Bøger af Kirsten Hyldgaard

Spørgsmål om læreres "personlighed" og "personlige relationers" vigtighed for elevers læring unddrager sig videnskabelig begribelse. Didaktiske handlingsanvisninger på disse områder er i bedste fald nytteløse.Denne bog modsiger den dominerende politiske diskurs på skoleområdet: At der kan opstilles klare mål for undervisningen, som enhver lærer gennem den rette indstilling og de rette metoder kan opfylde. Med afsæt i psykoanalysen bidrager "Pædagogiske umuligheder" til en forståelse af, hvorfor det er så notorisk vanskeligt at skabe sikker viden om, hvad der virker inden for det pædagogiske felt.Antologien samler tre centrale artikler inden for feltet psykoanalyse og pædagogik, der her for første gang foreligger på dansk. De øvrige artikler giver i tilgift et bud på, hvad selve det pædagogiske ved forhold overhovedet består i med udgangspunkt i begreber som subjektet, den Anden, det ubevidste, (videns)begær, overføring og identifikation fra Freuds og Lacans psykoanalyse.

Den pædagogiske forskning og videnskab har igennem tiderne været knyttet til forskellige videnskabstraditioner inden for især psykologi, sociologi og antropologi. Pædagogisk forskning og teori tager derfor stilling til og er et resultat af grundlæggende og almene konflikter og problemstillinger i 1900-tallets videnskabsteori. Disse konflikter vedrører fundamentalt forskellige svar på spørgsmålet om, hvad et subjekt og det sociale er, og hvad videnskabelig praksis er eller bør være.Stridens parter søges fremstillet i så ren og rå form som muligt med henblik på at skabe et grundlag for at kunne genkende og diskutere variationer over disse problemstillinger i den aktuelle pædagogiske og uddannelsesvidenskabelige forsknings positioner.Bogen fremstiller dels den fænomenologisk/hermeneutiske versus den strukturalistiske tradition, dels Poppers kritiske rationalisme versus Kuhns paradigmetænkning. Endvidere vil problemstillinger som historicitet, sprog eller diskursbegrebet og endelig begrebet det ubevidste og bevidstheden blive fremstillet.

Der findes stort set ingen eksistensfilosofi i dag, ingen Kierkegaard eller Sartre. Til gengæld findes psykoanalysen, hvor eksistentielle spørgsmål fortsat er gangbare. De kliniske kategorier i psykoanalysen beskriver også almene former for handling og tænkning, måder, hvorpå det overhovedet er muligt at være til, heri indbefattet forholdet til den Anden. Bogen har fokus på ekstreme tilfælde som psykopater og fængselsgroupier, det vil sige nogle kvinders tiltrækning til mordere og voldsmænd, og på kunstværker som tv-serien The Wire, westernfilmen Once Upon a Time in the West og thrilleren Kvinden og aben. Hensigten er at vise, at det patologiske og ekstraordinære er en indgang til analyse af det almindelige og at vise, hvorledes kunstværker bearbejder fundamentale spørgsmål om subjektet og det sociale.

Den pædagogisk-filosofiske litteratur er præget af gode ord og intentioner, af positive værdier. Men trods hensigter om at fremme og tilskynde, udskammes der også i pædagogiske sammenhænge, og børn, elever og studerende keder sig undertiden – som de altid har gjort. Godt og ondt skal her omvendes, for måske kan onder som kedsomhed og skam i nogle tilfælde være en betingelse for at blive bragt til at tænke og være befordrende for tilegnelse af færdigheder, så de ikke kræver pædagogiske tiltag. Måske kan goder som kærlighed og fantasi være en hindring for tænkning. Måske kan idealet om lykke også være et reaktionært ideal? Negativ pædagogik er med sit negative og nihilistiske perspektiv ganske vist kritisk, men ikke konstruktiv; bogen når ikke frem til en opbyggelig konklusion, og den er på ingen måde løsningsorienteret. Med inspiration fra Sigmund Freud, Jacques Lacan og Martin Heidegger gør bogens fem første kapitler op med nutidens krav til den pædagogiske videnskab om at “have effekt for praksis” og med den allestedsnærværende normativitet i den pædagogiske tænkning. Bogens sidste fire kapitler anskueliggør det negative, “det reelle”, dvs. det, der unddrager sig begrebsliggørelse og videnskabelig generalisering. Dette sker med afsæt i dokumentaren The Act of Killing, spillefilmen Nymphomaniac, Heideggers fænomenologiske beskrivelser af kedsomhed og den transkønnede Caitlyn Jenners selvbiografi.

Pædagogisk praksis indgår i et stort og på mange måder frygtindgydende projekt: Menneskets frembringelse. Hvor filosofien de senere årtier har sat markante spor i diskussionen af den biologiske side af menneskets frembringelse, er den filosofiske refleksion over den pædagogiske side af sagen foregået mere ubemærket. Biotekniske indgreb forekommer mere principielle end pædagogiske. Det fornyede politiske fokus på det pædagogiske område og nye pædagogiske teknologier rejser imidlertid også filosofisk og samfundsmæssigt presserende spørgsmål om, hvad mennesket er og skal være, hvad der er muligt - og med hvilken ret der overhovedet gribes ind pædagogisk.

