Bøger af Mogens Klitgaard

Der sidder en mand i en sporvogn er en kynisk-fortvivlet beretning om en skæbne i hverdagens menneskemylder, en tilfældig lillemand blandt mange andre i sporvognen. Manufakturhandler Lundegaard er gået fallit og frister med sin familie en trøstesløs tilværelse i en baggårdslejlighed på Vesterbro … I det på én gang flimrende og dorske københavnerbillede går ingen menneskelig reaktion til yderligheden. Typen tænker i avisoverskrifter, føler trivielt, handler banalt. Men bag den stupide ligevægtsatmosfære lurer råheden.

En udgivelse i Jensen & Dalgaards serie ’En klassiker til tiden’, med forord af Hans Hertel.Den 30-årige tuberkuløse ex-vagabond Mogens Klitgaard sad i 1936 på Kgs. Nytorv og betragtede bedsteborgerskabet, da beslutningen tog form: Nu gjaldt det livet, nu måtte han slippe ud af ufriheden! Han gik hjem til sit værelse og begyndte på, hvad der blev til den højt roste debutroman Der sidder en mand i en sporvogn. Den blev skrevet i den sparsomme fritid, før han gik på arbejde som billardmarkør på Vesterbro. Romanen er en sand klassiker med et stærkt samfundssyn, en kras og kærlig fortælling om fattigdom og (u)frihed. I denne udgivelse har vi i samarbejde med Hans Hertel valgt at inkludere et andet af Klitgaards meget roste værker, Danmarks første radioroman, Elly Petersen, som for 75 år siden lagde gaderne øde, da lytterne fulgte med over 11 mandage i foråret 1941. Og som en yderligere bonus: Den lille radionovelle 'Brunkul', bragt i radioen samme efterår.

I små billeder sammen med klip fra samtidens aviser tegner Klitgaard et billede af Danmark i eftersommeren 1942. Nogle af billederne hænger sammen i længere forløb, som fx. historien om sæbehandler Jørgensens kamp mod monopolet, og fortællingen om den smukke Agnete og drengene.

"Trods sit alt for korte liv når Mogens Klitgaard (1906-1945) at skrive en af de væsentligste socialrealistiske romaner fra 1930rne. Der sidder en mand i en sporvogn er en af tiårets mest særegne skildringer af den lille mand, der uforskyldt kommer i klemme i tidens ubarmhjertige sociale og økonomiske krise. Der er ikke langt fra svimlende lykkedrømme, lyse håb og manisk optimisme til sorte livsløgne, bristede forhåbninger og afgrundsdyb pessimisme, når Klitgaard i sin roman direkte og nådesløst skriver sig ind på de omstændigheder, der var betingelserne for mange mennesker i 1930rne. Og Klitgaard skriver i et helt specielt sprog, der på én gang fænger, løfter og foruroliger læseren."Anne Mette Liedecke, Litteratursiden

"De sindssyges klode" er skrevet omkring 1933 og dermed Klitgaards første roman, men den udkom først i 1968. Bogen er et politisk kampskrift for socialismen, forklædt som science fiction, med en beskrivelse af den sindssyge klode Nedroj, der er en satire på kapitalismen. Klitgaard havde endnu ikke fundet sin stemme med denne bog, der virker ret bastant, men bogen giver et godt indblik i den unge forfatters glødende socialistiske og antfascistiske engagement.

Ingen samtidig forfatter har skildret dagliglivet under besættelsen så levende som Mogens Klitgaard. I novellen "Brunkul" skildres den hjerteskærende afsked mellem manden, der arbejder i brunkulslejet i Jylland, og hans kone, der ikke kan få økonmien til at løbe rundt derhjemme. I andre noveller møder vi blandt andre en smugler og en ung kvinde, der flygter fra borgerkrigens Spanien.

