Bøger af Kristian Himmelstrup

Kultur er et vanskeligt begreb, som dækker alt fra kunst og design til mere almene vaner og traditioner. Denne bog giver en grundlæggende og perspektiverende indføring i kultur og kulturpolitik i Danmark og sætter fous på kulturformidlingens institutioner, organisationer og brancher. Der ses dels på centrale kulturteorier, kulturbegrebet og kulturpolitikkens historie og aktuelle tilstand. Og dels på kulturens forskellige områder fra museer, medier og musik til teater og film. Områderne bliver beskrevet sociologisk, historisk og politisk med særligt henblik på kulturlivets institutioner.Bogen bygger på Kristian Himmelstrups tidligere bog "Kutlruens former og institutioner", men er udvidet og kraftigt revideret.

PIO er en roman om Louis Pio, som startede Socialistiske Blade, lagde grunden til den danske arbejderbevægelse (og dermed Socialdemokratiet), men hurtigt måtte flygte til Amerika Det er 5. maj, 1872. Louis Pio sidder i en celle på Nytorv og venter på en retssag, der vil sende ham i isolationsfængsel i flere år. Hans forbrydelse er, at han har indkaldt til et folkemøde på Nørre Fælled. Opholdet i fængslet bliver dyrt, og han overlever kun, fordi man ikke vil forære arbejderne en martyr. Romanen følger Pios kamp i fængslet, siden i arbejderbevægelsen og endelig i Amerika, hvor han forsøger at bygge socialistiske kolonier. Han vil stadig forandre verden til det bedre, kæmpe for arbejderne, sikre kvinderne ligestilling, men hvor meget er idealisme, og hvor meget er selvbedrag? Og oveni er der hans kæreste Augusta, som også kommer til orde i romanen og har sin helt egen dagsorden, der bl.a. involverer geniale børn og Georg Brandes. PIO er en afviklingshistorie om et liv, der ikke vil lykkes, men det er også en biografisk roman om en ener, der skubbede til udviklingen herhjemme, kæmpede for forandringer og basale menneskerettigheder og blev mødt af indædt modstand fra et ungt demokrati, der greb til politispioner, skueprocesser, fængsel og bestikkelse for at slippe af med samfundsfjenderne.

J. P. Jacobsen er en af Danmarks væsentligste forfattere. Han var berømt i sin samtid og blev ført frem som fanebærer for Det Nye af tidens betydeligste kritiker, Georg Brandes. Han introducerede Charles Darwins evolutionslære for det brede publikum i Danmark og oversatte hans hovedværker til dansk. Han var en anerkendt videnskabsformidler og blev en hyldet forfatter. Marie Grubbe og Niels Lyhne var de mest omtalte udgivelser, da de udkom, ligesom novellen "Mogens" – i hvert tilfælde i bakspejlet – betegnede et skel i litteraturhistorien. Man kunne allerede i samtiden se, at noget var på færde, selv om man ikke var sikker på hvad.I årene efter sin død fandt han endelig sin plads som den Excellence, han selvironisk betegnede sig som, mens han endnu levede. Han blev dekadencens mesterdigter, berømt og tilbedt som få, især i de tysktalende lande. Han var uden sammenligning Rainer Maria Rilkes yndlingsdigter, ikke kun fordi han var sprogets mester, men fordi man simpelthen blev dybere i troen på livet ved at læse ham:"En verden vil komme over Dem, en verdens lykke, rigdom og ubegribelige storhed. Lev for en tid i disse bøger, lær af dem, hvad der synes Dem værd at lære, men frem for alt, elsk dem. Denne kærlighed vil tusind og atter tusind gange blive gengældt, uanset hvordan Deres liv måtte forme sig." En sejlbåd for vindstille er den første biografi om J. P. Jacobsen, der er udkommet siden 1911.Kristian Himmelstrup (f. 1971) er cand.mag. og M.A. i skandinavisk litteratur. Han har undervist i dansk litteratur, skrivekunst og kulturformidling på universiteter i Danmark og USA og har udgivet flere bøger inden for de samme emner. Han har desuden udgivet tre romaner.

