Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Morten Kjølbye

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Anette Søgaard Nielsen, Carsten René Jørgensen, Susan Hart, mfl.
    590,95 kr.

    Grundbog i psykiatri 2. udgave er væsentligt udvidet i forhold til første udgave fra 2010, og der er kommet nye kapitler til om autismespektrumforstyrrelser hos voksne, om oligofreni og en gennemgang af de psykopatologiske grundbegreber.Baggrund for bogenPsykisk sygdom influerer bredt på det enkelte menneskes forhold til sig selv og relationer til andre. Derfor anlægger Grundbog i psykiatri en biopsykosocial og udviklingspsykopatologisk vinkel på faget med fokus på personen bag sygdommen.Bogens indholdGrundbog i psykiatri 2. udgave giver en opdateret beskrivelse af psykiatrien med mennesket i centrum og med en bred videnskabelig tilgang. Alle psykiske lidelser i WHO´s diagnoseliste ICD-10 bliver gennemgået med fokus på årsagsforhold, forekomst, diagnostik og behandling, og der refereres desuden til diagnoserne i den nyeste udgave af den amerikanske diagnoseliste (DSM-5). Fremstillingen af de enkelte sygdomme og deres behandling er baseret på den nyeste forskning, og der lægges vægt på, at alle kliniske beslutningsprocesser og behandlinger er evidensbaserede.Hvem kan have glæde af at læse bogen?Alle kapitler indeholder casemateriale, oversigtsbokse og resumé, hvilket gør bogen til en oplagt grund- og opslagsbog for medicin- og psykologistuderende samt andre studerende inden for social- og sundhedsfagene. Målgruppen er også professionelle med interesse for psykiatri, fx praktiserende læger, kliniske psykologer, psykiatriske sygeplejersker og psykiatere samt personale på bosteder og i socialforvaltninger.Om bogens redaktørerBogens to redaktører er Erik Simonsen, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og forskningschef og ledende overlæge for Psykiatrien Region Sjælland, og professor i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet Bo Møhl, der er cand.mag. og cand.psych., specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykoterapi. Begge har mere end 35 års klinisk erfaring fra psykiatrien. Alle kapitler er skrevet af førende eksperter i dansk psykiatri med klinisk og forskningsmæssig baggrund.

  • - En grundbog
    af Erik Lykke Mortensen, Bo Møhl, Torben Heinskou, mfl.
    628,95 kr.

    12-15 % af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse. De sociale og personlige omkostninger er betydelige for personerne selv og for deres omgivelser. Gruppen har høj selvmordsrisiko, forkortet levetid, svære problemer i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedet og ender ofte på varige offentlige ydelser.Baggrund for bogenVores personlighed har stor betydning for vores risiko for at udvikle psykisk sygdom, hvad enten det drejer sig om vanskeligheder med følelsesregulering, impulsivitet, overdreven perfektionisme, udtalt bekymringstendens, mangelfuld evne til at indgå i tillidsfulde relationer og til at leve sig ind i andre andres følelser, svære aggressioner eller manglende målrettethed. Sådanne utilpassede personlighedstræk vil i kombination med ydre belastninger føre til depression, angsttilstande, spiseforstyrrelser, misbrug, psykoser og andre psykiske lidelser.Bogens indholdBogen samler den viden, vi har opnået om området gennem de seneste 25 års forskning. I bogen tages læseren med bag kulisserne i forståelsen af menneskets personlighed og sårbarhed, som skyldes evolutionen. Evolutionen har ført til udviklingen af det avancerede og komplicerede væsen, mennesket er på godt og ondt, og bogen gengiver bidrag fra alle relevante videnskabelige retninger, fra neurovidenskab til psykodynamik. Læseren får et indgående kendskab til sammenhængene mellem personlighed og psykisk sygdom, til klassifikation og differentialdiagnostik, og læseren bliver opdateret om de aktuelle behandlingsmuligheder for mennesker med personlighedsforstyrrelser.Hvem kan have glæde af at læse bogen?Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for eller arbejder med personlighedsforstyrrelser, både teoretikere, praktikere og studerende.Om bogens redaktørerBogens redaktører er professor ved Institut for Klinisk Medicin, København Universitet og forskningschef, ledende overlæge, Psykiatrien Region Sjælland Erik Simonsen og lektor Birgit Bork Mathiesen, Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Redaktørerne er henholdsvis formand og næstformand for IPTP (Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi), og begge har gennem forskning, undervisning, vejledning af ph.d.-studerende og klinisk arbejde betydelig erfaring i diagnostik og behandling af patienter, hvis personlighed udgør en væsentlig hindring for deres sociale funktionsevne og livskvalitet.

  • - Teorier og metoder
    af Susanne Lunn, Peter Elsass, Bo Møhl, mfl.
    539,94 kr.

    Moderne psykoterapi – teorier og metoder er den første samlede og opdaterede beskrivelse af de dominerende psykoterapeutiske retninger og deres anvendelse i psykiatrisk og psykoterapeutisk praksis i en dansk sammenhæng.Bogen er skrevet af en lang række erfarne psykiatere og psykologer. I den første del omtales de mest udbredte psykoterapeutiske retninger, herunder psykodynamisk psykoterapi, kognitiv adfærdsterapi, systemisk terapi, interpersonel psykoterapi og gruppeterapi. Første del afsluttes med to kapitler om psykoterapiens diversitet og integration.I anden del gennemgås den psykoterapeutiske behandling af forskellige psykiatriske lidelser som f.eks. psykoser, angsttilstande, depressioner, personlighedsforstyrrelser, belastningsreaktioner, somatiseringstilstande og spiseforstyrrelser.Tredje del af bogen beskriver behandlingen af særlige tilstande og problemstillinger som f.eks. selvmordsforsøg, traumer, transkulturelle spørgsmål og seksuelle problemer. Bogen afsluttes med kapitler om evidens i psykoterapi, supervision, uddannelse og identitet samt etiske spørgsmål i psykoterapien.

