Bøger af Mette Hartlev

Patient er en grundbog i sygepleje. Bogen er en introduktion til det at være patient, men beskriver også samspillet mellem patient, sygeplejerske og de pårørende. Målet er, at sygeplejestuderende får et godt grundlag for at yde sygepleje med forståelse for patienten og dennes perspektiv. Bogen er målrettet til professionsbachelorniveau, især i forhold til emneudvalg, niveau, formelle krav og læringsudbytte på det første studieår. Men bogen kan passende bruges i hele grunduddannelsen, bl.a. som reference i opgaver og til opslag om specifikke emner. Patient er en del af serie på tre grundbøger, hvor der samlet er fokus på, at den studerende understøttes i en kritisk, analytisk tilgang til stoffet, og at den studerende får indsigt i de sammenhænge, hvor sygepleje læres og udøves. I bogen er trykt en individuel e-nøgle, der giver adgang til i-bogsversionen. I-bogen rummer videoer, quiz og andet ekstramateriale. Alle kapitler i bogen er fagfælledømt af eksperter med specialviden.

I denne tredje reviderede udgave af Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab beskriver seksten forskere forskellige folkesundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, der spænder fra interviews, diskursanalyse og antropologisk feltarbejde til statistiske metoder, spørgeskemaundersøgelser og registerstudier. Bogen henvender sig til dem, der står over for en folkesundhedsvidenskabelig forskningsopgave, og som ønsker hjælp i valget af metoder. Nye forskere og studerende på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, fx sygepleje-, jordemoder-, ergo- og fysioterapeutuddannelserne, samt studerende på universitetsuddannelser i medicin, folkesundhedsvidenskab og andre sundhedsfaglige kandidat- og masteruddannelser vil kunne have glæde af bogen.

Humanistisk Palliation er en antologi og en introduktion til den del af det palliative felt, der er optaget af at forstå de sociale, kulturelle, socialpsykologiske, psykologiske og mere åndelige aspekter af omsorg for og pleje af syge og døende i vores samfund. Bogen ønsker således at tilbyde en bredt anlagt introduktion til det humanistisk palliative felt samt præsentere en lang række specifikke kapitler, der hver især indfanger særlige tematikker/perspektiver i relation til dette felt. Samtidig er det ikke bogens hensigt at introducere til de kliniske eller medicinske aspekter af det palliative virke.Bogens bidragydere repræsenterer  en bredt sammensat gruppe og skriver ind de forskellige faglige perspektiver, de etiske udfordringer eller ind i et mere terapeutisk- filosofisk- trøstende perspektiv.Bogen henvender sig til professionelle og studerende inden for det sundhedsfaglige og sociale område og kan læses i sin helhed (fx på kurser eller moduler i palliation), men de enkelte kapitler kan også læses enkeltvis.

Det offentlige Danmark indsamler og bruger personoplysninger fra danskerne i et omfang som aldrig før. Vores data bliver brugt til at hindre snyd med de offentlige kasser, til at give os ordentlig behandling i sundhedsvæsenet og sikre bedre efterforskning hos politiet. Samtidig er beslutningsprocesserne i stigende grad baseret på algoritmer med minimal gennemsigtighed. Men hvad betyder det for demokratiet, når staten og kommunerne ved alt om os, og forvaltningen bliver mere uigennemskuelig? Og kan vi leve med, at staten også får indsigt i, hvor vi opholder os, og hvem vi mødes med?Også de private virksomheder ved mere og mere om den enkelte, for deres økonomi er i stigende grad baseret på at indsamle og kortlægge så meget data som muligt om os. Men hvordan undgår vi, at vores data – som vi villigt stiller til rådighed på sociale platforme – bliver brugt til at forudsige vores adfærd, profilere os og sælge oplysninger om os? Kan vi opretholde tilliden til offentlige og private institutioners brug af data, hvis vi ikke har nogen indsigt i eller kontrol med dem? Kort sagt: Hvordan sikrer vi vores privatliv i en digital tid?Disse spørgsmål og mange flere bliver undersøgt i Eksponeret, som er skrevet af førende danske eksperter.

