Bøger af Lars Bisgaard

Christian 2. (1481-1559) er en af de mest kendte danske konger. Han var en magtfuld international skikkelse, og da han kom til magten, var han konge af Danmark og Norge og arving til tronen i Sverige. Han er omgærdet at myter og dramatiske historier. Mange kender ham fra Det Stockholmske Blodbad i 1520 (som er forklaringen på hans navn i Sverige: Christian Tyran), fra historierne om hans tvivlrådige sejlads frem og tilbage over Lillebælt utallige gange en vinternat i 1523 og fra kærlighedsforholdet til den smukke Dyveke, hvis mor Sigbrit blev kongens rådgiver. Han er omdrejningspunkt i den måske mest kendte og elskede roman i Danmark, Johannes V. Jensens Kongens Fald. Og alligevel er der i Danmark ikke skrevet en egentlig biografi om Christian 2. siden 1800-tallet. Det rådes der nu bod på med historikeren Lars Bisgaards nye biografi, som bl.a. i gennem et rigt brevmateriale kommer tættere på mennesket bag myterne, end man før har været. Biografien fortæller historien om Christians dramatiske liv og tid på kanten til Reformationen, og rydder undervejs op i de mange historier og misforståelser, som knytter sig til hans person.

Med grundloven i 1849 mistede den danske adel sine forrettigheder, og Lensafløsningen i 1919 betød at de danske godser mistede den helt centrale økonomiske, politiske, sociale og kulturelle rolle, som de hidtil havde indtaget i danmarkshistorien. Ikke desto mindre har vi fortsat i Danmark en adelsstand, som omfatter en større gruppe mennesker, både godsejere, advokater, skolelærere, bagere og mange andre. Denne pragtudgivelse fortæller historien om den danske adel siden 1849, hvilken rolle denne førhen helt centrale samfundsgruppe har spillet efter at privilegierne forsvandt – politisk, kulturelt, økonomisk. Bogen er samtidig et portræt af en samfundsgruppe, som de fleste forbinder med herregårde, lange slægtsnavne og Billedbladets royale reportager, men som for langt de flestes vedkommende lever helt almindelige gennemsnitsdanske hverdagsliv. Og undervejs møder vi Neergaard’er, Moltker, Brockenhuuser, Biller, Reedtz-Thotter, Rantzauer, Huitfeldter, Rosenvinger, Wedell’er og mange, mange flere. Men hvad vil det egentlig sige at være adelig? Hvilken rolle spiller adelen, som bærere af en særlig kulturarv? Bogen skrives af en lang række af landets førende eksperter, heriblandt Bente Scavenius, Knud J.V. Jespersen, Ditlev Tamm, Jesper Laursen, Birgitte Possing, Anna von Lowzow, Jes Fabricius Møller. Værkets redaktører er Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, som også er redaktionen bag Danmarks Adels Aarbog.

Når en konge dør, plejer en efterfølger at stå klar i kulissen. Sådan var det ikke i 1533, da Frederik 1. udåndede. Rigsrådet, der skulle vælge en ny regent, kunne ikke nå til enighed og udskød beslutningen. Spliden fik modsætninger mellem katolikker og protestanter til at flamme op. Riget var i ubalance, og striden om arvefølgen førte fra sommeren 1534 til en regulær borgerkrig. Oprørske bønder hvæssede deres leer, og lejetropper blev hyret ind, blandt andet anført af en tysk greve. Den blodige fejde stod på i to lange år og banede vejen for Reformationen og afskaffelsen af den katolske kirke i Danmark.Marchér med Lars Bisgaard, lektor ved Syddansk Universitet, tilbage til en tumultarisk tid, der så let som ingenting kunne have sat en helt anden kurs for Danmark.