dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger af Mette Jensen Hayles

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mette Jensen Hayles
    44,94 - 257,95 kr.

    Mette Jensen Hayles har med sin 2. roman, Nogle dage elsker hun mig mest, skrevet en rå, voldsom, barsk, poetisk og rørende historie om Ernst. Ernst har det hele - en dejligt kone, skønne børn, er uddannet arkitekt, og alligevel længes han ... efter kærlighed og efter at kunne drikke i fred. Nogle dage elsker hun mig mest er en fortælling om at ville det hele og leve i højt tempo. En fortælling om, at kroppen siger stop, når den ikke kan følge med mere. En fortælling om måske at komme ud på den anden side.

  • - en roman om at elske
    af Mette Jensen Hayles
    118,95 - 119,95 kr.

    Fordømte længselLouis Broe har fået det hele for det halve: En smuk kone, en familie i vækst, et parcelhus på Amager og et job som skadestuelæge. Men lever han det liv, han skulle forestille at leve? Han drikker lidt for meget og har lyst til lidt for mange, men ellers går det jo fint nok.Til en havefest en sommernat støder Louis på Pernille. De to indleder et kærlighedsforhold, der bliver så hedt og altopslugende, at Louis må gå fra sin kone og forlade den familie, der har holdt hans liv sammen. På et tidspunkt må Pernille fortælle ham, at de ender med at slå hinanden ihjel, hvis de bliver sammen.JIZZ – en roman om at elske er historien om manden, der har alt og kunne drive det endnu videre. Det er også en kærlighedsroman. Et bumpy ride til de inderste vitale organer og til den ende af livet, hvor kærlighed skaber, og kærlighed dræber.Om forfatterenMette Jensen Hayles (f. 1976) er uddannet journalist (Danmarks Journalisthøjskole, 2001). Hun bor i København, er gift og har to børn. Hun er en af de personer, der har levet efter mange af de forkerte regler, en der hidtil har overlevet.Om playlistenJizz – en roman om at elske har sin egen playliste. Hvert track på listen indgår i bogen eller bidrager til historien med sin særlige stemning, budskab og melodiske eftertanke. Man kan høre playlisten via QR-koden her på bogens bagside og Spotify. JIZZ er den playliste, Louis Broe ville have lavet til sit liv.http://open.spotify.com/user/113204353/playlist/6lUKcxtASmr6C71oDaLOsJJizz [’djis] subst. -en1. Jizz er et udtryk, der især bliver brugt af ornitologer til at beskrive hele udtrykket af en fugl. Det er altså fuglens samlede form, størrelse, farver og bevægelser, mere end det er de enkelte dele. 2. Ordet er også blevet brugt til at betegne de generelle karakteristika ved andre dyr og planter. 3. Oprindelsen af ordet er en gåde. Nogen mener, det stammer fra Anden Verdenskrigakronymet GISS ”General Impression of Size and Shape (på en flyvemaskine)”, men brugen blandt ornitologer er registreret fra før 1920. Det er mere sandsynligt, at jizz er blevet afledt af det tyske Gestalt, der groft sagt betyder form eller mere indlysende Gist, der afspejler essensen, indholdet. 4. Noget uspecificerbart – ”Få det jizz af mig”. 5. verb. Når noget sprøjter/bobler over, jizzler det. 6. US og UK engelsk slang for sæd. Et ustabilt og polymorft udtryk med mange ortografiskie variationer. a. Sæd: en tyktflydende viskos reproduktiv væske, der ejakuleres under en mands seksuelle ophidselse. b. Korn brugt til at så c. Afgrøde, som vokser på marken eller er høstet.

  • - af Mette Jensen Hayles
    af Mette Jensen Hayles
    128,95 - 197,95 kr.