INDHOLDForordAnne Middelboe Christensen6 sider om 250 års anmelderiLilian Munk RösingForbrugervejledning eller kritisk refleksion?Erik SvendsenLitteraturkritik – en truet artMathilde Walther ClarkAnmelderiets 11 fejlskudKristian HimmelstrupAgurketidJohn Chr. JørgensenHabilitetsproblemetJohannes RiisNogle tendenser i dagbladskritikkenPeter NielsenAf en pragmatikers bekendelserPeter Urban-HalleOm litteraturkritikkens tilstand i TysklandMikkel Bruun ZangenbergOm en endnu kommende kritikerskoleTre synspunkter på Promenaden:Martin Glaz SerupLemmingeparametretMai MisfeldtHeldigvis kan du (og jeg) læse benhård og følsom poesi såvel som både impressionistisk og teoretisk kritik af samme på PromenadenKamilla LöfströmNoter vedr. en litterær offentlighedEfterdønninger af en fejde:Ib MichaelNotatLars BukdahlIrriteret parentes om en parentetisk irriterende fejde3 digteGoethe – Andersen – Brown

Kulturens former og institutioner handler om et så svært definerbart område som kultur. Bogen giver en bred introduktion til kultur og kulturpolitik i Danmark, og inddrager kulturformidlingens institutioner, organisationer og brancher. Første del gennemgår centrale kulturteorier, kulturbegrebet og kulturpolitikkens historie og aktuelle tilstand. Anden del ser nærmere på kulturens forskellige områder fra museer, medier og musik til teater og film. Områderne bliver beskrevet sociologisk, historisk og politisk med særligt henblik på kulturlivets institutioner. Målet er at bringe orden i begreberne og skabe overblik over kulturens mange ansigter. Kulturens former og institutioner er den første samlede fremstilling af emnet på dansk. Den er skrevet som grundbog til kulturformidlingsfagene på de højere læreanstalter, men kan også læses af kulturelt interesserede lægfolk og af alle med tilknytning til kultursektoren.   Kristian Himmelstrup, cand.mag. og MA, er dansk lektor ved University of Texas at Austin, hvor han underviser i dansk kultur og kulturpolitik. Han har tidligere undervist på University of Washington, Askov Højskole og som ekstern lektor i kulturformidling på Københavns Universitet. Han har desuden bl.a. udgivet Den udødelige soldat og jeg. Om Ib Michaels forfatterskab.

Jan Sonnergaard bragede i 1997 igennem med novellesamlingen Radiator og blev straks omfavnet af læsere og medier for sit hårdtslående sprog, socialrealistiske univers og sin udtalte samfundskritik. Sonnergaard var intellektuel, vidende, sød og generøs, men han var også en masse andet og mindre flatterende. Hans barndom var indimellem forfærdelig, hans forfatterskab overraskende selvbiografisk, hans hævnlyst lige så stor som hans livsappetit. Han døde pludseligt i 2016, kun 53 år gammel. Hans mangeårige ven, forfatteren Kristian Himmelstrup, tegner i Søde Jan et nuanceret portræt af en mangefacetteret mand og hans forfatterskab.

Det er 5. maj, 1872. Louis Pio sidder i en celle på Nytorv og venter på en retssag, der vil sende ham i isolationsfængsel i flere år. Hans forbrydelse er, at han har indkaldt til et folkemøde på Nørre Fælled. Opholdet i fængslet bliver dyrt, og han overlever kun, fordi man ikke vil forære arbejderne en martyr."Pio" er en roman om Louis Pio, som startede Socialistiske Blade, lagde grunden til den danske arbejderbevægelse – og dermed Socialdemokratiet – men som snart måtte flygte til Amerika. Han vil forandre verden til det bedre, kæmpe for arbejderne og sikre kvinderne ligestilling – men er der tale om idealisme eller selvbedrag?"Pio" er en afviklingshistorie om et liv, der ikke vil lykkes, men det er også en biografisk roman om en ener, der skubbede til udviklingen herhjemme, kæmpede for forandringer og basale menneskerettigheder og blev mødt af indædt modstand fra et ungt demokrati, der greb til politispioner, skueprocesser, fængsel og bestikkelse for at slippe af med samfundsfjenderne.Kristian Himmelstrup er cand.mag. og har undervist i skrivekunst, dansk sprog og kulturformidling på højskoler og universiteter i Danmark, Sverige og USA. Han debuterede med romanen "Dinosaurens sidste tango" i 2004 og har siden udgivet flere romaner, biografier og fagbøger, blandt andet om kulturformidling.

