Bøger af Morten Nielsen

Skønne, sunde brød af fuldkornshvede - uden dej på fingrene. Både økonomisk og sundhedsmæssigt er der udbytte at hente ved at bage selv. Bogen er skrevet, så selv it-nørden, der aldrig tidligere har sat fod i et køkken, kan bage gode, næringsrige fuldkornsbrød. For den erfarne hjemmebager er der viden at hente om bagning med fuldkornsmel, som ikke tidligere har været tilgængelig i samlet form.

Morten Nielsens "Efterladte digte", der udkom efter befrielsen i 1945, indeholder en række af hans kendteste digte som "Skæbe" om klassens tykke dreng, der altid blev til grin og hævnede sig ved at blive nazistisk bøddel.

Morten Nielsen (1922-1944) er mest kendt for sine digte, men han skrev også prosa. Samlingen indeholder nogle noveller, der oprindelig blev trykt i tidsskriftet "Vild Hvede", og udkast til et filmmanuskript.

Da uglebogen Breve til en Ven udkom i 1962, blev en større og fyldigere samling af Morten Nielsens breve stillet i udsigt. Denne store brevudgave, som her foreligger, er tilrettelagt af fire af Morten Nielsens kammerater: Mogens Krustrup, Bjarne Nørretranders, Halfdan Rasmussen og Morten Ruge i samarbejde med digterens mor Gerda Lebrecht Nielsen. Udvalget indeholder mere end 100 breve, skrevet i tiden januar 1938 til august 1944, da Morten Nielsen, 22 år gammel, blev dræbt ved en vådeskudsulykke. Hovedparten af brevene er til familien i Ålborg – efter at Morten Nielsen i 1940 var rejst til København for at læse ved universitetet – mens andre er rettet til venner og veninder.Med sin impulsive natur, sin sproglige frodighed og sin permanente meddelelsestrang var Morten Nielsen en fremragende brevskriver, og hans breve er fængslende læsning på flere planer: Som kommentarer til hans digte og til samværet med jævnaldrende digtere, som et billede af begrebet ungdom med dens dobbeltfølelse af ubegrænsede muligheder og mørk afmagt, og af den periode som i Morten Nielsen fik en af sine varmeste og rigeste lyrikere.

KRIGERE UDEN VÅBEN er den første og eneste digtsamling af Mortens Nielsen. Den unge digters glæde ved livet og hans længsel efter at opleve kærligheden står her i skærende kontrast til krigen og mødet med døden. Morten Nielsens digte er produkt af den tid og de omstændigheder, de er skabt under, men ved at insistere på det umiddelbare og dvæle ved timeligheden bliver digtene en pris af øjeblikket, der rækker langt ud over det aktuelle tidspunkt og opnår videre gyldighed. Morten Nielsen er fortolker og fornyer af den romantiske tradition, hvor det skønne gemmer på en mørk hemmelighed, som kun den følsomme digter kan ane. Med udgivelsen af Krigere uden våben i 1943 kom han til at stå som en central skikkelse inden for den danske beredskabsdigtning. Han nåede kun at udgive denne ene digtsamling, inden han døde af et vådeskud som led i modstandskampen kun 22 år gammel. Med den nærværende udgave foreligger digtsamlingen nu også på dansk i digital form.

"Tak for dét – at du ingenting varuden et Træ og grønt Græs ved dets Fod.Kun var et levende Væsen og Varmemed Træets, Græssets og Mørkets Kraft i det Menneskeblod."Den unge digter og modstandsmand Morten Nielsen nåede kun at udgive få værker inden sin alt for tidlige død som 22-årig. Hans digte griber en om hjertet med deres unikke evne til at skildre dybe og tunge følelser med en lethed og en malerisk skønhed, der kun er få forundt.Bogen udkom første gang i 1943, året før Morten Nielsens død.Morten Nielsen (1922-1944) var en dansk digter og modstandsmand, der blev dræbt i 1944 af et vådeskud. Selvom hans liv fik en tidlig og tragisk ende, nåede Morten Nielsen at røre mange mennesker med sit store talent, og han er husket for sine digte og for sit store mod under krigen den dag i dag.

Digteren Morten Nielsen (1922-1944) skildrer gennem brevene sin egen udvikling, de indre og ydre oplevelser under besættelsestiden.

