Bøger af Käte From

I denne bog præsenteres en teoretisk definition af eksekutive funktioner, der kan oversættes til problemløsning og selvorganisering. Eksekutive funktioner udvikles fra fødslen op til ca. 30 års alderen. Bogen beskriver dette lange udviklingsforløb hos almindelige børn og unge. Eksekutive funktioner består af fire trin: idé, planlægning, udførelse og vurdering med eventuel justering. Hertil kræves målrettethed, arbejdshukommelse, hæmmeevne og fleksibilitet. Disse begreber bliver i bogen beskrevet nærmere sammen med en gennemgang af en lang række nyere forskningsprojekter, der også belyser eksekutive funktioner i forhold til diagnoser som autisme, ADHD, Tourettes syndrom, angstlidelser, epilepsi, omsorgssvigt og erhvervede hjerneskader. Sidste del af bogen er praksisrettet og indeholder generelle retningslinjer for den pædagogiske indsats, der kan støtte mangelfulde eksekutive funktioner hos børn og unge, også med konkrete tiltag. Bogens målgruppe er lærere, psykologer, pædagoger og forældre og andre, der arbejder med børn og unge med særlige hjerner.

Barnets hjerne er sårbar og modtagelig for påvirkninger udefra. Både de gode og de dårlige. Hvis et barn udsættes for omsorgssvigt eller giftig stress i opvæksten, forstyrrer det hjernens udvikling og funktion. Det kan give livslange følgevirkninger. Hjernen kan få uoprettelige skader, der kan have indvirkning på indlæringsevne, adfærd og fysisk og psykisk sundhed hele livet igennem. Nogle følger kan afhjælpes, andre kan ikke, men børnene og de unge kan behandles og støttes med den rigtige viden og tilgang. DEN SÅRBARE HJERNE giver ud fra den nyeste forskning på området en lettilgængelig introduktion til hjernens udvikling og funktion, dvs. den grundlæggende viden, der skal til for at kunne forstå de komplekse mekanismer, der er i spil, når barnet og hjernen får utilstrækkelige udviklingsmuligheder. DEN SÅRBARE HJERNE giver en grundig definition og forståelse af giftig stress og omsorgssvigt. Med afsæt i den nyeste viden på feltet kortlægges det, hvilke konsekvenser utilstrækkelig omsorg kan have hos børn og unge – både hjerneforandringer og kognitive og følelsesmæssige følger. Bogens sidste del beskriver, hvordan omsorgssvigt og giftig stress kan forebygges og opspores – og hvordan følgerne af omsorgssvigt kan behandles. Bogen henvender sig til alle fagpersoner, der er interesserede i en forskningsbaseret gennemgang af hvad omsorgssvigt og understimulering betyder for den udviklende hjerne.

Forestillingsevnen er central for vores kommunikation og møde med andre. Det er svært, når den er mangelfuld. Men der er hjælp at hente ... Børn og unge med autisme har to væsentlige fællestræk: For det første har de svært ved at indgå i sociale situationer. Og for det andet har de et begrænset udvalg af handlemuligheder, hvorfor de foretrækker forudsigelighed og faste strukturer. Begge træk indgår i autisme-diagnosen. Og disse primære fællestræk har begge baggrund i børnenes mangelfulde forestillingsevne. Den er mangelfuld, men ikke manglende. Det er vigtigt at være opmærksom på. Bogen giver let tilgængelig viden om denne gruppe børns neurologiske og neuropsykologiske anderledeshed, præsenterer en række teoretiske begreber og sætter fokus på, hvilke konsekvenser det har i praksis. Bogen retter sig mod de voksne, der i dagligdagen omgås børn og unge med autisme i alderen 4-17 år. Det er først og fremmest forældre og familie, pædagoger og lærere, men også fysio- og ergoterapeuter og andet sundhedspersonale. Formålet med bogen er at give de voksne, der er tæt på barnet i hverdagen en forståelse af, hvad forestillingsevne er. Og hvordan forestillingsevnen påvirker børn og unges opfattelse af omverdenen, af sig selv og af andre mennesker. Og endelig: Hvordan man kan arbejde med at udvikle forestillingsevnen i dagligdagen.Forestillingsevnen hos børn og unge med autisme handler primært om autisme og om nedsat evne til at danne forestillingsbilleder. De fleste kapitler i bogen vil imidlertid også være relevante for dem, der møder børn og unge med andre slags udviklingsforstyrrelser eller psykiatriske lidelser end autisme. Ved de fleste udviklingsforstyrrelser eller psykiatriske lidelser ses nemlig overlappende mønstre og fællestræk, herunder nedsat evne til at danne forestillingsbilleder, tænke fleksibelt og acceptere nye måder at gøre tingene på..Om forfatterne:Anne Vibeke Fleischer er cand.pæd.psych. og cand.comm., autoriseret psykolog og specialist i neuropsykologi og pædagogisk psykologi. Har i mange år arbejdet med børn og unge med og uden diagnoser og udviklingsforstyr­relser. I sin private praksis beskæftiger hun sig med undersøgelse, rådgivning og supervision. Forfatter og medforfatter til adskillige bøger, bl.a. Jeg vil ikke i skole og Eksekutive funktioner hos børn og unge.Käte From er cand.psych., autoriseret psykolog, specialist i klinisk børneneuropsykologi. Hun er privatpraktiserende psykolog og beskæftiger sig især med terapi og udredning af børn og unge med særlige udfordringer, udviklingsforstyrrelser og anderledeshed. Hun superviserer og underviser i mange forskellige sammenhænge, og har blandt andet været ekstern lektor i børneneuropsykologi på Københavns Universitet. Hun er også forfatter og medforfatter til flere bøger, bl.a. Den sårbare hjerne og Eksekutive funktioner hos børn og unge.

