Bøger af Martin A. Hansen

I slutningen af 1940'erne bestilte Danmarks Radio en roman til oplæsning. Martin A. Hansen sagde først nej, men gav sig alligevel til sidst. Det blev til romanen "Løgneren". Hvert kapitel skulle have en nogenlunde bestemt længde, så radioen kunne fylde tyve minutter ud af sendetiden. Det tvang Martin A. Hansen til at arbejde på en anden måde, end han normalt brugte, og han fik ikke megen tid til at rette i teksten. Løgneren blev læst op i radioen hver uge af skuespilleren Poul Kern, men Martin A. Hansen havde så store besværligheder med teksten, at han kun lige nåede at aflevere teksten til skuespilleren et par dage før udsendelsen. Når han i radioen hørte sin tekst blive læst op, anede han ikke, hvordan han skulle komme videre til næste uge. Det var et helt uhørt pres, der blev lagt på ham, men bogen blev færdig. Der sad hundredtusinder ved højttalerne over hele landet for at lytte til Løgneren – historien om læreren Johannes Vig på den lille ø Sandø, hans ensomhed, hans forelskelser i den rige gårdmandskone og den unge pige, som havde været hans elev. En historie om et menneske, der lever så ensomt, at det næsten måtte være umuligt. Efter udsendelsen i radioen blev bogen trykt, og den blev den største salgssucces i Danmark nogensinde. Siden blev bogen filmatiseret i 1970 med bl.a. Frits Helmuth, Ann-Mari Max Hansen og Vigga Bro.

Løgneren, der hører til Martin A. Hansens populæreste romaner, blev oprindelig skrevet som radioroman, udgivet 1950. Den er formet som en dagbog skrevet af Johannes Vig, der er lærer og degn på Sandø. Han er den fremmede, rodløse på øen, hvis beboere er fast forankrede i deres kristne livssyn og tro. I alle forhold er han løgneren på grund af manglende engagement, indtil han ved det erotiske møde med Rigmor til sidst rives med af den "vildskab" der forbinder sig med romanens forår ...I denne nye udgave indledes bogen med et forord af skuespilleren Jens Albinus.

I 1944 bidrog Martin A. Hansen til den illegale antologi Der brænder en Ild, hvori han begrundede nødvendigheden af stikkerlikvideringer, og derefter skrev han regelmæssigt til det ligeledes illegale blad Folk og Frihed og overtog, efter at bladets redaktører var blevet arresteret, arbejdet med både at redigere og selv skrive en stor del af stoffet. Som modstandsmand under besættelsen erfarede Martin A. Hansen et enestående fællesskab båret af ansvar og tillid. Denne erfaring blev for Martin A. Hansen et vidnesbyrd om, at fællesskab er muligt – også i moderne tid, og som sådan, mente han, måtte den føres videre i reorganiseringen af samfundet efter besættelsen. Det viste sig dog hurtigt, at den officielle politiske linje gjorde forventningerne til skamme, hvilket naturligt førte til skuffelse for Martin A. Hansen, men aldrig til opgivelse. For Folkets Frihed er opdelt i to dele. Første del indeholder bidrag fra bl.a. Folk og Frihed, Der brænder en Ild, Information, Berlingske Aftenavis og Heretica. Anden del af For Folkets Frihed indeholder artikler af litterater, historikere og teologer, bl.a. David Bugge, Per Stig Møller og Anders Thyrring Andersen, der i deres bidrag forholder sig til besættelsen og Martin A. Hansens diskussion af hovedtemaer som samarbejdspolitikken, kampen for demokratiet, stikkerlikvidering, modstandsbevægelsens rolle i efterkrigstidens Danmark, retsopgørets fallit m.m.

- et værk i den ambitiøse serie Danske Klassikere, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceres af Gyldendal.

