Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Per Fabæch Knudsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - - et komplekst kommunikationsproblem
    af Per Fabæch Knudsen
    248,95 kr.

    "STAMMEN - et komplekst kommunikationsproblem" handler om, hvorfor og hvordan det forholdsvist lille og ubetydelige taleproblem, som stammen i sin begyndelse oftest er, kan udvikle sig til et alvorligt kommunikationsproblem for den enkelte, der stammer. Gennem personlige erfaringer og beretninger fra voksne stammere undersøges stammens forskellige konsekvenser og den betydning, stammen kan få personlighedsmæssigt og socialt - og i forhold til skole, uddannelse og job. Stammernes erfaringer suppleres med fagkundskabens teorier og forskningsbaseret viden.Bogen henvender sig til alle med interesse for stammen. Fagfolk og studerende kan se bogen som et supplement til den faglitteratur, der allerede findes om stammen. Voksne stammere kan måske spejle sig i beretningerne i bogen, og på den måde finde forklaring på spørgsmål, de har gået og rumsteret med. Forældre til børn, der stammer, kan få en viden om, hvad stammen kan komme til at betyde, hvis stammen får lov til at udvikle sig til et stammeproblem – og måske finde inspiration til, hvordan de kan være med til at mindske problemet.

  • af Per Fabæch Knudsen & Hermann Christmann
    37,95 - 47,95 kr.

    Pjecen er skrevet for forældre til små børn, der stammer, og for forældre, der er i tvivl om, hvorvidt deres barn stammer. Pjecen henvender sig også til pædagoger, dagplejere og andre, der i deres hverdag er i kontakt med små børn.Formålet med pjecen er at give forældre og andre en forståelse af, hvad stammen er, hvordan stammen kan udvikle sig, og hvordan man bedst muligt kan håndtere stammen hos det lille barn. Stammen kan udvikle sig til et alvorligt handicap, hvis der ikke tidligt bliver grebet ind med behandling. Både logopæder, forældre og daginstitutionspersonale er vigtige i behandlingen.Pjecen indeholder beskrivelse af forskelle på stammen og normal ikke-flydende tale hos børn, viden om stammen, hvordan stammen kan udvikle sig og teorier om stammens opståen. Foruden råd til forældre er der en række henvisninger til kilder, hvor det er muligt at søge mere information.Denne pjece er en revideret udgave af pjecen fra 1990. Forfatterne har i den reviderede udgave gjort brug af den nyeste viden om arbejdet med børn, der stammer.2. udgave 2011

  • - En grundbog
    af Per Fabæch Knudsen, Hans Månsson & Hilda Sønsterud
    368,95 kr.

    "Stammen og løbsk tale" er en forskningsbaseret grundbog, som giver faglig indsigt i stammen og løbsk tale – samt i de forskellige muligheder for behandlingsindsatser. Bogen samler den viden, der findes på området og formidler den til brug på uddannelserne og i praksis. Bogens kapitler gennemgår blandt andet emner som: Stammen og løbsk tale i et historisk og et teoretisk perspektivStammens symptomer, epidemiologi og konsekvenserUndersøgelser og indsatser for børn, unge og voksne, som stammerUdfordringer ved og diagnosticering af løbsk taleKonsekvenser for og behandling af børn, unge og voksne med løbsk tale."Stammen og løbsk tale" har endvidere fokus på det tværprofessionelle samarbejde og lægger op til et mere helhedsorienteret blik og et øget fokus på samspillet mellem fagperson og borger.Bogen dækker i bredde og dybde logopædistuderendes og logopæders behov for viden på området.

  • af Per Fabæch Knudsen
    64,94 kr.

    Hvordan kan det være, at et lille ubetydeligt taleproblem, som stammen til at begynde med er, kommer til at styre mange voksne stammeres liv? Det spørgsmål forsøger forfatter og stammeekspert Per Fabæch at finde svar på ved at undersøge, hvad stammen er, hvorfor stammen opstår og udvikler sig, og ved at beskrive de konsekvenser, stammen kan have for personer, der stammer.”Stammen. Et komplekst kommunikationsproblem” indeholder en lang række beretninger fra voksne stammere, der deler ud af personlige erfaringer om problemerne og konsekvenserne ved at stamme. Tit kan stammen gribe ind i både ens arbejdsliv og sociale liv på en måde, de færreste kan forestille sig.De forskellige vidnesbyrd suppleres af stærk faglig viden om stammen, som forfatteren blandt andet har tilegnet sig gennem sit arbejde som leder af Dansk Videnscenter for Stammen. Bogen er et godt redskab for fagfolk som supplement til videnskabelige værker om stammen, og den giver samtidig voksne stammere noget at spejle deres egne erfaringer i. Endeligt er bogen en håndsrækning til forældre til børn, der stammer, som forsøger at mindske problemet.”Stammen. Et komplekst kommunikationsproblem” udkom første gang i 2019.Per Fabæch Knudsen er en dansk psykolog og stammekonsulent. Han var i en lang årrække leder af Dansk Videnscenter for Stammen og har hele livet arbejdet med forskning i stammen og med at hjælpe folk, der stammer. Per Fabæch Knudsen står blandt andet bag bogen ”Stammen. Et komplekst kommunikationsproblem” og pjecen "Når det lille barn stammer".

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.