Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Massoud Fouroozandeh

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Hvorfor er Koranen ikke en hellig bog?
    af Per Holbo & Massoud Fouroozandeh
    212,95 kr.

    Hvordan blev Koranen til? Er den en åbenbaring fra Alläh? Eller er den en menneskelig opfindelse og et magtredskab? ”Koranens Dilemma – sociologisk” er den første i en serie af bøger, der stiller spørgsmålstegn ved den fortælling om Koranen, som vi her i vesten ellers ukritisk har købt, uden at undersøge, om det nu også holder stik. I bogen opstiller forfatterne en alternativ hypotese om Koranens oprindelse og underbygger hypotesen med kildemateriale fra både Koranen selv og de kilder, som muslimske teologer typisk henter inspiration fra til fredagsbøn. De indsatte spørgeark i slutningen gør bogen velegnet til studieforløb i folkeskoler og på gymnasiet, men bogen kan også bruges som almindelig læsning i lænestolen for den, der gerne vil vide mere om Islam og som ønsker at kunne deltage i debatten om Islam på et mere velfunderet grundlag.

  • - hvilke roller og funktioner har moskeerne i vores samfund
    af Massoud Fouroozandeh & Marianne Søndergaard
    212,95 kr.

    Vi ved alt for lidt om islam - dens teologi, historie og kultur - og det er på tide at råde bod på denne uvidenhed.Bogen ”Moskeernes mange ansigter” fortæller om en side af islam, der presser sig på i vor tid - de mange moskeer, der skyder op overalt, både i Danmark og resten af verden.Islam er ikke kun en religion og moskeer er ikke blot en muslimsk version af de kristne kirker, som de fleste tror. De har helt andre funktioner.Ukendskab til islams og moskeernes historie kan gøre, at vi selv hjælper islam med at få fodfæste i de dele af verden, der endnu ikke er blevet islamiske.Allerførst, vi skal skelne mellem muslimer og islam, og derefter er vi nødt til at erkende, at islams erklærede mål om at vinde hele verden for Allah, bør tages helt bogstaveligt.Islamiske stater betaler enorme summer for at bygge store, iøjnefaldende moskeer i lande med muslimske minoriteter, og de gør det ikke for vores skyld, men fordi de på den måde får indflydelse på den form for islam, der læres i moskeerne.Bogen ser på moskeernes funktion fra Muhammeds tid til i dag - og hvilke problemer disse funktioner udgør for vores vestlige samfund. Sidst, men ikke mindst, rummer bogen en række forslag og ideer til politikere og diverse myndigheder om tiltag, der er nødvendige i forholdet til vores muslimske medborgere.

  • - ligheder og forskelle
    af Massoud Fouroozandeh & Marianne Søndergaard
    228,95 kr.

    Formålet med denne bog er ikke en ensidig ”propagandist”-evangelisation, men heller ikke en ”overfladisk” dialog, der absolut skal munde ud i begrebet ”sameksistens”. Med denne bog har forfatterne helt bevidst forsøgt at oplyse sagligt og faktuelt om såvel historiske som teologiske vinkler i verdens to største trosretninger, der tilsammen udgør ca. 3 milliarder mennesker over hele kloden i dag. Denne bog er skrevet i et forsøg på at hjælpe ”nye” såvel som ”gamle” danskere til at forholde sig rigtigt til troens og religionernes sammenstød og dermed åbne vejen til en bedre integration. Bogen har været udsolgt i et stykke tid og har iøvrigt fået mange gode anmeldelser bl.a. fra Dansk BiblioteksCenters lektørudtalelse 2008: ”Bogen er nyttigt redskab til oplysning, dialog og integration”!

  • - Islams sjette søjle
    af Massoud Fouroozandeh & Marianne Søndergaard
    228,95 kr.