"De røde fjer" var et øgenavn for den enevældige kong Frederiks den Sjettes adjudanter eller rådgivere, der efter manges opfattelse styrede landet mere enevældigt end kongen selv - og stak profitten i egen lomme. I romanen, som i hovedsagen foregår i 1807-08, hvor København er blevet bombet af englænderne og det hele i det store og hele går ad Hekkenfeldt til for Danmark, går en lille huslærer rundt og er forelsket i en af sine elever, samtidig med at han viljesløst bliver kastet frem og tilbage mellem adjudanternes parti og nogle systemkritiske borgere. Og som så mange andre før og efter ham må han gå så meget igennem, før han finder sine egne ben i tilværelsen.Romanen er ikke nogen historisk roman forstået som et studie i København i 1808 - fx. er redaktør Steineck og hans blad i virkeligheden allerede afgået ved døden i 1795 og "wellingtonstøvler" bliver først opfundet i 1817 - men nok så meget en kommentar til den tid, hvor den blev skrevet - den udkom første gang i 1940 - og med allusioner til Hitlertyskland. Sjovt nok er disse allusioner gået over hovedet på den tyske besættelsesmagt, for 2. oplag af bogen udkom i 1943 på forlaget Branner, så vidt vides uden at det skaffede forlaget nogen problemer.

"Jeg skal fortælle Dem rub og stub om mit liv. De vil få mærkelige ting at høre. Måske ikke det, der er romantisk i almindelig forstand, men ihvertfald den rene, skære sandhed om et menneske, der fik en god opdragelse og ikke blev til noget."Selvbiografisk roman om forfatterens liv som småsvindler, smugler og vagabond i 1920'ernes Europa.

Den unge pastor Rothenborg er engang i midten af 1700-tallet netop blevet ansat ved Københavns arresthus og begynder straks at reformere forholdene med salmesang ved henrettelserne og fjernelse af det lokum, der er opført i fængselskirken - til arrestforvarerens og flere andres store indignation. Da han desuden indleder et erotisk forhold med arrestforvarerens unge kone, den brunøjede Kristine, og hans pietistiske reformer truer arrestforvarerens småforretninger med de indsatte, er scenen sat for et burlesk forløb af begivenheder og intriger med præsten i centrum.

"Der kommer hvert år piger fra provinsen til København, de kommer i en stadig strøm med skib og med tog og det de oplever i denne by, er vel så forskelligt som de selv er forskellige. Men i noget af det den enkelte oplever er der vel noget, der er fælles for det store flertal. Elly kom fra et småkårshjem i Bangsbo Strand og hvad hun oplevede i København var ikke andet og mere end hvad andre har oplevet før hende og hvad andre vil opleve efter hende."

et sted i himmelrummet, ikke så langt fra jorden, svæver en planet ved navn nedroj. da professor smith og hans hold lander der, finder de et samfund, der forekommer dem som et grotesk spejlbillede af jorden.romanen er skrevet omkring 1933, og er forfatterens første. den blev imidlertid ikke udgivet før klitgaards enke overlod den til carit andersens forlag i 1968. forfatteren havde overladt manuskriptet til hans kirk, der fandt at det var udmærket skrevet, men ikke mente, at der var grund til "at skrive om mars og fremtiden og alt det det - der er nok at skrive om i nutiden og det samfund, vi lever i". hvilket tyder på, at kirk ikke har læst bogen til ende eller opfattet dens budskab, for klitgaard kommenterer i høj grad sin samtids omverden og dens absurditeter i den. men resultatet af kirks vurdering var, at den blev gemt væk og ikke udgivet.bogen blev skrevet umiddelbart efter det tidspunkt, hvor Klitgaard debuterede med to artikler "angående skriftsproget" i kritisk ugerevy, som netop handlede om brugen af store og små bogstaver. hvad enten det så skyldes visse mangler ved den skrivemaskine, forfatteren havde til sin rådighed, eller det har andre årsager, er den det mest outrerede udtryk for hans teorier desangående - bogen er, ligesom denne beskrivelse, kemisk renset for store bogstaver - når undtages et beskrivende T.