Sundhedsret er vokset frem som juridisk disciplin siden 1980’erne og har gradvist udviklet en egen faglig identitet med særlige retsprincipper. Sundhedsretten har rødder i de menneskeretlige principper om det enkelte menneskes værdighed, integritet og autonomi. Samtidig har sundhedsretten tætte relationer til en række velkendte juridiske discipliner såsom forvaltningsret, strafferet, erstatningsret m.m.Bogen undersøger de retlige relationer og problemstillinger, der opstår mellem sundhedsvæsenets aktører. Dette er et bredt felt, som spænder over spørgsmål relateret til sundhedsvæsenets opgaver og opgavefordeling, statens ansvar for kollektiv sundhed og epidemihåndtering, sundhedspersoners rettigheder og pligter samt patienters rettigheder. Patienters rettigheder er en central del af sundhedsretten. Patientrettighederne vedrører en række forskellige temaer såsom patientens ret til behandling, patientens selvbestemmelsesret, det informerede samtykke, anvendelse af tvang, fortrolighed, aktindsigt, klage og erstatning. I bogen diskuteres også særlige emner som børns og voksne inhabiles selvbestemmelsesret, behandlingstestamenter, dødshjælp, organdonation, abort, assisteret reproduktion, sundhedsvidenskabelige forsøg, big data, personlig medicin og nye teknologier i sundhedsvæsenet. Bogens tre forfattere er alle jurister med tilknytning til Københavns Universitet. Mette Hartlev er dr.jur. og professor i sundhedsret. Katharina Ó Cathaoir er ph.d. og lektor i sundhedsret. Peter Jakobsen er chefkonsulent i Patienterstatningen og ekstern lektor i sundhedsret.

Sundhed og Jura undersøger de retlige relationer og problemstillinger, der opstår mellem sundhedsvæsenets aktører. Dette felt spænder over spørgsmål relateret til sundhedsvæsenets opgaver og opgavefordeling, sundhedspersoners rettigheder og pligter samt patienters rettigheder.Bogen er velegnet som undervisningsmateriale og/eller opslagsbog for jurister, der arbejder med sundhedsretlige emner, og for sundhedspersoner med væsentlig interesse i at kende de juridiske rammer, de arbejder under.

Sundhedsretten er en dynamisk disciplin, og siden den seneste udgave af bogener der sket omfattende lovgivningsmæssige ændringer, blandt andet isundhedslovens bestemmelser om indhentelse og videregivelse af oplysningerog selvbestemmelsesret i forhold til beslutninger ved livets afslutning.Komitéloven er også blevet suppleret med nye bestemmelser om sundhedsdatavidenskabeligeforskningsprojekter, ligesom tre nye EU-forordninger omlægemidler og medicinsk udstyr er trådt i kraft. Der er også sket organisatoriskeændringer med oprettelsen af Styrelsen for Patientklager og NationaltGenom Center. Endelig har vi oplevet en pandemi, som synliggjorde epidemiloven,som ikke tidligere havde stor opmærksomhed. Bogens 3. udgave erderfor ikke alene ført ajour med ny retspraksis, lovgivning og litteratur, menindeholder også et helt nyt kapitel om folkesundhedsret og forebyggelse afsmitsomme og kroniske sygdomme. Der er også tilføjet et nyt kapitel om retligregulering af nye sundhedsteknologier.

