Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Ole Grünbaum

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Fortællingen om digteren Rumi og vismanden Shams
    af Ole Grünbaum
    288,95 kr.

    Mens Frans af Assisi vandrer rundt i Italien i 1200-tallet, går også en anden mand fra sted til sted. Han hedder Shams og er født i Tabriz i Persien. Shams rejser rundt i Mellemøsten i årtier og opsøger tidens store lærde og mestre, som han alle diskuterer med. Men han savner en ven, han virkelig kan dele sine indsigter og sin visdom med. Efter mange års søgen finder han ham i skikkelse af Rumi, en from retslærd og prædikant. Rumi bliver totalt forvandlet gennem deres samvær og bliver en af verdenshistoriens mest produktive digtere, en dansende glædens digter. Gennem de seneste årtier har Rumis persiske digte i engelske oversættelser taget USA med storm og vundet udbredelse på de sociale medier, også uden for USA. Ole Grünbaum fortæller historien om den omvandrende vismand og digteren baseret på deres egne samtidige nedskrevne ord: Rumis digte og Shams’ beretning om sit liv, og hvad der skete, da han og Rumi talte sammen gennem tusind og en nat. Det er en fortælling om sufiernes islam, som er anderledes end den islam, vi mest hører om i medierne for tiden. Ikke bare er den fuld af sang, dans og musik, den handler om at finde en ubeskrivelig glæde ved at kende sit dybeste selv. Og det er en fortælling fra en tid, hvor Vesteuropa var bagefter, og det var Mellemøsten, der var det mest moderne sted i verden – med videnskab og religionsfrihed, endda udstrakt seksuel frihed og en pluralistisk kultur, hvor forskellige ideer og religioner levede fredeligt og frugtbart side om side. Ole Grünbaum (f. 1945) debuterede som forfatter i 1967 med bogen Provokér – lærestykker om den almindelige uorden. Herefter fulgte yderligere fire bøger, inden han som 27-årig trak sig tilbage fra samfundslivet i en ashram, hvor han boede i 10 år. Siden blev han journalist og redaktør af Politiken-tillægget Computer. I 2002 modtog han for bogen Teknofetichismen – og drømmen om det gnidningsløse samfund Dansk Forfatterforenings pris for årets bedste fagbog. Erindringsbogen Bar røv i 60’erne udkom i 2006 og i 2008 Den dag min fremtid forsvandt.

  • af Ole Grünbaum
    74,95 - 165,95 kr.

    BRYD IGENNEM er et manifest om det Danmark, vi ikke kender, fordi vi ikke har skabt det endnu. I 1989 faldt Berlinmuren. Men nu står der en ny mur foran os, som spærrer for vores udsyn, så vi ikke kan forestille os en anderledes fremtid end det system vi lever under. Der hærger en mig-mig-mig epidemi over hele verden i form af en enorm grådighed og en stigende ufordragelighed, hvor de rige stjæler fra de fattige, og de magtfulde tryner de magtesløse. Og hvor den usynlige mur, som forhindrer os i at løse problemerne, synes ubrydelig.Men vi kan bryde igennem, siger den gamle provo og 60’er-oprører Ole Grünbaum. Vi kan skabe et samfund, som er godt for alle – og ikke blot de få. Han sender i 50-året for 68 et brev til sine børn og børnebørn om verdens tilstand, og om hvad vi er nødt til at gøre noget ved, hvis vi skal bevæge os ud af klimakrisen og den voksende ulighed, der truer selve demokratiets eksistens.

  • af Ole Grünbaum
    64,94 kr.

    Al forandring begynder hos én selv. Det er også Ole Grünbaums udgangspunkt i bogen "Emigrér: Lærestykker om det tiltagende kaos", som er en opfølgning på den forudgående "Provokér: Lærestykker om den almindelige uorden". Men hvor "Provokér" i høj grad var en kritik af den borgerlige forældregeneration, er "Emigrer" en bog, der rummer konkrete løsningsforslag på nogle af de ting, der er galt med samfundet.Ole Grünbaum (f. 1945) er en dansk forfatter, samfundsdebattør, foredragsholder og var desuden særdeles aktiv under 1960‘ernes ungdomsoprør. I 1967 udgav han bogen "Provokér: Lærestykker om den almindelige uorden", der blev anmeldt i Politiken og var startskuddet til Grünbaums litterære karriere. Grünbaum har af tre omgange modtaget engangsydelser fra Statens Kunstfond (1968, 1970 og 1971), og i 2002 modtog han Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris.

  • af Ole Grünbaum
    64,94 kr.

    Ole Grünbaum var en af de ledende skikkelser i 1960‘ernes ungdomsoprør, og i 1967 udgav han bogen "Provokér: Lærestykker om den almindelige uorden" som et opgør med den bestående samfundsorden. Han tager udgangspunkt i den borgerlige forældregenerations kritikpunkter og vender dem mod dem selv med spørgsmål som "Hvem er produktiv?", "Hvem er ansvarlig?" og "Hvem er idealist?" og slutter af med at opfordre ungdommen til at stå sammen om at skabe et bedre samfund.Ole Grünbaum (f. 1945) er en dansk forfatter, samfundsdebattør, foredragsholder og var desuden særdeles aktiv under 1960‘ernes ungdomsoprør. I 1967 udgav han bogen "Provokér: Lærestykker om den almindelige uorden", der blev anmeldt i Politiken og var startskuddet til Grünbaums litterære karriere. Grünbaum har af tre omgange modtaget engangsydelser fra Statens Kunstfond (1968, 1970 og 1971), og i 2002 modtog han Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris.

  • af Ole Grünbaum
    75,95 kr.

    "Mord i kirken" er baseret på den sande historie om afskedigelsessagen i 1964 mod præsten Harald Søbye. Det er historien om en præst, hvis prædikener er en torn i øjet på det lille samfunds fine borgere og officerer. Til trods for advarsler fra flere kanter bliver præsten ved med at provokere borgerne i den lille by – indtil de til sidst får nok og beslutter sig for at lukke munden på ham; koste hvad det vil.Ole Grünbaum (f. 1945) er en dansk forfatter, samfundsdebattør, foredragsholder og var desuden særdeles aktiv under 1960‘ernes ungdomsoprør. I 1967 udgav han bogen "Provokér: Lærestykker om den almindelige uorden", der blev anmeldt i Politiken og var startskuddet til Grünbaums litterære karriere. Grünbaum har af tre omgange modtaget engangsydelser fra Statens Kunstfond (1968, 1970 og 1971), og i 2002 modtog han Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.