Små skred er 30 moralske glidebanefortællinger, som kredser om de små skred, som fører til tvivlsomme handlinger, og om de mentale krumspring vi laver for at retfærdiggøre dem. "Træd nærmere, min ven, stå ikke der og glo. Kom og gæt med, vind en formue eller tab dig selv. Hold øje med mønten, det var dét, jeg skulle sige, kan du se den, jeg har den her, mellem min tommel- og pegefinger, nej, det var ikke så svært, men se nu efter, jeg lægger den lige her, under det midterste bæger, holder du godt øje, for nu kører jeg bægrene lige så langsomt rundt, se, her er den, er du med, du skal ikke se på mig, du skal se på mønten, M-Ø-N-T-E-N, jeg ved godt, det bare er noget, vi leger, at det bare er bogstaver for dig, men leg nu med, det sker der ikke noget ved. Lige om lidt skal vi se, om du har fulgt med, og så kan du vinde hele puljen, hvis du har".

La Petite Mort Den Lille Død Det franske begreb ”La Petite Mort” er en metafor for orgasme. I videre betydning kan temaet referere til den spirituelle udfrielse, som kommer med orgasme, eller en kort periode af melankoli eller transcendens, som resultat af udladningen af livskraft. At gi slip. "La Petite Mort" er fællestitlen for en serie erotiske tegninger, jeg påbegyndte for flere år siden og i perioder er vendt tilbage til. For et par år siden fik jeg ideen til en bogudgivelse med en slags ”omvendt illustration”. At få nogle andre bud på mine tegninger, i litterær fiktion. Derfor opfordrede jeg forskellige forfattere til at byde ind på én af de tematiske tegninger efter eget valg. Forfatterhjerner interagerer faktisk meget forskelligt (ligesom billedkunst­neres), og for nogle er det en ubrugelig fremgangsmåde. Men der var heldigvis nogle mere visuelt orienterede forfattere, som tog udfordringen op. Deres fine og meget forskellige tekster har gjort denne bog mulig. En yndet påstand blandt nogle kvinder, blandt andet en kvindelig forfatter jeg hørte i radioen, er at kvinder er optaget af det erotiske, hvorimod mænd kun tænker på sex. Påstanden er muligvis baseret på disse kvinders erfaringer med den type mænd som de tænder på, men jeg opfattede det som en grov sexistisk generalisering. Derfor er det kun mænd der kommer til orde i denne lille bogudgivelse. Forskellige mænd. Bedøm selv. Jo Blicher Møller JOMO.DK

