Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Per Larsen Andersen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Per Larsen Andersen
    148,95 - 218,95 kr.

    Tag med down under på et tilbageblik på sommer og juletid i 1984. Vi møder drengen Ben, en forsigtig og følsom dreng, og hans bedste ven, den kække aboriginer Mathilda. På kanten til teenagere får de brug for deres fælles kræfter, da et mystisk budskab fra en langbølgeradio antyder, at nogen er i fare. En storfarmer og premierministeren driver et fordækt spil, men ser ikke sig selv som kriminelle. Vanebanditterne Tonni og Bimbimie stjæler og kidnapper, men vedkender sig, at de er forbrydere. Klimaforandringerne er iværksat i 1984. Ude i Bagvedland møder børnene et unikt væsen og hører om skrøbeligheden ved øget folketal. Forbruget øges! Naturen mindskes! Dyr fortrænges, men i denne bog har de forsvarere foruden lidt taletid. Børn og voksne kan læse om farverige personer, australske særpræg som naturen, dyrelivet, aboriginernes levevis og om farmerliv. Humoristiske, såvel som alvorsfulde fortællinger. Mest digtede, men også afsnit fra minder og dagbog. Uddrag af bogen ”Altså, Ben! ”Mens vi gik mod flyveren, fortalte Maria mig, at en australsk avis allerede i 1912 skrev at kulforbrug påvirker klimaet. Derfor bliver det ikke noget problem at stoppe kulproduktion. Alle har længe vidst, at kul minder om bomber. Farlige, hvis de bliver brugt. Samme år skrev en anden avis, om at den menneskeskabte rydning af skov, medførte underskud af den vegetation, som kunne optage den kulstofholdige luftart. Der bliver det svære, Ben. Nationer skal forstå, at for mange mennesker på planeten, er som for mange får i folden, der gufler i sig. Bliver det knapt med græs, så har vi balladen. Vi må gøre vores del for at redde klimaet. Ja, verden venter, men den kan vente sig!” Om forfatteren Per Larsen Andersen er agrarøkonom, skovarbejder og ejer af ”Krasmusnollikeskoven” i Sverige. Australiensophold, på opfordring fra kæresten. Ikke et typisk forslag fra ”forelskede” kvinder, men gift blev de. Det gik problemfrit at arbejde på turistvisum. Måske skyldtes det, at dem, der så ham arbejde, ikke var i tvivl om, at han var på ferie?

  • af Per Larsen Andersen
    88,95 kr.

    Samtidssatirisk og samfundskritisk provinskik! Kammerherrens fødselsdagsfest 2012. Næsgårdkammeraterne er i vendekredsen, men ellers er der mange, som er inde og vende i kredsen, f.eks. cougaren fra regionen, der skal ordne paragrafferne med hensyn til dyrkbare enge, udover at hun ordner nevøen! Leif Sneppe skal skilles, og gårdopkøb til stigende priser har sendt ham i tovene, og kammerherren står klar til at kappe tovene over, så de ikke skal holde fallenten oppe.Kapitalismen sejrer, når Pastoren køber konfirmandernes sjæle med gaver, og Skelet-Palle mener, det er givtigt at kende gråzoneviden, men bliver årsag til, at en efterforskning udspiller sig i Slemslev og omegn. Kriminalassistenten får sig en uforglemmeligt undercoveroplevelse i Underkantsdanmark på Slemslev Kro, hvor Filosof-Mulle, Perletand, bedstemor Ejner og de andre har deres tilgang til og syn på livets skrøbelige gang. Desuden kan døden være ultima ratio!Uddrag af bogen”Ja, som du plejer at benytte dig af, Leif. Min kæreste, din chef, anbefaler mig at kontakte advokat Niels Vridløse Olesen.” Leif Sneppe væmmedes. Behøvede hun at minde ham om, at hun var kæreste med direktøren? Det var forbandet svært på fabrikken. Så forbistret akavet, at han skulle gå op og ned ad direktøren hver dag vel vidende, at Ruth gned sig op og ned ad ham hver nat!”Jamen, Ruth, hvis vi bruger Adelskurv, så kan vi bare skrive, at han har lavet arbejde for landbruget og dermed trække det fra i skat.””Det vil han da vel ikke gå med til?””Adelskurv? Gå med til? Ha, ja, jeg havde nær sagt, hvad vil han ikke gå med til?”Om forfatterenPer Larsen Andersen (1959), agrarøkonom fra Næsgård Agerbrugsskole. Når han ikke er vagt, forvalter han Krasmusnollikeskoven i Sverige.

