Bøger af Lene Jørgensen

For rigtig mange kvinder er børnefødsler ikke den lykkelige begivenhed, som omverdenen helst vil høre om. Op mod en tredjedel af alle fødsler opleves som traumatiske af de fødende. For en stor dels vedkommende er oplevelsen så skræmmende, at kvinderne enten ikke tør blive gravide og føde igen, ønsker planlagt kejsersnit eller på anden måde er så negativt påvirkede af fødselsforløbet, at de undgår alt, som har med graviditet og fødsler at gøre. 2-6 % af alle fødende udvikler endda PTSD (posttraumatisk stresssyndrom) som følge af traumatiske fødselsforløb. I "Efterveerne - Den traumatiske fødsel" fortæller kvinder med fødselstraumer ærligt om nederlaget ved en dårlig fødselsoplevelse, om tankerne og barselstiden efterfølgende, om ikke at turde få flere børn, og om at omgivelserne har svært ved at forstå, hvor traumatisk en fødsel kan være. Et traumatisk fødselsforløb har stor betydning. Ikke kun for den fødende, men også for hendes nærmeste - det lille barn og kvindens eventuelle andre børn, for kvindens partner og for samfundet som helhed. I vore nabolande, hvor interessen for traumatiske fødsler og fødselsrelateret PTSD er større end i Danmark, er der foreninger for kvinder med fødselstraumer, ligesom der kontinuerligt forskes i problematikken. I Danmark er der ikke megen hjælp at hente, og "Efterveerne" falder derfor på et tørt sted. Bogen er blevet til gennem en lang række interviews, hvor både udenlandske og danske eksperter og terapeuter på området supplerer med viden om traumatiske fødsler og fødselsrelateret PTSD. Der gives også bud på relevante terapiformer i forhold til problemstillingen og arbejdet med problematikken forebyggende og fremadrettet. Tegn på en traumatisk fødsel/fødselsrelateret PTSD kan være: · Vanskelighed ved at frembringe positive minder og følelser fra fødslen· Katastrofeagtige tanker om det at føde· Frygt for at blive gravid igen ‒ og undgåelse af sex af samme årsag· En dårlig barselstid· Flashbacks, synsforstyrrelser, lydfølsomhed og søvnbesvær· Undgåelse af alt, der har med fødsler at gøre Efterveerne kan både læses som et samlet værk og bruges som opslagsværk. Bogen henvender sig til såvel kvinden med et traumatisk fødselsforløb i bagagen som fagfolk, der i det daglige har med gravide, fødende og nybagte mødre at gøre.

Familierådslagning omsætter den megen politiske snak om brugerinddragelse i det sociale system til praksis. Metoden er en del af regeringens moderniseringsprogram for den offentlige sektor. Den kræver en ændring af praksis og tænkning i hele det sociale system. Denne bog giver en bred, erfaringsbaseret indføring i den nye beslutningsmodel. Familierådslagning kan bruges, når en offentlig institution skal træffe beslutninger om socialt udsatte mennesker. Modellen skaber en formaliseret ramme, hvor familien i partnerskab med forvaltningen og med inddragelse af familiens netværk kan træffe konstruktive beslutninger om den udsatte. Derved bliver det lettere for medarbejderne i forvaltningen at overholde lovgivningens krav om brugerinddragelse og viden om egen sag. Som et led i uddelegeringen af beslutningsansvar til familien introducerer familierådslagning en ny funktion inden for socialt arbejde, nemlig en samordner, der står mellem forvaltning og familie som en neutral ambassadør for metoden. Bogens primære fokus er udsatte børn, unge og deres familier, men modellen kan også bruges på andre socialt udsatte grupper. Første del giver en metodisk indførelse i familierådslagningen; anden del beskriver de praktiske erfaringer fra forskellige vinkler. Tredje og sidste del giver nogle mere overordnede perspektiver på familierådslagningen. Bogen er rettet mod dem, der i praksis skal bruge familierådslagning, men også politikere og andre med interesse i socialt arbejde kan drage nytte af den nye metode. Jytte Faureholm, psykolog og cand. pæd. psyk., og Lis Lynge Brønholt, socialrådgiver og cand. scient. soc., var hovedansvarlige for det landsdækkende forsøg med familierådslagning (1999-2002). Begge er engagerede i den nyetablerede uddannelse i familierådslagning.

Familierådslagning omsætter den megen politiske snak om brugerinddragelse i det sociale system til praksis. Metoden er en del af regeringens moderniseringsprogram for den offentlige sektor. Den kræver en ændring af praksis og tænkning i hele det sociale system. Denne bog giver en bred, erfaringsbaseret indføring i den nye beslutningsmodel. Familierådslagning kan bruges, når en offentlig institution skal træffe beslutninger om socialt udsatte mennesker. Modellen skaber en formaliseret ramme, hvor familien i partnerskab med forvaltningen og med inddragelse af familiens netværk kan træffe konstruktive beslutninger om den udsatte. Derved bliver det lettere for medarbejderne i forvaltningen at overholde lovgivningens krav om brugerinddragelse og viden om egen sag. Som et led i uddelegeringen af beslutningsansvar til familien introducerer familierådslagning en ny funktion inden for socialt arbejde, nemlig en samordner, der står mellem forvaltning og familie som en neutral ambassadør for metoden. Bogens primære fokus er udsatte børn, unge og deres familier, men modellen kan også bruges på andre socialt udsatte grupper. Første del giver en metodisk indførelse i familierådslagningen; anden del beskriver de praktiske erfaringer fra forskellige vinkler. Tredje og sidste del giver nogle mere overordnede perspektiver på familierådslagningen. Bogen er rettet mod dem, der i praksis skal bruge familierådslagning, men også politikere og andre med interesse i socialt arbejde kan drage nytte af den nye metode. Jytte Faureholm, psykolog og cand. pæd. psyk., og Lis Lynge Brønholt, socialrådgiver og cand. scient. soc., var hovedansvarlige for det landsdækkende forsøg med familierådslagning (1999-2002). Begge er engagerede i den nyetablerede uddannelse i familierådslagning.