Bøger af Mitchell Dean

Klassisk og moderne organisationsteori er et oversigtsværk på dansk, som har holdbarhed ud over de helt aktuelle diskussioner. Bogen forsøger at give overblik over såvel teoretiske som praktiske delfelter, i håndbogsform. Indholdet afspejler både klassiske og internationalt udbredte perspektiver og mere aktuelle perspektiver hvoraf visse repræsenterer områder, hvor dansk og skandinavisk forskning har fået en særlig tyngde.Bogens er skrevet til studerende fra bachelorniveau og opefter, men kan med fordel også bruges på efteruddannelser, hvor det organisatoriske stof har særlig interesse.

Mitchell Deans bog er den første introduktion på dansk til begrebet governmentality. Begrebet får stadig større ankerkendelse internationalt og bruges nu inden for en lang række samfundsvidenskabelige og humanistiske fag i analyser af magt, styring og politik. Dean trækker på Michel Foucaults værker og indsætter den foucaultske analytik i et bredt teoretisk perspektiv, der gør det klart, hvordan governmentality-analyse adskiller sig fra andre strømninger i samfundsvidenskaben såsom kritisk teori og modernitetsteori. Dean viser, hvorfor governmentality-begrebet bør indtage en central plads i samfundsvidenskaben. Dean viser desuden, hvordan begrebet rummer en nyorientering i studiet af magt og styring samt forholdet mellem individ og stat.

I de senere år er forståelsen af sundhed undergået en række forandringer. Fokus er blevet udvidet fra patienten som biomedicinsk krop til et subjekt, der oplever sundhedsproblemer og lever med dem i interaktion med det omgivende miljø. Sundhed er blevet et langt mere omfattende anliggende, der potentielt vedrører alle aspekter af vores tilværelse.Det betyder samtidig, at ideer om sundhed ikke kan dikteres af sundhedsmyndigheder og eksperter. Sundhedsfremmende tiltag må i dag tage målgruppens værdier og rationaler i betragtning, bl.a. i form af kampagner, der ikke kræver absolut overholdelse af sundhedsdoktriner, men forsøger at få folk til at afveje deres usunde vaner i forhold til sundhedsværdier.Sundhed og magt tager bestik af denne udvikling. I bogen står Michel Foucaults begreb om biopolitik centralt – et begreb, som netop sætter fokus på, at reguleringen af det biologiske liv sammenvæves med en mere omfattende ledelse af sociale og kulturelle forhold. Bogen rummer bidrag fra førende danske og internationale forskere, som anlægger perspektiver, der udfordrer traditionel sundhedsforskning, herunder genealogi, systemteori, psykoanalyse og aktør-netværk-teori. Den henvender sig til studerende og fagfolk på sundheds- og samfundsvidenskabelige uddannelser.Redigeret af Mads Peter Karlsen og Kaspar Villadsen, hhv. adjunkt og professor mso ved Copenhagen Business School.

Political sociology is fundamentally interdisciplinary, combining theories and empirical insights from disciplines such as sociology, political science, political economy and media studies. This book provides a state-of-the-art introduction to the broad field of political sociology, from the historical formation of states and the institutions of welfare states to sociological theories of voting behaviour and other everyday political activities. It avoids advocating any particular discipline or theoretical perspective, instead inviting students to engage and take part in debates that are central to political sociology and important to society at large.Introduction to Political Sociology is edited by Benedikte Brincker, associate professor at Copenhagen Business School, with contributions from key scholars in political sociology.

This is the perfect book. If you're just starting out on the road as a scriptwriter, might be interested in taking a shot at it, or even if you've been writing for some time, this book will show you that the old tried and true three-act structure method of screenwriting should be put out to pasture. I'm going to give you some alternatives to help make your movie stand out from the crowd.

How Michel Foucault, drugs, California and the rise of neoliberal politics in 1970s France are all connected

Mitchell Deans bog er den første introduktion på dansk til begrebet governmentality. Begrebet får stadig større anderkendelse internationalt og bruges nu inden for en lang række samfundsvidenskabelige og humanistiske fag i analyser af magt, styring og politik.Dean trækker på Michel Foucaults værker og indsætter den foucaultske analytik i et bredt teoretisk perspektiv der gør det klart hvordan governmentality-analyse adskiller sig fra andre strømninger i samfundsvidenskaben såsom kritisk teori og modernitetsteori. Dean viser hvorfor governmentality-begrebet bør indtage en central plads i samfundsvidenskaben. Og han viser desuden hvordan begrebet rummer en nyorientering i studiet af magt og styring samt forholdet mellem individ og stat. Kaspar Villadsen, ph.d. og adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS, har skrevet forord til den danske udgave og står også for oversættelsen i samarbejde med Iben Treebak.

The book evaluates Michel Foucault's thought on the state and how it has shaped the widespread and dogmatic anti-statist thinking in the humanities, social sciences, public policy and governance.

Contrasts Foucault's methodologies with central currents in social theory and philosophy. This text provides a guide to historical sociology, and comments on the condition of social science today.

