dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger af Niels Peter Juel Larsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Niels Peter Juel Larsen
    64,94 kr.

    Alicia er en kærlighedsroman af den hudløse, kontroversielle og maskuline slags. Den beskriver en mands møde med sine grænser i krig og kærlighed, to fundamentale erfaringer i livet. Krigsreporteren Jonas opholder sig i Paris, hvor han møder den smukke og gådefulde Alicia. Derefter udspiller historien sig ved Bretagnes kyst, i Nicaraguas jungle og i den københavnske nat, hvor de genfinder og forlader hinanden.Alicia er en klassisk skøn kærlighedstragedie, musikalsk ren og medrivende. En vild og ubesvarlig længsel, en lyd af ubestemmelig, grænseløs sorg, løber som en underjordisk flod gennem fortællingen.Niels Peter Juel Larsen er forfatter til flere anmelderroste historiske romaner, herunder Mands liv, Mands ære, Hos de døde og Vejen til Jerusalem. Niels Peter Juel Larsen er også kendt for sine radiofoniske værker. Siden 1985 har han levet i Berlin som skribent, journalist og romanforfatter. Faderens tidlige død som modstandsmand er et omdrejningspunkt i forfatterskabet, også i denne kærlighedshistorie. "I den store passion samles savn og drømme fra barndom og ungdom og får erotisk form. ... skrevet i et spændstigt sprog, som lige levende udfolder erotiske scener og iagttagelser fra krigszonen i Nicaragua."- Kristeligt Dagblad "En fin lille kærlighedshistorie, der udforsker, hvad besættelser kan gøre ved mennesker. ... Den tilbagevendende kærlighedshistorie mellem Jonas og Alicia har sine rødder i den klassiske fortælling om Tristan og Isolde, dog er romancen her tilføjet et gran af en seksuel farlighed." - Jyllands-Posten

  • af Niels Peter Juel Larsen
    74,95 kr.

    "I det fremmede" består af udvalgte essays og reportager af journalist og forfatter Niels Peter Juul Larsen, som har boet i metropolen Berlin siden 1985. Tilværelsen som udenlandsdansker har givet Niels Peter Juul Nielsen et særligt blik for både hjemstavn og udland. Et blik, der er frigjort af nationale selvfølgeligheder og tilbøjeligheder og som derfor giver mulighed for at se det helt nære i et større perspektiv - og omvendt. "Jeg mener at vide, at udlændighed, det at være fremmed, har været og er nøglen til alt, hvad jeg skriver. Det er energipunktet, smertepunktet, lykkepunktet...Det er altså fra dette perspektiv, at jeg skriver; det er herfra jeg tænker, det er herfra, jeg taler om krig, ser, religion, elskov, smerte, melankoli. Det er herfra, at jeg har indset, at livets virkelige åbenbaring ikke er religion og ideer, men universets mægtige virkelighed, dets svævende skrøbelighed og gådefuldhed."Niels Peter Juul Larsen (f.1842) er en dansk skønlitterær forfatter, journalist, skribent og dramatiker født i Frederikshavn. Han har været bosat i Berlin siden 1985, og har desuden rejst og reporteret fra flere steder i verden.Niels Peter Juul Larsen har et omfattende bagkatalog, der strækker sig på tværs af medier og kunstformer såsom litteratur, radiomontager, skuespil og meget andet.Niels Peter Juul Larsen sad i Kunstrådets fagudvalg for litteratur i perioden 2007-11 og har modtaget både danske og internationale priser for sit arbejde.

  • af Niels Peter Juel Larsen
    64,94 kr.

    Hertugsønnen Vilhelm var allerede en voksen og mægtig mand, da han i 1066 erobrede England. Men hvem var han egentlig? Denne bog fortæller ikke blot om hans imponerende bedrifter, men også om mennesket bag. "Bastarden" er en krønike om Vilhelms barndom og opvækst, hans kærlighed og til tider magtesløshed, hans sejre og nederlag, men den maler også et billede af den eventyrlige vikingetid og den rivende udvikling, der løb gennem Europa, inden for militæret, kulturen og religion.

  • af Niels Peter Juel Larsen
    93,95 - 94,95 kr.

    Den franske prinsesse Charlotte-Amélie de la Trémoïlle (1652-1732) kommer til det danske hof, hvor hun forelsker sig i og gifter sig med grev Anton von Aldenburg, der dog dør efter få måneders ægteskab.Amelie de la Tremoïlles var en fransk prinsesse. Hun blev født ind i Frankrigs fornemste adel og voksede op i Thouars i Vestfrankrig i en familie, der var splittet af religionsstrid. Hun måtte som ganske ung forlade sit hjem på grund af Ludvig XIV’s tiltagende forfølgelse af huguenotterne og fik asyl ved det enevældige danske hof.Men igen blev hun tvunget på flugt, denne gang til Holland, hvorfra hun førte en mangeårig kamp mod den danske konge for at forsvare sin søns arv.Niels Peter Juel Larsen er forfatter til flere anmelderroste historiske romaner, herunder Mands liv, Mands ære og Hos de døde. Siden 1985 har han levet i Berlin som freelanceskribent, journalist og romanforfatter.

