Bøger af Micki Sonne Kaa Sunesen

Didaktikhåndbogen er en fuldendt lærebog i didaktik, der omfatter didaktikkens historie, teorier og virkeområder. Bogen er struktureret i to dele:A: "Didaktiske teorier", der udreder didaktiske retninger og traditioner, som de har udfoldet sig i den angelsaksiske verden, den kontinentale verden og i Danmark.B: "Didaktisk belysning af temaer", der gennem en lang række temaer kontekstualiserer didaktiske teorier og kategorier inden for de virkeområder, som didaktikeren typisk møder i sin praksis.Didaktikhåndbogen præsenterer således det vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at skabe og reflektere over sin praksis.Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab og følgesvend gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser.

Dette er en konkret håndsrækning til dig, som skal lave en undersøgelse. Bogen henvender sig til dig, der studerer på en professionsuddannelse eller skal gennemføre undersøgelser som led i dit arbejde. Bogen har til formål at inspirere til og give konkrete bud på, hvordan undersøgelser kan gribes an i praksis fra start til slut.Bogens første fem kapitler handler om selve processen med at lave en undersøgelse fra valg af videnskabsteoretisk ståsted (kap. 1) over brug af metode (kap. 2-4) til analyse af undersøgelsens data (kap. 5).Bogens sidste fire kapitler handler om undersøgelsens rammer med fokus på aktionsforskning (kap. 6), akademisk opgaveskrivning (kap. 7) og hvordan du kan øve dig i at lave undersøgelser ved hjælp af bogens kapitler (kap. 8 og 9).Alle kapitler udreder teorier og metoder til at lave undersøgelser og giver konkrete eksempler herpå med ærindet: ”Sådan gør du”. Hensigten er således både at vise, hvordan man laver undersøgelser og samtidig at skabe klarhed over sammenhænge mellem undersøgelsens forskellige dele.

Mellemformer dækker over en bred vifte af undervisningsformer og pædagogiske tiltag, som har det tilfælles, at de placerer sig mellem almen- og specialområdet og sigter mod, at flere børn skal kunne trives og lære i skole og dagtilbud.Ofte vil viden og kompetencer fra det specialpædagogiske område kunne styrke almenpædagogiske tiltag - og omvendt. Mellemformerne er således et flerfagligt fællesområde med fokus på fællesskabet og deltagelsesmuligheder for alle børn - men det er også et felt under stadig indkredsning og udvikling, der skal tilgås med kritisk omtanke og didaktisk sensitivitet.I denne antologi stilles der skarpt på begrebet, og den allernyeste viden om mellemformer bringes i spil, når forskere, ledere, konsulenter, psykologer, lærere og pædagoger giver deres bud på mellemformernes teori og praksis i skole og dagtilbud.

Aktionsforskning handler om at forske gennem handlinger. Vel at mærke handlinger, man foretager på det sted, man undersøger, og sammen med dem, man undersøger. Typisk er det handlinger, der skal skabe udvikling og forandringer for dem, man undersøger sammen med. Det er der mange traditioner for og metoder til, som denne bog belyser gennem ti kapitler.At mennesket kan lære, er grundlaget for, at mennesket kan forske, udvikle og forandre. Derfor har bogen undertitlen i et læringsperspektiv. Bogens fokus er at udfolde netop læringsperspektivet i aktionsforskning, herunder hvordan forandring, læring og produktion af ny viden kan forstås som to sider af samme sag.Bogen falder i tre dele:Del 1: Teoretiske perspektiver på læring og deres betydning for forskning i organisationer.Del 2: Organisatorisk læring og ledelse i konkrete projekter.Del 3: Aktionsforskningens mange ansigter: fra private virksomheder til udvikling i lokalsamfund.Aktionsforskning – I et læringsperspektiv er skrevet af erfarne aktionsforskere og henvender sig til studerende, undervisere og forskere ved universiteter og professionshøjskoler.

Inklusionsvejlederen 2 – elev og diagnose fokuserer på specialpædagogiske udfordringer i skolen. Det er ikke til at komme udenom, at nogle børn har særlige forudsætninger og behov, når det kommer til at deltage i skolens aktiviteter, og derfor er det ligeledes nødvendigt at rette fokus mod specialiserede problemfelter, hvilket denne antologi gør. Bogen behandler det, der specifikt kommer til udtryk hos enkelte elever, når de møder skolehverdagen, og kommer omkring emnerne elevperspektiver, udsatte børn, neuropædagogik, generelle læringsvanskeligheder, socio-emotionelle vanskeligheder, angst, ADHD, høretab, motoriske udfordringer, synstab, autisme og skriftsprogsvanskeligheder.Redaktør på bogen er psykolog, konsulent og foredragsholder Rasmus Alenkær, og kapitlerne er skrevet af: Rasmus Alenkær, Charlotte Andersen, Kirsten Bøgh, Ditte Dalum Christoffersen, Grethe Damon, Barbara Hoff Esbjørn, Sofia Esmann, Tine Basse Fisker, Hans Godske, Anne Haven, Lotte Hedegaard-Sørensen, Ingrid Leth, Camilla Lind Melskens, Vibeke Rødsgaard-Mathiesen, Mona Miche, Per E. Mortensen, Frank Spring, Heidi Honig Spring, Micki Sonne Kaa Sunesen og Torben Tikjøb.Elev og diagnose er den anden af i alt to bøger med titlen Inklusionsvejlederen. Antologien belyser genstandsfeltet “inklusion” ud fra den position, en intern vejleder/ressourceperson i skolens organisation kan have. Formålet har været at lave en lettilgængelig opslagsbog eller redskabskasse, i hvilken man som praktiker hurtigt kan finde viden og inspiration i forhold til et bestemt emne. Der er ikke nogen fremadskridende opbygning mellem kapitlerne, der derfor kan læses uafhængigt af hinanden. Det hele holdes dog sammen af bogens røde tråd: inklusionsvejlederens rolle og redskaber. Tilsammen giver de to bøger et godt og solidt samlet overblik over de (måske) vigtigste problemstillinger og løsningsmodeller, der relaterer sig til feltet “inklusion”. Målgruppen er studerende på de pædagogiske grund- og videreuddannelser, ressourcepersoner, psykologer, konsulenter, ledere, beslutningstagere og alle andre, der er interesseret i arbejdet med inklusion.