Foucaults moderne aftagere opfatter normalt ikke staten som en enhed, men som en række praksisser og netværk, der forbinder forskellige aktører. Den tænkning kræver dog, at man opgiver distinktionen mellem stat og civilsamfund. I sit ivrige forsøg på at nedbryde forskellen imellem de to, er Foucaults arvinger paradoksalt nok kommet tættere på den selvsamme statsfobiske tankegang, som Foucault advarede os imod.Forfatterne gør op med den velkendte Foucault ved at dykke ned i teoretikerens egne tekster og forelæsninger. Ud fra dem diskuterer forfatterne, hvad Foucaults syn på stat/civilsamfund egentlig var. De finder bl.a. tegn på, at Foucault tilskrev staten en vis nødvendighed, i hvert fald i den nuværende sociale kontekst.Derudover beskriver forfatterne bl.a. Foucaults tanker om den universelle velfærdsstat, som han så som et altid ufærdigt, historisk-kontingent projekt, der rummer både farer og potentialer.Bogen ser desuden nærmere på flere centrale Foucault-inspirerede positioner, såsom Michael Hardt og Antonio Negris grandiose samtidsdiagnoser og Nikolas Roses ydmyge guvernementalitetsanalytik.

Det danske velfærdssamfund er under opbrud. Det gælder ikke mindst for kommunestyret, det lokale demokrati og den kommunale service.Med New Public Management skete der betydelige ændringer i, hvad der er blevet kaldt den lokale velfærdsstat. Men siden er ændringerne fortsat med øget centralisering og statslig kontrol til følge.I denne bog undersøges disse ændringer, som omfatter strukturreformen, der stærkt begrænsede det kommunale selvstyre, og en total, statslig kontrol med den kommunale økonomi, arbejdsmarkedet og undervisningssektoren.Bogen behandler en række sektorer og problemstillinger, som giver en oversigt over og analyse af en velfærdsstat under omstrukturering.

Det danske velfærdssamfund er under opbrud.Det gælder ikke mindst for kommunestyret, det lokale demokrati og den kommunale service.Med New Public Management skete der betydelige ændringer i, hvad der er blevet kaldt den lokale velfærdsstat. Men siden er ændringerne fortsat med øget centralisering og statslig kontrol til følge.I denne bog undersøges disse ændringer, som omfatter strukturreformen, der stærkt begrænsede det kommunale selvstyre, og en total, statslig kontrol med den kommunale økonomi, arbejdsmarkedet og undervisningssektoren.Bogen behandler en række sektorer og problemstillinger, som giver en oversigt over og analyse af en velfærdsstat under omstrukturering.Bogens bidrag er:• Søren Villadsen: Kommunestyrets ideologi og politik og nuværende krise• Kaspar Villadsen og Søren Villadsen: Udviklingen af den kommunale velfærdsstat• Kaspar Villadsen og Søren Villadsen: Den kommunale velfærdsstat i opbrud og krise• Mitchell Dean: Liberale regeringers autoritære træk• Gerd Battrup: Strukturreformen, tilsynsreformen og den kommunale selvstyreret• Per Kongshøj Madsen: Flexicurity, kommunerne og beskæftigelsespolitikken• Niels Christian Mossfeldt Nickelsen: Reformstau og mobilisering upåagtede virkninger af selvforvaltning i folkeskolen• Gunnar Gjelstrup: Magtspillene i København: fastlåst våbenstilstand omkring ændring af styreformen?

Michel Foucault er kendt for at have ‛decentreret’ staten. I stedet for at opfatte staten som en for én gang givet enhed, burde vi se den som en række praksisser og netværk, som forbinder diverse aktører. Heraf følger, at vi må opgive den centrale distinktion i politisk tænkning, stat/civilfund, som basis for moderne magtanalyser. Foucaults arvinger har omfavnet dette bud i en sådan grad, at de er blevet ‛statsfobiske’. De undviger for enhver pris at beskæftige sig med staten som et analytisk og normativt problem. Bogen ser nærmere på centrale Foucault-inspirerede positioner: dels Hardt og Negris grandiose samtidsdiagnose, dels den ‛ydmyge’ guvernementalitetsanalytik repræsenteret af Nikolas Rose og hans samarbejdspartnere. Dean og Villadsen undersøger, hvordan hver position formår at afskaffe staten som en central analytisk genstand. Men dette forsøg på at overvinde distinktionen stat/civilsamfund opløser ikke blot staten, men genopfinder også på underfundig vis et område uden for staten, som får et analytisk og, hvad der er mere betænkeligt, et normativt privilegium. Dette bringer os på paradoksal vis tilbage til den statsfobiske tænkning, som Foucault ellers advarede mod. Den søger en form for opløsning af staten i dens økonomiske, etiske og vitale eksternalitet. Bogen gør op med den velkendte Foucault. Ved at dykke ned i Foucaults egne tekster og forelæsninger diskuterer forfatterne, hvori hans syn på stat/civilsamfund egentlig består. De argumenterer for, at Foucault havde en langt større interesse for staten, udøvelsen af politisk suverænitet og universalismens opkomst, end den dominerende enighed om Foucaults ‛decentrerede’ statsbegreb hævder. Foucault skiller sig på intet tidspunkt af med den politiske suverænitet eller staten som en vedvarende komponent i moderne samfund. Dette indikerer, at han tilskriver staten en grad af nødvendighed, i det mindste i den nuværende sociale kontekst. Samtidig indebærer Foucaults tanker om den universelle velfærdsstat, at staten bliver et altid ufærdigt, historisk-kontingent projekt, der rummer både farer og potentialer.