Bøger af Lene Floris

Tag med på opdagelse i København og mød københavnerne i 1960’erne.1960-69 var ikke bare et årti, men også et begreb, ”de glade tressere”, kendetegnet ved den økonomiske vækst og de store generationer efter 2. verdenskrig, senere kaldt ”68’ere”.Bogen går med sine mere end 250 fotografier bag om disse begreber og fortæller om den begyndende globalisering; også om de store forskelle, der var på de første ”kontrollerede” år af 1960’erne og de senere års ønsker om frihed på snart alle områder. Spændvidden var stor. Det var et årti med stærke kontraster – alt efter om man besøgte de små, utætte lejligheder i Korsgade, der skulle saneres af sundhedsmæssige årsager, kiggede indenfor i et kollektiv, bestilte en drink i det smarte SAS Hotel eller i den nye lufthavn indviet ved årtiets start. Der var en verden til forskel!Forfatterne har foretaget et udvalg mellem flere tusind fotografier, og bogen bygger på ny kulturhistorisk viden fra fagfolk og centrale kulturinstitutioner.København 1960’erne er andet bind i en bogserie med historiske fotografier, der beretter om København fra industrisamfundets senere periode og den begyndende transformation til nutidens hovedstad.

Mød københavnerne og deres by i de vilde og farverige 1970’ere. Aktionernes og frigørelsens årti.Bogen går med sine over 250 fotografier bagom de gængse forestillinger og fortæller om de store forskelle, der var på forskellige aldersgrupper, sociale og kulturelle grupper. Nye kønsroller, nye familie- bolig- og transportformer kom til at ændre byen. Den blev på en gang hårdere med stofmisbrug, prostitution, betonbyggeri, bolighajer og plads til de hårde trafikanter, bilerne, men samtidig også blødere med gågader, flere cyklister, flere fristeder og grønne områder som Christiania.Der var både materiel vækst, kvindekamp og frihed, men også voldsomme kampe om byens rum, arbejdsløshed, oliekrise og forurening.Forfatterne har gennemgået flere tusinde fotografier, og bogen bygger på ny kulturhistorisk viden fra fagfolk og centrale kulturinstitutioner.København i 1970’erne er tredje bind i en bogserie med historiske fotografier, der beretter om København fra industrisamfundets senere periode og den begyndende transformation til nutidens hovedstad.

Hverken i en dansk eller en international sammenhæng findes der megen forskning, der specifikt ser på det at formidle historie. Dog er der i løbet af det sidste årti dukket en ny spændende forskning op, hvor opmærksomheden bliver fæstnet ved samfundets erindringsarbejde og brug af kulturarven. Det er i denne bredere sammenhæng, at projektet Humanistisk historieformidling - i komparativ belysning hører hjemme.  I bindet gøres der samlet status over dette projekt. Der ses på de problemer, der melder sig, når der skal forskes i formidling og brug af historie. Der gøres rede for, hvordan vilkårene for for-midlingen er afgørende blevet ændret i løbet af de sidste tre årtier. Der gives en sammenlignende karakteristik af, hvordan historie bliver formidlet og brugt i humanistiske fag, i uddannelsessy-stemet og i massekulturen. Der rundes af med en drøftelse af, hvordan humanistiske fag kan og skal forholde sig sig til meningmands interesse for og brug af historie, og der gives her et bud på, hvordan en faglig formidling af historie kan gøres bedre - i betydning mere engagerende og perspektiverende for modtageren.

Mennesker er historiske væsner, der bærer fortiden i sig. De dyrker den både individuelt og i flok - til mindehøjtideligheder, på familieplan såvel som på internationalt plan. For at kunne fungere må mennesker ikke alene kunne erindre, de må også kunne glemme. Direkte eller indirekte forholder mennesker sig til, hvad der skal huskes, og hvad der kan glemmes, og dermed involveres de i erindringens og glemslens politik. Denne antologi indkredser historieformidlingens erindringspolitiske funktioner ud fra en etnologisk, faghistorisk, litteraturhistorisk og museal synsvinkel.

De danske museer har gennem 200 år spillet en væsentlig rolle for formidlingen og udforskningen af historien. På en museumshistorisk baggrund har bogens forfattere indkredset den museale praksis i relation til samlingerne og deres formidling på fire forskellige museer.Det gælder  Nationalmuseet, der med sine store arkæologiske og etnografiske samlinger især fortæller om fjerne tider og egne. Langelands museum, der som lokalhistorisk museum er meget nærværende i det lokale, kulturelle miljø. Arbejdermuseet, der også fungerer som et aktivt kulturhus i arbejdet med at formidle en bestemt befolkningsgruppes historie i såvel nationalt som internationalt perspektiv. Frilandsmuseet, der i over 100 år har formidlet forskellige sider af landbolivet med udgangspunkt i genskabte gårde, huse, haver og landskaber.Bogen analyserer museernes praksis i relation til begreber som autencitet, kulturarv og erindring. Museernes valg af udstillingstemaer og udstillingssprog er et andet tema i bogen, som sættes i relief af en række undersøgelser, der lader museernes publikum komme til orde.Den museoligiske litteratur i Danmark er ikke særlig omfattende. Bogen skal derfor også ses som et forsøg på at skabe udgangspunkt for en debat om museernes fremtid og samfundsmæssige relevans.