Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Lars Bo Kirk

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En rejsedokumentar
    af Lars Bo Kirk
    248,95 kr.

    En dansk familie sælger hus og bil og skiller sig af med alt det jordiske gods, de har samlet sammen gennem et halvt liv. Forældrene opsiger deres gode job og køber uden synderlig sejlerfaring en lille katamaran. Få måneder senere tager de deres tre børn ud af skolen for at sejle mod vest.Det bliver starten på en episk rejse jorden rundt, over uendelige verdenshave til frodige tropeøer, indianere, polynesiere og mytiske atoller. En rejse fyldt med eventyr og kant, men også ulykker, tvivl, storme og invaliderende søsyge.Halvvejs er en farverig rejsedokumentar, der udover sine intense rejseskildringer også berører langt større emner – som at træffe valg, at blive ældre, at være bevidst om det liv, vi lever.Læseren kommer ikke bare tæt på familiens udfordringer og dagligdag på skibet, men også på spørgsmålet om, hvorfor et trygt og komfortabelt liv i Danmark ikke altid er nok.Halvvejs henvender sig til alle, der drømmer om at rejse ud – og alle, der ikke kunne drømme om det.Lars Bo Kirk er uddannet journalist og tidligere direktør i et større dansk kommunikationsbureau. Han har under rejsen skrevet adskillige rejseartikler til danske aviser og blade og har desuden drevet en populær rejseblog. Se en video-trailer for bogen her

  • af Lars Bo Kirk
    188,95 - 208,95 kr.

    En fascinerende rejse gennem et stykke dansk herhvervs- og kulturhistorie.De sidste fiskere er en dramatiseret dokumentarisk fortælling om fiskeriets udvikling på den jyske vestkyst. Med udgangspunkt i blandt andre tidligere fiskeriminister Kent Kirks erindringer beskrives fiskeriet fra dengang i 1920’erne, hvor Hans Kirk udgav sin gennembrudsroman Fiskerne, og op til nutidens kvotekonger.Det er en fascinerende rejse gennem et stykke dansk kultur- og erhvervshistorie. Fra de hårde 1950’ere, hvor kutterne var lavet af træ og mændene af jern, op gennem de turbulente 1970’ere og ind i 1980’erne, hvor dansk fiskeri for alvor blev underlagt myndighedernes reguleringer og kvotesystemer. Og til i dag, hvor havfiskeriet herhjemme er en industri fordelt på ganske få hænder, hvoraf meget få er danske.Bogen er også en menneskelig skildring om at leve på og af havet, opleve voldsomme storme og 100-års bølger, om FN-konferencen i Caracas, flodfiskeriet i Afrika og torskekrigen ved Island. Og om at være i skudlinjen på en protestsejlads mod England med den royale engelske flåde som modstander.Den følger også et af de mest vellykkede, kommercielle omskolingsprojekter af fiskere, sø- og redningstjenesten Esvagt, der blev stiftet af tidligere fiskere, og som den dag i dag beskæftiger nogle af de bedste søfolk i nationen.Bogen er blevet til i tæt samarbejde med tidligere fiskeriminister Kent Kirk, der, udover at være morbror til forfatteren, også er hovedkilde i bogen.

  • - Historien om Kurt Skov og Blue Water Shipping
    af Lars Bo Kirk
    188,95 - 208,95 kr.

    Fortællingen om Kurt Skov er en historie om lysten til at rejse, udvikle og tale med folk. Om at lave forretninger og ikke mindst om hele tiden at se nye muligheder.Man siger, at de klassiske karaktertræk hos den succesfulde iværksætter er evnen til at få nye idéer og viljen til at føre dem ud i livet – og modet til at løbe en risiko. De træk er nærmest en beskrivelse af Kurt Skov, der i 1972 – for 50 år siden – startede den verdensomspændende virksomhed Blue Water Shipping i Esbjerg.Det lå ikke i kortene, at Kurt Skov skulle leve et liv med havne, handler og kontakter i hele verden. Han kom til verden som den yngste af fire søskende i den lille vestjyske by Sig, hvor han voksede op som en sportsglad dreng.I bogen følger vi Kurt Skov fra barndommen, til han som helt ung bliver en del af shippingmiljøet. Vi hører om, hvordan hans særlige evner til at opbygge relationer og hans lyst til at tage ud i verden viser sig at være den helt rigtige cocktail i forhold til at opbygge et firma med transport og logistik som omdrejningspunkt.Kurt Skov har aldrig været bleg for at pakke kufferten og rejse til et nyt sted, når han øjnede muligheden for en god forretning, og bogen tager os med på hans mange vilde eventyr til Iran, Rusland, Kina og Dubai og Grønland – for bare at nævne nogle stykker. Vi hører om både succeser og fiaskoer, og det hele giver en fornemmelse af, at jo vanskeligere en opgave er at udføre, jo mere interessant er den for Kurt Skov, om det så kræver bygning af kæmpe kølelagre eller et helt særligt fartøj til for første gang i verden at tranportere en olieborerig ad russiske flodsystemer.

  • - Historien om advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius' første 50 år
    af Lars Bo Kirk
    232,95 kr.

    Viljen & Vejen er en dokumentarisk fortælling om værdier, visioner og familiære bånd fortalt gennem det esbjergensiske advokatfirma Kirk Larsen & Ascanius.Virksomheden har siden grundlæggelsen i 1973 spillet en stor rolle for lokalområdet – i begyndelsen som juridiske forkæmpere for især fiskernes rettigheder, men i takt med at byen og verdensøkonomien ændrede sig, kom flere områder til. Bogen giver således også et indblik i samfundsudviklingen fra 1970’erne og frem til i dag.Historien er fyldt med stærke personligheder og går tæt på konkrete sager, hvor fiskerne kommer i klemme, sideløbende med at man følger Kirk Larsen & Ascanius’ voksende rolle og indflydelse i byen.Lars Bo Kirk har tidligere skrevet De sidste fiskere om fiskeriet i Esbjerg og Blåt blod i årerne om virksomheden Blue Water Shipping. Viljen & Vejen er dermed hans tredje bog om Esbjergs særlige erhvervshistorie. Den er skabt i samarbejde med Kirk Larsen & Ascanius i forbindelse med virksomhedens 50-års jubilæum.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.