senmoderne samfund, som relateres til den danske institutionskultur. Andre emner er barnets inklusion og de forskellige børnesyn, der hersker i skolefritidsordning og skole, forældresamarbejde og unge nye danskeres syn på det at vokse op i Danmark.Bogens anden del giver indblik i pædagogisk arbejde med henholdsvis mennesker med nedsat funktionsevne, mennesker med sociale problemer, børn i daginstitutioner og unge i ungdomsskolen. Kapitlerne er skrevet af praktikere med indgående kendskab til områderne, som alle forholder sig til arbejdet med individet i institutionen og samfundet.

Det er vanskeligt at finde unge mennesker i forenings-Danmark. Det gælder, hvad enten vi fokuserer på mødeaktiviteter, på forsamlinger, hvor der træffes beslutninger, på de politiske partier eller p g har skabt isk dligere aberer, lyder det.ige forskningsgrupper på Ålborg Universitet, hvor Johannes Arbejder med fokus på demoå generalforsamlingen f.eks. i lokalbrugsen. De unge holder sig generelt væk. Konklusionen ligger lige for: De unge er den generation i Danmark, der er mindst engageret i demokratiske rettigheder og normer, lyder det. Flere og flere opfatter demokrati som en selvfølge. Eller noget ”gammeldags”. Men samtidig med at de ikke synes voldsomt engageret i det demokratiske fællesskabsliv, har de, ifølge Andersen, stor politisk selvtillid. Det lyder som et paradoks, og det er emnet for Johannes Andersens bog. Bogen er et resultat af arbejdet i forskellige forskningsgrupper på Aalborg Universitet, hvor Johannes Andersen arbejder med fokus på demokratiet og politisk deltagelse.

Kultur er et mangfoldigt begreb og dækker vidt forskellige ting som kunstgenstande, sociale omgangsformer og forskellige landes karaktertræk. Samtidig er kultur et uomgængeligt begreb i samfundsvidenskaben, hvor kultur kan forklare mange sociale fænomener.Denne bog giver en bred introduktion til kultursociologi og kulturens betydning for det sociale liv under tre temaer:- Kulturbegrebet i teori og praksis- Kultur som samfundsindretning- Kultur, sundhed og det hele livBogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor på AAU, og Pernille Tanggaard Andersen, lektor på SDU, og rummer bidrag fra sociologer i Danmark, Norge, Sverige og England.

"Det handler vist om noget med politik" hører man ofte folk sige, når det er svært at få styr på, hvad der egentlig foregår - fx hvorfor de danske folkeskoler bliver mere og mere nedslidte, og hvorfor de gamle på dagcentret kun kan få maden serveret i plast eller stram folie. Med andre ord når de politiske beslutningsprocesser foregår på en måde, der virker fornuftsstridig og fjern fra almindelige menneskers horisont. Alligevel synes interessen for politik ikke at fejle noget. Og begejstringen for det danske demokrati er tilsyneladende også stor, når man spørger - og spørger de rigtige. Fx den danske magtudredning.Samfundsforskeren Johannes Andersen ser dystert på demokratiets tilstand. I Den politiske blender peger han på en række fohold, der har været med til at undergrave mulighederne for at føre en ordentlig politisk samtale:* Den traditionelle venstre-højre model kan ikke længere beskrive den politiske virkelighed. (I det hele taget mangler man ord og begreber for nutidens politik.)* Mediernes strøm af billeder og spindoktorernes image-pleje kontrollerer de politiske dagsordener* Den politiske sæbeopera har reduceret politik til personsammenstød, administrativ teknik og skuespil. Demokratiets dagsform er ikke, hvad den har været.