Jørgen Jørgensen har fundet og samlet en række af Martin A. Hansens helt eller næsten ukendte tekster og aldrig genoptrykte essays, om eksistens og livsanskuelse. Martin A. Hansens forfatterskab har i årtier ligget underdrejet for tidsånden. Kulturoptimismen, hvor mennesket synes at være sin egen skaber, var ikke det grundlag, Martin A. Hansen skrev på. Derfor – blandt andet – blev han lagt i depot, men i dag hvor de humanistiske og kulturliberale anskuelser ikke længere rækker hverken til at levere kunst – velfærd eller godt vejr, venter Martin A. Hansens forfatterskab på at blive genlæst og genopdaget. Det har Jørgen Jørgensen, der sidste år stod bag udgivelsen For Folkets Frihed, sat sig for. Jørgen Jørgensen har fundet teksterne frem af ubemærketheden og har skrevet de mest omfattende realkommentarer, der overhovedet er skrevet til en række af forfatterskabets centrale tekster. I modsætning til den historieløse nutid er Martin A. Hansen optaget af traditionen, af folket og folkeligheden, optaget af at finde holdepunkter til brug i kampen mod moderne fortrængning og disruption.

Med det bredt anlagte religionshistoriske værk Orm og Tyr (1952) søger Martin A. Hansen at skildre det religiøse liv i Norden fra de første jægeres naturdyrkelse til vore dages kristendom. På sine rejser i Norden, bl.a. sammen med Sven Havsteen-Mikkelsen, der til bogen udførte over hundrede træsnit, indsamlede han et overvældende stof til belysning af troens konkrete, magiske eller rituelle udtryk.Sagnet, der har givet værket navn, beretter om lindormen, der lægger sig rundt om kirken, hvorved menigheden holdes ude fra Guds ord. Men menigheden opfostrer en tyr, der efter syv år dræber ormen i kamp. For Martin A. Hansen var dette sagn en beretning om, hvordan håbet, troen og livsmodet sejrer over den dræbende meningsløshed og om de folkelige, livsopholdende kræfters kamp mod ødelæggelsen.Med Orm og Tyr  forsøgte Martin A. Hansens at bringe et sammenhængende menneskebillede fra almuekulturen ind i moderniteten. Med sådanne visioner prægede han efterkrigstidens åndelige og intellektuelle debat, som den fandt sted i kredsen omkring tidsskriftet Heretica, ligesom han med en omfattende foredragsvirksomhed påvirkede den almindelige læser.

Martin A. Hansen forlod realismen og greb tilbage til en ældre, fabulerende romantype i traditionen fra Cervantes og Diderot. Jonatans Rejse (1941) er en skælme- og rejseroman, tilrettelagt som 40 fortællinger. I centrum for handlingen står Jonatan Smed, der overlister Satan, putter ham i en flaske og rejser til hovedstaden for at give den til kongen, som nok skulle kunne afværge den fare, Satan inkarnerer. På sin „vimmelskaftede“ rejse, der fører ham fra det lille, landlige samfund til storbyens civilisation, kommer Jonatan i selskab med sin modsætning, den modernitetsbegejstrede Askelad, og han støder på excentrikere af mange slags. De repræsenterer hver sit ideal, men dyrker det så monomant og sværmerisk, at det slår om i destruktivitet. Ondskaben har flere ansigter, undertiden tilforladelige, og den virker også gennem mennesker af god vilje, og romanen viser med et rigt opbud af overstadige eksempler det forviklede og tvetydige i kampen mellem godt og ondt. Jonatans Rejse er Martin A. Hansens muntreste bog og den, han selv holdt mest af (og siden omskrev), men den aktuelle baggrund for skildringen af kampen mellem godt og ondt var alvorlig nok, den tyske besættelse af Danmark.

Femten af Martin A. Hansens væsentligste noveller samlet i ét bind, blandt andre Bogen, Høstgildet, Paradisæblerne og Manden fra jorden.

Novellesamlingen Høstgildet og andre fortællinger i udvalg ved Ole Wivel udkom første gang i 1978.Forfatteren Martin A. Hansen (1909-1955) har for sine noveller vundet samme popularitet og fornemme placering i dansk litteratur som Steen Steensen Blicher og Johannes V. Jensen. Han nåede at udkomme med både romaner, noveller, essays, rejseskildringer, kulturfilosofiske og historiske værker og fik trods sin tidlige død opbygget et af de rigeste forfatterskaber i dansk litteratur.