Både undervisningen og det pædagogiske udviklingsarbejde bliver bedre, når man er sammen om det. Særligt, når man skal lykkes med inklusion. CO-TEACHING OG MESTRING handler om gode veje til at lykkes med skolens inkluderende praksis. Det er ikke nogen nem opgave, men co-teaching er et godt værktøj i arbejdet frem mod den inkluderende skole. Bogen handler om at mestre i fællesskab – både i og uden for undervisningen – og den viser, hvordan man metodisk og praktisk opbygger mestringsfællesskaber. Begreberne co-teaching og mestring hænger tæt sammen. De professionelle får nye redskaber til at skabe deltagelsesmuligheder for bredt sammensatte elevgrupper. Og det er en stor gevinst for inklusionsarbejdet. CO-TEACHING OG MESTRING indeholder eksempler fra forskning og praksis på, hvordan målrettet co-teaching kan forstås og udføres i skolen, så den både gør en positiv forskel for eleverne og bidrager til, at lærere, pædagoger og lederes ressourcer kommer i spil. Bogen henvender sig til alle med interesse for pædagogisk udvikling og praksis i grundskolen: lærere, pædagoger og ledere, foruden inklusionsaktører, pædagogiske konsulenter og psykologer. Desuden er bogen velegnet til undervisere og studerende især på læreruddannelsen og på videregående pædagogiske uddannelser.Om forfatteren: MICKI SONNE KAA SUNESEN er ph.d. i relationspædagogik, kompetenceudvikling og professionelles læring, selvstændig forsker og konsulent i firmaet Nordic Learning – Research and Education.

KORT & GODT OM KOMPETENCEUDVIKLING giver et overskueligt overblik til alle, der søger svar på komplekse spørgsmål om kompetenceudvikling i professionelle og arbejdsmæssige sammenhænge.Bogen bygger bro mellem teori og praksis, svarer på komplekse spørgsmål og sætter fokus på, hvad man konkret skal være opmærksom på. Bogen præsenterer også en model, som kan bruges, når man skal starte og facilitere dialog og refleksion i en medarbejder- eller ledergruppe i arbejdet med kompetenceudvikling.KORT & GODT OM KOMPETENCEUDVIKLING henvender sig til alle, som interesserer sig for kompetenceudvikling. Den er særligt til ledere, konsulenter, psykologer og undervisere, som har med voksnes læring og kompetenceudvikling at gøre.

Med antologien ‘Elevperspektiver’ blev bidragyderne inviteret til at komme med deres bud på, hvordan begrebet ‘Elevperspektiver’ kan forstås og anvendes. Dette kunne enten være som led i deres egen praksiserfaring som lærere eller pædagoger eller baseret på deres egne forskning gennem empiriskforankrede undersøgelser - alt sammen med det mål for øje at komme med bud på forbedringer til skolens praksis baseret på en nysgerrighed på netop elevernes perspektiver fremfor lærernes, pædagogernes eller andre fagprofessionelles ideer og tanker. Bogen er opdelt i tre dele, hvoraf første del er en bred undersøgelse af begrebet ‘elevperspektiver’ - både hvordan det har ændret sig rent historisk, men også hvordan det kommer til udtryk i nutidens skole og hvordan man som fagprofessionel kan tilgå elevernes perspektiv. Anden del går ind i en diskussion om, hvorfor det er nødvendigt og vigtigt at medtænke elevperspektiver i skolen som praksisform. Vi kommer tæt på marginaliserede elever, elevers kamp med kedsomhed og hvor vigtig relationen mellem lærer og elev er for elevernes skolegang. Tredje del er en mere praksisorienteret undersøgelse af, hvordan man kan benytte sig af elevperspektiverne og inkorporere dem til at skabe en forbedret skolegang for eleverne. Med bidrag af: Claus Munch DrejerSøren PjengaardKit Stender PetersenKatrine Cecilie Weiland WillaaTekla CangerLaila Colding LagermannDitte Dalum ChristoffersenLouise KlingeMicki Sonne Kaa SunesenSuna ChristensenPernille RosenkildeAnne Zieler & Marie Abel HesseMette Marie Ledertoug & Nanna Paarup