Efter en række valg med store vælgervandringer blev folketingsvalget 2005 præget af en vis konsolidering. Navnlig var der ikke de store vælgervandringer hen over midten. Men efter at røgen har lagt sig, er det et temmelig anderledes billede af dansk politik, der tegner sig. I denne bog ser førende danske valgforskere nærmere på det nye politiske landskab. Det nye landskab er dels kendetegnet ved, at vælgerne stemmer ud fra deres politiske holdninger, dels ved, at vælgerne i lige så høj grad deler sig efter en værdipolitisk konflikt som efter den traditionelle økonomisk-fordelingspolitiske skillelinje. Denne bog forsøger at forstå disse nye skillelinjer i dansk politik: Hvor kommer de nye politiske skillelinjer fra, hvad går de ud på? Er der to politiske konfliktdimensioner, eller er der mange? Hvorfor er uddannelse blevet en ny social skillelinje, og hvad er forskellen på yngre og ældre vælgere? Hvor stor betydning havde værdier i 2005, hvor indvandring ikke var nær så vigtigt på mediernes og vælgernes dagsorden som i 2001? Hvor negative er egentlig danskernes negative holdninger til indvandring og indvandrere? Herudover behandler en række kapitler andre centrale emner inden for valgforskningen: Hvor meget betyder personfaktorer, både lokalt og på landsplan? Hvad betyder politisk viden, og hvilke forskelle er der på kerne- og marginalvælgere? Endelig ses der nærmere på vælgernes politiske engagement og relativt positive vurdering af det danske demokrati. Bogen er resultatet af et samarbejde i Det Danske Valgprojekt. Den er skrevet, så den kan læses af et fagpublikum, af studerende og af politisk interesserede danskere. Den kan bruges i undervisning, som inspiration og som opslagsbog.

Jagten på succes er blevet en trosbekendelse. Succes - detgår ud på at fremhæve mig på bekostning af de andre.Det starter tidligt og breder sig ud over allelivsområder. Institutionsbørn vurderes ud fra en pædagogisk skabelon. Skolebørnud fra nationale test. Unge ud fra deres evne til at manifestere sig i detdigitale univers eller på fodboldbanen. Og voksne ud fra deres evne tilat få hverdagen til at tage sig nogenlunde overskudsagtig ud.Forudsætningen er, at alle i større eller mindreudstrækning tager denne samfundsnorm til sig, og ser tilværelsen ud frasuccesens målestok. Og her hjælper medierne med hjerteskærende programmer somX-faktor, Det er ren kagemand. Det moderne menneske skal med andre ord heletiden vurdere sig selv ud fra evnen og viljen til at gå efter succes.Det er en skrue uden ende, og derfor breder dersig en udmattelse i hele samfundet. En udmattelse der samtidig åbner for engrundlæggende sårbarhed. Både hos børn, unge og voksne. Måske mest tydelig hosgamle!Johannes Andersen ser nærmere på nogle af demekanismer, der har gjort succes til en norm, og på nogle af udmattelsens ogsårbarhedens konsekvenser. Det er kommet så vidt, at der nu kun er en ting atgøre: At tage sig en slapper. Ikke bare personligt, men i helesamfundet. Bogen er sjovt og smukt illustreret.

Den moderne livsform dyrker flere valg på bekostning af færre forpligtelser. Både i forhold til velfærdsstatens service, markedets forbrugsjagt og i forhold til en hverdag, hvor det at overskride grænser er en naturlig del af dagens orden. Resultatet er, at den moderne tilværelse mere og mere domineres af en barnagtighed, hvor alt ses ud fra eget perspektiv og egne behov, uden blik for det fælles. I De barnagtige - Rundt i den moderne uoverskuelighed viser Johannes Andersen, at der satses på en kultur, der går fra det svære til det lette, fra det komplekse til det simple og fra det langsomme til det hurtige. Det moderne individ bliver hurtigere til at træffe valg, men dårligere til at inddrage fællesskabet og fælles prioriteringer som perspektiv, både i forhold til sociale relationer, men også i forhold til økonomiske og politiske spørgsmål. I en tilværelse hvor man hele tiden skal træffe nye valg, kan det være svært at finde faste holdepunkter. Det moderne individ oplever i større udstrækning en uoverskuelighed, hvor kommunikation kan etablere en vis struktur på tingene. I dette samfund er det nødvendigt at bremse op og finde tilbage til ord og begreber for det fælles. Ifølge Johannes Andersen bliver vi nødt til at indse nødvendigheden i at skrue ned for markedet, for individualisme og jeg-perspektiver på tilværelsen til fordel for et mere voksent livsperspektiv. Johannes Andersen er samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet. Han har udgivet flere bøger om politik, demokrati, hverdagskultur og samfundsudvikling, bl.a. Hverdagens centrifuge – det daglige liv og den moderne livsform (1997) og Den politiske blender (2004).