Morten Nielsen (1922-44) var født i Aalborg som søn af overlærerne EjnarNielsen og Gerda Lebrecht og døbt Karl Bent Lebrecht Nielsen. Morten blev hankaldt fra barnsben, og som voksen fik han det også skrevet på sin navneattest.Han blev student fra Aalborg Katedralskole i 1940 og drog umiddelbart efter tilKøbenhavn for at studere almindelig og sammenlignende litteraturhistorie veduniversitetet. Litterære ambitioner havde han ganske tidligt, og han arbejdedeflittigt og målrettet på at indfri dem. I 1937 debuterede han som digter i Gymnasiastbladet,og i løbet af gymnasieårene fik han flere digte trykt i Vild Hvede,tidens førende lyriktidsskrift. Han leverede digte til Politikens og Social-Demokratenstillæg og journalistiske artikler og teateranmeldelser til AalborgStiftstidende. I 1942 gik han aktivt ind i modstandskampen, først sommedarbejder ved det illegale blad Frihedsstøtten, senere som kurér fortransportgruppen Speditøren, der blandt andet smuglede flygtninge til Sverige.Den udslagsgivende anfægtelse var for ham, ligesom for mange andre studerende,Danmarks underskrivelse af Antikominternpagten den 25. november 1941. Medpagten bandt Danmark sig til et løfte om at bekæmpe Kommunistisk Internationaleog til en aftale om en senere fordeling af de kommunistisk ledede lande imellempagtlandene. Med i pagten var ikke blot Tyskland, Italien og Japan, men også enrække andre fascistisk ledede lande (Ungarn, Spanien, Rumænien og Slovakiet),til hvis selskab Danmark nu havde sluttet sig.Portrætfoto af Morten Nielsen med fast blik og tidstypiskfrisure. Som person og som digter blev han et samlingspunkt og et forbilledefor mange danske digtere, både mens han var i live og efter sin d Læs mereAf omfang er forfatterskabet begrænset. Debutsamlingen Krigere udenVaaben udkom i efteråret 1943, stort set samtidig med at også Ole Sarvigdebuterede. I 1945 udgav Paul la Cour et bind af hans Efterladte Digte,som senere er blevet slået sammen med debutsamlingen og suppleret medyderligere 12 digte. I 1962 udkom brevsamlingen Breve til en ven, og i1966 den lidt større Breve fra Morten Nielsen. Til sin ven Morten rugeudtrykte Morten Nielsen betænkelighed ved debutsamlingens titel: „Det er enfarlig Titel ved jeg nok – demilitariserede Landsoldater og den Slags – men dendækker noget saa væsentligt i Bogen, at jeg løber Risikoen for at blivemistænkt for Konjunkturforf atteri“. Så bogstaveligt skulle titlen altså ikkeforstås; den er metaforisk, som det også fremgår af samlingens indledningsdigt,„Riget af Tusind Aar“, hvori udtrykket er indeholdt. Digtet skildrer vanviddetsudbrud hos en jævnaldrende, der bringer bud fra Jesus om, at tusindårsrigetstår for døren. På dette tidspunkt, hvor ikke så få opfattede Det Tredje Rigesom det frembrydende tusindårsrige, var tanken ikke ualmindelig eller udprægetpsykotisk. Forløbet bliver skildret af en udenforstående, som i tredje strofestår frem og præsenterer sig som del af et kollektiv:Vi andre blev hadske og blege– Mænd paa atten Aar,Krigere uden VaabenOg saarede uden Saar.Strofen fastslår, at den sindssyge og de ikke-sindssyge betragtere reagererpå samme vilkår, men gør det forskelligt: Den ene bliver psykotisk, mens deandre fatter et passivt og udtryksløst had. Psykosen er altså eksogen; den erforårsaget af forhold, som også de andre lever under, og over for hvilke de ersom „krigere uden våben“ – forsvarsløse og sårbare. Om dette fælles vilkårkredser mange af Morten Nielsens digte, der er rige på vi-passager somden ovenstående. Digtene taler dermed på vegne af et fællesskab, som det liggerlige for at forstå som forfatterens generation.Som citatet viser, er Morten Nielsens digtning ikke nybrydende i formelhenseende: „jeg mangler Interesse for Sproget, som Konstruktion, detinteresserer mig kun som Middel“, skrev han i et brev til forældrene i 1940.Der handlede det om litteraturens forrang frem for filologien i hans studierved universitetet, men udsagnet kan også gælde for hans digte, hvori sproget sågodt som udelukkende virker som middel og ikke som materiale. Formen ergennemført – især i digtenes rytmiske forløb, hvor afvigelser i mønstret oftegriber ind og betoner betydningen – men den er ikke eksperimenterende.Alligevel er digtenes lyriske alvor forblevet gribende op gennemefterkrigstiden, hvor den æstetiske interesse ellers gentagne gange har rettetsig mod sproget som konstruktion og ikke som middel. Ikke mindst hans mestfortættede lyriske udtryk, som det ultrakorte digt „Foraarets Horisont“, harfortsat vundet nye beundrere:Verden er vaad og lys –Himlen er tung af Væde . . .Hjertet er tungt af Lykke,Lykkeligt nær ved at græde.„Snart brister alt“, lyder den berømte afslutning på Ivan Malinovskis seneredigt „Myggesang“, der står i Galgenfrist (1958), men i Morten Nielsensfire linjer fastholdes tilstanden på bristepunktet, før regnen og grådenvælder. Digtet er i sig selv komprimeret, ligesom hjertet og himlen er det medderes tyngde af væde og lykke. (Dansk Litteraturs Historie)

