Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Mia Husted

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - indblik i videnskabelige metoder
    af Ingrid Poulsen, Karen Hvidtfeldt Madsen, Jan Mainz, mfl.
    313,95 kr.

    Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder er et kalejdoskopisk blik ind i en række udvalgte metoder, der kan fungere som øjenåbner for muligheder, praktiske metodiske guidelines, ledetråde og greb. Endvidere er alle kapitler forsynet med en række anvisninger til anden relevant litteratur til yderligere fordybelse i de konkrete metoder. Hovedvægten af de metodiske kapitler er lagt på forskellige typer af studier af litteratur samt empiriske studier med brug af spørgeskemaer, interviews, observation, foto mv. Derudover beskrives forskellige former for studier med intervention som sigte.Denne nye udgave er stærkt opdateret og udbygget med tre nye metoder: casestudier, aktionsforskning samt tværsnits- og kohortestudier.Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som har specifik forstand på eller erfaring med de konkrete metoder. Bogen indledes med et kapitel om at komme i gang med et sundhedsfagligt (professions)bachelorprojekt. Derefter følger et kapitel om litteratursøgning og 22 forskellige bud på metoder, som kan anvendes i bachelorprojekter. Endelig afrundes bogen med et kapitel om bachelorprojektets afslutning, herunder formidling af fund og resultater.Målgruppen for bogen er primært studerende og undervisere inden for professionsbacheloruddannelserne på sundhedsområdet: afspændingspædagogik og psykomotorik, biomedicinsk laboratorieanalyse, ergoterapi, ernæring og sundhed, fysioterapi, global nutrition and health, jordemoderkundskab, radiografi samt sygepleje. Ligeledes henvender den sig til diplomstudierne inden for sundhedsområdet. Der er endvidere en stor overbevisende tro på, at bogen også kan anvendes inden for andre professionsbacheloruddannelser, såsom socialrådgiver, optometri, tandpleje mv.Bogen bør introduceres til de studerende i begyndelsen af deres uddannelse, så de løbende oplæres i at gøre brug af en eller flere metoder gennem deres projekt- og eksamensopgaver.

  • - - en indføring
    af Peter Nielsen, Kirsten Bransholm Pedersen, Hubert Buch-Hansen, mfl.
    409,95 kr.

    Hvordan kan vi være sikre på, at den viden, som samfundsvidenskaben producerer, faktisk er en viden, vi kan stole på, og hvad er det overhovedet for en slags viden, vi har med at gøre? Det er sådanne spørgsmål, videnskabsteorien beskæftiger sig med. Spørgsmål, som er uomgængelige for forskeren såvel som den studerende, der arbejder med samfundsvidenskab i praksis.Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. En indføring præsenterer de centrale videnskabsteoretiske positioner og traditioner: positivisme og kritisk rationalisme, fænomenologi, hermeneutik, marxisme, socialkonstruktivisme, diskursteori, kritisk realisme, kritisk teori og aktionsforskning.Igennem bogen gives der konkrete eksempler på, hvordan forskellige videnskabsteoretiske positioner har betydning for, hvilke forskningsspørgsmål der stilles, og hvilke metoder der vælges. Bogen afsluttes med et kapitel om, hvordan man konkret indarbejder videnskabsteoretiske overvejelser i projektarbejdet.

  • - Indblik i videnskabelige metoder
    af Kim Rasmussen, Bjørn Hamre, Kirsten Beedholm, mfl.
    313,95 kr.

    Bachelorprojekter inden for det pædagogiske område er et kalejdoskopisk blik ind i en række udvalgte metoder til brug i udarbejdelsen af bachelorprojekter.Bogen er opdelt i en indledende og afsluttende del, og derimellem fem metodedele: Metoder med anvendelse af litteratur. Interview, observation og casestudie. Narrative metoder. Spørgeskemaundersøgelser. Studier med intervention.Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som har specifikt kendskab til og forstand på eller erfaring med de konkrete metoder.Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere inden for professionsbacheloruddannelser på det pædagogiske område.

  • af Erik Laursen, Gitte Duus, Karin Kildedal, mfl.
    343,95 kr.

    Aktionsforskning – en grundbog giver en introduktion til aktions­­forsk­ningens historie, metodologiske diskussioner og ­praksis. Aktionsforskning adskiller sig fra andre akademiske retninger ved, at ­forskeren deler den videnskabelige erkendelsesproces med de aktører, som indgår i det under­søgte praksisfelt. Gennem dette aktive og demokratiske samspil tilstræber aktionsforskningen at skabe viden om og forandring af verden. Bogen giver en række konkrete eksempler på, hvordan aktionsforskning kan ­ud­foldes i praksis inden for demokratiudvikling, socialt ­arbejde, udvikling af ­organisationer, undersøgelse og understøttelse af bæredygtighedsproblemer m.m. Med Aktionsforskning – en grundbog har forskere, studerende og praktikere et solidt afsæt for at udføre aktionsforskning. Bogen er skrevet af forskere fra Roskilde og Aalborg universitet, som alle er prak­tiserende aktionsforskere og medlemmer af Dansk Aktionsforsknings Netværk.

  • - En grundbog
    af Erik Laursen, Gitte Duus, Karin Kildedal, mfl.
    263,95 kr.

    Aktionsforskning - en grundbog giver en introduktion til aktionsforskningens historie, metodologiske diskussioner og praksis.Aktionsforskning adskiller sig fra andre akademiske retninger ved, at forskeren deler den videnskabelige erkendelsesproces med de aktører, som indgår i det undersøgte praksisfelt. Gennem dette aktive og demokratiske samspil tilstræber aktionsforskningen at skabe viden om og forandring af verden.Forfatterne giver en række konkrete eksempler på, hvordan aktionsforskning kan udfoldes i praksis inden for demokratiudvikling, socialt arbejde, udvikling af organisationer, undersøgelse og understøttelse af bæredygtighedsproblemer m.m.Med Aktionsforskning - en grundbog har forskere, studerende og praktikere et solidt afsæt for at udføre aktionsforskning.Bogen er skrevet af forskere fra Roskilde og Aalborg Universitet. De er alle praktiserende aktionsforskere og medlemmer af Dansk Aktionsforsknings Netværk.

