Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Martin Elvstrøm-Vieth

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Martin Elvstrøm-Vieth
    148,95 kr.

    Efter et stort svigt har dr. Frank Arnesen helt mistet troen på kærligheden. Hans skepsis udfordres imidlertid, da han ved et tilfælde opdager den samme mystiske kvinde stå bag ham på flere gamle fotografier. Nysgerrigt sætter han sig for at opspore den ukendte person, idet han langsomt fornemmer, at skæbnen måske vil føre dem sammen. Hvad han ikke ved, er, at en i hans nærmeste omkreds længe har undertrykt sine følelser for ham og derfor ikke er særligt interesseret i, at det skal lykkes. Hende i baggrunden er en lægeroman med en tvist, der kredser om kærlighedens gåde. Findes den som andet end et ideal? Kan den ske for selv det menneske, der er allermest lukket over for den for ikke at glemme, kan to mennesker være skabt for hinanden? Uddrag af bogen Frank ilede til bogreolen og tilbage igen, nu med det album, han havde set hende i første gang. ”I kan se hende bedre her.” Han pegede kvinden ud på det fotografi, hans far havde taget af dem. De tre vidste ikke helt, hvordan de skulle reagere på Franks lettere maniske fremvisning. ”Ja, hun ser da pæn ud,” sukkede Rikke, ”men hvorfor skal vi se det?” ”Se så her,” sluttede Frank sin procederen. Han havde sat en gul post-it ind længere fremme i albummet, så han nemt kunne vise dem billedet fra toppen af Kilimanjaro. ”Det er den samme kvinde!” udbrød Mette forundret. ”Er det ikke vildt?” grinte Frank. ”Sjovt,” kommenterede Søren. ”Sjovt?!” brokkede Frank sig, ”det er sgu mere end sjovt! Hvis det er noget, er det uhyggeligt.” Om forfatteren Martin Elvstrøm-Vieth (f. 1973) er præst på Frederiksberg. Hende i baggrunden er hans tredje roman.

  • - En ungdomsroman om at få et Youtube-hit
    af Martin Elvstrøm-Vieth
    148,95 kr.

    Forestil dig, at du skriver en sang, lægger den ud på YouTube, og pludselig er den et hit i Japan.Det sker nemlig i denne historie om gymnasieorkesteret The Geeks. Følg deres vej fra lille, ubetydeligt orkester i Slagelse til Stor i Japan. Gå med dem ind i berømmelsen og se, hvad den koster. Uddrag af bogen”Big enough?” fnes Nikolaj. ”Hedder den virkelig det?””Det kan du tro, den gør,” svarede Jan Erik, mere selvsikkert end han plejede.Nikolaj prøvede at afkode noderne ved at nynne dem, men kunne ikke rigtig tyde kragetæerne. ”Giv den en chance, Nikolaj,” sagde Karin og prikkede til ham med en trommestik.Det lød mildest talt ikke særlig godt, når Jan Erik sang og spillede.”Selvfølgelig,” røg det ikke desto mindre ud af Nikolaj halvt igennem sangen. Jan Erik havde ramt en nerve, han aldrig før havde været i nærheden af. Selvom han sang forfærdeligt, var det tydeligt, at det kunne blive godt. Ja, måske havde The Geeks ligefrem et hit? Tiden forsvandt i hvert fald, som de tre spillede den igennem gentagne gange, rettede den til.”Du har gjort det!” råbte Nikolaj efter at have sunget den igennem de første ti gange, ”du har skrevet et hit, din lille gnom!” Om forfatterenMartin Elvstrøm-Vieth (f. 1973) virker til dagligt som præst i Godthaabskirken på Frederiksberg. Stor i Japan er hans anden ungdomsroman.

  • af Martin Elvstrøm-Vieth
    108,95 kr.

    Tag med til Tågeø, hvor 12-årige Pelle og Nikki en dag opdager en underlig kapsel i en trækrone. Den tilhører et ikke helt jordisk væsen, der har meget personlige grunde til at lande på øen. Det vækker dog hurtigt opsigt. Snart har de militæret i hælene for ikke at glemme en ond videnskabsmand, der vil gøre alt for at skjule sandheden. På Tågeø er der nemlig hemmeligheder, der for enhver pris ikke må komme ud. Hvad sker der på gården, der kaldes Statens Forskningscenter? Hvorfor forsvandt Pelles far pludselig for et år siden? Find svarene på disse spørgsmål, og på hvordan man får en rumkapsel til at lette.Om forfatterenMartin Elvstrøm-Vieth er 39 år og virker til dagligt som præst i Godthaabskirken på Frederiksberg. Han er gift og har tre børn.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.