Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Marianne Eilsø Munksgaard

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Marianne Eilsø Munksgaard, Annette Rosenkilde Jensen & Inger Marie Jaillet
    249,94 kr.

    Perspektiver på organisering og ledelse af sygepleje er en helt ny udgave af Organisering og ledelse af sygeplejen, som genspejler de udviklinger, som er sket inden for organiserings- og ledelsesteori.Bogen er delt ind i tre dele, som indrammer forskellige nedslag på overordnede og aktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet.Første del beskæftiger sig med sundhedsvæsenets rammer, bl.a. opbygning, funktion, økonomi samt faglige kompetencer. I anden del præsenteres eksempler på konkrete og afgrænsede felter i sundhedsvæsenet, herunder psykiatrien og primær sundhedstjeneste. Endelig reflekteres der i tredje del over tiltag, vilkår og muligheder for organisering og ledelse af os i sygepleje, og bogen afsluttes med et kapitel om visioner for fremtiden.Bogen er bygget op som en antologi med bidrag fra forskellige eksperter, og kapitalerne kan læses uafhængigt eller i forlængelse af hinanden – alt efter læserens interesser og behov.Bogen henvender sig dels til studerende på sygeplejerskeuddannelsen i både de teoretiske moduler og den kliniske undervisning, dels til færdiguddannede sygeplejersker i klinisk praksis.

  • af Morten Raffnsøe-Møller, Kirsten Lomborg, Eva Just, mfl.
    313,95 kr.

    Sundhedsvæsenet under forandring er en grundbog, som beskriver de vigtigste temaer i den seneste uddannelsesordning for sygeplejerskeuddannelsen. Bogen er skrevet af eksperter, og den bygger på en god kombination af ekspertviden, klinisk erfaring og forskningsmæssig indsigt. Målet er at beskrive, hvordan sundhedsvæsenet aktuelt forandrer sig, og hvad disse forandringer betyder for de studerendes læringsprocesser.Bogen henvender sig især til sygeplejestuderende, både i den teoretiske og kliniske undervisning. Den er også relevant for sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, som ønsker en opdateret viden om det danske sundhedsvæsen. Det er også oplagt at anvende bogen på diplomniveau og til kortere kursusforløb og efter- og videreuddannelse.Sundhedsvæsenet under forandring udfordrer på flere niveauer til refleksion og nytænkning. Sygeplejestuderende og sygeplejersker skal være omstillingsparate, og de skal kende sundhedsvæsenets nyeste udfordringer for at kunne navigere refleksivt og handle professionelt. De enkelte kapitler er bl.a. forsynet med øvelser, ligesom læringsfokus står centralt i bogen.

  • - Perspektiver på samfundsudvikling og møder mellem mennesker
    af Bent Greve, Gitte Jørgensen, Annette Kamp, mfl.
    288,95 kr.

    Det nære sundhedsvæsen — perspektiver på samfundsudvikling og møder mellem mennesker kaster et analytisk, reflekterende lys over en voksende del af sundhedsvæsenet.Bogen falder i to dele. Den første del omhandler de historiske og samfundsmæssige rammer, som det nære sundhedsvæsen fungerer indenfor. Anden del sætter fokus på møder mellem professionelle og mennesker, som modtager hjælp og støtte i forskellige former i denne del af sundhedsvæsenet, herunder børn og unge, psykisk sårbare, kronisk syge og ældre.Bogen indeholder 22 kalejdoskopiske kapitler med nedslag på det nære sundhedsvæsen, og alle kapitler er skrevet af skandinaviske eksperter inden for de pågældende temaer.Bogen søger at favne det nære sundhedsvæsen bredt, hvor de enkelte kapitler samtidigt graver sig dybt ned i de forskellige temaer i forsøget på at løfte nye forståelser frem.Bogen henvender sig til et bredt spekter af professionelle såsom sygeplejersker, sundhedsplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialpædagoger, socialrådgivere samt til studerende og undervisere på bachelor- og diplomniveau i sundhedsfaglige og socialpædagogiske uddannelser og til andre med særlig interesse for sundhedsvæsenet.

  • af Marianne Eilsø Munksgaard & Solveig Fjordside Hammild
    260,95 kr.

    Denne bog handler om konkrete etiske problemstillinger, dilemmaer og paradokser, som kan opstå i mødet mellem sundhedssystemet, sundhedsprofessionelle og mennesker med forskellige sundhedsudfordringer.Den kliniske hverdag indebærer for de fleste sundhedsprofessionelle udfordrende situationer af forskellig karakter. Nogle af situationerne indeholder etiske problemstillinger, dilemmaer eller paradokser, der fordrer etiske valg og refleksioner samt klinisk etisk beslutningstagen. Situationerne er mangfoldige, og der er sjældent en givet korrekt måde at handle på. De valg (og fravalg), som sundhedsprofessionelle træffer, er i dag af så unik karakter, at det er svært at udlede almengyldige etiske værdier, regler og principper desangående. Etiske værdier er mangfoldige og kommer til udtryk på mange måder i det danske sundhedsvæsen.Målet med bogen er derfor ikke at anvise konkrete handlinger eller løsninger på etiske dilemmaer og problemstillinger, men i stedet at præsentere forskellige forhold i den kliniske hverdag, der kan give anledning til etisk refleksion. I den sammenhæng anskues etik som en indsigt i, hvad der er et godt liv, og en holdning, der har til hensigt at praktisere det gode liv.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.