"Et sted ude i verdensrummet trimler en klode afsted på en tilsyneladende fornuftsstridig og sindssvag måde."Den samfundssatiriske science fiction-roman "De sindssyges klode" er Mogens Klitgaards første roman. Den blev til under hans ophold på Boserup Sanatorium i 1933, hvor han var indlagt med tuberkulose, men den blev først udgivet godt tyve år efter hans død.Mogens Klitgaard (1906-1945) mistede sine forældre som helt lille dreng og blev derefter sendt til Det Kongelige Opfostringshus på Østerbro. Han kom senere i lære som gartner, men udlængslen fik ham til at forlade sin læreplads, og de næste ti år rejste han rundt i Europa som vagabond. Hans omflakkende tilværelse fik en ende, da han blev indlagt på Boserup Sanatorium med tuberkulose. Det var på den tid, han begyndte at skrive. Han fik sit gennembrud i 1937 og nåede at få udgivet seks romaner inden sin død i 1945.

Mogens Klitgaards litterære karriere er kort, den starter omkring hans tredive års fødselsdag i 1936 og slutter ni år senere med hans alt for tidlige død i 1945. Klitgaard døde som følge af tuberkulose.Han debuterede i 1937 med Der sidder en mand i en sporvogn, som øjeblikkeligt slog igennem og kom i flere oplag. Det er hans mest læste roman, men vi har valgt i Sandalserien at pege på hans næste bog, Gud mildner luften for de klippede får fra 1938.Ikke fordi det er en bedre bog, men den er mere moderne i snittet og benytter Klitgaards eget liv som ramme for fiktionen: en ung mands omflakkende tilværelse fra knægt på et børnehjem til vagabond rundt i Europa og på et tidspunkt storsmugler af cigaretter fra Narvik i Norge til først minearbejderne i Kiruna og senere til det meste af Sverige.

"Der sidder en mand i en sporvogn handler overordnet set om de vilkår, den lille mand tvinges ud i som følge af et samfund i dyb krise. Men Klitgaards roman handler også om, hvordan desperationen og fortvivlelsen påvirker mennesket bagved. Det handler om, hvordan det almindelige liv går hen og bliver fuldstændig ualmindeligt, når et menneske presses helt derud, hvor livsløgne og selvbedrag hersker og kun momentant afløses af et nyt blindt håb, noget der kommer særligt fint til udtryk i den måde, hvorpå Klitgaard lader årstidernes skiften følge Lundegaards forskellige livsstemninger.Der sidder en mand i en sporvogn er et eminent stykke socialrealisme, og romanen folder sig samtidig også ud som en væsentlig fortælling om moral, ansvar og anger."- Anne Mette Liedecke, Litteratursiden

På Aalborgbådens dæk står den unge pige Elly og stirrer ind mod Københavns tårne og tage, der lyser i eftermiddagssolens røde skær. Elly har været heldig, synes hun selv: stuepige i et pensionat i Nansensgade, eget værelse og god løn. Elly bliver dog hurtigt skuffet. Pensionatet er snavset, og efter tilnærmelser fra en af pensionærerne pakker hun sin kuffert.Hun møder Agnes, en pige hjemmefra. Agnes tager Elly under sine vinger og skaffer hende plads på et hotel og tilbyder det halve af sit kvistværelse. Elly føler sig tryg hos Agnes, men så en dag krydser en ung mand hendes vej ... (Det Danske Filminstitut)

Mogens Klitgaards roman "De røde fjer" foregår i København på Frederik den 6.’s tid i krigsårene 1807-1814, men præget af stærke antinazistiske undertoner siger den samtidig meget om den tid, den blev til i.Mogens Klitgaard (1906-1945) mistede sine forældre som helt lille dreng og blev derefter sendt til Det Kongelige Opfostringshus på Østerbro. Han kom senere i lære som gartner, men udlængslen fik ham til at forlade sin læreplads, og de næste ti år rejste han rundt i Europa som vagabond. Hans omflakkende tilværelse fik en ende, da han blev indlagt på Boserup Sanatorium med tuberkulose. Det var på den tid, han begyndte at skrive. Han fik sit gennembrud i 1937 og nåede at få udgivet seks romaner inden sin død i 1945."Mogens Klitgaard er uhøjtidelig og dus med den tidsalder han beskriver. Bogen er skrevet med legende let hånd og sprudlende lune." – Information"Den aktuelle mening i denne psykologiske roman er lige så tydelig, som den historiske tid er levendegjort, et gammelt København, der ikke lugter af museum, men af frisk hverdag og jævne folk, skildret gennem disse humor- og stemningsfyldte montager af store og små træk, som man finder i næsten alle Mogens Klitgaards romaner." – Sven Møller Kristensen

