Bøger af Mogens Herman Hansen

Denne bog er en fortsættelse af Mogens Herman Hansens Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der beskriver og debatterer det moderne demokrati. I dette bind sættes demokratiet i historisk perspektiv. Hverken på dansk eller på andre sprog er der skrevet en bog, der skildrer demokratiets historie i hele verden fra dets fødsel i Grækenland i 500-tallet f.Kr. til den form og udbredelse, det har i dag. Det er imidlertid umuligt at skrive en sammenhængende kronologisk fremstilling af demokratiets historie, fordi demokrati kun har eksisteret som styreform i den klassiske oldtid fra ca. 500 til ca. 150 f.Kr. og igen i moderne tid fra ca. 1800 til i dag. I de mellemliggende 2000 år fandtes demokrati ikke som styreform, men kun som en idé. Det blev beskrevet i den politiske filosofi som en af de tre mulige styreformer: kongedømme, aristokrati og demokrati. Til gengæld er det forbløffende, hvor meget demokratiet omtales og diskuteres i løbet at de 2000 år, hvor det ikke fandtes. Det skyldes den enorme betydning og indflydelse, som den antikke politiske filosofi havde på al senere politisk filosofi helt frem til 1800-tallet.Skildringen af demokratiets historie falder således i tre afsnit: (1) Demokrati som styreform og ideologi i den klassiske oldtid, (2) demokrati som idé og begreb i den politiske tænkning fra slutningen af oldtiden frem til slutningen af oplysningstiden, og (3) Demokrati som styreform og som ideologi fra ca. 1800 til i dag.Hensigten med denne bog er at give en oversigt over dette enorme stof. Bogen er primært forskningsformidling, men ligesom bogen om demokrati som styreform og som ideologi rummer den en række originale iagttagelser og betragtninger, som ikke har været fremført tidligere.Bogen afsluttes med et kapitel om forholdet mellem retsstat og demokrati. Dette kapitel vedrører ikke demokratiets historie, men er skrevet som et supplement til bogen om demokrati som styreform og som ideologi.Mogens Herman Hansen (f. 1940) er dr.phil. og lektor emeritus i oldgræsk ved SAXO-Instituttet, Københavns Universitet. Han er verdenskendt som specialist i demokratiet og dets historie og har udgivet adskillige bøger om emnet – senest Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der i november 2011 blev tildelt H.O. Lange-prisen, som gives for fremragende forskningsformidling.

Hvis man studerer sammenhængen mellem bydannelse og statsdannelse, viser det sig, at der i verdenshistorien fra ca. 3000 f.Kr. til ca. 1900 e.Kr. har eksisteret to forskellige statstyper: makrostater med et stort antal byer inden for hver enkelt stats territorium, og regioner opdelt i mikrostater, der hver bestod af én by med dens opland. En sådan mikrostat kaldes en bystat, og en region opdelt i bystater udgør, hvad vi har kaldt en ""bystatskultur"". Der har været mindst 35 bystatskulturer i verdenshistorien, og de fleste af dem har ligget i Sydøsteuropa, i Nærorienten, i Sydøstasien, i Vestafrika og i Mellemamerika. Den største af dem alle var den oldgræske bystatskultur. Den bestod af i alt henved 1.500 bystater spredt over hele Middelhavsverdenen. Bystat hedder polis på oldgræsk, heraf vore låneord: politi, politik og politiker. De ældste poleis opstod i 700-tallet f.Kr. De sidste forsvandt i 500-tallet e.Kr. Bedst kendt er Athen og Sparta, men på Platons og Aristoteles´ tid var der mindst 1.000 andre bystater. I denne bog opsummeres i overskuelig form de forskningsresultater, der i perioden 1993 til 2003 er opnået på Polis Centeret - et forskningscenter på Københavns Universitet under Danmarks Grundforskningsfond.

Platon (ca. 427-347 f.Kr.) er berømt for sin påstand om, at stater aldrig vil blive ordentligt styret, medmindre man giver magten til dem, der mindst ønsker den: filosofferne. Han foretrak meritokrati for demokrati. Han opfattede den individuelle frihed som en demokratisk misforståelse af menneskelivets mening. Han mente ikke at alle mennesker er lige, men at de bedste bør belønnes efter fortjeneste. Staten er en helhed med et eget værd og et eget formål, der står over borgernes private interesser. Platons grundholdninger er ofte de omvendte af den herskende idelogi i den vestlige verden i det enogtyvende århundrede. Men netop fordi han så dybsindigt formulerede sine synspunkter, er hans statstanker stadigvæk aktuelle, især i forbindelse med den kritik af det liberale demokrati, som høres med stedse større styrke.IndholdsoversigtRedaktionelt forord Kapitel 1. Indledning og biografi Kapitel 2. Platons politiske filosofi Kapitel 3. Staten Kapitel 4. Statsmanden Kapitel 5. Lovene Kapitel 6. Platons indflydelse og aktualitet Kapitel 7. Oversættelse af udvalgte passager af Staten, Statsmanden og Lovene Bibliografi

