Bøger af Niels Kærgård

Bortset fra en uge i 1920 og et halvt år i 1945 har der være økonomer i alle danske regeringer mellem 1897 og 2014. I 1970’erne var man oppe på at have 6 økonomer i regeringen. Men siden Margrethe Vestager forlod regeringen for at blive kommissær, har der kun af og til været en enkelt. Andre samfundsfag har overtaget magten.I denne bog skildres økonomernes historie i toppen af dansk politik. Der er 28 portrætter af økonomer, der har været ministre. Fra Erik Scavenius til Erhard Jakobsen og Peter Brixtofte. Det er en bog om økonomer, skrevet af 24 økonomer. Men ikke skrevet for økonomer; bogen giver et interessant indblik i det sidste hundrede års danmarkshistorie.Forfatterne har på forskellig måde haft et forhold til dem, de skriver om. Det giver meget forskellige portrætter. Nogen maler forsigtige, realistiske portrætter; andre laver mere dristige skitser af nogle få hovedlinjer.De beskrevne er meget forskellige. Nogen blev økonomer, fordi de skulle læse et eller andet, mens de opbyggede den politiske karriere; andre var topøkonomer, inden de blev politikere.Bogen er redigeret af tre af dansk økonomis ’grand old men’, fhv. nationalbankdirektør Jens Thomsen, fhv. overvismand Niels Kærgård og fhv. direktør for Dansk Industri Jørgen Hansen.

Befolkningerne i de skandinaviske velfærdsstater er også nogle af de mest lige og lykkelige. Skyldes det en luthersk arbejdsmoral og næstekærlighed?De moderne samfund er konkurrencesamfund. Det drejer sig både for landene og de enkelte borgere om at være effektive og konkurrencedygtige. Men hvad så med de svage; enken, de fremmede og de faderløse? I samfundsdebatten har »det effektive« altid kæmpet med »det gode og næstekærlige«. Vi bør tage os af de svage. Men på den anden side skal der være incitamenter til at strenge sig an. Det skal kunne betale sig at arbejde, og vi skal tiltrække de største talenter med bonusløn og skattefordele.Danmark og de andre nordiske lande har klaret sig godt på begge fronter. Landene er nogle af de rigeste i verden; de klarer sig godt i den globale konkurrence. Men befolkningerne i de skandinaviske velfærdsstater er også nogle af de mest lige og lykkelige. Det er åbenbart lykkedes at inkludere de mindre effektive medborgere. Om det skyldes en luthersk arbejdsmoral og en næstekærlig tagen sig af de svage, er temaet for Niels Kærgårds bidrag til serien om reformationen. Der er ikke noget simpelt svar, men debatten om forholdet mellem økonomi, etik og religion er helt central for udviklingen af et velfungerende samfund, og her er der megen inspiration at hente i den teologiske debat fra 1517 til i dag. 2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.

Professor i økonomi, Niels Kærgård, drøfter forholdet mellem statsmagt og kirke i en bred samfundsmæssig sammenhæng og sætter spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt at begynde en reform af folkekirkens organisation ved isoleret at fokusere på folkekirkens centrale ledelse.Artiklen indgår også i bogen 'Folkekirkens styring ved et vendepunkt – fire kritiske artikler' (Aros Forlag 2013)

I 1517 slog Luther sine teser til debat af afladshandelen op i Wittenberg. Det blev begyndelsen til reformationen, og dermed er det et centralt årstal i Europas historie. 100 år senere begyndte man at afholde fejringer for det reformatoriske gennembrud – og det har man gjort lige siden. 2017 var den internationale fejring af reforma­tionens første 500 år. Men hvorfor har vi holdt jubilæer – og hvorfor bliver vi ved med det? Et svar kunne være, at hver tid har sin Luther, hver tid sin forståelse af reformationen. Når nu 2017 er overstået, kan der være grund til at diskutere, hvad der særligt prægede reformations­jubilæet i 2017. Det var i Danmark det første jubilæum i et multi­kulturelt samfund og i en situation, hvor velfærdsstaten var til debat. Hvad har vi i 2017 lært om erindring og historie, teologi og identitet, og om det danske samfund? Tre forfattere sætter 2017-jubilæet i perspektiv. Carsten Bach-Nielsen er lektor i kirkehistorie på Aarhus Universitet, Niels Henrik Gregersen er professor i systematisk teologi (samtidsteologi) på Københavns Universitet og Niels Kærgård er fhv. økonomisk overvismand og professor emeritus i jordbrugsøkonomi ved Københavns Universitet.

Bortset fra en uge i 1920 og et halvt år i 1945 har der været økonomer i alle danske regeringer mellem 1897 og 2014. I 1970’erne var man oppe på at have 6 økonomer i regeringen. Men siden Margrethe Vestager forlod regeringen for at blive kommissær, har der kun af og til været en enkelt. Andre samfundsfag har overtaget magten.I denne bog skildres økonomernes historie i toppen af dansk politik. Der er 28 portrætter af økonomer, der har været ministre. Fra Erik Scavenius til Erhard Jakobsen og Peter Brixtofte. Det er en bog om økonomer, skrevet af 24 økonomer. Men ikke skrevet for økonomer; bogen giver et interessant indblik i det sidste hundrede års danmarkshistorie.Forfatterne har på forskellig måde haft et forhold til dem, de skriver om. Det giver meget forskellige portrætter. Nogen maler forsigtige, realistiske portrætter; andre laver mere dristige skitser af nogle få hovedlinjer.De beskrevne er meget forskellige. Nogen blev økonomer, fordi de skulle læse et eller andet, mens de opbyggede den politiske karriere; andre var topøkonomer, inden de blev politikere.Bogen er redigeret af tre af dansk økonomis ’grand old men’, fhv. nationalbankdirektør Jens Thomsen, fhv. overvismand Niels Kærgård og fhv. direktør for Dansk Industri Jørgen Hansen.

De moderne samfund er konkurrencesamfund. Det drejer sig både for landene og de enkelte borgere om at være effektive og konkurrencedygtige. Men hvad så med de svage; enken, de fremmede og de faderløse? I samfundsdebatten har »det effektive« altid kæmpet med »det gode og næstekærlige«. Vi bør tage os af de svage. Men på den anden side skal der være incitamenter til at strenge sig an. Det skal kunne betale sig at arbejde, og vi skal tiltrække de største talenter med bonusløn og skattefordele.Danmark og de andre nordiske lande har klaret sig godt på begge fronter. Landene er nogle af de rigeste i verden; de klarer sig godt i den globale konkurrence. Men befolkningerne i de skandinaviske velfærdsstater er også nogle af de mest lige og lykkelige. Det er åbenbart lykkedes at inkludere de mindre effektive medborgere.Om det skyldes en luthersk arbejdsmoral og en næstekærlig tagen sig af de svage, er temaet for Niels Kærgårds bidrag til serien om reformationen. Der er ikke noget simpelt svar, men debatten om forholdet mellem økonomi, etik og religion er helt central for udviklingen af et velfungerende samfund, og her er der megen inspiration at hente i den teologiske debat fra 1517 til i dag.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.

Diskussionen anno 2013/2014 af folkekirkens styring savner ifølge bogens fire forfattere et bredere perspektiv i forhold til folkekirkens placering i samfundet og en klarere gennemtænkning af forholdet mellem folkekirkens rammer og teologien. Det forsøger denne udgivelse at råde bod på. Bidrag af: Svend Andersen, professor i etik og religionsfilosofi, Jens Torkild Bak, domprovst i Ribe, Niels Kærgård, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Niels Thomsen, rektor emeritus på Præstehøjskolen