"Ingen skal flygte herfra" er den mest omfattende samling af Morten Nielsens digte, der endnu er udkommet. Ud over digtene fra "Krigere uden våben", "Efterladte digte" og de digte, der er medtaget i tidligere samlede udgaver, finder man her digte, der ikke tidligere har været publiceret i bogform.Morten Nielsen, der døde som 22-årig i 1944 ved et vådeskud, står som besættelsestidens vigtigste lyriker, og hans digte om krigen og om kærligheden har været elsket af generationer af lyriklæsere.

Morten Nielsen nåede kun at udsende én digtsamling, Krigere uden Vaaben (1943), mens han var i live, men kom alligevel til at stå som sin generations litterære nøgleskikkelse i lyrikken.Krigere uden våben er skrevet i skyggen af 2. Verdenskrig, men hæver sig samtidig over krigen og bliver universel, f.eks. når fjenden skiftesvis er ydre og indre.

Morten Nielsen nåede kun at udsende én digtsamling, Krigere uden Vaaben (1943), men kom alligevel til at stå som sin generations litterære nøgleskikkelse i lyrikken. Efterladte Digte blev udgivet i 1945 i udvalg af Paul la Cour.

Digteren Morten Nielsens dagbøger er først blevet tilgængelige efter udløbet af copyright i 2015. De bevarede dele af dagbøgerne giver et levende indblik i Morten Nielsens tanker og liv i to perioder: da han var femten og tog mellemskoleeksamen, og omkring den tid, han som attenårig rejste til København for at studere litteraturvidenskab og skrive digte.

Morten Nielsen skrev mange breve og en del af dem er senere udgivet i to samlinger. Han skrev især til sine forældre og morfar og til venner som Morten Ruge (R. eller M. i brevene), Mogens Krustrup og Halfdan Rasmussen.Forfatterweb skriver:Disse breve efterlader læseren med indtrykket af et nuanceret menneske, hvis livssyn var præget af stor alvor, men også af elementær legesyge og nysgerrighed. Gennem brevene får man indtryk af et rigt menneske. Et menneske der følte en stor taknemmelighed over for livet og menneskene i sit liv på trods af krigens alt for tidlige vielse af ham til grublerier over store problemer, sygdom hos sig selv og sine venner, angst og frygt for ikke at slå til som digter og intellektuel. I sin barndom var han flere gange døden nær i forbindelse med sygdom, men han fjernede sig aldrig fra livet på trods af, at tanker om døden fyldte meget i hans bevidsthed. Han nød foråret, og trods sin unge alder forstod han at nyde den ukrænkelige livsfølelse, som det trods alt giver én at få sit hjerte knust af en pige. Han kunne skrive naivt, men hans forståelse for følelseslivet, og hans mod til at kaste sig ud i livet, kunne have gjort ham til et langt mere erfarent menneske.

Den unge digter Morten Nielsen blev, kun 22 år gammel, dræbt i modstandsbevægelsen i 1944 - han efterlod sig en række særegne digte, hvoraf her er et udpluk.