Demokrati er dels et politisk system, dels en politisk ideologi. Som styreform defineres demokrati normalt som et system, hvor statsmagten tilkommer hele folket. Som ideologi identificeres demokrati med frihed, lighed og menneskerettigheder. Men er det overhovedet muligt at forene frihed og lighed? Fællesnævneren for demokratibegrebets to facetter er troen på, at de demokratiske idealer fremmes af de demokratiske politiske institutioner mere end af nogen anden statsform. Men hvad, hvis de to facetter af demokratibegrebet kommer i konflikt med hinanden? Hvad er demokrati, hvis folkets flertal vil have dødsstraf, men dødsstraf er i strid med menneskerettighederne? Disse og mange andre spørgsmål behandles i denne bog, som handler om det moderne demokrati, men er skrevet af en oldtidshistoriker. Mogens Herman Hansen (f. 1940) er dr.phil. og lektor i oldgræsk ved SAXO- Instituttet, Københavns Universitet. I 2010 holdt han The Annual British Academy Lecture over det emne, der i denne bog behandles i kapitlet ”Demokrati, magtfordeling og den blandede forfatning”. Forlagets emneord: Samfundsvidenskaberne og politik - Demokrati - Globalisering - Idehistorie - Ideologi - Nationalisme - Politisk filosofi - Borgerret - Borgerskab - Dødsstraf - EU - Immigration - Magt - Menneskerettigheder - Patriotisme - Retsorden - Valg - Valgret - Ytringsfrihed - Dansk

50 mytologiske limericks er vittige, frivole og lidt sjofle vers, der er skrevet over en række græske myter. Af hensyn til læsere, der ikke er helt fortrolige med historierne fra den græske mytologi, er hver limerick forsynet med en forklaring.Mogens Herman Hansen, dr. phil. er antikhistoriker og fhv. lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Foruden en række videnskabelige bøger om det græske demokrati har han bl.a. skrevet Demokrati som styreform og som ideologi (2010) og yderligere to limericksamlinger, senest Mytologiske limericks og andre vers (2011).

The Athenian democracy of the fifth and fourth centuries B.C. is the most famous and perhaps the most nearly perfect example of direct democracy. Covering the period 403-322 B.C., Mogens Herman Hansen focuses on the crucial last thirty years, which coincided with the political career of Demosthenes.

Historie bliver ofte identificeret med fortiden, og faget historie med vor viden om fortiden. Der er således en tæt forbindelse mellem historie og tid. Dette essay er nogle tanker om, hvad denne forbindelse går ud på. Det handler om, hvad historisk tid er, om tidsfornemmelse, og om hvordan vi måler tid. I essayet præsenteres forskellige kulturers forskellige tidsopfattelser, og i særdeleshed diskuteres den stadig fremherskende - men forkerte - opfattelse af, at grækerne havde et cyklisk tidssyn og opfattede historien som den evige gentagelse, hvorimod den jødisk-kristne kultur har opfattet tiden som lineær og fremtidsrettet.