Bogen skal inspirere gymnasieelever til at anvende sociologisk teori og metode på den virkelighed, de møder i deres liv. Sociologiske pointer skal ikke blot gennemgås i et klasselokale, men skal opleves i virkeligheden. Bogens kapitler er tematisk bygget op omkring konkrete fysiske steder, som enten kan ses som hverdagslige lokaliteter som f.eks. skolen eller byen, eller steder som f.eks. fængslet eller grænsebommen, som for nogen ligger mere fjernt. Hvert kapitel indledes med en essayistisk indledning, der både fungerer som tekståbner for de enkelte kapitler, men også giver et overraskende og nogle steder næsten karikeret billede af stederne. Formålet med de indledende essays er at vække til eftertanke. Resten af kapitlerne forsøger at skabe refleksion og forståelse for de pågældende steder gennem sociologisk kernestof relevant for det enkelte sted.

The International Astronomical Union (IAU) was founded in 1919, in the wake of the First World War, together with its sister Unions in related natural sciences. It will thus turn 100 years in 2019. Written by a mixed team of insiders and outsiders, this book presents the IAU in the changing context of the historical, scientific and technological development of astronomy during the past 100 years.While much important scientific progress took place already before 1945, the book naturally focuses on the accelerating evolution during the second half of the century. In the past few decades, the previously narrow IAU focus on organising professional astronomy has broadened to include societally relevant activities such as addressing the hazard of asteroid impacts, the planetary status of Pluto in the Solar System, and the hugely successful International Year of Astronomy. Most recently, it is spearheading a combination of science literacy and public outreach.The book will be of interest to professional astronomers as well as an astronomically interested general audience. The book features live personal interviews with as many of the key actors as still possible.

Vi har ytringsfrihed i Danmark. Og der er masser af fri debat i alle medier. Kvantiteten fejler ikke noget. Men hvad med kvaliteten? Kan man sige noget om hvad der er god debat ud over at den skal være fri? Og har vi en god debat? Hvis ikke, hvad er der så i vejen? Er debatterne i medierne bare verbale kamphandlinger hvor ingen lytter til de andre? Er Folketingets debatter bare rituel stammedans som en nuværende folketingspolitiker har sagt? Og hvordan får vi danskere så nogle bedre debatter at være vidner til? I bogen her bliver disse spørgsmål taget op og besvaret af syv af den offentlige debats deltagere og iagttagere en politiker, to avisredaktører og fire forskere.Bogen er selv et debatoplæg der kan danne grundlag for undervisning og diskussion om offentlig debat på alle niveauer, fra ungdomsuddannelserne og opefter.