  • af Niels Peter Juel Larsen
    64,94 - 94,95 kr.

    Da Sofi møder Lille Løjs på sin sommerferie, bryder hun en ‘tradition’ med altid at skulle underholde sig selv. Endelig en ven, der ikke dømmer hende, fordi hun ikke bor i Danmark eller ikke taler dansk uden accent. Bare en at lege med. Men legen bliver snart alvor, da drengen Røde Johs fra et af de andre sommerhuse forsvinder i et mystisk tidshul til det 17. århundrede. Sofi og Lille Løjs beslutter sig for at finde ham, men Danmark i det 17. århundrede er ingen leg. Der er krig, og forholdene er forfærdelige, må de sande. Og ikke nok med det: Røde Johs er anholdt, fordi han ikke tror på Gud.Mulighederne for at få ham tilbage til nutiden er små, og den historiske balance er på et skråplan. Indtil de møder den polske adelsmand Pasek ...I en medrivende og levende fortælling bringer forfatteren os tilbage i tiden, hvor læseren kan opleve datidens bondesamfund i Danmark, og de vilkår krigen bragte med sig."Historien er spændende og velfortalt."- Fagbladet Folkeskolen"Læseren får et levende indblik i levevilkår i datidens samfund, og der er både uhygge og morsomme episoder. ... Bogen er meget velegnet til såvel spændingslæsere som historisk interesserede børn i alderen 9-13 år."- Lektørudtalelse

  • af Niels Peter Juel Larsen
    94,95 kr.

    "Angsten føles uudholdelig, og jeg vågner. I samme øjeblik ser jeg Alicias ansigt, som hun så ud for mere end 30 år siden. Hun smiler sørgmodigt, og jeg siger noget, som kunne have ændret alt dengang. I stedet sidder jeg her, en halvfordrukken pensionist i en billig berlinerlejlighed med udsigt til en baggård i en by, der stinker af gammel krig.""Krigens barn" er en selvbiografisk roman om Niels Peter Juel Larsens evindelige kamp for at overkomme traumet over, at hans far blev henrettet som modstandsmand under besættelsen. Bogen fortæller om den sorg, angst og skyld, der har spændt ben for ham gennem hele hans ungdom og voksenliv og gjort det svært at stole på andre mennesker og binde sig til dem."Medrivende og rystende roman om den tyske besættelse" Litteratursiden april 2018Niels Peter Juel Larsen (f. 1942) er mag.art. i litteraturvidenskab og har i en årrække arbejdet som journalist på Danmarks Radio. I 1985 forlod han Danmarks Radio og flyttede til Berlin, hvor han siden har levet som forfatter, journalist og reporter.

  • af Niels Peter Juel Larsen
    94,95 - 95,95 kr.

    Nøgternt og nådesløst fortæller den 56-årige forfatter om de af krigens rædsler, hans far politifuldmægtig Poul Kjær fra Ålborg har været med til og lidt mere end dét.Forfatterens far levede et dobbeltliv under krigen. Han havde kontakt med Gestapo samtidig med, at han var aktiv i modstandskampen. Forfatteren så ham i cellen, da han var tre år gammel. Faderen var da 32 og står foran en dødsdom.Forfatteren forestiller sig faderens bøddels liv, gestapochef Fritz Bohle. Mødet imellem offer og bøddel er historiens omdrejningspunkt og samtidig historiens tragedie. Med de to som hovedpersoner får man beskrevet nye, personlige sider af krigen. Det er en krigsberetning, hvor fakta og fiktion flyder ind i hinanden, og hvor dramatiske scener med dialog ganske umærkeligt afløses af regulære oplysninger om hverdagens gru under Anden Verdenskrig.Anmelderne skrev:"En blændende bog af en forfatter med enormt potentiale og kæmpe talent." - Information"Men med Niels Peter Juel Larsens fortælletalent gøres det tørre levende i en sådan grad, at man kommer til at tænke på Thorkild Hansen og hans sære, men også kritiserede, fiktionsdokumentar i Processen mod Hamsun. For hvor kan han dog skrive Niels Peter Juel Larsen! Dramatisk, levende, nuanceret, varireret." - InformationNiels Peter Juel Larsen er forfatter til flere anmelderroste historiske romaner, herunder Mands liv, Mands ære og Hos de døde. Siden 1985 har Niels Peter Juel Larsen levet i Berlin som freelance skribent, journalist og romanforfatter.

  • af Niels Peter Juel Larsen
    93,95 kr.