Familien Lundegaard må dreje nøglen om i manufakturforretningen efter måneder med støt nedgang i omsætningen. Krisen kradser overalt. Familien må udskifte det lille hus med græsplæne og flagstang med en lille baggårdslejlighed på Vesterbro. Lundegaard får job som inkassator, hans kone bliver syerske og børnene Poul og Anna lægger også penge til husholdningen. Alligevel er det ikke nok og Lundegaard kaster sig naivt og optimistisk ud i nye projekter i sin kamp for at nå tidligere tiders sociale og økonomiske status. Men det går galt og Lundegaard får i sin fortvivlelse indladt sig med en lånehaj, begynder at drikke, snyde og lyve.Der sidder en mand i en sporvogn er et usmykket billede på hvor langt ud den almindelige mand kan blive presset i sit forsøg på at opnå drømmen om det gode liv. Mogens Klitgaard (f. 1906 - d. 1945). Mister sine forældre som helt lille dreng og sendes til Det Kongelige Opforstringshus på Østerbro, hvor han aldrig falder helt til. Han kommer senere i lære som gartner, men en udlængsel får ham til at forlade sin læreplads. Han bruger derefter de næste ti år på at rejse rundt i Europa som vagabond. Den omvandrende tilværelse slutter med, at han bliver indlagt på Boserup Sanatorium med tuberkulose. Det er i denne tid, han begynder at skrive. Han får sit gennembrud i 1937 og når at få udgivet seks romaner inden sin alt for tidlige død i 1945 af tuberkulosen, som han aldrig blev helt kvit.

En brandvarm sommerdag i begyndelsen af 1940‘erne begiver Ellen sig fra København til den jyske hede, hvor hendes mand arbejder i brunkulslejerne. Hun har noget at fortælle ham, men tingene går ikke, som hun havde planlagt …Mogens Klitgaards radionovelle "Brunkul" blev udgivet posthumt i 1946.Mogens Klitgaard (1906-1945) mistede sine forældre som helt lille dreng og blev derefter sendt til Det Kongelige Opfostringshus på Østerbro. Han kom senere i lære som gartner, men udlængslen fik ham til at forlade sin læreplads, og de næste ti år rejste han rundt i Europa som vagabond. Hans omflakkende tilværelse fik en ende, da han blev indlagt på Boserup Sanatorium med tuberkulose. Det var på den tid, han begyndte at skrive. Han fik sit gennembrud i 1937 og nåede at få udgivet seks romaner inden sin død i 1945.

»Det er for så vidt en politisk roman, men den er mer end det. Det er de almindelige jævne menneskers forhold til den politik, vi kender fra historiebøgerne, der interesserer Klitgaard – i det hele taget deres liv bag historiens blanke facade. Han vil få os til at føle, at det trods alt er den jævne mand, der betyder noget for historiens forløb, med og på trods af alle den jævne mands svagheder. Og han vil ha os til at forstå, at også magthaverne er almindelige mennesker med menneskelige svagheder.Klitgaard er med fuld bevidsthed anti-heroiker. Det er vel bl. a. derfor, han har følt sig tiltrukket af et historisk stof, som i så høj grad prægedes af en heroisk skikkelse, Napoleon.« - Ebbe Neergaard i »Moderne litteratur: Mogens Klitgaard«

Jeg er en mand på et par og tredive år. Jeg er kommet til verden i et pænt hjem og har fået en pæn opdragelse. Jeg er hverken invalid eller åndssvag, bortset fra min nærsynethed er jeg såmænd meget pænt udrustet fra naturens hånd. Som folk er flest vel. Og alligevel sidder jeg her og fortæller Dem mit livs historie for en kop kaffe og penge til natlogi. Hvis de venter at høre noget sensationelt, noget eventyrligt, vil De blive skuffet, umoralitet og lovovertrædelser er noget af det mest uromantiske på denne jord. Tag plads på et københavnsk folkekøkken og hør historien om et sandt rakkerliv. Om en mand der vagabonderer sig igennem tilværelsen og lever fra hånden og til munden. Med lune og satirisk bid stiller Mogens Klitgaard spørgsmålstegn ved, om drømmen om absolut frihed egentlig er lykkelig. Fortællerens oplevelser har store fællestræk til forfatterens eget omstrejfende liv.