I denne bog møder du Sara og Rune. De har det til fælles, at de har svært ved at få nye venner og legekammerater. Og at holde fast på dem, de allerede har!Det kan faktisk være rigtig besværligt alt det med venner. Det er ikke let at regne ud, hvordan man skal gøre. Eller at finde på, hvad man kan sige, hvis der er en, man gerne vil lege med. Det kender du måske selv? Måske har du prøvet, at legen går i stykker? Eller at de andre hele tiden vil bestemme?I denne bog er der otte historier om Sara og Rune. Når du læser historierne, kan det være, at du kan få nogle gode ideer til, hvordan man bliver en rigtig god ven.I bogens sidste del er der et kapitel til de voksne, der gerne vil hjælpe børn, der har svært ved at få venner. Dette gælder såvel barnets nære voksne, som alle der arbejder med børn og inklusion.

I denne bog skal du møde nogle forskellige børn. Det er børnene fra børnehaven Solsikken. Du skal også møde nogle skolebørn. De går i 2. klasse. Børnene er for det meste som alle andre børn. Men nogle gange er børnene nervøse eller usikre. Eller de har hjemve, hvis de er væk hjemmefra. Børnene kan af og til være så bange, at der er opgaver og udfordringer, de ikke kan klare. At være bange på denne måde kaldes også at være angst. Måske har du selv oplevet følelsen af angst? Det har de fleste mennesker. Det er den følelse, man får i kroppen, når man bliver varm indeni, hjertet banker, og det kan være svært at trække vejret. Tankerne kan gå helt agurk. De kan forsøge at bilde dig ind, at den lille hund eller en fredelig edderkop er meget mere farlig, end den i virkeligheden er. Eller at du slet ikke kan falde i søvn, når du skal sove i en anden seng, end den du plejer at sove i. I bogens sidste del er der et kapitel til de voksne. Det handler om, hvad angst er, og om hvadd e voksne kan gøre for at hjælpe barnet til at gå imod angsten i stedet for at gå med den.

I denne bog skal du møde nogle forskellige børn. Børnene er fra 3. klasse. De fleste af børnene går i SFO efter skole. Du skal også møde nogle større børn. De går i 5. klasse. Børnene i bogen oplever angst i forskellig grad og i forskellige situationer. De voksne omkring børnene forsøger at hjælpe på hver deres måde. Nogle hjælper børnene med at gå imod angsten. Andre gange er det angsten, der får lov til at styre, fordi de voksne ikke ved, hvad de skal gøre for at hjælpe.Måske har du selv oplevet følelsen af angst? Du har sikkert prøvet at være bekymret, nervøs eller at have sommerfugle i maven. Det har de fleste. Måske har du endda prøvet at være angst på en lidt mere intens måde. Intens angst betyder, at angsten giver dig problemer ih verdagen. Angst består af en blanding af tanker, følelser og noget, man mærker i kroppen. Tilsammen gør dette, at man opfører sig på en bestemt måde. Man kalder det handlemåder. Hvis man er angst, vil man for eksempel ofte gøre meget for at undgå det, man er bange for. Det er bare ikke altid den bedste løsning, for angsten har det med at brede sig og blive værre, hvis den får lov at bestemme og styre.Bogens sidste del er skrevet til de voksne. Den handler om, hvad angst er, og om hvordan de voksne kan hjælpe børn med angst.

