Bøger af Niels Johansen

Jeg tror på engleengle uden grænserforklædt som lægersygeplejerskernødhjælpsarbejderebrandmænd i helvedes forgårdMed deres nærvær råber de til osdet nytterI ”Engle uden grænser” undersøger digter, forfatter, billedmager og pastor emeritus Niels Johansen, hvad ordet ”engel” kan dække over.Engle forstås traditionelt som himmelske budbringere, men de er i mindst lige så høj grad mennesker, som efterlader et positivt aftryk; mennesker, der er med til at forme os.Undervejs kommer Niels Johansen ind på temaer som kamp, bøn, tro, håb, velsignelse og fred. Han gør det i form af både prosa og lyrik. Undervejs kan man bl.a. læse om Mormors dyne, der var udstoppet med hele høns, om Vorherres briller og om bedetæppet i bus 150S.

Niels Johansen har et langt livs erfaring med at formidle det kristne budskab igennem utallige salmer, drama, romaner og prædiken. Som stenene synger i vinden viser ikke alene at han mestrer kunsten at kombinere flere genrer, men også hans passion for at formidle det kristne budskab på en måde, så man fornemmer det varme hjerte bagved. Bogen veksler mellem prosa, breve med spørgsmål til navngivne bibelske personer, og poesi, herunder adskillige nye, smukke salmer fra Niels Johansens pen.

Det forunderlige ved mirakler er, at de sker. Sådan sagde Chesterton uden at ryste på hånden. Og det gør Niels Johansen også i sin roman. For engle findes. Som det barnløse ægtepar Sigrid og Bertil. Englene fra første sal til venstre. De åbner deres hjem for gadens drenge. Og ikke mindst tager de Carl Otto til sig som deres egen. Han er det meget forsømte enebarn. Søn af de nervesvækkede forældre, der slås med alkohol og traumatiske oplevelser fra modstandskampen.Det er Niels Johansens tredje roman om den store årgang af fredsbørn, der voksede op i krigens skygge. Børn i de nøjsomme 50’ere, der kendte ord som rationeringsmærker, Richs-billeder, Lillebrorlodder og Koreakrig. Men ikke ord som krisehjælp.Det er en roman om nogle af de mange frivillige voksne med hjerter så røde som postkasser. Hverdagens helte? Eller hvorfor ikke: ENGLE. For hvad sker der, når engle krydser ens vej? Så kan det liv, der går i stykker, sættes sammen igen. Hvor tilgivelse og forsoning findes, kan man sammen komme videre i livet.En socialrealistisk roman? Ja. Og mere realistisk end socialrealistisk.

I 28 små fortællinger – et for hvert af alfabetets bogstaver – dykker Claus Grymer og Niels Johansen ned i erindringen. Billeder, ord og stemninger kan trækkes frem af erindringen på mange måder. De to forfattere og gode venner Claus Grymer og Niels Johansen har besluttet at udfordre hinanden i den gamle bogstavleg Skibet er ladet med… På skift har de gennem et år sendt hinanden bogstaverne fra A til Å med en opfordring til at fortælle en historie, fra dengang Danmark var mindst dobbelt så stort som i dag. ★★★★ Claus Grymers og Niels Johansens erindringsskitser har humor, komplekse følelser og stilistisk elegance. - Kristeligt Dagblad Skibet er ladet med er lige så hyggelig som rødgrød med fløde … Bogen er velegnet til ferielæsning i sommerhuset, mens regnen trommer mod taget. Kryb op i sofahjørnet, tag morfarplaiden over benene og stævn ud med erindringsskibet. Ohøj! - Præsteforeningens Blad

Niels Johansens små fortællinger om det store i livet; om fødsel og død, glæden og skrækken, lykke og ulykke, hverdagen og højtiden. Drengen, den unge mand og den voksne fortæller i glimt om dengang. Om sommerferien i 50’erne hos familien i Jylland, hvor det er svært at forstå sproget, og om turen til Christianshavn, hvor den døde hval Mrs. Haroy er udstillet (og lugter). Om diskussioner på gymnasiet og om at trille af sted med sin far i kørestol. Fortællingerne er formet som noveller og digte og bevæger sig rundt i erindringens skatkammer af gode historier.

Victor er ingen victor.Han har aldrig været det og har altid haft det skidt med det navn. Det passede ikke til hans bukser. Heller ikke da han blev tvunget til at gå til dans hos hr. og fru Oscar Carlsson på Nørrebros Runddel. Passede slet ikke tilhans kammerater, Erik og Klunser Henry i gården hjemme i Odinsgade.Skønt højt begavet – og at han som barn blev kaldt den lille professor – gjorde Victor aldrig noget studie færdig. Med hans egne ord forblev han en ”slatten, småfed evighedsstudent fra 64.” Det år, The Beatles kom til København, og et spirende ungdomsoprør stille tog form. Begge dele skete uden Victors interesse.Et langt voksenliv er foregået i livets udkant, men som pensionist i Helsingør dykker Victor ned i gamle familiebreve, skuffer og kufferter og opdager nyesider af sin familie. Han får lukket op for fortidens scener og historier, og portrætterne træder tydeligt frem: af hans velhavende bedsteforældre, af hansalt for beskyttende forældre og ikke mindst af hans skæve, kunstneriske faster, hos hvem han gennem hele livet havde sit åndehul. Med et glimt i øjet må hannu selv revidere sit syn på barndommen, hvor han som den lille professor kæmpede for at holde hovedet oven vande i 50’ernes København..