Overordnet set er ambitionen for det pædagogiske virke at sikre, at børn udvikler sig til at blive psykologisk robuste, og at de befinder sig godt i verden. Resiliente eller livsduelige børn formår, ligesom tumlingen, at rejse sig op og møde verden igen – selvom de bliver løbet over ende af modgang, nederlag og tab. Livsduelighed er ikke statisk, men kan forandres og påvirkes gennem hele livet. For at udvikle en sådan duelighed og mestring af livet har børn først og fremmest brug for relationel støtte fra de voksne, der omgiver dem til daglig.I denne bog kredser en række engagerede fagpersoner omkring livsduelighedens pædagogik. Der gives ingen entydige svar på, hvad det vil sige ”at du i livet”, men gennem bogens kapitler kommer læseren et spadestik dybere i forhold til at forstå, hvordan vi kan bruge det relationelle forhold som platform for børns læring, trivsel og udvikling – og dermed deres livsduelighed. Mange af kapitlerne inddrager ICDP som en metode til at nå dette mål.Bogen er egnet for fagpersoner og studerende i den pædagogiske verden, som ønsker en bred introduktion til livsduelighedens pædagogik, og som samtidig er interesseret i nye, faglige beskrivelser af begrebet ”pædagogisk relationsprofessionalisme”.

Bedre inklusion, skoleudvikling og samarbejde på tværs.Co-teaching er en tilgang til at arbejde med inklusion i skolen, hvor de professionelle arbejder tæt sammen om alle undervisningens led. Co-teaching er samtidig en vej til skolens samlede udvikling – med afsæt i de professionelles egen læring og samarbejde.CO-TEACHING OG SKOLEUDVIKLING giver praktiske råd og konkret vejledning i, hvordan man integrerer co-teaching i skolens liv. Hvor starter man? Hvordan indtænker og vedligeholder man co-teaching som en integreret måde at arbejde med skolens udvikling på?Bogen giver eksempler fra forskningen og praksis på, hvordan lærere, ledere m.fl. kan bruge co-teaching til alles fordel. Det handler om at udvikle og skabe inkluderende undervisning, faglige kompetencer, dialogisk læring og en demokratisk samarbejdskultur.Bogen henvender sig til alle, der arbejder med pædagogisk udvikling og praksis i grundskolen: ledere, lærere, pædagoger, pædagogiske konsulenter og psykologer. Den er også til undervisere og studerende på læreruddannelsen og videregående uddannelser.

Traditionelt set inviterer meget klasseun­dervisning til, at eleverne skal sidde ned og lytte. Men hvad hvis undervisningen også bestod i, at børnene bevæger sig ud af klasselokalerne og anlægger et undrende og kritisk blik på ting, som de ellers ofte tager for givet: indeklimaet i klasserummet, ude­miljøet, utryghed i pauserne, undervisningsmaterialer osv.? Med metoden eleven som forsker arbejder eleverne aktivt med forhold af betydning for deres skoleliv, mens de gennem videnskabelige metoder undersøger skolens forhold set fra andre børn og voksnes perspektiver. I al sin enkelthed går ideen om eleven som forsker ud på, at elever og lærere i fællesskab laver undersøgelser i og af skolen med henblik på at udvikle sko­len. En væsentlig pointe er, at man på den måde viser eleverne, hvordan indholdet i skolens fag kan anvendes, og at det derfor kan være meningsfuldt at beskæftige sig med. Bogen introducerer til metoden eleven som forsker og giver konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med skolens fag, demokrati og udvikling på en og samme tid. Det er særlig relevant nu, hvor skolerne oplever mange forskellige udfordrin­ger relateret til inklusion og trivsel, og hvor der kaldes på mere projektbaserede og undersøgende tilgange i undervisningen. Med denne bog får de professionelle i eller omkring skolen et bud på, hvordan man ud fra et elevcentreret perspektiv kan arbejde med dette i praksis. Bogen henvender sig til alle, som har lyst til at tage arbejdet med skolens fag, demokrati og udvikling i egen hånd. Den er relevant for alle, som interesserer sig for skolens hverdagsliv og udvikling, herunder udførende praktikere, men også lærerstuderende på læreruddannelsen og forskere, som leder efter greb til at samarbejde med skoler.

Hvad er psykologisk tryghed, og hvordan kan det være med til at understøtte og kvalificere indsatserne omkring co-teaching i praksis?I denne bog bringes forskning om co-teaching i forbindelse med forskning om psykologisk tryghed. Co-teaching vurderes af de professionelle som en god tilgang til arbejdet med inklusion, men det er også en vigtig brik i forhold til at skabe skoleudvikling. Det er derfor vigtigt at skabe et psykologisk trygt miljø, som inspirerer de professionelle til chancetagning og kritisk refleksion. Psykologisk tryghed flyder som en følelsesmæssig understrøm i de professionelle relationer og er i vid udstrækning udpegende for, om og i hvilken udstrækning co-teaching opnår kollektiv kreativitet, som bidrager til nye tiltag og styrker skolens fundament.Bogen introducerer begrebet psykologisk tryghed og præsenterer en række konkrete værktøjer, strategier og overvejelser, fx:Hvilken betydning har psykologisk tryghed i den fælles forberedelse, udførelse og evaluering?Hvordan bliver ideudviklingsprocesser psykologisk tryg?Hvordan kan ideer fra kollegial supervision integreres i spilfaciliteret evaluering?Hvordan kan man føre refleksive samtaler i pædagogiske teams, og hvordan gøres samtalerne psykologisk trygge?Hvad er gode vilkår for at implementere co-teaching, og hvad kan gøre implementeringsprocessen psykologisk tryg?Co-teaching og psykologisk tryghed er relevant for lærere, pædagoger, vejledere og ledere samt psykologer og ressourcepersoner med tilknytning til skoleverdenen.

