Bøger af Leif Dalgaard

Gennem van Goghs optik ser forfatteren kunstnerens motiver som gestalter på træer. Træet som et omdrejningspunkt mellem det levende og det forgængelige: Et svar på naturens sammensathed.Det er en interessant vinkel i en tid, hvor der bliver mere kultur og færre træer.

Det siges, at man formes af de omgivelser, man er omgivet af under den følsomme opvækst, og ikke af genetiske forhold, hvor bekvemmeligt det så end kan lyde. Blåt blod? Det lyder besnærende. Men jeg tror, at det er omgivelserne, indirekte som direkte, snarere end blodets bånd, der har afgørende indflydelse på, hvordan man udvikler sig. Jeg står i gæld til de personer, som er omtalt i denne levnedsbeskrivelse. Nogle har jeg kendt indgående, andre ikke. Men deres virke inden for de omtalte rammer og kulturelle forhold har mere eller mindre haft indflydelse på min udvikling, set fra en alder, hvor man mere skuer tilbage end frem.

Er det kunstneren eller myten om kunstneren, der betinger oplevelsen af det færdige værk? Picasso gav selv svaret: ”Når du betragter et billede, ser du slet ikke, hvad motivet indbringer af udfordringer eller klingende mønt. Du ser kun myten, der omgiver den person, som har skabt billedet.”Picassos kunst forudsætter mange myter og mange fortolkninger. Picasso begav sig ud på flere kontinenter, psykologiske overdrev og skarpe knivsægge, alle i et forsøg på at afbalancere modsætninger med en kunstnerisk integritet. Om det lykkedes har eftertiden med sin ambivalente holdning til Picassos kunst for længst bevist: Picasso er hele tiden til debat.

”Skrevet af kærlighed i anledning af Dronning Margrethe den II’s 40 års jubilæum, 2012.Kære Deres Majestæt! Min loyalitet overfor samfundet.Og ikke mindst: Min stolthed over samme,skyldes i høj grad Deres personlighed,integritet og kultur.Jeg har altid set mig selv gennem Deres adfærd,interesser og initiativer.De er en institution,Et eksempel på kontinuiteten i vores historie på godt og ondt.Andy Warhol kaldte Dem et ikon.”