DANSK SALGSTEKST: Det athenske demokrati i klassisk tid har en helt særlig status for alle demokratier. Det er forbillede, men et omdiskuteret forbillede. I juni 2012 blev der holdt en konference om emnet ved Humboldtuniversitetet i Berlin. Konferencens titel var Die Athenische Demokratie im 4. Jahrhundert. Zwischen Modernisierung und Tradition, og den blev arrangeret og ledet af Claudia Tiersch, professor ved Humboldtuniversitetet i antikkens historie. Hun havde inviteret nitten fremtrædende forskere, der hver beskrev et aspekt af demokratiet, og hun bidrog selv med en introduktion, der præciserede og redegjorde for undertitlen "mellem modernisering og tradition". Efterfølgende blev alle tyve bidrag afleveret i skreven og ofte udvidet form, og konferencens akter blev udgivet af Claudia Tiersch. Af bidragene var 14 på engelsk, 5 på tysk og 1 på fransk, og de dækker en bred vifte af aspekter, ikke blot demokratiets politiske institutioner, men også sociale og økonomiske forhold samt to kapitler om, hvordan henholdsvis Platon og Aristoteles opfattede demokratiet. Bogen blev udgivet i efteråret 2016.Mogens Herman Hansens bog er en udførlig evaluering af de tyve bidrag og de aspekter af det athenske demokrati, som de behandler. Det tilgrundliggende kildemateriale er efterprøvet og i en række tilfælde suppleret med andre relevante kilder og betragtninger. De emner, som konferencens tyve bidrag omhandler, kan naturligvis ikke give et fuldstændigt billede af det athenske demokrati, og i et afsluttende kapitel foreslår forfatteren en række andre aspekter, som vil kunne behandles, næste gang man afholder en international konference om det athenske demokrati i fjerde århundrede. ENGELSK SALGSTEKST:In June 2012 a conference about Athenian democracy in the fourth century B.C. was held in Berlin at the Humboldt University. The conference was organized by Claudia Tiersch, professor of ancient history at the Humboldt University. She invited 19 distinguished scholars to speak about various aspects of Society, economy and political institutions in Athens in the period 403 to 322. Revised versions of the contributions were published in November 2016 with the title: Die Athenische Demokratie im 4. Jahrhundert. Zwischen Modernisierung und Tradition.The present book contains an assessment of, and comments on, Tiersch’s introduction and the nineteen contributions. The basic sources have been reexamined and they have often been supplemented with other relevant sources and reflections. Naturally, the subjects of the 20 studies in the conference report do not form an exhaustive description of Athenian democracy. In the final chapter, Mogens Herman Hansen suggests a number of additional topics that might be treated on future conferences on Athenian democracy in the fourth century B.C.

The second volume of The Athenian Ecclesia covers the authors articles on the subject in the period 1983-1989 on the working and functioning of the Athenian assembly. The book covers a variety of elements in the discussion of the Ecclesia, such as politicians, the political organization of Attica, how the assembly met and what and whom it consisted of.

Den klassiske forståelse af magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende instans er blevet for gennemhullet til at fungere meningsfuldt, når vi skal analysere demokratiet som styreform. Mogens Herman Hansen giver sit bud på en bedre forståelse af, hvordan det moderne repræsentative demokrati fungerer: Vi skal vende tilbage til den ældre opfattelse af, at demokrati er en blandet forfatning. TIL TIDEN handler om både de nære og de helt store forskydninger i samtiden. Korte, koncentrerede bøger, der løfter læserens blik fra den aktuelle debat og sætter emnerne ind i større sammenhænge. TIL TIDEN er skrevet af folk, der ved noget og tør mene noget.

NY OPDATERET UDGAVEOtte skelsættende begivenheder har bragt populismen i centrum. Brexit, valget af Donald Trump som USA’s præsident, valg i Tyskland, Østrig, Tjekkiet, og Italien, hvor populisterne vandt frem – og i Holland og Frankrig, hvor de ikke fik den fremgang man havde forventet, og som mange havde frygtet. Men hvad er det, populisterne vil? Og hvorfor dukker populismen op nu og med så megen slagkraft i det liberale demokratis kerneområde i Europa og USA? Det er de spørgsmål Mogens Herman Hansen analyserer og besvarer i denne bog. Mogens Herman Hansen (f. 1940) er lektor emeritus (KU) og en af verdens førende kendere af oldgræsk historie og samfundsforhold. Hans bog om Athens demokrati er udgivet på dansk, engelsk, tysk, fransk, italiensk, polsk og kinesisk. Han har holdt gæsteforelæsninger ved bl.a. Oxford, Cambridge, Harvard, Princeton, Stanford, Yale og Sorbonne. De seneste år har han også markeret sig med en række dansksprogede bøger om politisk filosofi og demokratiets historie og idé – bl.a. Demokrati som styreform og som ideologi (2010), Demokratiets historie fra oldtid til nutid (2012) og En gentænkning af demokratiet (2017).

This history of Athenian democracy covers the period 403-322 BC, and focuses in particular on the crucial last thirty years which coincided with the political career of Demosthenes and ended with his suicide in 322.