Praksisfaglighed i skolenHvad er praksisfaglighed, og hvordan kan du som underviser integrere praksisfaglighed i din undervisning?Praksisfaglighed kan ikke indrammes som et præcist didaktisk begreb, men forsøger at etablere en bedre balance mellem fagenes kundskaber og det levede liv. Fagligheden skal støtte, udfordre og motivere alle elever gennem en bedre balance mellem skolens boglige, praktiske og kreative indhold, hvilket vil sige en mere praktisk og konkret – og mindre stillesiddende undervisning.Igennem alle antologiens kapitler får du som læser kendskab til inspirerende tilgange og konkrete metoder til at integrere praksisnære elementer med fokus på æstetiske, kropslige og praksis-musiske læreprocesser i undervisningen. Bogen kan dermed også fungere som inspirationsguide til at implementere praksisfaglighed i fagene.Samtidig adresserer bogen også, hvorfor praksisfaglighed kommer til udtryk i politiske ambitioner, og den argumenterer overbevisende for praksisfaglighedens afgørende rolle i at fremme et dannelsesideal, der vil styrke fremtidige generationers deltagelsesmuligheder i samfundet.

Projektbaseret undervisningDenne antologi er skrevet af danske forskere og praktikere med erfaringer og kompetencer inden for projektbaseret undervisning. Alle bidragydere har fingeren på skolens puls, og de giver hver især deres bud på, hvordan projekt- eller problembaseret læring kan se ud i undervisningssammenhænge.Med bogen får du et spændende historisk oprids af projektarbejdets udvikling fra starten af 1970’erne og frem til i dag og desuden konkrete bud på:Hvordan projektorienterede aktiviteter kan bidrage til at skabe indre motivation og udfolde elevernes perspektiverHvordan de fysiske læringsmiljøer spiller en helt afgørende rolle, når du arbejder med projektbaseret undervisningHvordan opgaver og vurderingskriterier kan organiseres, så de ikke hæmmer den kreative procesHvordan projektbaseret undervisning styrker både fællesskabet og deltagelsesmulighederne i klassenHvilke faldgruber og udfordringer der er gode at identificere, når der arbejdes med projektbaseret undervisning.Sidst, men ikke mindst, får du, med værdifulde erfaringer fra LEAPS (Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science), svar på, hvad det kræver af ledelse og personale at omstille en hel skole til at arbejde problembaseret.Antologien har et bredt sigte og henvender sig til alle, der har berøring med eller interesse for grundskolen, og skal gerne bidrage til en skole, der er mere praksisfaglig og projektorienteret. Mange af bogens pointer er let bearbejdelige og kan anvendes i andre sammenhænge – fx på erhvervsskoler, gymnasier og i dagtilbud.

Projektbaseret undervisningDenne antologi er skrevet af danske forskere og praktikere med erfaringer og kompetencer inden for projektbaseret undervisning. Alle bidragydere har fingeren på skolens puls, og de giver hver især deres bud på, hvordan projekt- eller problembaseret læring kan se ud i undervisningssammenhænge.Med bogen får du et spændende historisk oprids af projektarbejdets udvikling fra starten af 1970’erne og frem til i dag og desuden konkrete bud på:Hvordan projektorienterede aktiviteter kan bidrage til at skabe indre motivation og udfolde elevernes perspektiverHvordan de fysiske læringsmiljøer spiller en helt afgørende rolle, når du arbejder med projektbaseret undervisningHvordan opgaver og vurderingskriterier kan organiseres, så de ikke hæmmer den kreative procesHvordan projektbaseret undervisning styrker både fællesskabet og deltagelsesmulighederne i klassenHvilke faldgruber og udfordringer der er gode at identificere, når der arbejdes med projektbaseret undervisning.Sidst, men ikke mindst, får du, med værdifulde erfaringer fra LEAPS (Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science), svar på, hvad det kræver af ledelse og personale at omstille en hel skole til at arbejde problembaseret.Antologien har et bredt sigte og henvender sig til alle, der har berøring med eller interesse for grundskolen, og skal gerne bidrage til en skole, der er mere praksisfaglig og projektorienteret. Mange af bogens pointer er let bearbejdelige og kan anvendes i andre sammenhænge – fx på erhvervsskoler, gymnasier og i dagtilbud.