I stedet for at begræde, at alting ikke længere er, som det var engang, har forfatterne til Kunder i politikken skrevet en bog om, hvorledes demokratiet i dag synes at basere sig på en ny og moderne type borger. Den forbrugeristiske medborger. Denne medborger udfolder sit samfundsmæssige og politiske engagement i offentlige sammenhænge, der i stigende udstrækning er struktureret efter markedslignende principper. Nøgleordene i dag er privatisering og frie valg, hvad enten det drejer sig om børns kommunale madpakker eller de mange muligheder, som vi kan vælge inden for ældreplejen. Det centrale omdrejningspunkt for den forbrugeristiske medborger er de individuelle valg i forhold til de offentlige og private serviceydelser. Konsekvensen af denne udvikling må nødvendigvis være medborgere, der jævnligt viser sig på den politiske scene og oftest med et forsvar for individuelle præferencer, kald det bare menneskerettigheder.Det er svært at forestille sig, hvorledes demokratiet, forstået som det fælles bedste, skal kunne fungere under disse forudsætninger. Det har ikke desto mindre været VK-regeringens projekt i de forløbne 10 år. Projektet indebærer en masse støj og meningsmålinger, flere og flere mål og smagsdommere, mere og mere konkurrence, der ifølge Mercuri Urvall rimer på kompetence. De sidste ti års udvikling har omskabt samfundet og påvirket den demokratiske medborgerkultur. Bogerne eller medborgerne er med andre ord blevet forvandlet til kunder. Kunder i butikken og kunder i politikken.

Er lotto og tipning, quiz og Skrab eller Robinson og Fangerne på Fortet i virkeligheden de mest radikale former for samfundskritik i dagens Danmark? Det hævder Johannes Andersen i denne nye udgave af Hverdagens centrifuge. "Hverdagens centrifuge" er et forsøg på at tage tidens og hverdagens puls og rummer en omfattende og kritisk beskrivelse af den danske hverdag. En række indgående og detaljerede beskrivelser, som enhver vil kunne nikke genkendende til.

Hvad er det gode liv? Det er svært at svare på! På den anden side er det i dag et krav, at vi hver især kan give et bud. Det gode liv har man diskuteret til alle tider, men at alle i samfundet skal finde deres egen særlige vej i livet, er dét, der er særligt for vor tid. Selvom vi ikke dagligt tænker over, hvad det gode liv er, så står vi hele tiden over for fordringen om at realisere det. Gifter man sig med den forkerte, kan man ikke give et familiært eller kirkeligt pres om et hurtigt bryllup skylden. Det betyder også, at vi kan føle en moralsk forpligtigelse til at lade os skille, hvis partneren begrænser vores livsudfoldelse. Ellers spilder vi vores liv!

I antologien har vi bedt en række personligheder fra forskellige sider af kulturen om at forholde sig til, hvordan de digitale medier har præget deres felt. Hvad betyder det for de sociale relationer, kunsten, pædagogikken, psykologien, filosofien, det politiske og den internationale magtbalance, at de digitale medier er blevet en aktiv medspiller?Udgangspunktet for antologien har været, at de digitale medier er et socialt faktum i vores samfund. Selvom medierne således i en vis forstand er uomgængelige (i det mindste i en overskuelig fremtid), er det ikke dermed sagt, at vi ikke kan forholde os aktivt og formende til, hvordan medierne spiller ind i samfundet. De digitale medier har uden tvivl medført en række gevinster. Dette bør imidlertid ikke medføre, at vi bliver blinde over for de nye problemer, der også kan følge med i slipstrømmen.

I stedet for at begræde, at alting ikke længere er, som det var engang, har forfatterne til Kunder i politikken skrevet en bog om, hvorledes demokratiet i dag synes at basere sig på en ny og moderne type borger. Den forbrugeristiske medborger.Denne medborger udfolder sit samfundsmæssige og politiske engagement i offentlige sammenhænge, der i stigende udstrækning er struktureret efter markedslignende principper. Nøgleordene i dag er privatisering og frie valg, hvad enten det drejer sig om børns kommunale madpakker eller de mange muligheder, som vi kan vælge inden for ældreplejen. Det centrale omdrejningspunkt for den forbrugeristiske medborger er de individuelle valg i forhold til de offentlige og private serviceydelser. Konsekvensen af denne udvikling må nødvendigvis være medborgere, der jævnligt viser sig på den politiske scene og oftest med et forsvar for individuelle præferencer, kald det bare menneskerettigheder.Det er svært at forestille sig, hvorledes demokratiet, forstået som det fælles bedste, skal kunne fungere under disse forudsætninger. Det har ikke desto mindre været VK-regeringens projekt i de forløbne 10 år. Projektet indebærer en masse støj og meningsmålinger, flere og flere mål og smagsdommere, mere og mere konkurrence, der ifølge Mercuri Urvall rimer på kompetence. De sidste ti års udvikling har omskabt samfundet og påvirket den demokratiske medborgerkultur. Bogerne eller medborgerne er med andre ord blevet forvandlet til kunder. Kunder i butikken og kunder i politikken.