    Badet i sollys ligner dagene en helt almindelig sommerferie. Børn der hopper i bølgerne og cykler om kap på de små grusveje. Men i sommerhuset er der ingen ro. Om natten blander lugten af brændt toastbrød sig med børnenes febervildelse. Fortidens spøgelser smyger sig om benene på den fortabte far, Asger, der snart ikke kan skelne virkelighed fra fantasi.Det eneste han ville var at give børnene en uges ferie, men det her er ikke en ferie, det er en flugt. Grænsen mellem fornuft og vanvid viskes langsomt ud, imens Asger gemmer sig med sine børn. Han er ikke sikker på, hvem de gemmer sig for. Værre er det, at han efterhånden kun sjældent er sikker på, hvor børnene befinder sig. Hvor der skulle have været kærlighed og nærvær, er der nu kun paranoia og forsvindinger. Værgeløs er en fortælling om, hvordan børn bliver en kampplads, når forældrene er i konflikt. En fortælling om børn, der sidder og venter på en kantsten i regnen når de forvandles til symboler på magt frem for at få lov til at være de mennesker, de er. En fortælling om hverdagens sammenbrud, mørket i vores eget hjem, dem vi elsker, som vender os ryggen. Om solskin efterfulgt af ugelangt, mørkt, slimet regnvejr. Om den sikre hjemmebane, der pludselig myldrer med usynlige fjender, der voldsomt banker på ruden, hvorefter alt er mørkt og stille. Om nødråb, der kaster ekko mellem byens huse. Om telefoner, der ringer midt om natten og varsler evig forandring. Om vores mørke, vores sårbarhed. Værgeløs er en udstilling af menneskets egoisme og fortabte jagt på meningen med livet. Således er det, ud over at være en hjerteskærende fortælling om brudte relationer mellem forældre og børn, også er en historie, der sætter spot på de fejl ’Systemdanmark’ begår igen og igen i fejlslagne forsøg på at hjælpe familier i opbrud.Netop i forlængelse af denne spejling befinder Værgeløs sig i spændingsfeltet mellem socialrealisme og magisk realisme. Det resulterer i en tekst, der driver sig selv frem i en blanding af rå virkelighed og uvirkelige hændelser, der fungerer som fremkaldervæske over den dybe sorg, som er forbundet med helt eller delvist at miste kontakten til sine børn.Med sin på én gang poetiske og sanselige tilgang til sproget og kompromisløse behandling af temaer som tab, ensomhed, svigt og undergang har Mette Jensen Hayles med præcision tidligere blotlagt misbrugets natur og misbrugerens nedtur. Her er turen kommet til den dysfunktionelle kernefamilie.En ublufærdig blottelse og skamløs selvudlevering løber som en rød tråd gennem Mette Jensen Hayles' forfatterskab. Hun er en eminent analytiker af den ynkelige offerrolle, antihelten og skurken, der brænder sine relationer ned på et bål af egoisme. Værgeløs adskiller sig fra de to tidligere romaner, da den gør børnene til omdrejningspunkt for en hverdagsdystopi, hvor de voksne kæmper blindt mod hinanden i en formålsløs kamp.Som queerperson med en atypisk familieform har forfatteren selv måtte kæmpe for at få anerkendt sin position i verden som forældre. Det har udstyret hende med en sjælden evne til at identificere sig med alle dem, som både skubbes ud i yderkanterne af deres eget liv og i yderkanterne af samfundet. Således fremstår Hayles aldrig som en objektiv fortæller af tilfældige historier, men som et vidne til livet, som det folder sig ud – også når det primært foregår i skyggen.

  • - en roman om at elske
    af Mette Jensen Hayles
    138,95 kr.

    Louis har været ambitiøs og fået det hele på ret kort tid: En smuk kone, et vidunderligt barn, et mere på vej, et parcelhus på Amager og et job som læge på en skadestue. Men inde i Louis bor et rovdyr, et rovdyr, der tørster efter alt – og som ikke kan slukkes. En psykolog ville vel sige, at han leder efter kærlighed, nærvær og accept. Men Louis’ rejse efter det bringer ham langt ind i sindet og langt ud i tovene og også væk fra kærlighed, nærvær og accept, mens han drikker alt, han kan komme i nærheden af og lægger an på både kvinder og mænd i sin omgangskreds. Louis møder Pernille til en havefest, hvor han tager hende, medens hun sidder på skødet af ham. Det udvikler sig til et vildt kærlighedsforhold, som ingen af dem kan eller vil stoppe, hvor de mødes i smug under broer og i andre menneskers lejligheder. I deres skrøbelighed er de præcis, hvad de hver især har brug for – men også hvad der kan blive deres endeligt. Pernille har også mørke sider. Louis gør op med sin familie og forlader de børn han elsker så højt for at værne om Pernille og være tro mod kærligheden. Men er kærligheden nok? Louis kamikazeforhold til livet, drikkevarer og sin seksualitet skader ham både fysisk og psykisk og sammen med Pernille spænder han kærlighedsballonen til sit ultimative bristepunkt. Bogen har sin egen playliste, som man kan høre via bogen QR kode og Spotify. Om forfatteren Mette Jensen Hayles (f. 1976) er uddannet journalist (Danmarks Journalisthøjskole, 2001). Hun bor i København, er gift og har to børn.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.