Hvad er psykologisk tryghed, og hvordan kan det være med til at understøtte og kvalificere indsatserne omkring co-teaching i praksis?I denne bog bringes forskning om co-teaching i forbindelse med forskning om psykologisk tryghed. Co-teaching vurderes af de professionelle som en god tilgang til arbejdet med inklusion, men det er også en vigtig brik i forhold til at skabe skoleudvikling. Det er derfor vigtigt at skabe et psykologisk trygt miljø, som inspirerer de professionelle til chancetagning og kritisk refleksion. Psykologisk tryghed flyder som en følelsesmæssig understrøm i de professionelle relationer og er i vid udstrækning udpegende for, om og i hvilken udstrækning co-teaching opnår kollektiv kreativitet, som bidrager til nye tiltag og styrker skolens fundament.Bogen introducerer begrebet psykologisk tryghed og præsenterer en række konkrete værktøjer, strategier og overvejelser, fx:Hvilken betydning har psykologisk tryghed i den fælles forberedelse, udførelse og evaluering?Hvordan bliver ideudviklingsprocesser psykologisk tryg?Hvordan kan ideer fra kollegial supervision integreres i spilfaciliteret evaluering?Hvordan kan man føre refleksive samtaler i pædagogiske teams, og hvordan gøres samtalerne psykologisk trygge?Hvad er gode vilkår for at implementere co-teaching, og hvad kan gøre implementeringsprocessen psykologisk tryg? Co-teaching og psykologisk tryghed er relevant for lærere, pædagoger, vejledere og ledere samt psykologer og ressourcepersoner med tilknytning til skoleverdenen.

Marts-nummeret af Ledelse i morgen er ude nu, og denne gang handler det om praksisfaglighed. I nummeret finder du artikler om:• hvad begrebet praksisfaglighed dækker over, og hvordan det succesfuldt kan implementeres i skolen gennem arbejdet med en didaktisk og praksisfaglig samarbejdsmodel• hvordan projektbaseret undervisning (PBU) kan skabe rum for motiveret og engageret fordybelse hos eleverne, og hvordan det gribes an i praksis• vigtigheden af de praktisk-musiske fag, men også hvordan skoleledelsen kan understøtte praksisfagligheden i andre fag • foreningen Haver til Mavers erfaringer med at skabe mere børnenær undervisning ved at dyrke børns nysgerrighed og vilje til det praktiske arbejde. Ledelse i Morgen - tidsskrift for pædagogisk ledelse bidrager med viden og metoder til brug for den pædagogiske ledelses daglige drift og udviklingsarbejde. Det gør vi gennem et netværk af nationale og internationale bidragydere med stor viden om og erfaring med de centrale opgaver inden for det pædagogiske uddannelsesfelt.Ledelse i Morgen udkommer digitalt seks gange om året med indhold, der holder den pædagogiske ledelsen ajour med den nyeste forskning og debat. Det første nummer i en ny årgang udkommer i ultimo september.Tidsskriftet formidler viden, metoder og værktøjer til den pædagogiske ledelses arbejde med kvalitetssikring, fleksibel organisering og strategisk udvikling. Ledelse i Morgen orienterer kort og præcist om den pædagogiske udvikling i såvel ind- som udland og gør det nemt for ledelsen at navigere i store mængder ny viden om pædagogisk udvikling og ledelse.Tidsskriftets faste redaktørstab består af:Forsknings- og udviklingschef hos VIA University College Andreas Rasch-ChristensenSkoleleder på Hellerup Skole Lasse ReichsteinKlaus Majgaard, ph.d., ledelsesrådgiver og ekstern lektor på CBSForlagsredaktør Sophie Hill (ansvarshavende redaktør)

Sampraksis er en kollaborativ samarbejdsform, hvor de professionelle er fælles om at forberede, udføre og evaluere pædagogisk praksis. Gennem et struktureret samarbejde lærer de professionelle sammen og udvikler deres fælles praksis, så dagtilbuddet kan sætte en bedre ramme for børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse. Arbejdet med kvalitetsudvikling styrkes gennem sampraksis, der hjælper til at bringe medarbejdernes samlede kompetencer i spil og gør, at man som gruppe arbejder bedre sammen, løfter hinanden, kvalificerer hinandens arbejde og herigennem øger børnenes muligheder for at lære og deltage.I bogen præsenteres du for seks organiseringsformer, som hjælper med at strukturere samarbejdet om udvikling af fælles praksis og aftaler om form, indhold og roller: stationsorganisering, parallelorganisering, fællesorganisering, mange/få-organisering, en leder – en observerer og en leder – en assisterer. Når de professionelle er bevidste om rollefordelingen og bliver i deres roller, giver det nærvær i aktiviteter, og det skaber større ro og tryghed for børn og voksne, når det er afklaret, hvem der har ansvaret for hvad. Samarbejdsmetoderne er også kendt fra co-teaching, men tilpasset en dagtilbudskontekst, og kan bruges i planlægningen af enkelte aktiviteter og som serier i dags- eller ugeplanlægning.Sampraksis – kollaborativ udvikling af dagtilbud er relevant for pædagoger og ledere i dagtilbud, ressourcepersoner, som samarbejder med dagtilbud, samt for studerende og undervisere på pædagoguddannelsen.