Kringen er Martin A. Hansens hyldest til Norge, et land, som han elsker og beundrer. Sammen med kone og børn har han foretaget en rejse op igennem Gudbrandsdalen, og sine indtryk fra turen skildrer han med en hengivelse i emnet, der gør stilen levende og varm.Kringen, som bogen har navn efter, er en slugt i Gudbrandsdalens nordlige del, hvor de norske bønder i 1612 tilintetgjorde hr. Sinclairs skotske lejetropper, og hvor nordmændene i 1940 bød de tyske angribere forbitret modstand.Disse og andre historiske situationer genskaber Martin A. Hansen i sin bog; han fremmaner de norske stavkirkers trolddomsagtige atmosfære og giver ypperlige billeder af norske almuetyper, set i deres eget miljø. Storladne skildringer af de lyse nætter mellem fjældene veksler med muntre glimt af rejselivets besværligheder.Kringen er illustreret med mange tegninger af Sven Havsteen-Mikkelsen, hvis synsmåde og særpræg harmonerer så godt med forfatterens, at bogen fremtræder som et kunstnerisk fuldendt hele.

„Her fyldes hver sætning af et liv, som civilisationen på hemmelighedsfuld måde har afskåret os fra, et liv der minder os om glemte muligheder i os selv.Digteren genskaber forbindelsen mellem os og den virkelighed, som er større end alle forklaringer … Med ham vandrer vi lige ind i eventyrets verden, som hverken er løgn eller litteratur, men erfaret.“- OLE WIVEL

”Agerhønen” blev udgivet første gang i 1947, og er siden udkommet i adskillige oplag. Den består af 12 noveller med skær af fabler og legender, eller eventyr og sagn. Her gennemspiller Martin A. Hansen flere af de vigtigste temaer i sit forfatterskab – religion, eksistentialisme, livet på landet, historien. ”Agerhønen” genudgives her for første gang med illustrationer af Svend Otto S. lavet særligt til ”Agerhønen”, men ikke tidligere offentliggjort.

Efter i en periode at have arbejdet ved landbruget kom Martin A. Hansen på seminarium, tog lærereksamen og arbejdede indtil 1945 som lærer i København. Han trådte frem som forfatter på et tidspunkt, hvor kollektivromanen stod i høj kurs og naturligt bød sig til for en debutant. Hans forsøg i genren, Nu opgiver han (1935) og fortsættelsen Kolonien (1937), handlede om et landbrugskollektivs kranke skæbne og de kollektive ideers nederlag, begrundet i personernes mangel på karakterstyrke og integritet.Handlingen foregår i en sjællandsk egn, der er dybt mærket af landbrugskrisen og dens politiske ledsagefænomen, ekstremismen på begge yderfløje. Romanerne anslår motiver, der først samles og uddybes i det senere og væsentligt mere eksperimenterende forfatterskab, men fortællertalentet udfolder sig ubesværet inden for den realistiske ramme.

Efter i en periode at have arbejdet ved landbruget kom Martin A. Hansen på seminarium, tog lærereksamen og arbejdede indtil 1945 som lærer i København. Han trådte frem som forfatter på et tidspunkt, hvor kollektivromanen stod i høj kurs og naturligt bød sig til for en debutant. Hans forsøg i genren, Nu opgiver han (1935) og fortsættelsenKolonien (1937), handlede om et landbrugskollektivs kranke skæbne og de kollektive ideers nederlag, begrundet i personernes mangel på karakterstyrke og integritet.Handlingen foregår i en sjællandsk egn, der er dybt mærket af landbrugskrisen og dens politiske ledsagefænomen, ekstremismen på begge yderfløje. Romanerne anslår motiver, der først samles og uddybes i det senere og væsentligt mere eksperimenterende forfatterskab, men fortællertalentet udfolder sig ubesværet inden for den realistiske ramme. Et eksempel blandt mange er den første romans oprivende, næsten ulidelige skildring af en grufuld drukneulykke, der efterlader den omkomnes kammerat i en tilstand af chok.

En novellesamling udgivet efter Martin A. Hansens død. Konkyljen, 1955; titlen var hans eget forslag, men symbolikken er ikke nået indarbejdet i samlingen.