I denne bog skal du møde nogle forskellige børn. Det er børnene fra børnehaven Solsikken. Du skal også møde nogle skolebørn. De går i 2. klasse. Børnene er for det meste som alle andre børn. Men nogle gange er børnene nervøse eller usikre. Eller de har hjemve, hvis de er væk hjemmefra.Børnene kan af og til være så bange, at der er opgaver og udfordringer, de ikke kan klare. At være bange på denne måde kaldes også at være angst. Måske har du selv oplevet følelsen af angst? Det har de fleste mennesker. Det er den følelse, man får i kroppen, når man bliver varm indeni, hjertet banker, og det kan være svært at trække vejret. Tankerne kan gå helt agurk. De kan forsøge at bilde dig ind, at den lille hund eller en fredelig edderkop er meget mere farlig, end den i virkeligheden er. Eller at du slet ikke kan falde i søvn, når du skal sove i en anden seng, end den du plejer at sove i.I bogens sidste del er der et kapitel til de voksne. Det handler om, hvad angst er, og om hvad de voksne kan gøre for at hjælpe barnet til at gå imod angsten i stedet for at gå med den.Illustreret af Claes MovinSprogkonsulent: Karin Erbo Jensen, serieredaktør: Anne Vibeke Fleischer.Serien PSYKOLOGI FOR BØRN kan være med til at lette samtalen mellem børn og voksne om emner, børn kan have svært ved at sætte ord på. Bøgerne er bygget op omkring et tema, og til hvert tema er der to bøger, som henvender sig til aldersgruppen henholdsvis 4-8 år og 9-13 år.

I denne bog møder du Nikolaj og Amalie. De har det til fælles, at de har svært ved at få nye venner. Og at holde fast på dem, de allerede har!Det kan faktisk være rigtig besværligt, alt det med venner. Det er ikke let at regne ud, hvordan man skal gøre. Eller at finde på, hvad man kan sige, hvis der er en, man gerne vil være sammen med. Det kender du måske selv? Hvordan får man en bedsteveninde? Hvor mange sms’er må man sende? Hvordan kommer man ud af rollen som computernørd?Der er ti historier om Nikolaj og Amalie i bogen. Når du læser historierne, kan det være, at du kan få nogle gode ideer til, hvordan man bliver en rigtig god ven. Og lidt tips og ideer til at forstå de skjulte regler.I bogens sidste del er der et kapitel til de voksne, der gerne vil hjælpe børn, der har svært ved at få venner. Dette gælder såvel barnets nære voksne, som alle der arbejder med børn og inklusion.

Alle kan blive bedre til at forstå andre og se verden fra deres synsvinkel – også børn og unge med autisme.Empati hjælper os til at forstå andres følelser, tanker og handlinger. Det har mange børn og unge med autisme svært ved, men det betyder ikke, at de er ligeglade med andre og helt mangler empati og medfølelse.Empati kan trænes, og bogen giver gode strategier og værktøjer til at udvikle empati. Det er en svær opgave, men det er sjældent umuligt. Udviklingen af empati sker gradvis og hænger bl.a. sammen med barnets selvopfattelse og denkognitive udvikling.Når man træner empati med børn, styrker man også sin egen empati og ser verden fra barnets perspektiv. Man taler om det dobbelte empatiproblem, fordi voksne også har problemer med at forstå barnet med autisme.Empati hos børn og unge med autisme giver et nuanceret blik på empati og undersøger begrebet i forhold til hukommelse, tænkning, fleksibilitet, generalisering og abstraktion.Vanskeligheder med empati ses også ved mange andre udviklingsforstyrrelser. Bogens temaer og principper kan derfor bruges i mange sammenhænge, uanset barnets eller den unges diagnose, forstyrrelse eller kognitive modenhed.Bogen er til voksne, der er tæt på børn og unge med autisme i dagligdagen. Det er først og fremmest forældre og familie, pædagoger og lærere, men også psykologer og andet sundhedspersonale.

