Bøger af Lene Storgaard Brok

I takt med ændringer i den danske velfærdsmodel, kommer også velfærdsstatens professionelle under større pres. Prestigen omkring professio­nerne er ikke længere given, og vidensgrundlaget, som professionelle bygger deres autoritet og arbejde på, defineres ikke længere alene af de professionelle selv. Denne antologi tematiserer den udvikling, professionerne gennemgår, i forhold til velfærdsstatens udvikling.Antologien tematiserer forandringer i professio­nernes rekruttering, status og identitet, herunder spørgsmål om professionernes muligheder for fortsat at spille en afgørende rolle i forhold til velfærdsstatens udvikling.Bogen henvender sig til forskere, undervisere og studerende ved universiteter og profes­sionshøjskoler, politiske beslutningstagere og aktører i det professionelle felt.Med bidrag af Martin Blok Johansen, Alexander von Oettingen, Anne Marie Pahuus & Cecilie Eriksen, Jens­ Christian Smeby & Lars Inge Terum, Tom Skauge, Harald Grimen & Anne Elizabeth Stie, Katrin Hjort, Lars Thorup Larsen, Hans Jørgen Staugård, Gitte Sommer Harrits, Søren Gytz Olesen, Jette Steensen, John Benedicto Krejsler, Kirsten Beedholm, Lene Storgaard Brok, Marie Østergaard Møller, Kaspar Villadsen, Anders Buch, John Gulløv og Andreas Rasch ­Christensen

Kan teknologi og faglighed skilles ad? Ikke ifølge forskerne her. Lærere, sygeplejersker og andre professionelle får nu en anskuelig model til at forstå og håndtere læreprocesser foranlediget af nye teknologier. Modellen er et nyttigt analyseredskab, hvad enten man står over for en iPad, Det Fælles Medicinkort, interaktive tavler, PDA’er, den nye CT-scanner, en blodtryks-måler, ElevIntra og ForældreIntra, robotstøvsugeren i hjemmeplejen eller en af morgendagens opfindelser. Bogen henvender sig til studerende og praktiserende. Fire kapitler med afsluttende øvelser forklarer hvert sit tegn på teknologiforståelse: teknologiers læringskrav (T), engageret anvendelse af teknologi i praksis (E), komplekse netværk, som teknologier indgår i (K), og udvikling af professionsfaglighed (U) – Derfor: TEKU-modellen. Dette værk er licenseret under en 'Creative Commons Navngivelse'-licens.

Gennem skrivning udvikles tanker, som former sig til tekst. Det kan faglæreren udnytte i sin undervisning, og med en tydelig og aktiv skrivedidaktik får lærerne mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så eleverne kan skrive sig til faglig viden. Skrivning i fagene styrker elevernes faglige udvikling, når lærerne har et fælles sprog om skrivning og eksplicit arbejder med skriveformål, skriveordre, modellering og feedback. ‘Skrivedidaktik – en vej til læring’ er en bog, der anbefaler lærere at lade eleverne skrive i skolens fag for at understøtte deres læreprocesser. Bogen bygger på Nationalt Videncenter for Læsnings projekt ”Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag”. Projektet har fokus på, hvordan skrivedidaktik kan understøtte den faglige undervisning og give eleverne mulighed for at forme og fastholde den viden, de tilegner sig i de forskellige fag. Bogen er delt i tre. Del 1 præsenterer det metodiske grundlag for at arbejde med skrivedidaktik i et skoleudviklingsperspektiv. Del 2 gør rede for skrivedidaktiske tiltag, der understøtter et vellykket arbejde med skrivning i fag. Del 3 løfter perspektivet til at se skrivning i skolen som et væsentligt aspekt af elevernes literacy, der kan bidrage til at uddanne dem til selvstændige livsduelige mennesker, der kan komme til orde og tage del i samfundet. Bogen er skrevet til lærere og vejledere, der arbejder med udvikling af elevers skrivekompetence i fagene og til lærerstuderende, der står overfor at skulle i gang med at gøre det samme. Desuden henvender bogen sig til skoleledere og administratorer, som spiller en afgørende rolle i forhold til udvikling af en skriftlighedskultur på skolerne.

Kan teknologi og faglighed skilles ad? Ikke ifølge forskerne her. Lærere, sygeplejersker og andre professionelle får nu en anskuelig model til at forstå og håndtere læreprocesser foranlediget af nye teknologier. Modellen er et nyttigt analyseredskab, hvad enten man står over for en iPad, Det Fælles Medicinkort, interaktive tavler, PDA'er, den nye CT-scanner, en blodtryksmåler, ElevIntra og ForældreIntra, robotstøvsugeren i hjemmeplejen eller en af morgendagens opfindelser.Bogen henvender sig til studerende og praktiserende. Fire kapitler med afsluttende øvelser forklarer hvert sit tegn på teknologiforståelse: teknologiers læringskrav (T), engageret anvendelse af teknologi i praksis (E), komplekse netværk, som teknologier indgår i (K), og udvikling af professionsfaglighed (U) – Derfor: TEKU-modellen.