En konsekvens af de seneste årtiers ensidige satsning på kompetencer og teknokratisk ufornuft i skolen er, at spørgsmålet om dannelse i nærmest gammeldags forstand i dag igen står centralt i diskussionen om skolens formål.Thi modernisterne og tilpasningspædagogikken har fejlet, og vi oplever i dag en fremmedgørende ligegyldighed i forhold til skole og undervisning. Fokus har været for snævert og instrumentelt, og har ikke kunnet løse grundskolens brede dannelsesopgave. Martin A. Hansen, som var lærer, vidste, at livet er flerstrenget, og det tager hans overvejelser om skolen og dens formål netop højde for. Til barnets bedste – Martin A. Hansen og skolen i dag er opdelt i to dele. I første del gengives tekster af Martin A. Hansen, mens teksterne i bogens anden del, skrevet af Martin A Hansen kendere, bl.a. professor Niels Gunder Hansen. aktualiserer Martin A. Hansens skoletanker i dialog med væsentlige problemstillinger, som knytter sig til skolen, som den er i dag. Per Schulz Jørgensen har skrevet et stærkt forord, det sidste han overhovedet skrev.Bogen er illustreret med Marin A. Hansens skitser, malerier m.v.

Jørgen Jørgensen har fundet og samlet en række af Martin A. Hansens helt eller næsten ukendte tekster og aldrig genoptrykte essays, om eksistens og livsanskuelse. Martin A. Hansens forfatterskab har i årtier ligget underdrejet for tidsånden. Kulturoptimismen, hvor mennesket synes at være sin egen skaber, var ikke det grundlag, Martin A. Hansen skrev på. Derfor – blandt andet – blev han lagt i depot, men i dag hvor de humanistiske og kulturliberale anskuelser ikke længere rækker hverken til at levere kunst – velfærd eller godt vejr, venter Martin A. Hansens forfatterskab på at blive genlæst og genopdaget. Det har Jørgen Jørgensen, der sidste år stod bag udgivelsen For Folkets Frihed, sat sig for. Jørgen Jørgensen har fundet teksterne frem af ubemærketheden og har skrevet de mest omfattende realkommentarer, der overhovedet er skrevet til en række af forfatterskabets centrale tekster. I modsætning til den historieløse nutid er Martin A. Hansen optaget af traditionen, af folket og folkeligheden, optaget af at finde holdepunkter til brug i kampen mod moderne fortrængning og disruption.

Martin A. Hansen arbejdede med novelleformen, mens hans skrev sine romaner, men først i 1946 udgav han en gennemkomponeret samling, Tornebusken, der indeholder de tre fortællinger: Påskeklokken, Midsommerfesten og Septembertågen. Novellerne betegner Martin A. Hansens mest radikale brud med en naturalistisk fortælletradition og indvarsler den modernisme i dansk prosadigtning, som ved sine formeksperimenter røber en dyb kultur- og bevidsthedskrise. Særligt den eksperimenterende novelle Midsommerfesten står centralt i dansk litteratur med sit kritiske opgør med den naturalistiske form og forfatterrollen i det hele taget. Endvidere markerer novellen den skrivendes behov for et kristent ståsted.Udgave med efteskrift af Ole Wivel.

En samling af Martin A. Hansens noveller med udgangspunkt i Stevns. Teksterne er samlet og forsynet med forord og efterskrift af Anders Thyrring Andersen.

Martin A. Hansen var inspireret af tænkere som Kierkegaard og Grundtvig og forfattere som Jørgen Nielsen og Steen Steensen Blicher, og hans forfatterskab spændte fra det socialrealistiske til det eventyrligt fabulerende som f.eks. i romanen Jonatans Rejse. Det er bestemt værd at læse Martin A. Hansen alene for hans historiers skyld, men det fulde udbytte får man først, hvis man giver sig tid til at dykke ned under overfladen og reflektere. Martin A. Hansen arbejdede med et utal af motiver og symboler på tværs af genrer, og det er denne kunstnerisk kraft og idérigdom, der indbyder læseren til at tænke over verden og sig selv som menneske.Paradisæblerne og andre Historier indeholder novellerne "Bolettes termin", "Arme Rita", "En isbod åbner", "Paradisæblerne", "Strudsen", "Vor frues jæger" og "Tirad".

Et udvalg af fortællinger, essays og digte. Bogen udkom i 1991. Hemmelighedens kunstner tegner et nyt og anderledes portræt af Martin A. Hansens store og mangesidede forfatterskab og af den periode i dansk kulturliv, hvor Martin A. Hansen var en ledende skikkelse. Med Hemmelighedens kunstner har to Martin A. Hansen-kendere, Anders Thyrring Andersen og Jørgen Jørgensen, sammensat en bred og kommenteret antologi af materiale fra forfatterskabets omfattende underskov: essaysamlinger, posthume udgivelser, aviser og tidsskrifter. En stor del af materialet har ikke tidligere været trykt i bogform. Dertil kommer flere tekster, der aldrig har været udgivet før, bl.a. de omdiskuterede Kains Alter-fragmenter. Antologiens perspektiv er rette både bagud og fremad, idet forfatterskabets spændinger og kontraster: tradition og modernitet, muld og mysterie, refleksion og enfold træder frem og dermed viser det evigt aktuelle i Martin A. Hansens værk. Hemmelighedens kunstner giver læseren rig lejlighed til at studere et vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie - og kan tjene som en glimrende ledsager gennem forfatterskabet såvel for den velbevandrede som for den mere forudsætningsløse.

