Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Merete Bøge Pedersen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Horsensianernes historie fortalt i billeder
    af Merete Bøge Pedersen
    274,95 kr.

    Bilfrie søndage, kamp for ligeløn, kommunalreform og jordskredsvalg – emnerne var store på den politiske dagsorden i 1970’erne. Det var naturligvis også tilfældet i Horsens, hvor byens borgere for eksempel måtte forholde sig til energibesparende tiltag, høj arbejdsløshed, og hvor kvindekampen for alvor slog igennem.I denne tredje bog af serien Horsens i årtier fortælles gennem et stort udvalg af billeder om livet i den nye Horsens storkommune. Der var meget, der forandrede sig, men der var også meget, der forblev ved det gamle. Det er skildringen af et årti, der i bogstavelig forstand tog sig ud i farver. Flere borgere fik farvefjernsyn, og når livet skulle dokumenteres for eftertiden, så skete det i stadig oftere grad ved farvefotografering. De mange fotografier vidner om en by i bevægelse: Flere kvinder kom på arbejdsmarkedet, byen voksede, og gamle bygninger måtte vige pladsen for nye. Med introduktionen af kortere arbejdsuge og forlænget ferie blev der levnet mere plads til fritid. Bogen viser et stort udpluk af billeder fra en by, hvor udfoldelsesmulighederne var store, hvor kreativiteten trivedes, og hvor nye sociale dagsordener blev markeret ved aktioner rundt om i byen. I Horsens blev livet levet, og end ikke store samfundsøkonomiske udfordringer kunne sætte en stopper for byen og dens borgeres virkelyst og drivkraft.

  • - Horsensianernes historie fortalt i billeder
    af Merete Bøge Pedersen & Trine Skuldbøl Vogelius
    274,95 kr.

    1980’erne er historien om et årti, hvor der var skruet op for lyden af synthesizere, for de store frisurer og for den store farvepalet. Selvom årtiet ofte bliver kaldt for ”fattig-firserne”, så var optimismen i Horsens stor. Med lanceringen af den store landsdækkende kampagne ”Horsens blomstrer” sendte byen det glade budskab til hele Danmark, at her var der gang i den. Målet var på en og samme tid at få virksomheder til at slå sig ned i byen og at ændre byens omdømme som en lidt farlig fængselsby.Som i de foregående årtier var der tendenser, som var helt unikke for netop dette årti: Der blev etableret nye villakvarterer tæt på strand, fjord og skov, og til forskel fra 1960’ernes ensartede byggerier så var der nu en større variation i bygningsmassen. Køkken-alrum sneg sig ind i planløsningen sammen med karnapper og forskudte etager, og når borgerne bevægede sig udenfor hjemmet, så skete det for manges vedkommende ad ny-anlagte veje. Der blev bygget og ombygget, og nye markante vartegn skød op rundtom i byen: Der kom nyt rådhus og et nyt kunstmuseum, og i den gamle tobaksgård blev der etableret et nyt og moderne bibliotek. Horsens var i sandhed ikke, hvad den havde været – den blomstrede!

  • af Merete Bøge Pedersen, Johan Møhlenfeldt Jensen, Mads Ravn, mfl.
    168,95 kr.

    Ting taler til os. Desværre kan vi ikke altid finde ud af at lytte til deres historier. Den kunst mestrer bidragyderne, som tæller arkæologer, konservatorer, kunsthistorikere og historikere, i Tings Tale heldigvis og kan derfor give tingene en stemme. I dette nummer vækkes følgende genstande til live: Krigsgrave fra 2. Verdenskrig Detektorfund fra Ringsted-området Storm P.s dystre værker Etnografiske genstande i danske samlinger En ligbåre fra 1790 Danske byers turistplakater 1930-1960

  • af Merete Bøge Pedersen, Johan Møhlenfeldt Jensen, Mads Ravn, mfl.
    86,95 - 178,95 kr.

    Ting taler til os. Desværre kan vi ikke altid finde ud af at lytte til deres historier. Den kunst mestrer bidragyderne, som tæller arkæologer, konservatorer, kunsthistorikere og historikere i Tings tale heldigvis, og de kan derfor give tingene en stemme. I dette nummer vækkes følgende genstande til live:Farver på kældervæggene i det tidligere Statsfængsel i Horsens Geigertælleren Tre guldaldermalerier af Jørgen Sonne Tenvægte af ler Astrid Noacks skulptur ”Sovende barn” Kolding under pestudbruddet i 1654

  • - Regulering af og debat om prostitution i Danmark i perioden ca. 1860-1906
    af Merete Bøge Pedersen
    208,95 kr.

    Bogen anlægger et helt nyt perspektiv på prostitutionshistorien, nemlig det, at indgrebene mod de prostituerede omkring år 1900 ikke var i overensstemmelse med de frihedsrettigheder, som grundloven burde have sikret. Indgrebene var moralsk begrundede og havde kun i ringe grad noget at gøre med de hensyn til folkesundheden, som lovgiverne påberåbte sig. Bogen fremlægger ikke alene prostitutionssagen, men giver også et nyt indblik i de sociale forhold i det borgerlige danske samfund i slutningen af 1800-tallet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.