PERSONLIG MEDICIN beskriver filosofiske og tværvidenskabelige perspektiver på en vigtig sundhedsvidenskabelig tendens. I helemedicinens historie har man drømt om at skræddersy behandlingen til den enkelte patient, og med den hastige udvikling af genetiskdiagnostik og terapi, kunstig intelligens og monitoreringsteknologi er der nu udsigt til, at drømmen kan blive til virkelighed.Der savnes dog en debat om de værdimæssige spørgsmål, som udviklingen rejser. Hvad er fælles, personligt og privat på sundhedsområdet, og hvordan skal midlerne fordeles og den faglige indsats prioriteres i et sundhedsvæsen, hvor den enkelte patientskal sættes i centrum? Og hvilke krav stiller udviklingen til fremtidens sundhedsprofessionelle – og til dem, som skal uddanne dem?I 10 kapitler stiller bogens forfattere skarpt på disse spørgsmål og præsenterer samtidig den nyeste viden om personlig medicin i bred forstand med fokus på de samfundsmæssige, etiske og videnskabsteoretiske aspekter. Bogen kan bruges som lærebog påde sundhedsfaglige uddannelser, men også inden for samfundsvidenskab og humaniora, hvor man beskæftiger sig med forholdetmellem sundhed, samfund, værdier og forestillinger.PERSONLIG MEDICIN er forskningsbaseret og skrevet af en bred vifte af eksperter og forskere. Bidragyderne tæller filosoffer, læger,jurister, videnskabshistorikere, bioanalytikere og teologer, som hver især sætter de medicinske teknologier og praksisser ind i enstørre sammenhæng.Bogen udkommer i bogserien SUNDHED, MENNESKE, SAMFUND, redigeret af professor Klaus Lindgaard Høyer (KU) og lektor Lotte Huniche (SDU), som samler Munksgaards peer review-udgivelser inden for human- og samfundsvidenskabelig sundhedsforskning.

I Håbets teknologi belyses stamcelleforskningen i Danmark fra et tværfagligt, samfundsvidenskabeligt perspektiv. De kliniske resultater af denne forskning ligger i bedste fald årtier forude, og det er derfor nødvendigt, at der skabes og vedligeholdes forhåbninger. Bogens titel har derfor en dobbelt betydning: Stamcelleteknologi er håbenes teknologi, men teknoligiens realisering forudsætter social produktion af håb. Det er udforskningen af denne dobbelthed, der er bogens fokus.

Patientsikkerhed - fra sanktion til læring er inddelt i to dele. Første del fokuserer på de diskussioner om patientsikkerhed, hvor perspektivet primært er læring af utilsigtede hændelser. Omdrejningspunktet i anden del er den mere traditionelle tilgang til utilsigtede hændelser, nemlig patientklagenævn, patientforsikring, tilsynsmyndighed, retslægeråd, anklagemyndighed og domstolene. Bogen er tænkt som et redskab, der giver en grundig introduktion til emnet og hermed medvirker til at øge hastigheden i udviklingen af et mere sikkert sundhedsvæsen. Patientsikkerhed henvender sig til læger, ledende personale i sundhedssektoren samt politiske og administrative beslutningstagere.

Ketsch me if you can - sociale rettigheder og ligestilling er en hyldest til Kirsten Ketscher i anledning af hendes 70 års fødselsdag den 15. februar 2017.Professor Kirsten Ketscher er en pioner i dansk og nordisk socialretlig og kvinderetlig forskning. Hun har bidraget til at udvikle og synliggøre sociale rettigheder og deres status i både juridisk teori og praksis, og har introduceret en række nye og tværgående retlige discipliner.Der er mange inspirerende pejlemærker i Kirsten Ketschers forfatterskab. I dette festskrift markerer en række fremtrædende danske, norske, svenske og europæiske forfattere hendes store og banebrydende forskningsmæssige indsats med en rækker artikler inden for temaerne Social- og forsørgelsesret, Kvinderet, ligestillings- og ikke-diskriminationsret, Argumentativ, værdiorienteret og universel retsvidenskab, Relationsret og Børns rettigheder.Den faglige og emnemæssige bredde i artiklerne afspejler Kirsten Ketschers brede interessefelt og evne til at gå på tværs af faglige og juridiske grænser – og hendes evne til at inspirere andre til at gøre det samme.