J. P. Jacobsen er en af Danmarks væsentligste forfattere. Han var berømt i sin samtid, introducerede Charles Darwins evolutionslære for det brede publikum i Danmark og oversatte hans hovedværker til dansk, og romanerne Marie Grubbe og Niels Lyhne var de mest omtalte udgivelser, da de udkom, ligesom novellen "Mogens" – i hvert tilfælde i bakspejlet – betegnede et skel i litteraturhistorien: ”Sommer ved det, midt på dagen, i et hjørne af hegnet”! Man kunne allerede i samtiden se, at noget var på færde, selv om man ikke var sikker på hvad.I årene efter sin død fandt han endelig sin plads som den Excellence, han selvironisk betegnede sig som, mens han endnu levede. Han blev dekadencens mesterdigter, berømt og tilbedt som få, især i de tysktalende lande. Han var uden sammenligning Rainer Maria Rilkes yndlingsdigter, ikke kun fordi han var sprogets mester, men fordi man simpelthen blev dybere i troen på livet ved at læse ham: "En verden vil komme over Dem, en verdens lykke, rigdom og ubegribelige storhed. Lev for en tid i disse bøger, lær af dem, hvad der synes Dem værd at lære, men frem for alt, elsk dem. Denne kærlighed vil tusind og atter tusind gange blive gengældt, uanset hvordan Deres liv måtte forme sig." Litteratursiden skrev: ”Der er ikke noget bedre sted at blive klog på Jacobsen, bogen er så solid og så velskrevet, at den er en fremragende introduktion til Jacobsen og hans tid - et standardværk.”

Ib Michaels evne til at fortælle gode historier i et flot, fabulerende sprog, har gjort ham til en af tidens mest populære forfattere. Den udødelige soldat og jeg er skrevet til alle, der gerne vil vide mere om manden bag værkerne og blive klogere på forfatterskabet frem til og med Rosa Mundi.Bogen indleder med en kort biografi, der fortæller historien om Ib Michaels vej fra en privilegeret opvækst i Roskilde til et liv som skrivende kosmopolit i stadig bevægelse kloden rundt. Anden del fører læseren gennem Ib Michaels forfatterskab - fra 1970ernes eksperimenter til hans livtag med det historiske stof i Troubadurens Lærling og videre frem mod optagetheden af identitet og identitetsløshed i romanerne Kilroy Kilroy, Vanillepige-trilogien, Prins og digtsamlingen Rosa Mundi. Bogen slutter med at trække nogle linier gennem forfatterskabet og analyserer Ib Michaels stadige fascination af bl.a. narre, spøgelser - og den udødelige soldat. Politiken skrev: "Glimrende indføring i og analyse af Ib Michaels forfatterskab...hjælper til at klare øjet og udvide snæversynet".

Hvorfor ligger der en nøgen studerende på et skrivebord, en død professor på en kontorgang, en klagesag som et åg på ryggen? Angelinas røv er en kriminalhistorie, men måske er det også en roadmovie, en dagbog og en bekendende selvbiografi. Det er en roman om USA i terrorismens tidsalder. En historie om universitetsverdenens paranoia og uigennemskuelige hierarkier, hvor intet er, hvad det giver sig ud for at være.”Angelinas røv er simpelthen 200 siders litteratur de luxe, topdollar-underholdning med både vid og bid”. Metroxpres.

Det begynder med begyndelsen: Ingenting eksploderer og sætter tiden i gang i et enestående glimt. Omtrent samtidig - i resterne af et forulykket fly i Argentina - vrister en videnskabsmand et manuskript ud af et ligs stive greb. Manuskriptet aftegner i 114 alfabetiserede stykker en fortællers rejse gennem Sydamerika og hans vanvittige forvandlinger til bl.a. vandmolekyle, skelet og transvestit i habit. Sideløbende fortælles i en svimlende balanceakt om Butch Cassidy, det første menneske, den sidste indianer og et dinosauruspar, der danser tango et sted i Bolivia. Det ender med en brat opvågnen i en lejlighed et sted i Nordvest, hvorfra fortælleren forsøger igen at få hold på verden.”trænger man til en kulturkritisk bumpende svingom, så tag imod buddet til dans”. Berlingske Tidende.

Putto er en hæsblæsende historie om engle, kopper, krig og kærlighed. Den begynder i Kærlighedens have i Antwerpen i 1632 og ender i Kongens København i 2004. Undervejs fortælles koppernes historie, mens et kompliceret spind af intriger, Karl den Femtes uægte børn, fordækte forskere og misdannede logebrødre fører os mod historiens slutning.”En god røverhistorier med så megen ondskab, som kun mennesker kan præstere. Og så meget fut, som kun en god beretter kan levere”. Politiken.