En moderne troubadourMogens Klitgaards litterære karriere er kort, den starter omkring hans tredive års fødselsdag i 1936 og slutter ni år senere med hans alt for tidlige død i 1945. Klitgaard døde som følge af tuberkulose.Han debuterede i 1937 med Der sidder en mand i en sporvogn, som øjeblikkeligt slog igennem og kom i flere oplag. Det er hans mest læste roman, men vi har valgt i Sandalserien at pege på hans næste bog, Gud mildner luften for de klippede får fra 1938.Ikke fordi det er en bedre bog, men den er mere moderne i snittet og benytter Klitgaards eget liv som ramme for fiktionen: en ung mands omflakkende tilværelse fra knægt på et børnehjem til vagabond rundt i Europa og på et tidspunkt storsmugler af cigaretter fra Narvik i Norge til først minearbejderne i Kiruna og senere til det meste af Sverige.Klitgaard er virituos, han skriver realisme, men sin helt egen form for realisme. Hans politiske ståsted og poetik er uadskillelig. Han skriver et sted: Et sundt demokrati vil altid ligne en byggeplads, en levende groende virksomhed, der aldrig opnår orden. Nej, det er godt at bo på en byggeplads. – Og på samme måde med hans skrift: Den er om ikke en byggeplads, så en slags montage, idet Klitgaard slipper fortællingen og zoomer ind på alle de små ting omkring stederne, menneskene og årstiderne, der samler sig og danner en helhed, et billede, modsætningsfyldt etc. Således bliver København, Klitgaards egen by, som han kender som sin egen bukselomme, både storstad og europæisk provins, rig og fattig, kaotisk og simpel – og han selv: et ganske almindeligt menneske, som han benævner sig selv i det poetiklignende essay En søndag for to år siden fra 1938, men også denne særlige. Der er ikke noget at prale af, og Klitgaard praler ikke, men giver den som moderne troubadour med en underspillet tone, som er helt hans egen. Man kunne sige: den er hans signatur.Gud mildner luften for de klippede får = Et hovedværk i mellemkrigstidens danske litteratur.

I midten af 1700-tallet ankommer den nyudnævnte præst, Rothenborg, til arresthuset på Nytorv dagen før Maren Christoffersdatters hoved skal rulle på skafottet. Pastor Rothenborg er fyldt med visioner om, hvordan han kan bringe Gud til de stakkels fortabte indsatte og få sat skik på arresthuset. Til at starte med samler han et kor, som skal synge ved den næste henrettelse. Ikke alle, især ikke Byfogeden, finder glæde ved Rothenborgs ændringer, og henrettelsen ender i kaos. Pastoren klager over Byfogeden til Magistraten. Byfogeden klager over Pastoren. Magistraten giver arrestforvalteren en reprimande. Balladen ulmer på Nytorv.

"Den guddommelige hverdag" er til dels af eksperimenterende karakter grundet montage-formen – en mosaik af enkeltbilleder: autentiske avisudklip, der fortæller om krigstidens forhold, portrætter af mennesketyper, novelleagtige skildringer fra forskellige egne af landet, og de to gennemgående fortællinger om pigen Agnete og sæbehandler Jørgensen. Sammenlagt er det en vigtig samtidig skildring af Danmark i besættelsesåret 1942. I centrum står den lille selvstændige butiksindehaver Jørgensen som udkonkurreres af den store sæbekoncern, der lægger en butik med underpriser på den anden side af gaden. Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.Mogens Klitgaard, 1906-1945, dansk forfatter. Tidligt forældreløs vagabonderede han fra 15-årsalderen rundt i Europa og ernærede sig ved diverse forefaldende arbejde. Oplevelser, han senere indoperede i flere af sine romaner, hvor især den lammende borgerlige pænhed og "den lille mand" blev stærke motiver. Også antinazistiske overtoner prægede forfatterskabet, og som aktiv i antinazistiske organisationer måtte Klitgaard da også i 1943 flygte til Sverige. Han døde som 39-årig af en ungdomstuberkulose. Posthumt udkom flere værker, der var med til at sikre ham status som en af 1930’ernes vigtigste autodidakte og en af dens store artister. Med sin sprogkunst og sin virtuose fortælleteknik og komposition, inspireret af mellemkrigstidens romaneksperimenter og film, med sin hyldest til menneskers livsvilje og storbyens poesi, med sin humor og betoning af den enkeltes valg forbandt han 1930'ernes realisme og vitalisme med 1940’ernes eksistentialisme.