I denne bog møder du Sara og Rune. De har det til fælles, at de har svært ved at få nye venner og legekammerater. Og at holde fast på dem, de allerede har!Det kan faktisk være rigtig besværligt alt det med venner. Det er ikke let at regne ud, hvordan man skal gøre. Eller at finde på, hvad man kan sige, hvis der er en, man gerne vil lege med. Det kender du måske selv? Måske har du prøvet, at legen går i stykker? Eller at de andre hele tiden vil bestemme?I denne bog er der otte historier om Sara og Rune. Når du læser historierne, kan det være, at du kan få nogle gode ideer til, hvordan man bliver en rigtig god ven.I bogens sidste del er der et kapitel til de voksne, der gerne vil hjælpe børn, der har svært ved at få venner. Dette gælder såvel barnets nære voksne, som alle der arbejder med børn og inklusion.Serien PSYKOLOGI FOR BØRN kan være med til at lette samtalen mellem børn og voksne om emner, børn kan have svært ved at sætte ord på. Bøgerne er bygget op omkring et tema, og til hvert tema er der to bøger, som henvender sig til aldersgruppen henholdsvis 4-8 år og 9-13 år.

Emil er 8 år og går i 1. klasse. Han bor sammen med sine forældre og storebror Mikkel. Emil har ikke en bedste ven, men det vil han gerne have.Trine er 5 år, og hun bor alene sammen med sin mor. Hun har en rigtig god veninde Sofie, der bor lige ved siden af.Fælles for Emil og Trine er, at de får lov til at bestemme rigtig meget derhjemme - selv ting, som de voksne burde bestemme. Det ender tit med, at de får meget skæld ud, og at andre børn ikke gider lege med dem.Historierne i bogens første del er rettet mod barnet og skal helst læses sammen med voksen, så I kan snakke om historierne undervejs. Meningen er, at historierne skal vække eftertanke hos børnene - og måske også hos de voksne. Et andet formål med bogen er gennem refleksion og samtale at gøre barnet opmærksom på, hvordan en meget bestemmende eller dominerende opførsel påvirker andre mennesker. De voksne, der læser med barnet, kan være forældre, lærere, pædagoger eller andre, der gerne vil sætte fokus på "børnemagt" og det at bestemme. Illustreret af Claes Movin.Serien PSYKOLOGI FOR BØRN kan være med til at lette samtalen mellem børn og voksne om emner, børn kan have svært ved at sætte ord på. Bøgerne er bygget op omkring et tema, og til hvert tema er der to bøger, som henvender sig til aldersgruppen henholdsvis 4-8 år og 9-13 år.

I denne bog møder du Nikolaj og Amalie. De har det til fælles, at de har svært ved at få nye venner. Og at holde fast på dem, de allerede har!Det kan faktisk være rigtig besværligt, alt det med venner. Det er ikke let at regne ud, hvordan man skal gøre. Eller at finde på, hvad man kan sige, hvis der er en, man gerne vil være sammen med. Det kender du måske selv? Hvordan får man en bedsteveninde? Hvor mange sms’er må man sende? Hvordan kommer man ud af rollen som computernørd?Der er ti historier om Nikolaj og Amalie i bogen. Når du læser historierne, kan det være, at du kan få nogle gode ideer til, hvordan man bliver en rigtig god ven. Og lidt tips og ideer til at forstå de skjulte regler.I bogens sidste del er der et kapitel til de voksne, der gerne vil hjælpe børn, der har svært ved at få venner. Dette gælder såvel barnets nære voksne, som alle der arbejder med børn og inklusion.Serien PSYKOLOGI FOR BØRN kan være med til at lette samtalen mellem børn og voksne om emner, børn kan have svært ved at sætte ord på. Bøgerne er bygget op omkring et tema, og til hvert tema er der to bøger, som henvender sig til aldersgruppen henholdsvis 4-8 år og 9-13 år.

