Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Niels Bjørn Hansen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Fortællinger om danske og norske kapere i kamp mod englænderne 1807-14
    af Niels Bjørn Hansen
    119,95 - 248,95 kr.

    ”Sørøvere på kongens bud” af Niels Bjørn Hansen fortæller den dramatiske historie om danske og norske sørøvere, der gik i krig mod England fra 1807-1814 og erobrede utallige engelske handelsskibe og enkelte krigsskibe. September 1807 var en sort stund i Danmarks historie. Englænderne tog den stolte danske flåde som krigsbytte efter et terrorbombardement af København. Det skabte vrede og had mod englænderne. Som et kontant svar på overfaldet udsendte kongen Christian den Syvende et kaperreglement, der gav danske og norske søfolk ret til lovligt sørøveri overfor fjenden – England. I dag deltager Danmark aktivt i bekæmpelse af somaliske pirater i Adenbugten og af pirater ud for Nigeria, men det er blot 200 år siden, at der var danske sørøvere på togt i de danske sunde og bælter. De dristige kapere voldte englænderne store problemer. Kaperne skulle have et kaperbrev, der gav dem autorisation som sørøvere. Uden kaperbrev ville de være blevet hængt fra rånokken, hvis de blev taget til fange af fjenden, Hurtigt blev 600 danske og 280 norske kaperbåde gjort klart til hævn og krig. Med navne som ”Hævneren”, Giengæld”, ”Satisfaction” og ”Patrioten” drog de på togt. Det lykkedes kaperne at erobre skibe og ladninger til en værdi af mere end 100 millioner rigsdaler, selvom englænderne forsøgte at beskytte sine handelsskibe i konvoj med krigsskibe. Hvis kaperne eller andre danske søfolk blev taget til fange af englænderne, blev de sat i de berygtede og uhumske flydende fængsler – prisonskibe – der lå for anker ud for de engelske flådehavne, bl.a. Portsmouth. Krigen mod England var fuld af modsætninger. Var kaperne fædrelandskærlige patrioter eller var de simple pirater på jagt efter bytte. ”Sørøvere på kongens bud” beskriver både de positive og negative sider af kaperiet. Journalist Niels Bjørn Hansen var i tre år signalgast i Den Kgl. Marine, og studerede litteraturhistorie på Københavns Universitet før han blev journalistelev på Frederiksborg Amts Avis. Senere gik turen til ”Politiken” og i mere end 30 år var han ansat i DR, bl.a. på TV-Avisen. I 2008 skrev han bogen ”B&W værftet der ikke måtte overleve” og i 2013 bogen ”En visnet blomst i hæderskrandsen” – om desertører og mytterister fra slaget på Reden den 2. april 1801.

  • - Fortællinger om danske og norske søfolk som krigsfanger i
    af Niels Bjørn Hansen
    88,95 kr.

    ”Sorttjærede ligkister” fortæller den barske historie om de 7.000 danske og norske søfolk, der blev krigsfanger i England fra 1807-14 under krigen mellem Danmark og England. De blev placeret på de uhumske, flydende fangeskibe – ”Prisonen” - under kummerlige forhold, der betød sult, sygdom og død for mange. Prisonskibene, der var udrangerede krigsskibe, lå for anker ud for de engelske flådebyer, bl.a. Plymouth, Portsmouth og Chatham. Årsagen til krigen var, at englænderne krævede at få udleveret den danske flåde. Danmark sagde nej. Men efter et terrorbombardement af København i september 1807 kunne englænderne drage hjem med deres krigsbytte – den stolte danske flåde. Den engelske flåde erobrede under krigen 1381 fredelige danske handelsskibe og søfolkene ombord blev krigsfanger. Orlogsgaster fra den danske flådes kanonbåde og kapere – en slags statsautoriserede sørøvere – endte også i ”Prisonen”, hvis de blev fanget. Ved Chatham, hvor de fleste danskere og nordmænd var placeret, blev fangerne udsat for lidt af en ydmygelse. De blev en lokal turistattraktion, og dagligt blev der sejlet utallige turister ud i robåde for at se fangerne på nærmeste hold. Det var næsten ligesom en tur i zoologisk have. En skibsdreng ombord på et af skibene kaldte de flydende fængsler for ”Sorttjærede ligkister, der lugter ligesådan”. Bogen rummer mange andre beretninger fra fanger, der fortæller om kampen for overlevelse på de udrangerede krigsskibe. Søfolkenes officerer kunne i modsætning til matroserne leve et ganske frit liv i land i byen Reading. De skulle blot afgive deres æresord på ikke at flygte. Derfor deltog de i egnens sociale liv med baller og fine middage med engelske søofficerer. Det var en krig for gentlemen.

