Bøger af N/A N/A

Genstande. Rum. Kroppe. I årtier har kulturforskningen fokuseret på sproglige konstruktioner og tegnenes spil. Men nu er tingene og det materielle for alvor vendt tilbage. Det kræver analyser af det materielle som dynamiske og betydningsproducerende processer, relationer og praksisser: som materialiseringer.I denne antologi stiller otte forfattere fra forskellige forskningsområder skarpt på genstandenes, rummenes og kroppenes materialiseringer ved at analysere, hvad og hvordan materialitet 'gør' og 'gøres'. Inspireret af nye materialitetsteorier og især af Actor Network Theory indkredser forfatterne, hvordan teorierne kan omsættes til analytiske greb i mødet med empirien. Det metodiske fremstår kommenteret imellem artiklernes empiriske analyser, der spænder fra undersøgelser af historisk erindring i Stalin's World, en østeuropæisk oplevelsespark, kroppenes pinagtige tilstedeværelse på en akademisk konference, flyvemaskinens redefinering af nationale rum i det tidlige 20. århundrede, praktiserende lægers håndtering af tid, fransk rødvins geografi og til 28.000 udstillede pillers overvældende tilstedevær på British Museum. En fyldig introduktion præsenterer forskningsfeltet og placerer antologiens artikler i en overordnet teoretisk sammenhæng.

Der er vand i alt! I verdensrummet, i menneskets hjerne, i planters celler, i gletschere på Grønland, i videnskabshistorien og i religiøse myter. Vand spiller en afgørende rolle for vejret, for landskabets former, for vores velbefindende og for selve livets opståen. Derfor er vand også et oplagt tema for en bog, der på tværs af fagene beskriver naturvidenskabelige emner.  Bogen er opbygget "efter størrelse", startende med det mindste - atomer og molekyler - og sluttende med det største af alt - verdens­rummet. På den måde bevæger vi os gennem naturvidenskaberne fra fysik og kemi, biologi og medicin, geologi, geofysik og økologi til astronomi. Et indledende kapitel om beskrivelser af vand gennem historien og et afsluttende om vands centrale rolle i myter og religion sætter emnet i perspektiv.  Bogen lægger stor vægt på tværfaglighed, aktuelle problemstillinger og oplevelsesorienteret levendegørelse af naturvidenskab. Den kan derfor pirre elevernes nysgerrighed og fremme deres interesse for de naturvidenskabelige fag. Viden om vand er direkte møntet på undervisningen i gymnasiet, på hf og htx sammen med den tilhørende hjemmeside http://www.vand.au.dk/. På hjemmesiden findes en lang række udfordrende eksperimenter og forsøg, som kan hjælpe til en bedre forståelse af stoffet i bogen, samt links til relevante arrangementer, udstillinger og hjemmesider om vand.  Bogen er udarbejdet, så den tilfredsstiller kravene til det såkaldte naturvidenskabelige grundforløb, som alle 1. g'ere skal igennem i løbet af det første halve år. Derudover kan bogen naturligvis anvendes på såvel C-niveauerne i de respektive fag som på valgfag, da mange af bogens temaer griber langt ind i fagenes kernestof.   Bogen, der er rigt illustreret med både tegninger, fotos og figurer, er resultatet af et tæt samarbejde mellem gymnasielærere på Risskov Amtsgymnasium og forskere ved Aarhus Universitet.

Det muslimske tørklæde har de seneste år bragt sindene i kog i store dele af Europa. Ikke mindst i Danmark, hvor 'tørklædestriden' udfolder sig med stærke udtalelser om tilslørede kvinder i det offentlige rum."Tørklædet som tegn" sætter tilsløring i et historisk og internationalt perspektiv og belyser tørklædets betydning som kulturel markering ud fra en antropologisk, en teologisk og en etnografisk synsvinkel. I bogen vises det bl.a., at beskrivelsen af tørklædet som udansk og kvindeundertrykkende føjer sig ind i en lang tradition for at udgrænse det fremmede med henblik på at konstruere et billede af os selv. Desuden stilles der skarpt på den kristne kulturs egne kønsspecifikke normer for tildækning af kroppen: blandt andet har sløret også i dansk sammenhæng fungeret som tegn på ærbarhed og været en positiv identitetsmarkør.Er muslimske kvinders tørklæder da en udfordring af demokratiske værdier, af ideen om kønnenes ligeberettigelse og individets selvbestemmelse? Disse spørgsmål sættes i relief gennem analyser af mediedebatten i lande, der repræsenterer andre modeller for samspillet mellem det religiøse og det politiske liv: Tyskland, Frankrig og Tyrkiet."Tørklædet som tegn" giver således læseren gode forudsætninger for at forholde sig kritisk til debatten om sameksistens eller konflikt mellem kulturer i den nye globale virkelighed.

Odin Teatret blev opfattet som udansk og fremmedartet, da italienske Eugenio Barba og fem unge skuespillere i 1966 indvandrede til Holstebro. Lige siden har teatrets arbejde med "erobring af anderledeshed" været en stærk inspiration for både den danske og den internationale teaterverden - ligesom teatret gennem årene udviklede et frodigt samspil med sin hjemby.En kreds af danske kunstnere og kulturforskere fortæller her om deres personlige møde og faglige udvekslinger med Odin Teatret, i forløb der ofte spænder over 30-40 år. Samtidig giver teksterne indblik i, hvordan teaterlaboratoriet arbejder med kunstneriske, kulturelle og politiske forandringer.Bogen belyser det ellers internationale Odin Teaters danske rødder og relationer og påpeger dermed en dansk kulturtradition, hvor mødet mellem fremmede identiteter er basis for kreativ vækst.Bogens artikler er skrevet af blandt andre:EUGENIO BARBA, Odin Teatrets instruktør og kunstnerisk leder - om det internationale teaters danske rødder.KIRSTEN DEHLHOLM - om Hotel Pro Formas samarbejde med Odin Teatret under Holstebro Festuge.KIRSTEN HASTRUP - professoren i antropologi, hvis liv blev emnet for en teaterforestilling.PETER ELSASS - om hvad teater kan lære en professor i humanistisk sundhedsforskning om maksimal tilstedeværelse.PETER LAUGESEN, forfatter og dramatiker - om teater som et erotisk spændingsfelt.THOMAS BREDSDORFF - om hvordan en professor i Nordisk Litteratur bliver dramaturg på Odin Teatrets forestillinger.

Dette nummer af Sprogforum sætter fokus på curriculum, som middel til at afdække, hvordan og med hvilke midler kulturarven spiller en rolle i at danne og uddanne medborgere i senmoderniteten.