I denne bog skal du møde nogle forskellige børn. Børnene er fra 3. klasse. De fleste af børnene går i SFO efter skole. Du skal også møde nogle større børn. De går i 5. klasse. Børnene i bogen oplever angst i forskellig grad og i forskellige situationer. De voksne omkring børnene forsøger at hjælpe på hver deres måde. Nogle hjælper børnene med at gå imod angsten. Andre gange er det angsten, der får lov til at styre, fordi de voksne ikke ved, hvad de skal gøre for at hjælpe.Måske har du selv oplevet følelsen af angst? Du har sikkert prøvet at være bekymret, nervøs eller at have sommerfugle i maven. Det har de fleste. Måske har du endda prøvet at være angst på en lidt mere intens måde. Intens angst betyder, at angsten giver dig problemer ih verdagen. Angst består af en blanding af tanker, følelser og noget, man mærker i kroppen. Tilsammen gør dette, at man opfører sig på en bestemt måde. Man kalder det handlemåder. Hvis man er angst, vil man for eksempel ofte gøre meget for at undgå det, man er bange for. Det er bare ikke altid den bedste løsning, for angsten har det med at brede sig og blive værre, hvis den får lov at bestemme og styre.Bogens sidste del er skrevet til de voksne. Den handler om, hvad angst er, og om hvordan de voksne kan hjælpe børn med angst.Illustreret af Claes Movin. Sprogkonsulent: Karin Erbo Jensen.Serien PSYKOLOGI FOR BØRN kan være med til at lette samtalen mellem børn og voksne om emner, børn kan have svært ved at sætte ord på. Bøgerne er bygget op omkring et tema, og til hvert tema er der to bøger, som henvender sig til aldersgruppen henholdsvis 4-8 år og 9-13 år.

Alexander er 10 år og går i 4. klasse. Han er enebarn og bor på skift hos din mor og far. Alexander har et par venner, han spiller computer sammen med.Julie er 13 år og går i 6. klasse. Hun bor sammen med sine forældre og storesøster Lotte. Hun har en god veninde, der hedder Signe.Fælles for dem begge er, at de altid har fået lov at bestemme rigtig mange ting, selvom det ofte giver problemer.Denne bog handler om det at bestemme, og om hvem der bestemmer, hvor meget, hvordan og hvorfor. Historierne i første del af bogen er rettet mod barnet. Barnet kan læse historierne selv eller sammen med en voksen, så historierne kan bruges som udgangspunkt for en snak om et svært emne.Der er efter historierne oplæg til samtale med børnene om forskellen på at have, at tage og at fralægge sig ansvar. Spørgsmålene skal også hjælpe børnene til at forstå, hvordan en meget bestemmende og egenrådig adfærd påvirker forholdet mellem mennesker.Illustreret af Claes Movin.

Den digitale verden fylder sikkert meget i dit liv. Du har måske selv en smartphone, en tablet eller en computer? Du kender måske også mange voksne, der spiller eller er optaget af for eksempel Facebook eller Instagram?I denne bog skal du møde to større børn. Det er BERTRAM på 10 år og MELINA på 12 år. Det er to ret almindelige børn. De er optaget af smartphones, internet, computerspil og tablets.Du kan læse om Bertram, der går i en klasse, hvor Instagram er rigtig populært. Bertram har også nogle forældre, som ikke altid forstår det sjove ved at spille computer. Melina bruger meget tid på de sociale medier. Det kan være en udfordring at holde styr på, hvad man må, hvad man kan, og hvad man ikke bør gøre.Den eletroniske verden er både sjov og lærerig. Men der er også nogle mindre gode ting, som det kan være rart at tale med en voksen om. Her kan denne bog også være et godt udgangspunkt.Bogens sidste del er skrevet til de voksne. Her kan man læse om de skræmmebilleder, der ofte opstår omkring emnet digitale medier og børn. Desuden sættes fokus på nogle af de positive og udviklende aspekter ved den digitale verden, og der er en række gode råd til de voksne omkring barnet.Efterordet henvender sig til forældre, bedsteforældre, pædagoger, lærere og andre interesserede voksne i barnets liv.Bøgerne i Psykologi for børn-serien er illustreret af Claes Movin.Serien PSYKOLOGI FOR BØRN kan være med til at lette samtalen mellem børn og voksne om emner, børn kan have svært ved at sætte ord på. Bøgerne er bygget op omkring et tema, og til hvert tema er der to bøger, som henvender sig til aldersgruppen henholdsvis 4-8 år og 9-13 år.