Disse breve føjer sig smukt til trebindsudgaven af Martin A. Hansens dagbøger. Her er det Hansens korrespondance, der bliver præsenteret - breve til og fra Hansen, fra en bred vifte af kendte profiler, heriblandt Thorkild Bjørnvig, Tage Skou-Hansen og Frank Jæger m.fl., til ukendte mænd og kvinder, der henvendte sig til Hansen med spørgsmål og kommentarer. Brevene vidner om diskussioner om krig og efterkrig, ansvar og skyld, litteraturen og dens rolle, og de fungerer derved som en kilde til forståelse af forfatteren og hans tankeverden samt den tid, han var en del af. Forsynet med grundige noter og kommentarer.

Et essay skrevet til Århus-udstillingen 1953. Essayet handler om malerier og malerkunst generelt, om livet og om det maleri, som forfatterens forældre fik i bryllupsgave.

Martin A. Hansens Dansk vejr udkom første gang i 1953, illustreret af Ernst Clausen.E-bogen indeholder følgende tekster: Den himmelske topografiDen konventionelle naturOm røde køer og blaa himmelFra et naturbillede til et andetStort og smaat og luft over landeneNaturbillede og aarstiderOm vejr

Martin A. Hansens essayistik omfatter foruden slægts- og barndomserindringer emner fra digtning, historie og natur. Han skrev inden for denne genre fra sine tidligste forfatterår lige til sin død, men udsendte mens han levede kun essaysamlingen Tanker i en Skorsten, 1948, og den naturskildrende bog illustreret af Ernst Clausen Dansk Natur, 1953. Efter hans død udkom essaysamlingen Midsommerkrans, 1956. Nærværende udvalg koncentrerer sig om historiske emner behandlet af Martin A. Hansen de sidste 15 år af hans liv. Sideløbende med sin digtning beskæftigede han sig uafbrudt med historie, og især i Martin A. Hansens konfrontation af oldtiden med den såkaldte mørke middelalder er der en aktualitetens brod.Bogen indeholder følgende essays: Øksen – Folkets Danmarkshistorie – Verdensromanen – Uffedigteren – Bjarkemaalets Rolf – Nordens Cæsar – Den mørke Middelalder – Vølven og Jomfruen – Kirkebanken – Sydslesvig – Fra Ægirs Dør til Vigleds – Fra Ejdersted til Immervad – Skibet, Tinget og Kongen – Dialog om Drab og Ansvar – Juli 44.

Martin A. Hansens sidste noveller og skildringer. Bogen udkom første gang i 1959.

Martin A. Hansens skabende lyst anfægtes af en modsætning mellem kunst på den ene side og liv/kristendom på den anden. Essaysamlingerne Tanker i en Skorsten (1948) og Leviathan (1950) udtrykker hans opgør med alle — ikke mindst materialistiske — ideologier samt hans forsøg på at formulere et kunstnerisk program, han kunne stå ved; der kom blot ingen fiktionsværker, som levede op til de krav, han satte sig efter de produktive besættelsesår.

Novellesamlingen er central, fordi den både forholder sig kritisk til den naturalistiske form, Martin A. Hansen havde lært af, og til det at være forfatter i det hele taget. Samtidig markerer den den skrivendes behov for et kristent ståsted.

Dette værk gengiver ca. to tredjedele af det omfattende dagbogsmateriale, Martin A. Hansen efterlod sig ved sin død i 1955. Fra den første optegnelse i 1931 til den sidste i "Hospitalsdagbogen" tegnes et nuanceret billede af forfatteren, hans arbejde og kamp med de enkelte værker, hverdagslivet med familie og venner og hans placering i samtidens kulturdebat og politiske liv. Forsynet med noter og registre. Illustreret. Udgives i samarbejde med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.