Bøger af Orhan Dogru

Bogen indeholder den hidtil mest detaljerede genfortælling af Newroz-myten fra oldtidens Mesopotamien, der går længere tilbage end til fortællingen om den tyranniske Kong Dahhak ved også at berette om kongerne Djemshid og Mardas. Dengang var Mesopotamien hjemsted for en mosaik af folkeslag som kurdere, arabere og persere i en verden behersket af overnaturlige kræfter.Da det mørke, der hænger over landet som en tusindsårsnat, er allerdybest, træder sagnhelten Smeden Kawa ind på scenen og gør oprør mod Kong Dahhaks under-trykkelse af sit folk. Smeden Kawas rolle som lysbringer i den mørke tid danner grundlag for Newroz-myten, der ikke kun betegner det kurdiske nytår, men også står som symbol på modstand mod undertrykkelse og stræben efter frihed.Sidst i bogen bringes der en analyse af tre ældre klassiske fortælleres omtale af Newroz-myten i deres værker. I den forbindelse foretages der en kritisk analyse af Firdausis ensidige behandling af Newroz-myten. Derefter gengives der for første gang på dansk et udvalgt kapitel af "Serefname", den første kurdiske historiebog af ?erefxane Bedlisi, hvori Newroz-myten er omtalt, samt et eksempel på, hvorledes Ehmede Xani har inddraget myten om Newroz i sin kurdiske klassiker "Mem û Zîn".

For første gang er skatte fra kurdisk, tyrkisk og dansk folkelig fortællekunst blevet samlet i en letlæselig, rigt illustreret bog, der indeholder sagn om, hvordan de kurdiske, tyrkiske og danske folk blev til.Kurdernes tilblivelseshistorie har rod i den kurdiske nytårsfest "Newroz", hvor man mindes Smeden Kawas oprør mod den onde tyran Kong Dahhak, i hvis skuldre der er fremvokset slanger, som kun kan holdes nede ved at ofre unge mænds liv.Tyrkernes oprindelse siges at gå tilbage til en guddommelig ulvinde, som redder en tyrkisk dreng fra fjendens lemlæstelser. Senere parrer ulven og drengen sig for at videreføre tyrkernes slægt. Tilsvarende reddes tyrkerne ud af ødemarken Ergenekon ved ulvindens guddommelige kraft.I Danmark har man ikke et så dramatisk sagn om folkets oprindelse, idet heltesagnet om Kong Dan, som gav navn til landet Danmark, fortæller om, hvordan Danmark skabes på fredelig vis, ved at Kong Dan samler sjællændere, jyder og fynboer til et samlet rige.

I romanen "En nydanskers kontrabog" møder vi indvandreren Yusuf, der på sit dødsleje på Bispebjerg Hospital gør status over de sidste 50 år af sit liv. Fra oprindelig blot at have set sig selv som en gæstearbejder fra Anatolien er han trods fordomme og udfordringer på godt og ondt både fra “gammeldanskernes” og “de fremmedes” side kommet til at føle sig som nydansker.Efter at Yusuf har ladet sin såkaldte kontrabog gå i arv til sit barnebarn Selma, tager historien en ny drejning. Kontrabogen beretter om familiens rødder i Anatolien tilbage i en tid, hvor der i ruinerne af det multikulturelle Osmannerrige, dengang “Europas syge mand”, udspiller sig en spændende skæbnefortælling omkring mødet mellem personer fra tyrkiske, pontinsk-græske og kurdiske miljøer. Da trådene endelig flettes sammen i en isoleret kurdisk landsby dybt inde i Anatolien, opstår der et kultursammenstød med uventede følger ...

Den dansk-kurdisk/tyrkiske forfatter Orhan Dogru, der har skrevet en række kulturhistoriske værker og oversat en del tyrkiske og kurdiske klassikere, tager nu i sin debutroman læseren med på en rejse både i tid og rum. I romanen En nydanskers kontrabog møder vi indvandreren Yusuf, der på sit dødsleje på Bispebjerg Hospital gør status over de sidste 50 år af sit liv. Fra oprindelig blot at have set sig selv som en gæstearbejder fra Anatolien er han trods fordomme og udfordringer på godt og ondt både fra “gammeldanskernes” og “de fremmedes” side kommet til at føle sig som nydansker. Efter at Yusuf har ladet sin såkaldte kontrabog gå i arv til sit barnebarn Selma, tager historien en ny drejning. Kontrabogen beretter om familiens rødder i Anatolien tilbage i en tid, hvor der i ruinerne af det multikulturelle Osmannerrige, dengang “Europas syge mand”, udspiller sig en spændende skæbnefortælling omkring mødet mellem personer fra tyrkiske, pontinsk-græske og kurdiske miljøer. Da trådene endelig flettes sammen i en isoleret kurdisk landsby dybt inde i Anatolien, opstår der et kultursammenstød med uventede følger ...

For første gang er skatte fra kurdisk, tyrkisk og dansk folkelig fortællekunst blevet samlet i en letlæselig, rigt illustreret bog, der indeholder sagn om, hvordan de kurdiske, tyrkiske og danske folk blev til. Kurdernes tilblivelseshistorie har rod i den kurdiske nytårsfest ”Newroz”, hvor man mindes Smeden Kawas oprør mod den onde tyran Kong Dahhak, i hvis skuldre der er fremvokset slanger, som kun kan holdes nede ved at ofre unge mænds liv. Tyrkernes oprindelse siges at gå tilbage til en guddommelig ulvinde, som redder en tyrkisk dreng fra fjendens lemlæstelser. Senere parrer ulven og drengen sig for at videreføre tyrkernes slægt. Tilsvarende reddes tyrkerne ud af ødemarken Ergenekon ved ulvindens guddommelige kraft. I Danmark har man ikke et så dramatisk sagn om folkets oprindelse, idet heltesagnet om Kong Dan, som gav navn til landet Danmark, fortæller om, hvordan Danmark skabes på fredelig vis, ved at Kong Dan samler sjællændere, jyder og fynboer til et samlet rige.

Bogen indeholder den hidtil mest detaljerede genfortælling af Newroz-myten fra oldtidens Mesopotamien, der går længere tilbage end til fortællingen om den tyranniske Kong Dahhak ved også at berette om kongerne Djemshid og Mardas. Dengang var Mesopotamien hjemsted for en mosaik af folkeslag som kurdere, arabere og persere i en verden behersket af overnaturlige kræfter. Da det mørke, der hænger over landet som en tusindsårsnat, er allerdybest, træder sagnhelten Smeden Kawa ind på scenen og gør oprør mod Kong Dahhaks undertrykkelse af sit folk. Smeden Kawas rolle som lysbringer i den mørke tid danner grundlag for Newroz-myten, der ikke kun betegner det kurdiske nytår, men også står som symbol på modstand mod undertrykkelse og stræben efter frihed. Sidst i bogen bringes der en analyse af tre ældre klassiske fortælleres omtale af Newroz-myten i deres værker. I den forbindelse foretages der en kritisk analyse af Firdausis ensidige behandling af Newroz-myten. Derefter gengives der for første gang på dansk et udvalgt kapitel af ”Serefname”, den første kurdiske historiebog af Şerefxane Bedlisi, hvori Newroz-myten er omtalt, samt et eksempel på, hvorledes Ehmede Xani har inddraget myten om Newroz i sin kurdiske klassiker ”Mem û Zîn”.