Måske har du hørt dine forældre tale om ’for meget skærmtid’? Men hvor meget skal voksne egentlig blande sig i børns spilleri? Kan for meget skærmtid virkelig være farligt?I denne bog skal du møde to børn. Det er LAURITS på 5 år og SIV på 8 år. Det er to ret almindelige børn. De er optaget af smartphones, internet, computerspil og tablets. I otte små historier kan du blandt andet læse om Siv, der spiller MovieStarPlanet og prøver at være på Instagram. Og om Laurits, der oplever at blive valgt fra til fordel for børnehavens tablets. Måske har du selv oplevet noget lignende?Den eletroniske verden er både sjov og hyggelig, men der er også nogle mindre gode ting, som det kan være rart at tale med en voksen om. Her kan denne bog også være et godt udgangspunkt.Bogens efterord er skrevet til de voksne, og beskriver barnets vigtigste udviklingsopgaver i forhold til sociale færdigheder, motorik og tænkning. Og hvordan den digitale verden kan supplere, eller i værste fald forstyrre, barnets udvikling. Der tages desuden fat på nogle myter omkring børn og spil og gives gode og enkle råd til, hvordan voksne kan hjælpe barnet på rejsen mod den digitale dannelse.Efterordet kan med fordel læses af forældre såvel som bedsteforældre samt lærere og pædagoger i indskolingen og i børnehaven.Bøgerne i Psykologi for børn-serien er illustreret af Claes Movin.Serien PSYKOLOGI FOR BØRN kan være med til at lette samtalen mellem børn og voksne om emner, børn kan have svært ved at sætte ord på. Bøgerne er bygget op omkring et tema, og til hvert tema er der to bøger, som henvender sig til aldersgruppen henholdsvis 4-8 år og 9-13 år.

I denne bog møder du to børn. Det er Ida på 10 år og Noah på 12 år. De har det til fælles, at de er perfektionistiske, lidt ufleksible og bange for at lave fejl. Det betyder, at de ikke altid får vist, hvad de kan. Og somme tider er der også noget, de går glip af.Ida er en pige, der gerne vil gøre alting korrekt. Af og til bliver andre irriteret på hende, fordi hun gerne vil bestemme og ikke er meget for at prøve noget nyt.Noah bryder sig ikke om at være i fokus. Han er også bange for at lave fejl. Han bliver meget sur på sig selv, hvis det sker. Han har det bedst med at øve sig rigtig mange gange. Noah vil gerne have styr på det hele, og påtager sig ofte et ansvar, som ikke er hans.Til hver historie er der spørgsmål, der kan danne grundlag for en snak omkring perfektionisme og selvkritik.Bogens efterord er skrevet til voksne, som gerne vil vide mere om børn, der har nogle af de samme udfordringer som Ida og Noah. I efterordet kan man læse om den fastlåste tænkning, som præger perfektionistiske børn. Desuden er der forskellige ideer til at hjælpe børnene med at blive mere fleksible i deres tankegang.Illustreret af Claes Movin.Serien PSYKOLOGI FOR BØRN kan være med til at lette samtalen mellem børn og voksne om emner, børn kan have svært ved at sætte ord på. Bøgerne er bygget op omkring et tema, og til hvert tema er der to bøger, som henvender sig til aldersgruppen henholdsvis 4-8 år og 9-13 år.

I denne bog møder du to børn. Det er Ida på 10 år og Noah på 12 år. De har det til fælles, at de er perfektionistiske, lidt ufleksible og bange for at lave fejl. Det betyder, at de ikke altid får vist, hvad de kan. Og somme tider er der også noget, de går glip af.Ida er en pige, der gerne vil gøre alting korrekt. Af og til bliver andre irriteret på hende, fordi hun gerne vil bestemme og ikke er meget for at prøve noget nyt.Noah bryder sig ikke om at være i fokus. Han er også bange for at lave fejl. Han bliver meget sur på sig selv, hvis det sker. Han har det bedst med at øve sig rigtig mange gange. Noah vil gerne have styr på det hele, og påtager sig ofte et ansvar, som ikke er hans.Til hver historie er der spørgsmål, der kan danne grundlag for en snak omkring perfektionisme og selvkritik.Bogens efterord er skrevet til voksne, som gerne vil vide mere om børn, der har nogle af de samme udfordringer som Ida og Noah. I efterordet kan man læse om den fastlåste tænkning, som præger perfektionistiske børn. Desuden er der forskellige ideer til at hjælpe børnene med at blive mere fleksible i deres tankegang.

