Bøger af Laura Gilliam

Denne grundbog, den første af sin art i Danmark, sætter fokus på udsatte børn og unge. Vores viden om udsatte børn og unge trækker på et vidt forgrenet forsknings- og praksisfelt med tilknytning til både det psykologiske, det psykiatriske, det sundhedsvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område. Det kan derfor være vanskeligt at få klarhed over, hvilke børn og unge der egentlig er tale om, hvordan udsathed viser sig, og hvilken betydning det at være udsat har for de pågældende børns og unges liv og udvikling.I bogen præsenteres forskellige dominerende teoretiske perspektiver, temaer og udfordringer fra praksis knyttet til udsathed. Desuden inddrages de udsatte børns og unges egne forståelser og perspektiver.Udsatte børn og unge – en grundbog henvender sig til både studerende og praktikere inden for det socialpædagogiske område, der beskæftiger sig med udsatte børn og unge.Bogens redaktører er alle tilknyttet Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet, Campus Emdrup. De har tidligere sammen redigeret Socialpædagogik – en grundbog.

Denne bog har et dobbelt sigte: Den er dels en grundbog til pædagoguddannelsen, som kan benyttes gennem hele uddannelsesforløbet, dels en nyttig hånd- og opslagsbog. Bogen er opdelt i ti dele, der hver behandler et central perspektiv på faget og uddannelsen: pædagogisk filosofi, pædagogisk sociologi, didaktik i institutionen, pædagogisk psykologi, pædagogik og etik, pædagogen i historisk perspektiv, pædagogisk antropologi, pædagogik som fag, pædagoguddannelsens fag samt pædagogens arbejdsområder. Hver del består af en række kapitler skrevet af dels pædagogiske forskere, dels undervisere på professionshøjskolerne.

I et velfærdssamfund som det danske er børneopdragelse ikke blot forældrenes opgave, men et anliggende for både samfund og stat. Den store opmærksomhed på børns trivsel og opførsel fra både medier og politikere fortæller om en udtalt bevågenhed og statslig prioritering. Denne samfundsinvolvering gør det vigtigt at se nærmere på børneinstitutionerne.For hvad er det for mennesker og medborgere, man søger at opdrage børnene til at blive? Hvad er det for værdier for opførsel og omgang, der arbejdes med? - og stemmer de overens med den opdragelsespraksis, der foregår i familier? Hvilke interesser er institutionaliseringen af børneopdragelsen udtryk for, og hvilke konsekvenser har den for børnene og for samfundet?Med afsæt i sociologen Norbert Elias civiliseringsbegreb forsøger denne bog at besvare disse spørgsmål. På baggrund af etnografiske feltarbejder ibørnehaver, folkeskoler og familier, samt interviews med 4-16 årige børn, deres forældre, pædagoger og lærere præsenterer bogen en række analyser af institutionsliv og opdragelse. Formålet er at få indsigt i de idealer og distinktioner, der ligger i den institutionelle organisering af børns liv i det danske velfærdssamfund.

Pædagogisk antropologi kombinerer, som navnet siger, de to videnskabelige discipliner pædagogik og antropologi. Antropologi beskæftiger sig med de sociale og kulturelle sammenhænge, der former og formes af specifikke menneskers liv forskellige steder i verden. Det samme gør den pædagogiske antropologi, men her er interessen især rettet mod pædagogiske forhold i bred forstand, dvs. de forventninger og anvisninger, som påvirker og rammesætter folks handlinger og betydningsdannelse.Pædagogisk antropologi - tilgange og begreber giver en indføring i den store variation af tilgange, perspektiver og genstandsfelter, som karakteriserer pædagogisk antropologi som forsknings- og fagområde i dag. Bogens forfattere trækker på en lang række teoretiske inspirationer og traditioner, og de vægter forskellige tematikker og begreber i deres analyser. Det er imidlertid kendetegnende for dem alle, at de er optaget af at belyse menneskers handlinger, opfattelser og relationer i pædagogiske sammenhænge. Bogen afrundes med et perspektiverende efterord af Steen Nepper Larsen.Bogen giver en indføring i de mange aspekter af pædagogisk antropologi, som spiller en stadig større rolle i undersøgelser og studier af pædagogik. Den henvender sig til studerende på universitetsniveau og på de pædagogiske professionsuddannelser.Pædagogisk antropologi – tilgange og begreber er redigeret af Eva Gulløv, Ida Wentzel Winther og Gritt B. Nielsen, der alle forsker og underviser på DPU, Aarhus Universitet.

Minoritetsdanske drenge eller ’indvandrerdrenge’, som de typisk kaldes i den offentlige debat, forbindes ofte med dårlige skoleresultater, ballade og kriminalitet. Samtidig peger flere undersøgelser på, at drengene mødes med negative forventninger og oplever at blive set skævt til og forskelsbehandlet i skolen. I Minoritetsdanske drenge i skolen. Modvilje og forskelsbehandling ser Laura Gilliam nærmere på drengenes position, selvforståelser og skolestrategier og diskuterer de sociale og kulturelle dynamikker, der er omkring etnicitet, racialisering, køn og skole. Med afsæt i interviews med 18 minoritetsdanske drenge beskriver hun, hvordan drengenes oplevelser af lærernes forventninger, modvilje og velvilje får betydning for deres præstationer og engagement i undervisningen. Positive forventninger og dialog om etnicitet og forskelsbehandling er afgørende, hvis de onde cirkler skal brydes.