  • - Tidsorganisering i velfærdsprofessionerne
    af Anne Reff Pedersen, Suzanne Krogh, Pia Rose Böwadt, mfl.
    228,95 kr.

    Denne bog handler om tid i velfærdsprofessionerne – dvs. hvordan velfærdsarbejde organiseres i tid, og hvordan det organiseres gennem forskellige konstruktioner af tid.Tid eller mangel på samme er et af de helt store omdrejningspunkter inden for den offentlige sektor. Hvordan kan vi få mere kvalitet ud af tiden, hvordan kan vi speede tiden op eller trække tiden ud eller gøre den mere nærværende eller mere effektiv? Der er kamp om tiden – både velfærdspolitisk, organisatorisk og fagprofessionelt. Således gør spørgsmål om tiden nogle gange tid til en økonomisk ressource, til et teknisk objekt, til en naturlig betingelse, til en arbejdsrytme eller til noget mere eller mindre meningsfuldt for de forskellige aktører, der er involveret i velfærdsinstitutionerne, fx sygehuse, dagtilbud og skoler. Selv når tiden ikke er et eksplicit omdrejningspunkt, så er velfærdsarbejde – og de måder, hvorpå vi organiserer det levede liv i øvrigt – stadig præget af alle mulige mere eller mindre implicitte forståelser og konstruktioner af tid.Selv om tiden er et afgørende omdrejningspunkt i velfærdssamfundet, har vi dog ikke et særligt udviklet sprog til at forholde os aktivt til diverse tids-organiseringer, hvorfor der også nemt opstår tidsmisforståelser.Denne bog bidrager med at sætte ord på nogle af de mange forskellige tidsforståelser og -konstruktioner, som præger organiseringen af velfærdsarbejdet. Hvert kapitel præsenterer et særligt analytisk blik på tid og viser, hvordan man med dette perspektiv kan få øje på bestemte facetter af velfærdsarbejdets tidsorganisering og de måder, hvorpå disse organiseringer præger det levede liv i forskellige velfærdsinstitutioner.Bogens målgruppe er studerende på professionshøjskoler og universiteter samt på lederuddannelser, der retter sig mod velfærdsprofessionerne og den offentlige sektor. Bogen er derudover også relevant for velfærdsmedarbejdere, ledere og beslutningstagere.

  • - – eksperimenter, dilemmaer og læreprocesser
    af Katrine Dahl Madsen, Mia Husted & Nanna Jordt Jørgensen
    264,94 kr.

    Hvordan sikrer vi en bæredygtig fremtid? Antologien Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik understreger, at vi alle skal opfinde, udvikle og afprøve nye måder at tænke, arbejde, lære og leve på for at bidrage til dette fælles mål – også vores børn.Vi bekymrer os i stigende grad for, hvordan bæredygtighedsudfordringer såsom klima­forandringer, tab af biodiversitet og social ulighed optræder i vores børns hverdagsliv og får betydning for deres fremtid. Derfor er interessen for bæredygtighed i dagtilbud vokset. Der er dermed et markant behov for at styrke og udvikle pædagogik for bæredygtighed, hvilket Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik nu er med til at dække.I bogen eksperimenterer forfatterne med at udvikle pædagogikkens indhold, form og formål for at støtte børns spirende forståelse af en bære­dygtig udvikling – alt sammen med udgangspunkt i kendte pædagogiske dagtilbudstemaer som dyr, krop, udeliv, mad, science og medborgerskab.Bogens kapitler dækker bl.a. over:Undren som indgang til nye tanker om bæredygtighedspædagogikNarrativ og naturoplevelse i pædagogik for bæredygtighedBæredygtighed som dannende, aktiverende og socialt anliggende i dagtilbudPædagogik for bæredygtighed på en gyngende grund.Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik henvender sig til studerende, undervisere, konsulenter, forskere og medarbejdere på det pædagogiske område.

  • af Mia Husted & Ditte Tofteng
    260,95 - 288,95 kr.

    ”Arbejde er et tilflugtssted for mennesker, der ikke har noget bedre at foretage sig!” Sådan lyder et velkendt citat af Oscar Wilde. Citatet udtrykker én udbredt forestilling om arbejdet: At der gives noget bedre at foretage sig, og at det nærmere er af nød end lyst, at mennesket er et arbejdende dyr. Utopister har gennem århundreder drømt om det arbejdsfrie liv som ideal, hvad enten tanken er tænkt af Aristoteles (der hellere ville filosofere end arbejde) eller nutidens fortalere for borgerløn (der vil frisætte mennesket økonomisk fra bindingen til arbejdet). Men hvilke andre utopier eksisterer for arbejdet? Hvordan ser det ideelle arbejdsliv ud i det 21. århundrede, hvor vi både har intens konkurrence på globalt plan og samtidig bevidner økonomiske, økologiske og menneskelige kriser? Og hvordan nærmer vi os realiseringen af det ideelle arbejdsliv i Danmark?Danske politikere beskyldes ofte for at være visionsløse. Forfatterne i denne antologi er alt andet, og de udkaster utopier til inspiration for både borgere og politikere. Buddene kommer fra højre og venstre, fra røde, blå og grønne ideer, fra arbejdsgiver såvel som arbejdstagere, fra forskere, debattører og kunstnere.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.