Måske har du hørt dine forældre tale om ’for meget skærmtid’? Men hvor meget skal voksne egentlig blande sig i børns spilleri? Kan for meget skærmtid virkelig være farligt?I denne bog skal du møde to børn. Det er LAURITS på 5 år og SIV på 8 år. Det er to ret almindelige børn. De er optaget af smartphones, internet, computerspil og tablets. I otte små historier kan du blandt andet læse om Siv, der spiller MovieStarPlanet og prøver at være på Instagram. Og om Laurits, der oplever at blive valgt fra til fordel for børnehavens tablets. Måske har du selv oplevet noget lignende?Den eletroniske verden er både sjov og hyggelig, men der er også nogle mindre gode ting, som det kan være rart at tale med en voksen om. Her kan denne bog også være et godt udgangspunkt.Bogens efterord er skrevet til de voksne, og beskriver barnets vigtigste udviklingsopgaver i forhold til sociale færdigheder, motorik og tænkning. Og hvordan den digitale verden kan supplere, eller i værste fald forstyrre, barnets udvikling. Der tages desuden fat på nogle myter omkring børn og spil og gives gode og enkle råd til, hvordan voksne kan hjælpe barnet på rejsen mod den digitale dannelse.Efterordet kan med fordel læses af forældre såvel som bedsteforældre samt lærere og pædagoger i indskolingen og i børnehaven.

Den digitale verden fylder sikkert meget i dit liv. Du har måske selv en smartphone, en tablet eller en computer? Du kender måske også mange voksne, der spiller eller er optaget af for eksempel Facebook eller Instagram?I denne bog skal du møde to større børn. Det er BERTRAM på 10 år og MELINA på 12 år. Det er to ret almindelige børn. De er optaget af smartphones, internet, computerspil og tablets.Du kan læse om Bertram, der går i en klasse, hvor Instagram er rigtig populært. Bertram har også nogle forældre, som ikke altid forstår det sjove ved at spille computer. Melina bruger meget tid på de sociale medier. Det kan være en udfordring at holde styr på, hvad man må, hvad man kan, og hvad man ikke bør gøre.Den eletroniske verden er både sjov og lærerig. Men der er også nogle mindre gode ting, som det kan være rart at tale med en voksen om. Her kan denne bog også være et godt udgangspunkt.Bogens sidste del er skrevet til de voksne. Her kan man læse om de skræmmebilleder, der ofte opstår omkring emnet digitale medier og børn. Desuden sættes fokus på nogle af de positive og udviklende aspekter ved den digitale verden, og der er en række gode råd til de voksne omkring barnet.Efterordet henvender sig til forældre, bedsteforældre, pædagoger, lærere og andre interesserede voksne i barnets liv.

Alexander er 10 år og går i 4. klasse. Han er enebarn og bor på skift hos din mor og far. Alexander har et par venner, han spiller computer sammen med.Julie er 13 år og går i 6. klasse. Hun bor sammen med sine forældre og storesøster Lotte. Hun har en god veninde, der hedder Signe.Fælles for dem begge er, at de altid har fået lov at bestemme rigtig mange ting, selvom det ofte giver problemer.Denne bog handler om det at bestemme, og om hvem der bestemmer, hvor meget, hvordan og hvorfor. Historierne i første del af bogen er rettet mod barnet. Barnet kan læse historierne selv eller sammen med en voksen, så historierne kan bruges som udgangspunkt for en snak om et svært emne. Der er efter historierne oplæg til samtale med børnene om forskellen på at have, at tage og at fralægge sig ansvar. Spørgsmålene skal også hjælpe børnene til at forstå, hvordan en meget bestemmende og egenrådig adfærd påvirker forholdet mellem mennesker.

Emil er 8 år og går i 1. klasse. Han bor sammen med sine forældre og storebror Mikkel. Emil har ikke en bedste ven, men det vil han gerne have.Trine er 5 år, og hun bor alene sammen med sin mor. Hun har en rigtig god veninde Sofie, der bor lige ved siden af.Fælles for Emil og Trine er, at de får lov til at bestemme rigtig meget derhjemme - selv ting, som de voksne burde bestemme. Det ender tit med, at de får meget skæld ud, og at andre børn ikke gider lege med dem.Historierne i bogens første del er rettet mod barnet og skal helst læses sammen med voksen, så I kan snakke om historierne undervejs. Meningen er, at historierne skal vække eftertanke hos børnene - og måske også hos de voksne. Et andet formål med bogen er gennem refleksion og samtale at gøre barnet opmærksom på, hvordan en meget bestemmende eller dominerende opførsel påvirker andre mennesker. De voksne, der læser med barnet, kan være forældre, lærere, pædagoger eller andre, der gerne vil sætte fokus på "børnemagt" og det at bestemme.