  • af Per Larsen Andersen
    116,95 kr.

    Det vil nok være at tage munden for fuld at kalde byen Slemslev for verdens navle. Måske en leverplet? Vi støder på mange spændende personer i Slemslev. Pastoren giver os indblik i sine filosofiske tanker om kristendommen. Bakkelas, Lille Verner, Perletand og bedstemor Ejner leder landet fra kroen. Godt deres cirkulære ikke kommer i cirkulation. Farfar som trykker plejehjemslederens hånd så hårdt goddag, at hun tror, hun må sige farvel til den. Drengene Klaus og Kaj, som ved, at handling skaber oplevelser.Vi lærer dem og mange andre af Slemslevs indbyggere at kende. I hvert kapitel, der i sig selv er en afsluttet fortælling, træder en ny, farverig skikkelse læseren i møde. Det er bekendtskaber, man sent glemmer.Uddrag af bogen:Den glubske appetit og den stærke tørst efter god vin havde sat sine spor på pastoren. Når Thyesen skulle gennem den lille åbning i kirken, havde han altid kalk på ærmerne.Den gamle proprietær Mikkelsen, der nød at drille Thyesen, sagde til Thyesen, at han havde hørt om kamelen og nåleøjet, men det var først, da han så miraklet, at pastoren klemte sig gennem den lille åbning til prædikestolen, at han for alvor blev troende. Pastoren brød sig ikke om at høre proprietær Mikkelsens respektløse åbenbaringer, men forsøgte at beherske sig. Pastoren, der jo om nogen burde havde lært, at man skal tilgive sin næste, tænkte for sig selv, at han ville springe over Mikkelsen og tilgive den næste.Om forfatteren:Per Larsen Andersen (f. 1959) arbejdede som ung i Australien på turistvisum. Bare rolig. De, som så forfatteren arbejde, var ikke i tvivl om, at han var på ferie. Modsætninger mødes - forfatterens kone er sød. Til daglig arbejder han i "Krasmusnollikeskoven" - en skov der er så sjov og dejlig, at han var nødt til at skrive en børnebog af samme navn om den.

  • af Per Larsen Andersen
    97,95 kr.

    Selv om man er den eneste krasmusnollike i skoven, behøver man ikke føle sig ensom.Takket være sine venner trives han i skoven. Han skal naturligvis tage sig i agt for rovdyr, og ikke mindst for mennesker, som for alt i skoven ikke må se ham. Krasmusnolliken sætter pris på at tale med skovens beboere om hændelser i skoven, men også om mennesker. Uglefar sidder tit tæt ved menneskenes bolig og lytter. Det, han overhører, er ofte samtaleemne i skoven. Det går godt i skoven, men skovdyr kan sagtens selv lægge sten på stien! Efter et spil Signaltruttrumf opstår der både problemer og uvenskab, og når man råber i skoven, får man svar! Især grævlingen og haren skændes. En uventet ankomst gør, at de slutter fred. Altså næsten, men krasmusnolliken får meget travlt og: Ingen kender dagen, før dyrene er gået til ro!Uddrag af bogen:"Fordømt!" råbte Storbjørn og slog en pote i jorden, så sten fløj gennem luften, og en af dem faldt oven på skovsnogen. Den ømmede sig gevaldigt og masede på for at komme fri af stenen. "De mennesker, de mennesker, altid er der vrøvl og ballade med dem!" råbte bjørnen arrigt og fortsatte: "Som om der ikke var jægere nok nu. Det er vigtigt, at vi dyr holder sammen; sammen står vi stærkest, her skal ses bort fra egoisme-og-væren-sig-selv-nærmest-snak. Der bliver skudt rigeligt i skoven. Der falder et dyr her, og der falder et dyr der, men det har vi lært at leve med. Det må være nok! Vi må forhindre, at den værste ulykke af dem alle sker.""Hvad mener du med den værste ulykke?" spurgte jeg."Det er selvfølgelig, hvis jeg falder for jægerens våben," svarede bjørnen. "Jeg er trods alt fordyr for Rådet."Om forfatteren:Per Larsen Andersen. Født 1959. Uddannet agrarøkonom. Nær landbrugsskolen traf han en sød pige, som siden hen skulle vise sig at blive hans kone. Sammen har de to nu voksne sønner samt en barnlig hund ­- Basse! Per arbejder som vikar ved land- og skovbrug, samt på den skov-ejendom som familien har i Sverige.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.