Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Maria Hirse

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Maria Hirse
    64,94 - 95,95 kr.

    Teaser:BAG FACADEN er Maria Hirses personlige beretning om selvværd.Bagside:Mange unge danske piger lider under lavt selvværd, hvilket kan føre til bl.a. selvmordstanker og spiseforstyrrelser. I Bag facaden fortæller Maria Hirse historien om, hvordan hun gennem sin opvækst fik et lavt selvværd og som følge heraf søgte bekræftelse og anerkendelse i det ydre, i facaden - med fatale konsekvenser. Men det er også historien om, hvordan hun gradvis opbyggede sit selvværd og til sidst turde stå ved den person, hun er bag facaden. I bogen går Maria Hirse også bag facaden på verdens største skønhedskonkurrence, Miss Universe, og fortæller om sin karriere som fotomodel i Hong Kong - en karriere, der ikke gik helt som forventet ...

  • af Maria Hirse
    74,95 kr.

    NÅR MAD ER DIN FJENDE giver et ærligt og usminket billede af, hvad det vil sige at lide af en spiseforstyrrelse, og hvad det betyder for omgivelserne.Maria Hirse tager udgangspunkt i sin egen historie, som hun tidligere har fortalt i ÆBELKINDER, og trækker linjerne op til i dag. Det er således vigtigt at få beskrevet de eftervirkninger af sygdommen, man som voksen må kæmpe med.For at give et nutidigt og bredere billede interviewer Maria Hirse derudover fem unge piger, der lider af anoreksi, bulimi og tvangsspisning. Desuden får forældrene lejlighed til at sætte ord på den svære situation, det er at have et spiseforstyrret barn.Med henblik på at afhjælpe spiseforstyrrelser er der endelig også interview med to professionelle behandlere, en psykiater og en læge. Førstnævnte er Marianne Hertz, der er ledende overlæge for spisecentret på Rigshospitalet.Bogen afsluttets med en oversigt over behandlingstilbud.

  • af Maria Hirse
    74,95 - 95,95 kr.

    En formiddag bliver liget af en 13-årig pige fundet i Skovshoved Havn. Liget udviser tydelige tegn på seksuelt misbrug, og en større efterforskning bliver sat i gang. Politibetjent fra Rejseholdet Camilla Mark, der er single og først i 30erne, skal i fælleskab med de lokale betjente på Gentofte Politistation opklare sagen. Afgrundsdybe sider i den menneskelige natur gør opklaringsarbejdet kompliceret, og da alle spor ender blindt, begynder panikken for alvor at brede sig.En krimi om mord og misbrug, om pengebegær og pædofili - ikke for sarte sjæle, men for alle, der ved, at faren lurer overalt ... Maria Hirse, født 1971, er forfatter, psykoterapeut, foredragsholder og studievært. Hun har skrevet de tre selvbiografiske bøger "Æblekinder", "Den 13." og "Bag facaden" samt romanerne "Få lidt stil!" og "Kærlighedens pris".

  • af Maria Hirse
    95,95 - 118,95 kr.

    I dagbogsform fortæller Eva om sit singleliv. Fuldstændig ucensureret følger vi Eva i 12 måneder, hendes jagt på en kæreste og hendes grænseoverskridende oplevelser med sex, sygdom og spiritualitet.

  • - Mit liv bag tremmer
    af Maria Hirse
    199,94 kr.

    En hudløs ærlig Maria Hirse tager læseren med ind på kvindeafdelinger i landets fængsler, hvor der både er venner og fjender.Den tidligere Miss Danmark blev vækket og anholdt af to betjente en dag i september 2020. De sigtede hende for hærværk, forsøg på røveri og for at have opfordret til vold mod en ekskæreste.Maria Hirse erkendte sin skyld. Hun var klar til at tage sin straf, der endte med to års ubetinget fængsel. Men hun var på ingen måde klar til den virkelighed, der mødte hende bag tremmer.Det var en virkelighed, hvor volden og brutaliteten ulmede lige under overfladen, og hvor rotter, pis og tæsk var redskaber, når den interne hakkeorden skulle etableres. Når døren smækkede for natten, sad Maria Hirse alene med sine tanker og savnet til sine børn. En håbløs situation, der kun blev forværret af en fremadstormende sygdom i rygmarven, der krævede kemoterapi. Men livet bag tremmer bød også på omsorg og håb fra de mest overraskende steder. Nye venskaber opstod, og selv grå dage kunne være fyldt med smil og kram.Maria Hirse skriver om alt fra anholdelsen til løsladelsen i januar 2022. En brutal og ærlig skildring af livet som kvinde i danske fængsler, hvor det er svært at stole på nogen. Også sig selv.