  • - Historien om dessertører og mytterister fra slaget på Reden 1801
    af Niels Bjørn Hansen
    119,95 kr.

    ”En visnet blomst i hæderskrandsen” handler om tapperhed og et fatalt svigt i det afgørende øjeblik. Titlen stammer fra en af datidens skillingsviser, der hånede de ”feige, undvegne”. Kaptajnløjtnant Philip Schultz, der var næstkommanderende på linieskibet ”Sjælland” under slaget på Reden den 2. april 1801 deserterede – forlod skibet – mens kampen var i fuld gang. Det samme gjorde chefen for soldaterne ombord, stabskaptajn Niels Westerholt. Indtil da havde de kæmpet tappert, men til sidst brød de sammen og stak af.Beskrivelserne af det historiske slag i Kongedybet ud for København har for det meste handlet om mod og tapperhed og ikke om svigt. ”En visnet blomst i hæderskrandsen” sætter fokus de to desertører og mytteristerne på et andet skib – ”Cronborg”- hvor det meste af besætningen stak af i skibets rofartøjer.Philip Schultz og Niels Westerholt bliver dømt til døden ved skydning i ryggen, der blev betragtet som en særlig nedværdigende straf. De bliver ført ud på Fælleden for at skydes. Nutidens soldater der ikke kan klare voldsomme begivenheder i udlandet, bliver ikke skudt men får tildelt psykologhjælp.

  • - Fortællinger om danske og norske søfolk som krigsfanger i "Prisonen" i England 1807-14
    af Niels Bjørn Hansen
    248,95 kr.

    ”Sorttjærede ligkister” fortæller den barske historie om de 7.000 danske og norske søfolk, der blev krigsfanger i England fra 1807-14 under krigen mellem Danmark og England.De blev placeret på de uhumske, flydende fangeskibe – ”Prisonen” – under kummerlige forhold, der betød sult, sygdom og død for mange. Prisonskibene, der var udrangerede krigsskibe, lå for anker ud for de engelske flådebyer, bl.a. Plymouth, Portsmouth og Chatham.Årsagen til krigen var, at englænderne krævede at få udleveret den danske flåde. Danmark sagde nej. Men efter et terrorbombardement af København i september 1807 kunne englænderne drage hjem med deres krigsbytte – den stolte danske flåde.Den engelske flåde erobrede under krigen 1381 fredelige danske handelsskibe og søfolkene ombord blev krigsfanger. Orlogsgaster fra den danske flådes kanonbåde og kapere – en slags statsautoriserede sørøvere – endte også i ”Prisonen”, hvis de blev fanget.Ved Chatham, hvor de fleste danskere og nordmænd var placeret, blev fangerne udsat for lidt af en ydmygelse. De blev en lokal turistattraktion, og dagligt blev der sejlet utallige turister ud i robåde for at se fangerne på nærmeste hold. Det var næsten ligesom en tur i zoologisk have.En skibsdreng ombord på et af skibene kaldte de flydende fængsler for ”Sorttjærede ligkister, der lugter ligesådan”. Bogen rummer mange andre beretninger fra fanger, der fortæller om kampen for overlevelse på de udrangerede krigsskibe. Søfolkenes officerer kunne i modsætning til matroserne leve et ganske frit liv i land i byen Reading. De skulle blot afgive deres æresord på ikke at flygte. Derfor deltog de i egnens sociale liv med baller og fine middage med engelske søofficerer. Det var en krig for gentlemen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.