    Bogen tager begrebet jihad op til kritisk diskussion, men fastholder en forsonlig tone overfor de muslimer, der ikke bekender sig til den ekstremistiske, radikale islamisme. Bogens ærinde er blandt andet at gøre rede for den kulturelle, skjulte jihad i Vesten og at opfordre til en intern muslimsk gen- eller omfortolkning af de muslimske hellige skrifter. Global Jihad er en bog, der åbner for spørgsmålet om det globale islamiske verdensherredømme, som er et ofte fortiet eller fornægtet emne i debatten.

  • - Min vej til frelse
    af Massoud Fouroozandeh
    98,95 kr.

    ”Den forbudte frelse” er den højdramatiske historie om iranske Massoud, der som stor dreng var eliteelev på koranskolen i Teheran. Siden flygtede han over de kurdiske bjerge fra krigen mod Irak og kom til Danmark, hvor han sloges med alt, hvad der gør en flygtnings liv vanskeligt – traumer, savn, sprogvanskeligheder og kulturforskelle – inden han tog sit livs største beslutning: at blive kristen. Den dag slog hans far hånden af ham – og den dag fik hans liv ny mening. Siden da har han opbygget Church of Love, den største iranske kirke i Danmark.

  • - Sandheden om Massoud-sagen
    af Torben Bramming & Massoud Fouroozandeh
    110,95 kr.

    For første gang fortælles hele historien om Massoud-sagen. En afslørende beretning om, hvordan en enestående missionssucces presses ud af folkekirken Det hele begynder ellers så godt den septemberdag 2011 i Odense Domkirke: Eks-muslimen Massoud Fouroozandeh ordineres af Fyens biskop som landets første muslimsk-fødte migrantpræst. Ved gudstjenesten mødes etniske danskere, persere og tidligere muslimer side og side ved samme alterbord. Grundstenen til en ny, åben og livskraftig folkekirkelighed er lagt. Sådan ser det ud. Men i virkeligheden har enmandshæren Massoud uden at vide det lagt sig ud med et magtfuldt lag i folkekirken. De bryder sig ikke hans direkte og klare tale om omvendelse, tro og mission. Det er alt for gammeldags og fundamentalistisk. Og de ser med skinsyge på hans store succes med at omvende muslimer. Snart får han kærligheden at føle. Han overfaldes retorisk af sin kollega, Jesper Hougaard Larsen, der kalder ham ”perker”. Det bliver kun begyndelsen på den lange række benspænd, han udsættes for de følgende år, og som kulminerer efteråret 2014, da han fratages sit levebrød af sin biskop: Den fremgangsrige indslusningsmenighed – rammen for folkekirkens største missionssucces – presses ud af folkekirken Torben Bramming har fulgt hele sagen tæt og giver i ”Den forbudte dåb” en personlig og veldokumenteret skildring af hele forløbet. Alle detaljer afsløres og der bliver sat navn og adresse på dem, der kritiseres. Og det er folkekirkens top, der langes ud efter: Biskopper, der er mere optagede af at beskytte deres kollega end at støtte en dødstruet migrantpræst. Domprovster, der aktivt kæmper for stor moskeer og aktivt modarbejder en kristen migrantuddannelse. Integrationskonsulenter, der bagtaler Massoud bag lukkede døre. Og endelig en biskop, der er ude af stand til at finde midler til en beskeden deltidsstilling til Massoud, men samtidigt hyrer en fuldtidsspindokter til sig selv. Og i øvrigt ser igennem fingre med de racistiske udfald, Massoud udsættes for af sin præstekollega. Bogen rummer barsk, veldokumenteret anklage mod Folkekirkens top og rejser spørgsmålet: Er de herskende kredse i folkekirken overhovedet interesseret i muslimmission – eller ser de det som deres fornemste opgave at sætte en kæp i hjulet på den der sætter livet ind på mission blandt muslimer? Om forfatteren: Torben Bramming er sognepræst og forfatter og har været bisidder for Massoud Fouroozandeh under sagen

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.