Sampraksis er en kollaborativ samarbejdsform, hvor de professionelle er fælles om at forberede, udføre og evaluere pædagogisk praksis. Gennem et struktureret samarbejde lærer de professionelle sammen og udvikler deres fælles praksis, så dagtilbuddet kan sætte en bedre ramme for børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse. Arbejdet med kvalitetsudvikling styrkes gennem sampraksis, der hjælper til at bringe medarbejdernes samlede kompetencer i spil og gør, at man som gruppe arbejder bedre sammen, løfter hinanden, kvalificerer hinandens arbejde og herigennem øger børnenes muligheder for at lære og deltage.I bogen præsenteres du for seks organiseringsformer, som hjælper med at strukturere samarbejdet om udvikling af fælles praksis og aftaler om form, indhold og roller: stationsorganisering, parallelorganisering, fællesorganisering, mange/få-organisering, en leder – en observerer og en leder – en assisterer. Når de professionelle er bevidste om rollefordelingen og bliver i deres roller, giver det nærvær i aktiviteter, og det skaber større ro og tryghed for børn og voksne, når det er afklaret, hvem der har ansvaret for hvad. Samarbejdsmetoderne er også kendt fra co-teaching, men tilpasset en dagtilbudskontekst, og kan bruges i planlægningen af enkelte aktiviteter og som serier i dags- eller ugeplanlægning.Sampraksis – kollaborativ udvikling af dagtilbud er relevant for pædagoger og ledere i dagtilbud, ressourcepersoner, som samarbejder med dagtilbud, samt for studerende og undervisere på pædagoguddannelsen.

I denne udgave af Ledelse i Morgen kan du læse om:• hvordan et ledelsesgrundlag kan bidrage til bedre ledelse• hvad skolevægring egentlig er for en størrelse, og hvilket ansvar man som skoleleder har i den sammenhæng• hvordan man konkret kan arbejde med at begrænse præstationskulturen på skoler og ungdomsuddannelser• hvad man som skoleleder skal være opmærksom på for at få arbejdet med co-teaching til at udfolde sig i skolens praksis• hvordan man som skoleledelse kan bruge data i ledelsespraksissen til at blive klogere på de udfordringer, skolen står i• hvordan man opnår velfungerende professionelle læringsfællesskaber med en høj grad af psykologisk tryghed.

Denne bog handler om, hvordan man kan arbejde med børneperspektiver og udvikle den pædagogiske praksis i dagtilbud med udgangspunkt i Børnemosaikker. Sammen med børnene laver de professionelle delundersøgelser, der sammensættes til en helhed. Deraf navnet Børnemosaikker. På baggrund af nyere forskning beskriver forfatteren, hvordan de professionelle kan gribe arbejdet med Børnemosaikker an, så det skaber reel forandring i dagtilbuddet og samtidig bliver en arena for professionel læring og udvikling. Bogen kommer rundt om alle aspekter af arbejdet med Børnemosaikker: • Hvordan interview, observation og analyse gribes an i praksis • Hvordan man som samskabende team systematisk kan udvikle en fælles praksis • Hvordan man med aktionslæring kan fastholde et fælles fokus i arbejdet med Børnemosaikker • Hvordan lederen kan rammesætte og facilitere teamets arbejde • Hvordan ressourcepersoner kan agere og hjælpe • Hvordan børnemosaikker kan udgøre en fælles platform i forældresamarbejdet. Den indeholder desuden 22 ideer til aktiviteter og forløb i arbejdet med Børnemosaikker. Bogen er henvendt til de professionelle i og omkring dagtilbud: det pædagogiske personale, ledere, ressourcepersoner, konsulenter og til studerende på fx pædagoguddannelsen.

Denne bog handler om, hvordan man kan arbejde med børneperspektiver og udvikle den pædagogiske praksis i dagtilbud med udgangspunkt i Børnemosaikker. På baggrund af nyere forskning beskriver forfatteren, hvordan de professionelle kan gribe arbejdet med Børnemosaikker an, så det skaber reel forandring i dagtilbuddet og samtidig bliver en arena for professionel læring og udvikling. Bogen kommer rundt om alle aspekter af arbejdet med Børnemosaikker: Hvordan interview, observation og analyse gribes an i praksis Hvordan man som samskabende team systematisk kan udvikle en fælles praksis Hvordan man med aktionslæring kan fastholde et fælles fokus i arbejdet med Børnemosaikker Hvordan lederen kan rammesætte og facilitere teamets arbejde Hvordan ressourcepersoner kan agere og hjælpe Hvordan børnemosaikker kan udgøre en fælles platform i forældresamarbejdet. Den indeholder desuden 22 ideer til aktiviteter og forløb i arbejdet med Børnemosaikker. Bogen er henvendt til de professionelle i og omkring dagtilbud: det pædagogiske personale, ledere, ressourcepersoner, konsulenter og til studerende på fx pædagoguddannelsen.

Velkommen til november-nummeret af Ledelse i Morgen, der denne gang sætter fokus på det vigtige emne inklusion og tilbyder konkrete tilgange og overvejelser omkring inklusionsarbejdet. Du kan bl.a. læse om, hvordan du kan arbejde med mellemformer ud fra en inspiration fra Nest pædagogikken, hvad du som leder skal være opmærksom på i implementeringen af co-teaching på din skole, og hvordan der skabes et stærkere samarbejde med PPR, og hvad samarbejdet helt konkret skal gå ud på.