De umulige børn og det ordentlige menneske handler om etniske minoritetsbørns identitetserfaringer i den danske folkeskole. Den viser, at de etniske minoritetsbørn - stik imod skolens og lærernes intentioner om integration - oplever, at der er et skarpt skel mellem danskere og etniske minoriteter. Børnene føler, at den danske og andre nationale identiteter er hinandens modsætninger, og at de etniske minoritetsbørn laver ballade og er dårlige elever, hvorimod danske børn opfører sig pænt og er dygtige elever. Men hvorfor bliver nationale og religiøse identiteter så vigtige i folkeskolen? Og hvorfor ender især muslimske drenge i kategorien som skolens ballademagere?Disse spørgsmål besvarer bogen gennem en analyse af skoleinstitutionen og børns identitetsopbygning omkring fællesskaber og kulturelle former. Her bliver det tydeligt, hvordan den danske folkeskoles ideal om "det ordentlige menneske" bringer begreberne om køn, nationaliteter og religion ind i samspillet mellem børn og lærere på en måde, som ikke fremmer integration.

Der er stor usikkerhed om, hvad der skal læres i skolen, og hvilke normer der skal gælde for socialt samvær. Der tales om disciplinkrise, og det frygtes, at børnene ikke lærer nok i skolen. Klasseledelse er derfor kommet på dagsordenen – i praksis, pædagogik og politik. På alle niveauer er der fokus på, hvordan der kan skabes ro og orden som baggrund for et læringsorienteret miljø i klasseværelset, samt hvilke midler læreren må have til rådighed og kunne mestre for at håndtere denne opgave.Klasseledelsens dilemmaer bidrager med viden om klassens praksis og forudsætningerne for udviklingen af læringsmiljøet, således at begrebet klasseledelse bedre kan forstås og praktiseres med reference til nordiske pædagogiske traditioner og værdier. Formålet med bogen er således at udvide diskussionen om klasseledelse, så den dækker bredere end lærerens adfærds- og læringsledelse.I bogen belyses klasseledelsens betingethed af:skolens organisering og ressourcer; politiske krav; sociale teknologier (elevplan, test); betydningen af skolens arkitektur og møblering; styringen af følelser og sanser;dynamik i lærerteam; dynamik mellem lærere og elever; betydningen af elevinteresser og ungdomskulturer; elevernes sociale baggrund;evidens og didaktik som ledelsesinstrument; nye krav til inklusion og differentiering;den særlige danske version af skoleklassen som familieagtigt fænomen; udblik til USA og Finland;og der redegøres for klasseledelsens historie fra tugt over disciplin og skældud til nutidens klasseledelse med fokus på såvel evidensinformeret ”viden om, hvad der virker” som på elevens selvledelse.Klasseledelsens dilemmaer er en grundbog i klasseledelse, der sætter klassen og dens ledelse under lup som det strategiske spillerum, lærere og elever må handle indenfor i en kompleks skolekontekst. Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning, læring og ledelse, særligt folkeskolelærere, ledere og studerende på alle niveauer.Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning

This original ethnographic study looks at how children are 'civilised' within child institutions, such as schools, day care centres and families, under the auspices of the welfare state.*BR* *BR*As part of a general discussion on civilising projects and the role of state institutions, the authors focus on Denmark, a country characterised by the extent of time children use in public institutions from an early age. They look at the extraordinary amount of attention and effort put into the process of upbringing by the state, as well as the widespread co-operation in this by parents across the social spectrum.*BR* *BR*Taking as its point of departure the sociologist Norbert Elias' concept of civilising, Children of the Welfare State explores the ideals of civilised conduct expressed through institutional upbringing and examine how children of different age, gender, ethnicity and social backgrounds experience and react to these norms and efforts. The analysis demonstrates that welfare state institutions, though characterised by a strong egalitarian ideal, create distinctions between social groups, teach children about moral hierarchies in society and prompts them to identify as more or less civilised citizens of the state.

De umulige børn og det ordentlige menneske handler om etniske minoritetsbørns identitetserfaringer i den danske folkeskole. Den viser, at de etniske minoritetsbørn - stik imod skolens og lærernes intentioner om integration - oplever, at der er et skarpt skel mellem danskere og etniske minoriteter. Børnene føler, at den danske og andre nationale identiteter er hinandens modsætninger, og at de etniske minoritetsbørn laver ballade og er dårlige elever, hvorimod danske børn opfører sig pænt og er dygtige elever. Men hvorfor bliver nationale og religiøse identiteter så vigtige i folkeskolen? Og hvorfor ender især muslimske drenge i kategorien som skolens ballademagere? Disse spørgsmål besvarer bogen gennem en analyse af skoleinstitutionen og børns identitetsopbygning omkring fællesskaber og kulturelle former. Her bliver det tydeligt, hvordan den danske folkeskoles ideal om "det ordentlige menneske" bringer begreberne om køn, nationaliteter og religion ind i samspillet mellem børn og lærere på en måde, som ikke fremmer integration.