Et limerick kræver en skjaldog at tegne det, det er et kald.Så når Daidalos' vingerop mod solen os bringer,må vi frygte for Ikaros' fald.Daidalos, den græske mytologis Leonardo da Vinci, blev indespærret sammen med sin søn Ikaros i Labyrinten ved Knossos. Men Daidalos lavede kunstige vinger af fjer holdt sammen med voks. Far og søn fløj op fra labyrinten, men i sit overmod fløj Ikaros så højt, at solen smeltede vokset i hans vinger, så han styrtede i havet og druknede. Lige siden oldtiden er Ikaros blevet brugt som symbol på straffen for overmod og overdreven selvtillid.Foruden at forske i det antikke Grækenlands sprog og kultur har den verdenskendte specialist i demokratiet og dets historie Mogens Herman Hansen gennem mange år skrevet limericks med den græske mytologi som emne. I 38 mytologiske limericks samler han nu de bedste limericks fra sine tidligere udgivelser, 50 mytologiske limericks (1994), Nye mytologiske limericks (2005) og Mytologiske limericks og andre vers (2011), som alle har været særdeles populære. Nyudgivelsen er illustreret af satiretegneren Jens Hage, kendt bl.a. for sine illustrationer til Berlingske, Blæksprutten og Svikmøllen. Hages streg vækker myterne yderligere til live. Versene i bogen følger det traditionelle mønster for limericks: vittige vers, gerne frivole og lidt sjofle. Af hensyn til læsere, der ikke er fortrolige med historierne fra den græske mytologi, er hvert limerick forsynet med en manchet, der på prosa fortæller myten, så man ved, hvad man griner af. Denne lille bog er altså nyttig som morsom læsning, men også som en saglig introduktion til et emne der med sit enorme omfang og lange historie ellers kan forekomme overvældende. Med kombinationen af de skælmske – og til tider noget dristige – limericks, tegninger og mytemanchetter er denne bog oplagt til højtlæsning ved festlige lejligheder som f.eks. julefrokosten eller konfirmationsfesten:En Kyklop Polyfem sku’ fordøjesin dessert og ku’ sige med føje:»Hvis man skal holde festog vil nyde sin gæst,må man vove det ene øje« Mogens Herman Hansen er lektor emeritus i oldgræsk ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, hvor han har undervist og forsket i det antikke Grækenlands sprog og kultur. Jens Hage tegner til Berlingske, Blæksprutten og Svikmøllen, samt en lang række blade, bøger og virksomheder. Han har vundet flere udmærkelser, bl.a. Den Gyldne Tegnestift og EU-prisen Best European Cartoonist.

Til Apollon skreg Dafne: Ka' du la' vær',se dog rødderne fra mine storetæer,og til løv bli'r mit hår,så alt, hvad du får,bli'r at hvile dig på mine laurbær.Denne bog er en fortsættelse af Mogens Herman Hansens to tidligere samlinger af mytologiske limericks. Som traditionen byder, er disse limericks skrevet på vittige, frivole og lidt sjofle vers. De er hver især forsynet med en manchet - i prosa - der fortæller myten bag verset. Foruden de mytologiske limericks rummer denne samling også en række andre vers.

This volume collects new, revised, and expanded articles about Aristotle's Politics by renowned classical scholar Mogens Herman Hansen. By addressing old controversies, and treating issues that have been ignored or neglected, Hansen sheds new lights on a range of issues of paramount importance for understanding the Politics: Aristotle's view of democratic freedom and political freedom as a value in itself; Aristotle’s silence as to the numerous federal states in the contemporary Hellenic polis world; the sixfold model of constitutions and the alternative model according to which all constitutions are either democracies or oligarchies or a mixed form of oligarchy and democracy. In a final article he shows that Aristotle took a positive view of the mixed forms of democracy, in particular an indirect form of democracy in which the power of the people was restricted to electing the magistrates and calling them to account whereas all political decisions were left to be made by the elected magistrates.By bringing these articles within the covers of a single volume, Mogens Herman Hansen’s writings on an important subject will be more conveniently available to students, scholars, and general readers interested in Aristotle’s Politics.Mogens Herman Hansen, emeritus reader in Ancient Greek at the University of Copenhagen, now associated with The Royal Library in Copenhagen, is a leading authority in Athenian democracy and the Greek City-State. He is a member of the British Academy and the Danish Academy for Sciences and Letters. He was formerly the Director of The Copenhagen Polis Centre 1993-2005.