I denne udgave er der fokus på trivsel og psykologisk tryghed fra et ledelsesperspektiv. Artiklerne i denne måneds tidsskrift kredser om alt fra, hvordan man skaber velfungerende professionelle læringsfællesskaber i en lærerstab, til hvordan man proaktivt undgår forskelsbehandling af minoritetsetniske elever gennem en kritisk farvebevidst ledelse. Overordnet er fokus i artiklerne, at psykologisk tryghed i en gruppe eller på en arbejdsplads både er centralt for den enkeltes trivsel og har en række positive effekter på fællesskabet som helhed – heriblandt i form af øget vidensdeling, arbejdsglæde og nytænkning.

Velkommen til marts-nummeret af Ledelse i Morgen, hvor vi sætter fokus på det forgangne år i coronaens tegn og de erfaringer og læringer, man har gjort sig ude omkring på landets skoler, uddannelsessteder og dagtilbud. Du kan læse artikler af Christina Højlund og Kirsten Osbæck Mogensen, der diskuterer, hvordan nedlukninger, fjernundervisning og genåbninger har resulteret i erfaringer, der kan bruges i fremtidens skole, mens Lasse Reichstein beskriver, hvordan tiden med corona kan bruges til skolens organisatoriske læring, og minder os om, at vi skal huske på den anerkendelse og respekt, skolen har opnået. Christina Dahl Madsen redegør for dagtilbudsområdetsudspændthed mellem det sundhedsmæssige og pædagogiske, herunder betydningen af forandringsledelse. Og endelig ser Jan Christensen og Henrik Hersom på, hvordan online undervisning kan påvirke elevers læring, trivsel og motivation på hensigtsmæssige måder.

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler: Spiller I hinanden bedre i ledelsesteamet?Af Signe Bonnén og Janne SkakonDenne artikel sætter fokus på, hvordan man kan styrke og opbygge tillidsfulde og åbne relationer i ledelsesteamet. De gode relationer sættes under pres i en travl hverdag, og lederen må derfor være en relationsskabende rollemodel. I denne artikel får du inspiration til, hvordan man ved at styrke tillidsfulde og åbne relationer i ledelsesteamet kan skabe en bedre hverdag for teamet selv, medarbejdere og børnene.Ledelse og professionelle fællesskaber i FGUAf Micki Sonne Kaa Sunesen, Jonas Sprogøe, Suna Christensen og Laila Colding LagermannDenne artikel handler om bedre møder, og hvordan facilitering kan erstatte styring på dine møder. Artiklen giver konkrete tips til, hvordan man får det bedste ud af de møder, man har ansvaret for, herunder bl.a. vigtigheden af forberedelse, opmærksomhed på selve mødeformen og vigtigheden af at få alle deltagere i mødet til at tale sammen.Skal vi danse det næste personalemøde som en ballet?Af Lise Bech AndersenDenne artikel beskriver Kærbyskolens arbejde med at blive profilskole i æstetiske læreprocesser og de strategiske tanker, skolens ledelse har gjort sig i forhold til at lede en æstetisk profilskole i arbejdet med æstetisk dannelse, og hvad det har betydet for ledelsesopgaven. Et vigtigt mål har været, at æstetikken skal danne ramme om inkluderende fællesskaber, hvor alle elever oplever at blive set, hørt og forstået.Samarbejde om inklusion: Et spørgsmål om skolekultur og ledelse af flerfagligt samarbejdeAf Mette Molbæk, Janne HedegaardHansen, Charlotte Riis Jensen og Maria Christina Secher SchmidtDenne artikel handler om vigtigheden af at kvalificere den undersøgende skolekultur og det flerfaglige samarbejde for at styrke og fremme den inkluderende skole. Forfatterne argumenterer for, at der er behov for en ny samarbejdsforståelse og -praksis med plads til forskellige fagligheder og perspektiver.

Formålet med denne antologi er at bidrage til at Indfange aktionsforskningens særlige kvaliteter og give bud på, hvordan aktionsforskning konkret og metodisk kan gøres - i et tæt samarbejde mellem forskere og praktikere om lokale og virkelighedsnære problemstillinger.Antologien kan bane vejen for udvikling og forskning, der søger at øge forståelsen af sociale og kulturelle processer frem for med tunnelsyn kun at fokusere på virkninger. Den kommer med mulige bud på, hvilke andre spørgsmål, man kan stille, end 'virker det?', når man undersøger samfundsfaglige og sociale fænomener - og hvordan aktionsforskning kan danne ramme og afsæt for at tilvejebringe mulige svar på disse spørgsmål.Samlet set fremstår antologiens bidrag som en præciserende og en innovativ helhed. Det præciserende består i, at bidragsyderne på kompetent vis tilsammen udpeger, hvad aktionsforskning er og ikke er - og hvilke udfordringer man kan støde på i denne forskningstilgang. Det innovative består i, at det i antologiens bidrag også analyseres, hvad aktionsforskning kan være i fremtiden.Bogen kan læses med udbytte af alle, som har deres hverdag på et universitet, en professionshøjskole, i en virksomhed eller i en kommune, og som ønsker at læse mere om, hvad aktionsforskning er, og hvordan forskning med afsæt i denne approach konkret kan gribes an.