"Staten siger altid: L'état, c'est moi", skriver Niklas Luhmann.Dermed antydes en opfattelse af staten som et selvrefererende og selv-reproducerende system. Spørgsmålet er imidlertid: hvor kommer påvirkningerne af staters udvikling fra? - fra staten selv, fra andre stater og eksterne relationer, fra det omgivende samfund og interne sociale relationer eller er det noget helt fjerde?Staten, det er ... viser i et bredt perspektiv tendenserne i stats- og politikforskningen inden for marxisme, neo-marxisme og diskursanalyse, funktionalisme, neo-funktionalisme og post-strukturalisme, historisk sociologi samt international politik.Bogen er en bred præsentation af såvel angelsaksiske som kontinentaleuropæiske traditioner inden for stats- og politikforskningen. De enkelte bidrag er skrevet af danske human- og samfundsvidenskabelige forskere samt de udenlandske sociologiprofessorer Michael Mann og Bob Jessop.Staten, det er ... henvender sig til historie-, politologi- og sociologistuderende samt studerende fra andre samfundsvidenskabelige fag.

The public sphere is normally considered to be a forum for democratic deliberation. It can serve many other uses, however, such as an arena for strategic communication, a space for identity formation or a ‘showcase’ for celebrities. By bringing together researchers from political science, public administration, sociology and media studies, New Publics with/out Democracy presents a comprehensive perspective on the transformation of the public sphere in the emerging network society.The book presents a series of theoretical and empirical contributions concerning current changes in political communication, participation, identity and the role of the media and journalists.Within a common framework of analysis, the individual chapters in the book cover a wide range of issues concerning the way political institutions, citizens, NGOs, firms and not least the media and journalists engage the public sphere, such as post-ideological politics, governance by performance and evaluation, transnationalisation, branding, Internet use and journalistic praxis.Although the book clearly suggests that the public sphere is an increasingly important medium of politically active and informed agents, it also insists that is proceeds far beyond the democratic publics of parliament and citizens in modern society.

Med valgundersøgelsen 2001 fejrer det danske valgprojekt sit 30 års jubilæum. Siden projektet begyndte, er der gennemført undersøgelser af samtlige 13 folketingsvalg i perioden. Perioden dækker en særdeles vigtig periode af danmarkshistorien, med europæiseringens og globaliseringens gennembrud og Danmarks forvandling fra industrisamfund til informationssamfund. Det er en periode med store omvæltninger, hvor de politiske skillelinjer grundlæggende er ændret. En ny værdikonflikt, der går på tværs af den traditionelle fordelingskonflikt, har ændret både partiernes og vælgernes politiske placering.   Bogen analyserer og beskriver 2001-valget, der som noget enestående skabte et rent borgerligt flertal, VKO-flertallet. Men derudover dækker den altså også det lange perspektiv og og trækker i nogle tilfælde trådene helt tilbage til 1960'erne. Kontrasten mellem dengang og nu er slående, og selv om mange af processerne kan genfindes i andre lande, er der alligevel få politiske systemer, der har gennemløbet så gennemgribende forandringer som det danske. Bogen er skrevet, så den kan læses både af et fagpublikum, af studerende, og af politisk interesserede danskere. Den er velegnet som opslagsbog, idet den er opdelt i 25 kapitler, der hver dækker forskellige træk ved den danske vælgeradfærd.