Elly Petersen fra Frederikshavn står ved rælingen af båden og ser hvordan København nærmer sig støt og roligt. Elly er 16 år og har fået plads i et pensionat – og det er bedre end at være i et privathjem. Elly glæder sig til at hendes tilværelse rigtig skal til at begynde, men pladsen i pensionatet lever ikke helt op til hendes forventninger. Heldigvis er Elly en pige der er vant til at tage fat og hun finder hurtigt en ny stilling som køkkenpige på et stort fint hotel. Men så møder Elly, Hjalmar – Shejken fra lørdagsaftnerne i Frederikshavn. Flotte Hjalmar som alle pigerne derhjemme var tossede med. Hjalmer som hører hjemme i København.Mogens Klitgaard (f. 1906 - d. 1945). Mister sine forældre som helt lille dreng og sendes til Det Kongelige Opforstringshus på Østerbro, hvor han aldrig falder helt til. Han kommer senere i lære som gartner, men en udlængsel får ham til at forlade sin læreplads. Han bruger derefter de næste ti år på at rejse rundt i Europa som vagabond. Den omvandrende tilværelse slutter med, at han bliver indlagt på Boserup Sanatorium med tuberkulose. Det er i denne tid, han begynder at skrive. Han får sit gennembrud i 1937 og når at få udgivet seks romaner inden sin alt for tidlige død i 1945 af tuberkulosen, som han aldrig blev helt kvit.

Ballade paa Nytorv er henlagt til midten af 1700-tallet og handler om en ung præst, der forelsker sig i arrestforvarerens unge kone med en lidenskab, der først koster ham fornuften, siden livet.

Den guddommelige hverdag (1942), er ikke den mindst interessante i forfatterskabet. Den er tildels af eksperimenterende karakter, idet den formelt er en konsekvent gennemføring af den før omtalte montage-form, en mosaik af enkeltbilleder: de autentiske avisudklip der fortæller om krigstidens forhold, portrætter af mennesketyper, novelleagtige skildringer fra forskellige egne af landet, og de to gennemgående fortællinger om pigen Agnete og sæbehandler Jørgensen. Sammenlagt bliver det en skildring af Danmark i besættelsesåret 1942, den eneste samtidige vi har. Man skal nok især lægge mærke til den lille selvstændige butiksindehaver Jørgensen som konkurreres ud ved koncentrationen i næringslivet, af den store sæbekoncern der lægger en butik med underpriser på den anden side af gaden. Denne Jørgensen er ingen Lundegaard, han slår fra sig, han løber til avisen med en protest, han deler løbesedler ud til folk, og under kampen mod overmagten skriver han til sin søn: »Der er folk, der er stærkere end os, Andreas, og de har magt til at gribe ind i vort liv og tage vort arbejdes udbytte fra os, men de må ikke få magt til at gøre os til pjalte, og hvis vi står fast, vil det heller ikke kunne lykkes dem; det er bedre at være slået ud og sidde på en grøftekant end at være slave i et palads. « Det er en protest også mod besættelsen. Og man kan se den stigende linie i forfatterskabet, fra Lundegaards slaphed over vagabon-dens mislykkede oprør og Sivertsens hårdt tilkæmpede selvstændighed til Jorgensens åbne modstand.- Sven Møller Kristensen