Subjektbegrebet står i centrum. Et utidigt begreb. Utidigt i den forstand, at der er tale om et subjektbegreb, der hverken kan reduceres til historicismens diskursivt variable konstruktioner, endsige til et klassisk universelt betydningskonstituerende subjekt. Subjektet er også utidigt i gængs forstand: næsvist, et subjekt der taler for meget eller for lidt, for tidligt eller for sent, et subjekt der ikke kender sin besøgelsestid, et subjekt der yder modstand.Lacan er ophav til dette begreb, og det er først og fremmest her psykoanalytikeren krydser klinger med filosofferne, de filosoffer der så ofte lader subjektet figurere som ureflekteret grund og forudsætning.Med udgangspunkt i Lacan, Freud, Heidegger, Sartre, Badiou og Žižek belyser Det utidige subjekt endvidere begreberne begær, drift, den Anden, kærlighed, sandhed, frihed og determinisme.

Der findes stort set ingen eksistensfilosofi i dag,ingen Kierkegaard eller Sartre. Til gengæld findespsykoanalysen, hvor eksistentielle spørgsmål fortsater gangbare. De kliniske kategorier i psykoanalysenbeskriver også almene former for handling og tænkning,måder, hvorpå det overhovedet er muligt at være til, heriindbefattet forholdet til den Anden.Bogen har fokus på ekstreme tilfælde sompsykopater og fængselsgroupier, det vil sige noglekvinders tiltrækning til mordere og voldsmænd, og påkunstværker som tv-serien The Wire, westernfilmenOnce Upon a Time in the West og thrilleren Kvindenog aben. Hensigten er at vise, at det patologiskeog ekstraordinære er en indgang til analyse af detalmindelige og at vise, hvorledes kunstværkerbearbejder fundamentale spørgsmål om subjektet og detsociale.

OBS! Dette SBN indeholder både trykt bog + e-bogDen pædagogiske forskning og videnskab har igennem tiderne været knyttet til forskellige videnskabstraditioner inden for især psykologi, sociologi og antropologi. Pædagogisk forskning og teori tager derfor stilling til og er et resultat af grundlæggende og almene konflikter og problemstillinger i 1900-tallets videnskabsteori. Disse konflikter vedrører fundamentalt forskellige svar på spørgsmålet om, hvad et subjekt og det sociale er, og hvad videnskabelig praksis er eller bør være.Stridens parter søges fremstillet i så ren og rå form som muligt med henblik på at skabe et grundlag for at kunne genkende og diskutere variationer over disse problemstillinger i den aktuelle pædagogiske og uddannelsesvidenskabelige forsknings positioner.Bogen fremstiller dels den fænomenologisk-hermeneutiske versus den strukturalistiske tradition, dels Poppers kritiske rationalisme versus Kuhns paradigmetænkning. Endvidere vil problemstillinger som historicitet, sprog eller diskursbegrebet og endelig begrebet det ubevidste blive fremstillet.

PROTESTKRITIK samler en række kritiske, analytiske, eksperimentelle og teoretiske tekster i lyset og den lange historiske skygge af oprøret i '68. Gennem elleve forskellige bidrag formuleres nye historiske analyser og aktuelle protestbevægelser såsom klimabevægelsen, #MeToo, De Gule Veste, Nuit Debout, Et andet universitet og Occupy analyseres.Bogen er en flertydig og fælles refleksion over protestens væsen, et møde mellem generationer, erfaringer og fagligheder, og en anledning til at reflektere over, hvordan vi kan bringe arven fra '68 med ind i fremtiden.MED BIDRAG FRA: Mikkel Bolt, Kirsten Hyldgaard, Michael Hardt & Antonio Negri, Tania Ørum, Brian Benjamin Hansen, Gry Worre Hallberg & Sisters Hope, Arkivaristerne, Katrin Hjort, Kristian Thorup, Rasmus Bro Clemmensen og Gustav Johannes Hoder.

14-15-åriges viden, værdier, holdninger og aktiviteter vedrørende demokrati, politik og samfund testes i 38 lande, og danske resultater er markante, fx når det gælder elevers opfattelse af klasserummet og skolen. Det viser International Civic and Citizenship Education Study (ICCS), som beskrives og analyseres her. Resultaterne er tankevækkende, men undersøgelsen er i sig selv udtryk for en omdiskuteret tendens i det 21. århundredes videnspolitik. For kan man overhovedet gøre komplicerede fænomener som demokrati og dannelse op i tal, og hvilke konsekvenser har det? Opdragelsen af unge til demokrati udgør et af vor tids paradokser: I jagten på den kompetente elev viser det globale videnssamfund sig ikke bare som et universelt civilisatorisk projekt. Den vidner samtidig om en fornyet interesse for lokale, regionale og nationale ideer om dannelse.

Alain Badious klassiske tekst om kærlighedens væsen. Teksten følges op af fire artikler der belyser kærlighedens filosofi; i forhold til både Badious samlede forfatterskab og kærligheden som et tema i hele filosofihistorien

Om end Nietzsche selv frabad sig disciple, blev han en mester for mange. Utallige forfattere, filosoffer, kunstnere, litterater og teologer har været inspireret af Nietzsche i det 20. århundrede. Med udgangspunkt i Georg Brandes’ forelæsninger om Nietzsche i 1888 beskæftiger denne antologi sig med følgende danske forfattere og filosoffer: Harald Høffding, Vilhelm Grønbech og Karen Blixen. I Tyskland er den tidlige Nietzsche-reception uvægerligt knyttet til de to verdenskrige, og ikke mindst nationalsocialismen, hvilket er et centralt emne i omtalen af følgende tyske filosoffer og forfattere: Oswald Spengler, Albert Baeumler, Martin Heidegger og Thomas Mann. Antologien viser, hvor forskelligartet receptionen af Nietzsche har været, men forskellene til trods, er der også tale om ligheder; begreberne skæbne, magt og vilje går igen i de seks artikler.