At uddanne til profession er en udfordring, som uddannelsesstederne stadig ikke har overvundet på overbevisende vis. Der er sket forbedringer, men den væsentligste er ikke løst: At uddanne kompetente professionspraktikere, som også har tilstrækkeligt refleksionsberedskab til professionelt at håndtere fejl og uforudsete situationer.At det er sådan, vidner ikke alene nødråb fra de nyuddannede om, men også de hyppige politiske initiativer til at ommøblere uddannelserne. De nyuddannede føler sig ikke klædt godt nok på til praksis. Politikerne og mange uddannelsesforskere kæmper stadig med grundudfordringen: Hvordan uddanner man refleksive frustrationsrobuste professionspraktikere?Denne antologi tager livtag med denne udfordring. Det gøres ud fra en antagelse om, at praksiskompetence bedst udøves med udgangspunkt i praksis. Uddannelserne er for deduktivt teoretiske og efterlader de studerende uden tilstrækkelig håndværksmæssig kunnen. Bogen kritiserer, men giver også en række skitser til, hvordan man kunne gøre uddannelserne mere induktivt praksisorienterede og færdighedstrænende. Ligeledes præsenteres synpunkter og ideer til at tage med ud i praksis samt stof til eftertanke for uddannelsesudviklere og politikere.Bogens forfattere er: Bodil Christensen, Celine Ferot, Mads Hermansen (Red.), Elsebeth Jensen, Susanne Kaatmann, Anne Maj Nielsen, Søren Pjengaard, Bine Ryberg, Gitte Stamp, Micki Sonne Kaa Sunesen og Elvi Weinreich.

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i morgen indeholder følgende artikler: Faglig ledelse i skolenAf Malene RingvadHvad indebærer faglig ledelse i skolen? Denne artikel argumenterer for, at kvaliteten af de pædagogiske ydelser på en almindelig dansk skole langt fra er så høj, som der er ressourcer til – grundet fraværet af en direkte faglig og elevcentret ledelse.Faglig ledelse: Hvad er det?Og hvordan ser det ud i praksis?Af Caroline Howard Grøn ogAnne Mette MøllerI denne artikel er fokus på, hvordan man forskningsmæssigt arbejder med begrebet faglig ledelse, og hvad det kræver at bedrive faglig ledelse. Hvorforer begrebet i fokus netop nu, og hvad skal man være opmærksom på for at udøve faglig ledelse?God skoleudvikling kræver dialog,prioritering og vedholdenhedAf Anne Grosen og Caspar TheutDenne artikel har fokus på de forskellige skoleindsatser, der igangsættes af det politiske niveau eller skolerne selv for at styrke elevernes læring og trivsel. Artiklen peger på tre elementer, der kan hjælpe med at skabe en bedre balance i indsatsarbejdet.Turnaround-ledelse:Når der er behov for en ny retningAf Thomas Johansen, Søren Kjær Jensen ogMicki Sonne Kaa SunesenDenne artikel handler om turnaround-ledelse i pædagogiske organisationer og beskriver seks temaer, som hjælper lederen til at ændre kursen i organisationer, hvor arbejdsklimaet er i bund, og har særligt fokus på samarbejdet med medarbejderne.Få det til at ske – adfærdsledelse og implementering i den lærende organisationAf Henrik DresbøllDenne artikel – den første i en serie på fire artikler – handler om adfærdsledelse og implementering af dette. Hvordan får vi ønsket adfærd til at ske i hverdagen, og hvorfor udfordres vi, når vi skal gå fra strategi til handling?Anmeldelse af Gør en forskel med distribueret ledelseAf Grethe Andersen

Denne bog handler om den refleksive samspilsform medieret læring. Gennem 21 forslag rettes blikket mod, hvordan en medierende praksis konkret kan se ud i både dagtilbud og skole. Formålet er at vise, hvordan mediering kan gøres på en systematisk måde, og i forlængelse heraf give et bud på, hvordan det pædagogiske teamarbejde kan organiseres og struktureres i didaktisk opmærksomme processer. Hvert kapitel i bogen afsluttes med refleksionsspørgsmål til drøftelse i teamet. Bogen er skrevet i direkte forlængelse af grundbogen Mediated Learning Experience - en inkluderende praksis i dagtilbud og skole (2017) en inkluderende praksis i dagtilbud og skole (2017), hvor forskning i og teori om mediering udfoldes. Bogen henvender sig til praktikere i dagtilbud og skole, men den kan også med fordel læses af professionelle i andre kontekster, for eksempel inden for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller lignende støttesystemer. Bogen kan endvidere være en håndsrækning til ledere, som søger inspiration til det konkrete teamarbejde i de daglige inklusionsbestræbelser. Serien er praksisrettet og fungerer som brobygger mellem de faglige discipliner pædagogik, didaktik og psykologi. Den har til hensigt at bidrage til de professionelles læring og udvikling ved at pege på relevante forhold mellem teori og praksis. Nøgleord for serien er: relationer, læring og udvikling af og i pædagogiske kontekster. På seriens hjemmeside www.dafolo.dk/pædagogisketankebaner findes supplerende materiale til brug i egen praksis.