    "Denne røver, dette udyr, denne tiger blandt mennesker … hans karakter er en blanding af forfængelighed og gemenhed, af hovmod og nederdrægtighed; underfundighed, halsstarrighed og ondskab præger ham. I hans kolde, ubevægelige ansigt, der ligner jernmalm, synes der, når han er rolig, en indesluttet fortvivlelse, men når han kommer i affekt, ses en vild, dyrisk grusomhed … forvorpenhed og grusomhed forener sjældne forstandsegenskaber med en urokkelig karakter." Sådan beskrev den anerkendte videnskabsmand Jens Veibel Neergaard Ole Kollerød, der i år 1840 blev henrettet for det bestialske mord på Lars Papirkusk. Neergaards beskrivelse af Ole Kollerød vakte den dannede overklasses frygt og fascination for dette smukke, intelligente uhyre, der var startet som simpel indbrudstyv og endt som morder.130 år senere dukkede et manuskript op, der indeholdt Ole Kollerøds egen udlægning af historien skrevet fra hans fængselscelle, efter han var blevet dømt til døden. Ole Kollerøds erindringer giver samtidig et unikt billede af livet på bunden af guldalderens samfund. I "Ond skæbne" skildrer journalist og forfatter Niels Peter Juel Larsen Ole Kollerøds skæbne i romanform.Niels Peter Juel Larsen (f. 1942) er mag.art. i litteraturvidenskab og har i en årrække arbejdet som journalist på Danmarks Radio. I 1985 forlod han Danmarks Radio og flyttede til Berlin, hvor han siden har levet som forfatter, journalist og reporter.

  • af Niels Peter Juel Larsen
    74,95 kr.

    Den unge Henrik Rusius, resultatet af en affære mellem en jysk baron og en jødisk tjenestepige, rejser efter faderens død ud i Europa. Her bliver han konfronteret med efterdønningerne af den franske revolution og han begynder efterhånden at tvivle på de idealer, som han selv tidligere havde tilsluttet sig. På sin vej gennem Europa bliver Henrik ikke blot leder af en af tidens hærgende røverbander, han får også en ekstremt magtfuld modstander i en af den franske revolutions forvaltere, kommisær Vertay.Niels Peter Juel Larsen (f. 1942) er mag.art. i litteraturvidenskab og har i en årrække arbejdet som journalist på Danmarks Radio. I 1985 forlod han Danmarks Radio og flyttede til Berlin, hvor han siden har levet som forfatter, journalist og reporter.

  • af Niels Peter Juel Larsen
    94,95 kr.

    "Hos de døde" er en autobiografisk roman om den danske journalist Jonas Kjærs eftersøgning af de mennesker og begivenheder, der førte til hans fars tilfangetagelse, tortur og henrettelse.Romanen finder sted i Berlin lige omkring og efter Murens fald og skildrer ikke kun disse begivenheder, men indeholder også en række portrætter af andre af Krigens børn, sønner og døtre af tyske gestapofolk, der medvirkede til Jonas Kjærs fars død. Romanen følger Jonas Kjærs indædte forsøg på at komme til klarhed over den fortid, der plager ham, og ikke mindst til klarhed om sig selv.En roman om to elskende, der stadig lever i skyggen af nazismen - enten som børn af bødlerne eller af ofrene: den ene besat af hævn, den anden af glemsel. En roman om hadets og fortrængningens blindhed, men også om forsoningens mulighed …Niels Peter Juel Larsen er forfatter til flere anmelderroste historiske romaner, herunder Mands liv, Mands ære og Hos de døde. Siden 1985 har han levet i Berlin som freelanceskribent, journalist og romanforfatter."Der er en befriende alvor i denne roman ... Romanen her er som en ruskende storm efter en lang række af lumre kvælende sommerdage."- Niels Lillelund, Jyllands-Posten"Niels Peter Juel Larsen skriver stilsikkert og stærkt billeddannende og har som ramme om Jonas' søgen en spændende, journalistisk skildring af begivenhederne omkring Murens fald"- Thomas Harder, Politiken"en velskrevet spændingsroman, om en midaldrende mands jagt på sin egen fortid."- Susanne Bernth, Berlingske Tidende"Niels Peter Juel Larsen skriver fængslende, ligefremt og med en nøgternhed, der får krigstidens menneskelige efterdønninger til at stå skærende klare og ubarmhjertige frem på linjerne."- Signe Lindskov Hansen, Information

  • af Niels Peter Juel Larsen
    94,95 kr.

    En stor farverig roman om korstogene i det 11. århundrede. Pave Urban opfordrer i året 1095 alle kristne til at drage på korstog til Jerusalem for at befri byen fra muslimerne. Den danske adelsmand Rane Blakkesøn fra Kalø og hans præst, Elias, er ikke sene til at følge opfordringen.Bogen udkom første gang i 1997 under titlen "Vejen til Jerusalem". Dengang skrev pressen:"Forrygende roman om korstogenes fundamentalisme ... et usentimentalt tidsbillede, bredt som en gobelin og i detaljen kortfattet grumt som et nyhedstelegram fra vore dages Mellemøsten. ... Vejen til Jerusalem er råt og rystende rask fortalt og samtidig eftertænksom og inderlig melankolsk i grundtonen."- Søren Vinterberg, Politiken"En af de bedste romaner om det første korstog – og om længslen efter lykke."- Hans Schousbo, Aarhus Stiftstidende"Et farverigt tidsmaleri og en stor læseoplevelse."- Hans Gregersen, Aalborg StiftstidendeNiels Peter Juel Larsen er forfatter til flere anmelderroste historiske romaner, herunder Mands liv, Mands ære og Hos de døde. Siden 1985 har han levet i Berlin som freelanceskribent, journalist og romanforfatter.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.