  • - psykoedukation, forståelse og behandling
    af Morten Kjølbye, Rikke Bøye, Diane Andersen & mfl.
    278,95 kr.

    Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse? Eller en borderline personlighedsforstyrrelse? Og hvilke vanskeligheder har man? Hvad er behandlingsmulighederne, og kan man overvinde en borderline personlighedsforstyrrelse og få et normalt liv?Disse er nogle af de mange spørgsmål, der søges besvaret i denne bog, der er skrevet til såvel patienter og deres pårørende som til behandlere. Bogens primære formål er at formidle viden om borderline personlighedsforstyrrelsen, herunder de mulige baggrundsfaktorer, de psykologiske problemer og vanskeligheder, som forstyrrelsen indebærer, målene for behandling, samt hvordan disse søges nået gennem psykoterapeutisk behandling. Bogen belyser endvidere, hvordan tilknytnings- og udviklingspsykologien har bidraget med viden om, hvilke særlige psykiske funktioner der er påvirkede, når man har en borderline personlighedsforstyrrelse, fx evnen til at regulere og bruge sine følelser samt evnen til at forholde sig til sig selv og andre, det, man også kalder mentaliseringsevnen.Bogen afsluttes med historier fra ”det virkelig liv”, hvor tre personer fortæller deres historie om et liv med borderline personlighedsforstyrrelse, og hvordan livet ændrer sig gennem behandling.Bogen er skrevet med udgangspunkt i den psykoedukation, der indgår som del af behandlingen af borderline personlighedsforstyrrelse ved Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Aarhus Universitetshospital, Risskov.

  • - Centrale teorier og anvendelsesområder
    af Tine Heede, Preben Bertelsen, Anette Holmgren, mfl.
    298,95 kr.

    Betegnelsen tværfaglig supervision dækker over supervision af grupper, bestående af fx psykologer, psykiatere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere, pædagoger og lærere, der typisk arbejder inden for et social- eller sundhedsfagligt felt. Bogen præsenterer fire faglige supervisionsmodeller: en almen, en psykodynamisk, en kognitiv adfærdsterapeutisk og en narrativ. De øvrige kapitler omhandler supervision af personale, der arbejder med specifikke grupper: børn, psykotiske patienter, personlighedsforstyrrede patienter og patienter fra andre kulturer. Tilsammen behandles spørgsmål om teoretisk grundlag, rammer, emner for supervision, metoder, brug af gruppen, variation, supervisors ansvar m.m.

  • af Poul Videbech, Morten Kjølbye, Simon Hjerrild & mfl.
    568,95 kr.

    PSYKIATRI – EN LÆREBOG OM VOKSNES PSYKISKE SYGDOMME gennemgår den diagnostiske og behandlingsmæssige praksis, der i dag karakteriserer lægelig og psykologisk behandling af psykiske sygdomme i almen praksis, i psykiatrisk speciallægepraksis, i de psykiatriske ambulatorier og på hospitaler samt i socialpsykiatriske institutioner.Denne 7. udgave er revideret med nyeste lovgivning og opdaterede behandlingsforskrifter i overensstemmelse med nye referenceprogrammer og kliniske vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og speciallægeselskaber.Værket fungerer som pensumnær lærebog og opslagsværk til medicinstuderende og læger samt alle, der uddanner sig i sundheds- og socialfag, hvor kendskab til psykiske sygdomme er nødvendigt. Bogen giver gennem ICD-10 en velkondenseret og systematisk indføring i de forskellige sygdomme og behandlingsmuligheder.

  • - Psykiatri i praksis
    af Susanne Broeng, Karen Glistrup, Claus Haugaard Jacobsen, mfl.
    279,95 kr.

    Fokus på relationer handler om at arbejde med relationer i psykiatrien: At kunne skabe en kvalitativ god og respektfuld relation til den psykisk syge er helt afgørende for at skabe udvikling og forandring. Det har stor betydning for den psykisk syges recoveryproces at få hjælp til at kunne indgå i relationer til andre mennesker, i særdeleshed til det nære netværk af familie og venner.   Fokus på relationer tager udgangspunkt i relationens betydning for al menneskelig udvikling, dens potentiale, når det drejer sig om psykisk sygdom og om, hvordan man udvikler sin egen relationskompetence, som professionel. Fokus på relationer omhandler følgende emner:   De værdier, der ligger til grund for relationstankegangen Det teoretiske grundlag for den relationelle psykiatri Den relationelle psykiatri: psykopatologi og behandling Udvikling af relationskompetence i praksis Relationskultur Familien – den altid tilstedeværende relation Børn og unge i familier med psykisk lidelse Ledelse og relationsarbejde   Bogen henvender sig til sygeplejersker, pædagoger, sosu-assistenter, socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter og andre, der arbejder i psykiatrien.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.