Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Niels Plischewski

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - 2. udgave
    af Signe Holm-Larsen & Niels Plischewski
    288,95 kr.

    Om karaktergivning - hvorfor og hvordan er en uundværlig håndsrækning til alle lærere, censorer, skoleledere og andre, der er involveret i karaktergivning i folkeskolen og andre skoleformer. Med denne bog bliver du klogere på, hvordan du i praksis kan gøre din karaktergivning mere holdbar. I denne 2. udgave af bogen, som er dybtgående omarbejdet, belyses i 1. del en række generelle problemstillinger om karaktergivning, bl.a. formål med karaktergivning, elevens/den studerendes retsstilling, bedømmelsers troværdighed og bevisers retsgyldighed. Også karaktergivningens konsekvenser i forhold til motivation og disciplinering og den formative feedbacks store betydning for elevens og den studerendes fortsatte læring tages op. Endelig behandles også karaktergivningsrelevante spørgsmål som aktindsigt, tavshedspligt og videregivelse af bedømmelsesresultater. I bogens 2. del rettes fokus mod karaktergivning i folkeskolen, de frie grundskoler, efterskoler og ungdomsskoler mv. Her ses nærmere på bl.a. emner som kvalitetssikring af prøveopgaver og prøveoplæg, karaktergivning ved skriftlige prøver med kun én censor og sammenhæng mellem undervisningsmål, prøvekrav, vurderingskriterier og vejledende karakterbeskrivelser. Endelig udgør bogens 3. del et opslagsafsnit med forklaring og eksemplificering af en række evaluerings- og karaktergivningsbegreber. Bogens primære målgruppe er undervisere med bedømmerfunktioner i grundskolen og ungdomsuddannelserne, men den henvender sig også til skoleledere med det overordnede ansvar for skolens karaktergivning og til lærerstuderende, idet bogen med sit fokus på sammenhængen mellem mål og midler, krav og resultater kan være til god støtte for lærerstuderende i didaktik- og praktikundervisningen. Begge forfattere, Signe Holm-Larsen og Niels Plischewski har mangeårig erfaring med karaktergivning i hverdagen og ved prøver både i folkeskolen og på efterfølgende uddannelsestrin.

  • af Signe Holm-Larsen & Niels Plischewski
    272,95 kr.

    Prøvebekendtgørelsen med kommentarer er en håndsrækning til alle, der er involveret i gennemførelse af folkeskolens 9.- og 10.-klasseprøver. Denne håndbog kommenterer og præciserer alle paragraffer i den gældende bekendtgørelse, nr. 1132 af 25. august 2016, og belyser muligheder og grænser for skolernes gennemførelse af prøverne i praksis, så prøverne til enhver tid aflægges troværdigt. Kommentarerne bygger på ministeriets sagsafgørelser og vejledninger om prøvernes tilrettelæggelse og gennemførelse, og de redegør for, hvordan elevens retsstilling bedst tilgodeses inden for de gældende rammer.

  • - Den gode censor og eksaminator
    af Signe Holm-Larsen & Niels Plischewski
    261,95 kr.

    Bogen er en uundværlig håndsrækning til alle eksaminatorer, censorer, skoleledere og andre, der er involveret i gennemførelsen af folkeskolens afsluttende prøver. Bogen er en videreudvikling af ”Eksamenshåndbogen” og belyser indgående censors og eksaminators funktioner og deres samspil i den gode prøvesituation, både ved de skriftlige og de mundtlige prøver.Bogen er en opslagsbog:•1. del indeholder et alment afsnit om generelle eksamensforhold, bl.a. en beskrivelse af formål med og indhold af emner som validitet og reliabilitet, elevens retssikkerhedsmæssige stilling, eksaminators og censors opgaver og skolelederens medansvar for et godt prøveforløb.•2. del består af en alfabetisk ordnet opslagsdel med stikord, som definerer og forklarer en lang række prøverelevante begreber. •Hertil kommer diverse oversigter over uddybende litteratur, lovstof og web-adresser og et fyldigt stikordsregister, der øger bogens værdi som opslagsbog og letter læsningen.

  • - Ansvar og opgaver
    af Signe Holm-Larsen & Niels Plischewski
    229,99 kr.

    2. udgaven dækker alle ændringer forårsaget af folkeskolereformen 2014 og den reviderede prøvebekendtgørelse. Ydermere indeholder bogen et nyt kapitel om 'Forsøgs- og udviklingstendenser' i relation til folkeskolens prøver.Prøvehåndbog for skoleledere giver overblik over lovkrav og ledelsesmæssige handlemuligheder ved at indsætte ledelsens arbejde med prøverne i et årshjul, der oversigtligt koordinerer ledelsesopgaverne ved de ordinære prøver og semesterprøverne. Bogen giver også mange eksempler på, hvordan administrative opgaver kan delegeres, så skolelederens tid og kræfter frigøres til ledelse. Vilkår og bindinger ved prøverne, som ofte tages for givet, bliver her problematiseret, og skoleledelsens valg- og fortolkningsmuligheder tydeliggøres.Bogens enkelte afsnit tager udgangspunkt i skoleledelsens relationer til eleverne og deres forældre som brugere, til eksaminatorer og censorer som samarbejdsparter i bedømmelsesprocessen til Undervisningsministeriet og kommunalbestyrelsen. Undervejs sættes der fokus på opgaver, der kan give anledning til særlig overvejelse i skolens hverdag.Til bogen er udarbejdet en række digitale værktøjer, oversigter og skemaer, som kan tilpasses til de lokale forhold. De findes på www.dafolo.dk/prøvehåndbogen. Bogen henvender sig til alle med ledelsesfunktioner i både folkeskolen og andre skoleformer, som afholder folkeskolens prøver.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.