  • af Maria Hirse
    64,94 - 95,95 kr.

    Eva lever tilsyneladende livet, når hun med sin jet set-kæreste Henrik møder de andre unge og rige i kändis-miljøet omkring Café Ketchup, Victor og NASA - hvis hun da ikke er ude at shoppe mærkevarer.Men under den glitrende overflade føler Eva sig utilstrækkelig - bl.a. pga. sin socialt belastede familiebaggrund og nogle dunkle oplevelser i barndommen. Og så kæmper hun med sin jalousi, der måske ikke er helt uden grund. "Få lidt stil!" lyder Henriks gentagne formaning. Når han bliver for streng, søger Eva trøst hos veninderne Tina og Camilla. Sammen med dem udforsker Eva spirituelle og seksuelle grænseområder, og da en af veninderne bliver alvorligt syg, finder Eva nye sider frem i sig selv og tager sit liv op til revision.Maria Hirse (f. 1971) er forfatter, foredragsholder, psykoterapeut og studievært. Hun har tidligere bl.a. skrevet tre selvbiografiske bestsellers.

  • af Maria Hirse
    64,94 - 95,95 kr.

    Den unge italienske kvinde Helena er som barn blevet misbrugt. Hun har mistet troet på kærligheden og forsøger i desperation at fjerne smerten og udfylde tomrummet ved at tage til Japan for at arbejde som værtinde på en natklub. Hun har en hemmelig plan, og til den skal hun bruge penge - mange penge - og Helena er villig til at gå langt for at skaffe sig dem. Men undervejs tagerbegivenhederne en højst uventet drejning.Kærlighedens pris er en roman om, hvad misbrug kan gøre ved sjæl og sind - men også om en søgen efter den kærlighed og tilgivelse, der kan forløse smerten.

  • af Maria Hirse
    64,94 - 95,95 kr.

    Den 13. er Maria Hirses fødselsdato - og datoen, hvor hun forsøgte at begå selvmord.Hvert fjerde danske skolebarn har været udsat for mobning, og hvert femte danske barn eller ung under 16 år har på et tidspunkt overvejet at begå selvmord - især mange piger forsøger at begå selvmord på grund af lavt selvværd.Maira Hirse har prøvet begge dele. Dette er hendes personlige historie om mobning og selvmordstanker. Men det er også en beretning om at komme ud på den anden side med styrke og livsmod.I Den 13. fortæller Maria Hirse forhistorien til Æblekinder, hendes bog om anoreksiens helvede.Maria Hirse, (1971), er forfatter, foredragsholder, psykoterapeut og studievært. Hun har tidligere bl.a. skrevet tre selvbiografiske bestsellers.

  • af Maria Hirse
    64,94 kr.

    En kvinde har stadigvæk større risiko for at dø af en blodprop end en mand, hvis hun bliver indlagt på et dansk hospital. Behandlingen af kvinder med hjerte/karsygdomme er fortsat mangelfuld trods den stigende opmærksomhed omkring dette. Derfor er der brug for en bog - fordi kvinder har brug for et opslagsværk, der kan lære dem deres hjerte bedre at kende, så de ved, hvordan de kan forebygge hjertesygdomme, men også hvordan de forholder sig, hvis de bliver ramt.Bogen er bygget op omkring personlige beretninger, hvor bl.a. Birthe Kjær, Lene Hansson og Lisbeth Dahl fortæller om deres hjertesygdomme. Desuden to personlige beretninger fra pårørende, oversigter over symptomer og behandlingstilbud, illustrationer og billedmateriale, samt interview med eksperter i hjerte/karsygdomme. Bogen rundes af med en række råd til hjertepatienter og pårørende.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.