Klitgaards mundrette og enkle stil var som skabt til det relativt nye radiomedie, og hans anden samtidsroman om København, Elly Petersen, blev skrevet til radioen. Den blev læst af Elith Pio 1940-41 og udkom i bogform 1941. Det er historien om den 16-årige Elly fra Frederikshavn, der tager til København for at finde arbejde. Her er der mange, som står i kø for at bedrage den naive pige, økonomisk eller erotisk. Hun duperes af storbyens omgangsformer og kender ikke de mest elementære koder. En falsk beleven alfonstype, som sætter kløerne i hende på Hovedbanegården, forekommer hende blot venlig og hjælpsom. Da hun senere bliver ung pige i et herskabeligt hjem, insisterer familiens unge datter på at behandle hende som en intim veninde, indtil klasseforskellen uundgåeligt sejrer og skiller dem ad. Elly bliver efterhånden klogere og vælger til slut at rejse tilbage til provinsen.Elly Petersen er en dannelsesroman, der indfanger København gennem den troskyldiges, udefrakommendes blik, og Klitgaard udnytter muligheden for at skildre begge livsformer – den landlige og den storbyprægede – med en ironi, der for Ellys vedkommende suppleres med varme og sympati. Romanen blev filmatiseret i 1944 med Bodil Kjer i rollen som Elly.(Dansk Litteraturs Historie)

"Der sidder en mand i en sporvogn" er en af tiårets mest særegne skildringer af den lille mand, der uforskyldt kommer i klemme i tidens ubarmhjertige sociale og økonomiske krise. Der er ikke langt fra svimlende lykkedrømme, lyse håb og manisk optimisme til sorte livsløgne, bristede forhåbninger og afgrundsdyb pessimisme, når Klitgaard i sin roman direkte og nådesløst skriver sig ind på de omstændigheder, der var betingelserne for mange mennesker i 1930rne. Og Klitgaard skriver i et helt specielt sprog, der på én gang fænger, løfter og foruroliger læseren.(Litteratursiden)

Gud mildner Luften for de klippede Faar (1938). Det lyder afbalanceret, men titlen er ironisk og kommenteres ideologikritisk af Klitgaard: „For at Faaret ikke skal gøre Vrøvl over at blive klippet, siger man, at Gud mildner Luften for det.“Bogen handler om dem, som tilværelsen i alle henseender har mishandlet, og som skifter land oftere, end de skifter sokker. Hvis man stødes ned i krapylets underklasse, kan man være sikker på, at de økonomiske trængsler fører andre slags fordærv med sig: psykiske, helbredsmæssige, moralske. Romanen handler om Klitgaards egne oplevelser til søs og på landevejene, der førte ham vidt omkring, fra Sydeuropa til Nordskandinavien. Han solgte snørebånd og tog elendigt betalt løsarbejde på de gårde, han kom forbi, men ofte anede han ikke, hvor det næste måltid skulle komme fra. Til tider slog han sig igennem med tiggeri og småsvindel og opnåede en kortvarig succes som chef for et smuglerforetagende, der opererede hen over den svensk-norske grænse. Specialet var cigaretter af mærket Teddy; dette erindringsmateriale havde han allerede udnyttet i den hårdkogte, pessimistiske novelle „Teddy-Smugleren“ (først bragt i Socialdemokratens søndagstillæg 1937). Smuglerens drømme om en strålende fremtid knuses brat i denne moderne version af H.C. Andersens „Konen med Æggene“. Overalt gjorde Klitgaard sig erfaringer med tilværelsens fundamentale mangel på balance. Arbejde adler, men adelen arbejder ikke, lyder et mundheld i vagabondkredse, som han citerer.(Dansk Litteraturs Historie)

"Oprør mod kedsommeligheden" er et udvalg af Mogens Klitgaards artikler i aviser og tidsskrifter i slutningen af trediverne og begyndelsen af fyrrerne. Der er glimt af hverdag i et nu forsvundet København med klemtende sporvogne, politiske overvejelser om kampen mod fascismen, lyriske naturindtryk og et ønske om, at historikerne beskæftiger sig med almindelige menneskers hverdag snarere end med konger og krige - alt sammen så gnistrende velskrevet, at det fænger lige så meget i dag, som dengang det blev skrevet.