Bøger af Lone Kølle Martinsen

Danmark synes at være nået historiens afslutning. Gennem tusind års historie præget af folkeligt fællesskab og modvilje mod storhed og voldsomme forandringer har danskerne skabt et lille, fredeligt, demokratisk og harmonisk velfærdssamfund, som flertallet elsker og som kun få ønsker grundlæggende forandret. Den store fortælling om Danmark, der former vores selvforståelse, fremstår dermed ofte som en konsensushistorie, der går på tværs af politisk skel.Problemet er bare, at den ikke er rigtig. Den danske nation og dens historie er ikke præget af konsensus, men af konflikter, hvor politikere, kunstnere og historikere har udlagt centrale begivenheder i danmarkshistorien grundlæggende forskelligt.Denne bog undersøger, kortlægger og forklarer hvorfor og hvordan historien er blevet forstået og brugt igennem de sidste 200 år – hvordan historien ud fra forskellige idealer og ideologier er blevet brugt og misbrugt i kampen om den historiske og politiske sandhed i forsøget på at bestemme, hvordan Danmark, danskerne og dansk historie skal forstås.

Kun få mennesker er aktuelle 150 år efter deres død. Nicolai Frederik Severin Grundtvig er en af dem. Hans betydning er intakt, og med hele 253 salmer i Den Danske Salmebog har de fleste danskere haft hans levende ord på deres læber. Men Grundtvig er ikke nem at få hold på. Politisk tages han til indtægt for snart det ene, snart det andet, og i skåltaler berømmer vi hans betydning for velfærdsstat, dannelse, fællesskab og kirkeliv. Vi siger, at han er kompromisløs, men også folkelig. Myreflittig, men også møgbesværlig. I Den store mand. Nye fortællinger om Grundtvig undersøger eksperter de forskellige og ofte modstridende forståelser af Grundtvig – blandt andre den feministiske, den maritime og den grønne Grundtvig. Undervejs afliver de flere myter om en af danmarkshistoriens store personligheder. Myter eller ej. N.F.S. Grundtvig lever i bedste velgående. Også efter sin død.

Samtidens voldsomme naturkriser kalder ikke kun på naturvidenskabelige studier, men i høj grad også på en omfattende humanvidenskabelig indsats – og specifikt på historisering og kontekstualisering. Naturens kriser kræver, at vi forstår, hvordan vi er endt som førstehåndsvidner til et globalt økologisk sammenbrud. Her er det ikke tilstrækkeligt med kurver over altings acceleration (udledninger, befolkningstal, energiforbrug, konsumerisme, personbiler); kriserne kræver også en forståelse af, hvordan reaktionerne på (og opfattelsen af) naturens tilstand er dybt indfiltret i historiske kampe om natur-, menneske- og samfundsforståelser. Som afspejlet i dette nummers artikler og anmeldelsesessays, kalder naturkrisernes idéhistorie på undersøgelse indenfor mange tænkelige sfærer: Fra senantikkens naturontologier til anti-kartesiske dyremetamorfoser i 1600-tallets franske eventyr, en romantisk vending bort fra dualismerne og mod naturen i 1700-tallet og helt frem til nekrofaunaens opkomst på tværs af tider. Fra økonomividenskabens udbredelse af en prometheansk tro på teknologiens frelse til fransk degrowth-filosofi som utopisk samfundskritik, og fra mikrofascismens forhold til økologi og naturbeherskelse til den danske klimapolitiske relative stilstand – og videre forbi grøn kapitalisme, darwinistisk kønsmytologi, længslen efter en hellig natur samt de mange -cæner, der florerer. Kort sagt: SLAGMARK #88 undersøger de presserende spørgsmål, der omkredser denne pluralitet af naturforståelser og krisereaktioner.

Stories of gods, heroes and monsters permeated discourses of national selfhood in the nineteenth century. During this tumultuous time, Europe’s modern nations arose from the misty waters of long-forgotten national pasts – or so was the perception at the time. Each embedded in their particular national and political contexts, towering cultural figures – N.F.S. Grundtvig, Jacob Grimm, Jonás Halgrímsson, William Morris, Adam Oehlenschläger and many more – were catalysts for the formation of national discourses of belonging, built upon the mythological story-worlds of Europe’s non-classical vernacular pasts.This interdisciplinary book offers new perspectives on the uses of pre-Christian mythologies in the formation of national communities in nineteenth-century Northern and Western Europe. Through theoretical articles and case studies, it puts forth new understandings of how cultural thinkers across Europe utilized pre-Christian mythologies as symbolic resources in the forging of national communities. Perceptions of national identity were thus shaped, many of which are still at play today.

Den politiske og økonomiske integration i Europa har fremkaldt nye brudlinjer mellem de europæiske lande, brudlinjer som viser bagsiden af fællesskabet, hvor samarbejde udfordres af modstand mod fælles beslutninger. Dermed får modsætningen ikke blot mellem europæisk og national, men også mellem national og regional identitet fornyet interesse, idet den rejser spørgsmålet om i hvilken grad man kan tale om et europæisk fællesskab.Netop begreber som ’identitet’ og ’kollektive identiteter’ indgår i stigende grad i både politiske og kulturelle debatter. Bogen diskuterer eksempler på de udfordringer og konflikter som disse begreber giver anledning til i det europæiske samarbejde på det regionale, det nationale og det supranationale niveau (EU). Den centrale idé er at kollektive identiteter nødvendigvis grundes i fortællinger om fællesskabet. I en identitetsmæssigt kompliceret sammenhæng som den europæiske kan fortællinger enten gå hånd i hånd, være modstridende eller endda udvikle sig i retning af direkte konflikt. De spændinger der således kan opstå, har selvfølgelig forbindelser til den omgivende politiske og sociale virkelighed både i deres årsager og deres virkninger, og det er bogens hovedmål at klarlægge og diskutere en række af disse forbindelser.Blandt de emner bogen tager op, er: Den nationale identitetsskabelse i Skotland og Baskerlandet og forsøgene på løsrivelse fra de nuværende statsdannelser. EU’s forsøg på at skabe en fortælling om demokrati som grundlag for en europæisk identitet og denne fortællings møde med konkurrerende fortællinger i Danmark og Tjekkiet. Forsøgene på at skabe en europæisk identitet på grundlag af en fælles kultur og de problemer der opstår i form af modstridende fortællinger i de europæiske lande. Erkendelsen af at den nationale identitetsdannelse i høj grad bygger på en fortælling grundet i en fælles historie og ikke mindst i et fælles sprog, som effektivt drager skel mellem ’os’ og ’dem’.