Bøger af Nina Christensen

Billedbøger, skolebøger og voksenbøger. Børn læste flere og mere forskellige slags bøger i oplysningstidens og guldalderens Danmark, end man hidtil har troet. De kastede sig over historier beregnet til hele familien, og religiøse bøger blev ikke kun brugt i skolestuen, men også til leg. Børn fik oplevelser gennem billedark og teaterplakater i en tid, hvor bogen for alvor blev en forbrugsvare. I På sporet af børn og bøger fortæller forfatterne om de medier, børnene selv fik mellem hænderne. De er fulgt i fodsporene på både piger og drenge fra 1700- og 1800-tallet. Mange var alt andet end passive forbrugere og fandt eller skabte læsestof selv — uanset om de voksede op på landet, i provinsbyers håndværkerhjem, i lærerboliger, på præstegårde eller i hovedstadens palæer. Samtidig har forfatterne eftersporet over 3.000 bøger og undersøgt, hvordan de blev læst og slidt. På sporet af børn og bøger fortæller om børnenes læseoplevelser, om forfattere, oversættere og bogtrykkere og om bøgernes størrelse, indbindinger og illustrationer. For første gang på dansk rettes blikket mod børn og voksnes fælles læsekultur og mod samspillet mellem bøger og andre medier. Og forfatterne rokker ved forestillingen om en særlig dansk børnelitteratur. Tekster og billeder bevægede sig på tværs af grænser og sprog, og oversatte bøger var en stor del af børns læsestof.

Nedslag i Børnelitteraturen 3 er den tredie artikelsamling udgivet i Center for Børnelitteraturs skriftserie.  Bogen indeholder følgende artikler: Tom Jørgensen: Børnelitteraturen i skolebiblioteket - Et kulturdidaktisk perspektiv Henriette Romme Thomsen: Er det for børn? - En undersøgelse af børns holdning til og vurdering af Louis Jensens 'Hundrede historier' Emer O'Sullivan: Komparative studier i børnelitteratur Karín Lesnik-Oberstein: Definitioner på børnelitteratur og barndom Lars Bøgeholt Pedersen: Home sweet home - Harry Potter-bøgernes succes set i et kulturanalytisk perspektiv Anette Øster Steffensen: Sunde og gode bøger for ungdommen - Mathilde Groos' fortællinger 1885-1901 Nina Christensen: Indgangsvinkler til analyse af billedbøger.  Formålet med udgivelsen af årbogen Nedslag i børnelitteraturforskningen er at præsentere en større, fagligt funderet og interesseret offentlighed for den nyeste nationale og internationale børnelitteraturforskning. Det er således hensigten at vise udviklingen og bredden i den danske børnelitteraturforskning, men også gennem oversættelser at introducere markante udenlandske forskere.

Nordic children’s books and media have changed greatly over the past 250 years. Form and content, materiality, concepts of childhood, and media technologies have all developed over time. The access to such media has varied too, depending on social differences and the establishment of schools, libraries, and the new institutions of the Nordic welfare states. Nina Christensen and Charlotte Appel explore the reading cultures of Danish children from around 1750 until today. They consider specific children’s experiences, influential adults, and examples of Nordic children’s literature and translations in their historical contexts.

This book introduces Nordic children's literature and some of the children portrayed in these stories: from the little matchbox girl and the small boy revealing the nakedness of the emperor in Hans Christian Andersen's fairytales to independent boys and girls in more recent children's books.

Børn kan ligesom voksne udvikle og danne sig selv gennem tekster. Den tanke opstår omkring 1750, og dermed styrkes muligheden for at udgive børnelitteratur. Den bagvedliggende idé er, at også børn kan være selvstændige, videbegærlige og måske endda oplyste individer, der er modtagelige for æstetiske udtryk. Videbegær beskriver, hvordan forestillingen om litteratur for børn kommer til udtryk i midten af 1700-tallet og i dag. I de valgte eksempler tolkes refleksion og nydelse som to sider af samme sag, og det peger på et opgør med den gængse romantiske skelnen mellem læsning for at opnå viden og læsning af hjertets lyst.

Danskfaget er i den nye pædagoguddannelse et omfattende fagområde, der beskæftiger sig med samspil mellem sprog, kultur, kommunikation og identitetsdannelse i et videnssamfund. Der stilles stadig større krav til børnene om ikke blot at kunne tilegne sig samfundsmæssig viden og kultur, men også at kunne udtrykke sig og dermed være med til at forme kulturen. Sproglige kompetencer er et væsentligt omdrejningspunkt i barnets udvikling og læring, og dermed også en afgørende faktor i differentiering og marginalisering