Den demokratiske statsform var udbredt i de oldgræske bystater i perioden ca. 500-200 f.Kr. Så forsvandt demokratiet fra den politiske scene i næsten to tusinde år, og det dukkede først op igen i anden halvdel af 1700-tallet, til at begynde med som et suspekt ideal, men efterhånden som en realitet. Vil man studere demokrati i historisk perspektiv, bør man derfor have et Janushoved, hvis ene ansigt er vendt mod den græske oldtid, mens det andet studerer USAs og Europas historie 1775-1945 og derefter verdenshistorien fra 1945 til 2005. Denne bog belyser, i hvilket omfang der er en sammenhæng mellem demokratiets to perioder, den i oldtiden og den i nyere tid. Efter en kort beskrivelse af det athenske demokratis institutioner og ideologi behandles følgende problemer: Var det athenske demokrati virkelig et demokrati? Hvilken betydning har det athenske demokrati haft for det moderne demokrati? Er det athenske demokrati en inspirationskilde for de moderne tanker om at indføre direkte demokrati fx via IT? Hvad kan vi lære af at sammenligne folkeforsamlinger i oldtidens Athen med folkeforsamlinger i nutidens schweiziske kantoner? Hvilke problemer står demokratiet overfor i 2005?

Denne bog er en fortsættelse af 50 Mytologiske Limericks og Andre Vers om de Gamle Grækere (1994). Denne gang er de mytologiske limericks suppleret med nogle filosofiske - bl.a. om Sokrates, Platon, Aristoteles. Alle følger de det traditionelle mønster for limericks: vittige vers, gerne frivole og lidt sjofle. Hvert vers er forsynet med en manchet - på prosa - der fortæller myten eller forklarer, hvor den filosofiske pointe ligger begravet.

Aristoteles (384-322 F.KR.) er den græske oldtidsuniversalfilosof, og blandt hans hovedværker er Politikken. Det handler specifikt om den oldgræske bystat (polis), men Aristoteles' generelle analyse af menneskets sociale og politiske adfærd har gjort skriftet til et hovedværk i politisk tænkning. Hans opfattelse af, at mennesket af natur er et politisk væsen, er et af de hyppigst citerede og mest diskuterede udsagng i den politiske filosofis historie. Hans opdeling af styreformerne i enevælde, fåmandsvælde og folkevælde er blevet den klassiske behandling af forfatningstyper. Hans skildring af det demokratiske frihedsbegreb viser, at grækerne i de demokratisk styrede bystater foregreb den moderne sondring mellem positiv og negativ frihed. Hans kliniske analyse af konflikt og klassekamp vidner om en indsigt og et overblik, der kan række langt ud overoldtiden. Men hans hierarkiske menneskeopfattelse og kritik af den individuelle frihed røber også det tidsbundne i hans tænkning, der på mange punkter er i modstrid med de idéer, som vi hylder i dag.Mogens Herman Hansen, Saxoinstituttet, Københavns UniversitetIndholdsoversigtRedaktionelt forord Kapitel 1. Biografi Kapitel 2. Aristoteles' politiske filosofi Kapitel 3. Aristoteles' indflydelse og aktualitet Kapitel 4. Oversættelse af udvalgte passager afHenvisninger og bibliografi Bibliografi

Vi har flere og bedre kilder til demokratiet i Athen end til noget andet politisk system i antikken. Kildematerialet er uhyre varieret. Det omfatter f.eks. politiske pamfletter, taler holdt for folkeforsamlingen og folkedomstolene, kritiske analyser af folkestyret skrevet af Platon og Aristoteles, love og dekreter mejslet i marmor, samt tusinder af de potteskår, som man benyttede, når man stemte om landsforvisning af en statsmand.I denne bog bringes et udvalg af disse kilder i oversættelse, hver forsynet med en kort indledning, der sætter den oversatte tekst ind i sin sammenhæng.

Bogen giver dig et skarpt overblik over filosoffen, der studerede under Sokrates og selv fungerede som lærer for Aristoteles – Platon.Platon står i spidsen af den række af politiske filosoffer, der indgår i serien statskundskabens klassikere, og det er ikke tilfældigt, at Platon er med i den moderne republikanismes kongerække af politiske filosoffer.Han er berømt for sin påstand om, at stater aldrig vil blive ordentligt styret, medmindre man giver magten til dem, der mindst ønsker den: filosofferne.

Læs i denne bog, hvordan Aristoteles’ arbejde og filosofi har indflydelse på den måde vi i dag tænker og taler om politik, samfund og mennesker. Denne bog er en vigtig grundsten i uddannelsen af alle, der ønsker at vide noget om vores samfund og de tanker, det bygger på. ”Aristoteles” handler om den græske universalfilosof, som bl.a. regnes for at være faderen til opfattelsen om mennesket som et samfundsvæsen, der søger et aktivt liv i fællesskab med andre. En af Danmarks største Aristoteles-eksperter Mogens Herman Hansen præsenterer i denne bog Aristoteles på en overskuelig og letlæselig måde. Bogen gennemgår bl.a. værket ”Politikken”, der anses som det vigtigste skrifter om menneskets moral og samfundets politiske indretning.