Forskningsprojekter finder nu ofte sted mellem aktører fra flere uddannelsesmiljøer med forskellige dagsordener, skiftende deltagere og nye metoder. Hvordan forvaltes denne komplekse arbejdsproces bedst? Svarene gives ud fra et konkret projekt, Technucation, om lærere og sygeplejerskers teknologiske ’literacy’. Deltagerne – antologiens forfattere – diskuterer, hvordan ny viden blev udviklet til gavn for uddannelse og praksis i et kompliceret forløb med talrige fremgangsmåder. Bogen giver indblik i et maskinrum, hvor forskere fra flere fagdiscipliner arbejder sammen om et fælles mål med ansatte i det offentlige. Typiske tværfaglige udfordringer belyses med nye perspektiver og viser vej for ethvert samarbejde, der kombinerer kvantitative tilgange med metoder som deltagerobservation, interviews, levende laboratorier og interventioner.

Praksisfaglighed i skolenHvad er praksisfaglighed, og hvordan kan du som underviser integrere praksisfaglighed i din undervisning?Praksisfaglighed kan ikke indrammes som et præcist didaktisk begreb, men forsøger at etablere en bedre balance mellem fagenes kundskaber og det levede liv. Fagligheden skal støtte, udfordre og motivere alle elever gennem en bedre balance mellem skolens boglige, praktiske og kreative indhold, hvilket vil sige en mere praktisk og konkret – og mindre stillesiddende undervisning.Igennem alle antologiens kapitler får du som læser kendskab til inspirerende tilgange og konkrete metoder til at integrere praksisnære elementer med fokus på æstetiske, kropslige og praksis-musiske læreprocesser i undervisningen. Bogen kan dermed også fungere som inspirationsguide til at implementere praksisfaglighed i fagene.Samtidig adresserer bogen også, hvorfor praksisfaglighed kommer til udtryk i politiske ambitioner, og den argumenterer overbevisende for praksisfaglighedens afgørende rolle i at fremme et dannelsesideal, der vil styrke fremtidige generationers deltagelsesmuligheder i samfundet.

Grammatikundervisning handler ikke blot om at øve korrekt stavning og tegnsætning, ordklasser og sætningsstrukturer gennem individuelle udfyldningsopgaver.Den grammatikundervisning, der præsenteres her i bogen, sætter grammatikken ind i kontekst. Den kan ikke stå alene, men den viser, hvordan undervisningen kan udvikle elevernes bredere kommunikative kompetencer. Det sker gennem dialog om og refleksion over de grammatiske sproglige valg, eleverne møder og selv træffer i mundtlige og skriftlige tekster.Bogen giver lærere nye didaktiske forslag til, hvordan refleksion over forskellige grammatiske muligheder kan udfoldes eksplicit i undervisningen. Og den viser betydningen af at betragte grammatikken som en meningsfuld del af et bredere sprogbegreb.Bogen tager afsæt i elevers og læreres erfaringer med grammatikundervisning i praksis og i aktuel forskning. Den er henvendt til dansk- og fremmedsprogsfagene på læreruddannelsen og universitetet.Bogens centrale temaer:• Elevperspektiver• Didaktisk refleksion• Traditionelle og nye tilgange• Kontekst og mening• Praksisudvikling

Denne bog introducerer og diskuterer literacybegrebet i dagtilbud, børnehaveklasse og skolefritidsordninger. Literacybegrebet kobles med læringsmål, så der kan sættes kurs mod god pædagogisk praksis til fordel for alle børn. I bogens kapitler giver forskere og praktikere bud på, hvordan literacy kan forstås og praktiseres. Her er eksempler på pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis, hvor børnene er aktive og meningsskabende i deres literacy.

Hvad sker der, når nye initiativer og nyt indhold introduceres i professionsuddannelserne? Hvad vil det sige, at en uddannelse skal knyttes mere til praksis, end den tidligere har været? Hvilke konsekvenser får det i uddannelserne, når studerende forlader monoprofessionerne og mødes i tværprofessionelle fora? Hvad ligger der i at koble praksis og teori – eller teori og praksis? Hvilken betydning får det for os som undervisere og konsulenter, at vi som ansatte i professionshøjskolerne også er uddannelsesudviklere? Dette er nogle af de professionsfaglige diskussioner, der tages op i denne bog om uddannelsesudvikling.Udgivelsen er forfattet af medarbejdere ved Professionshøjskolen UCC, som det seneste år har deltaget i processer eller projekter, hvor uddannelse skulle udvikles. Bogen henvender sig til alle, der har interesse i uddannelsesudvikling i professionsfaglige sammenhænge.