Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Klaus Thodsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Den fulde historie efter 45 års tavshed
    af Jan Priiskorn Schmidt & Klaus Thodsen
    148,95 - 298,95 kr.

    Med en karriere, der strakte sig over 24 film, er Jan Priskorn Schmidt til dato dansk films mest benyttede barneskuespiller. I sin tolv år lange karriere spillede han sammen med filmbranchens største danske stjerner, som Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ghita Nørby, og medvirkede i film som Sommer i Tyrol, Min søsters børn og Flådens friske fyre. I en alder af bare 21 år trak Jan Priskorn Schmidt sig tilbage fra offentligheden. Gennem 45 år har han undgået enhver kontakt med pressen og medierne, og forsøgt at lægge tiden som skuespiller bag sig. Indtil nu. 'Barnestjernen fra Bryggen' er Jans personlige fortælling om en turbulent barndom som landskendt skuespiller og en ungdom præget af angst, virkelighedsflugt og bevidsthedsudvidende stoffer. Jan Priskorn Schmidt fortæller ærligt og åbenhjertigt om sin barndom i dansk film og i arbejderkvarteret på Islands Brygge, om livets op- og nedture, om tidens store ikoner og om de indre dæmoner. Det er en fortælling om en ung mand, der fik en filmkarriere forærende, og som valgte at vende den ryggen, at gå sine egne veje og tage kampen op med sig selv og omverdenens konstante opmærksomhed … 'Barnestjernen fra Bryggen' er blevet til i samarbejde mellem Jan Priiskorn Schmidt og journalist Klaus Thodsen, igennem en lang række interviews. Bogen er illustreret med en lang række private fotos, filmbilleder, fotos fra lokalhistoriske arkiver og avisartikler.

  • af Klaus Thodsen
    104,95 - 168,95 kr.

    1970. På den lille ø Bregnø i Vadehavet er teenageren Lisbeth Madsen forelsket i sin skolekammerat, Aksel Knudsen. Men øen er delt i to stridende parter, og Lisbeth og Aksels familier befinder sig på hver deres side af striden. Derudover er Aksel øboernes hovedmistænkte i en gammel sag om dyremishandling.Da Lisbeth Madsen en tidlig morgen findes myrdet i en mudret sø på en fåremark, falder alles mistanke omgående på Aksel Knudsen, og fronterne på Bregnø trækkes yderligere op.Den distræte og skarpsindige kriminalkommissær Have fra politiet i Ribe må forsøge at finde morderen, men hans efterforskning besværliggøres af en mangel på vidner og af øens interne stridigheder.
Da en storm rammer den jyske vestkyst afskæres Have fra Bregnø, beviserne og morderen.Stormvarsel er den første selvstændige bog om kriminalkommissær Have.Klaus Thodsen, f. 1984, opvokset ved Vadehavet i landsbyen Jedsted ti kilometer nord for Ribe. Uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Har bl.a. arbejdet som kommerciel redaktør ved Berlingske Media og er i dag redaktør ved erhvervsmediet MarketConnect.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.