Bøger af Per Stig Møller

I løbet af sommeren 1945 blev der kæmpet om danskernes sjæle. Mellem Frihedsrådet og de politiske partier var det aftalt, at der inden udgangen af oktober samme år skulle afholdes folketingsvalg. Efter befrielsen i maj fulgte derfor en lang valgkamp, hvor de gamle partier skulle have vælgerne tilbage. Socialdemokratiet frygtede kommunisterne, der stod stærkt takket være deres indsats i modstandskampen efter 1941. De borgerlige frygtede Dansk Samling, der kunne appellere til borgerlige vælgere, som sympatiserede med den aktive modstand. Samtidig begyndte retsopgøret mod alle, der havde samarbejdet med nazisterne. De små fisk blev hurtigt fanget; de store tog det længere tid at få i nettet. Allerede i løbet af sommeren 1945 satte kritikken af modstandsbevægelsen og dens motiver ind. Det begyndte i slutningen af juni i Folketinget. I august kaldte Hartvig Frisch stikkerlikvideringerne for mord. Hal Koch, Svend Erichsen og Otto Gelsted angreb Kaj Munk for at have været nazist og for at have accepteret besættelsen i 1940. I aviserne lød der nu kritik af fiskerne, som sejlede jøderne over Øresund, og af nogle af Frihedsrådets medlemmer samt andre ledende figurer for ikke at have haft rent mel i posen. De politiske partier fremstillede sig i maj som en del af modstanden, men i eftersommeren begyndte de i partiaviserne og dagspressen at kritisere elementer i modstandsbevægelsen. Da valget oprandt den 30. oktober, blev kun Frode Jakobsen af de opstillede fra Frihedsrådet og modstandsbevægelsens ledelse valgt ind. Det var blevet hverdag i Danmark igen. For første gang granskes denne sorte sommer nu historisk i bogform. Gennem et omfattende arkivmateriale afdækker Per Stig Møller forløbet fra maj til oktober måned for måned. Hvordan lod det sig gøre, at krigens helte – modstandsbevægelsen – blev mistænkeliggjort og kørt ud på et politisk sidespor? Det skelsættende resultat lagde grunden for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for velfærdstatens opbyggelse. Om forfatteren:Per Stig Møller, født 1942, er litterat, dr.phil., mangeårigt konservativt folketingsmedlem, kirke- og kulturminister samt udenrigsminister. Han har skrevet flere anmelderroste bøger om Kaj Munk og senest debatbogen De fire isbjerge. Verdens største udfordringer.

Per Stig Møller var udenrigsminister fra 2001 og til 2010 i en af de mest begivenhedsrige og intense perioder i dansk udenrigspolitisk historie siden Anden Verdenskrig. I Udenrigsminister fortæller han for første gang den samlede dramatiske historie om de to krige i Afghanistan og Irak, om tovtrækkeriet i forbindelse med udvidelsen af det europæiske fællesskab, om arbejdet i FN’s Sikkerhedsråd, om den utrættelige kamp for fred i Mellemøsten, og om den største diplomatiske krise i efterkrigstiden i sagen om Muhammed-tegningerne. Per Stig Møller fortæller ikke blot om periodens udenrigspolitiske beslutninger og resultater, han løfter også sløret for, hvad der blev drøftet og sagt mellem statsledere og udenrigsministre bag om de historiske begivenheder. Hermed får læseren et indblik i, hvordan dansk diplomati arbejdede i det tiår, og med hvilken begrundelse regeringens udenrigspolitik blev ført. Men Per Stig Møller bestræber sig først og fremmest på at give et nøgternt og kvalificeret indblik i politik, som den drives i vores tid.

Verden har altid stået foran store udfordringer, men i disse år synes panderynkerne hos magthavere og meningsdannere i Vesten at være dybere end tidligere. Kan vores nationer og institutioner klare presset fra den voldsomme migration, de stigende klimaudfordringer, religionskonflikter og en ustyrlig global økonomi? Per Stig Møller giver i De fire isbjerge – en fortælling om verdens tilstand sin analyse af disse fire, ifølge den tidligere udenrigsminister, mest presserende dagsordener. Ved hjælp af økonomiske nøgletal, kulturanalyser og historiske sammenligninger giver forfatteren et rids af de fire store isbjerge, magthavere og befolkningerne i Vesten skal navigere rundt om de kommende år. Læseren efterlades med håbet om, at så længe vi tør se udfordringerne i øjnene, skal det nok blive lysere tider. ”Valget er læserens,” slutter Per Stig Møller.

Tidl. minister og folketingsmedlem for de konservative Per Stig Møller fortæller i Dage og kampe om sit private og politiske liv. Om hvordan det var at vokse op på Frederiksberg, som søn af to markante politiske forældre, og om slægtens betydning for familiedynastiet Møller. Men bogen er også beretning om de mørke sider af livet. Dage og kampe fortæller om de dramatiske år i Det Konservative Folkeparti, om politiske sejre og nederlag, og ikke mindst om de mange kulturkampe forfatteren har deltaget i, med markante kulturpersonligheder som bl.a. Klaus Rifbjerg, Villy Sørensen og Henrik Stangerup.

Selvfølgelig måtte Winston Churchill blive premierminister i maj 1940 og fortsætte kampen mod Nazi-Tyskland, men det var nu langt fra nogen selvfølge. Selvfølgelig måtte de Gaulle i juni 1940 gå i eksil og aktivere modstanden mod den tyske besættelsesmagt, men han var nu temmelig alene om det. Store for eftertiden afgørende beslutninger, som forekommer os selvfølgelige, var det langt fra i samtiden. Det krævede vilje, mod og viden at sætte dem igennem.I Afgørende øjeblikke beskriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, hvordan sådanne øjeblikke blev skabt, og hvad de førte til. Foruden beskrivelser af de beslutninger, som Churchill og de Gaulle traf, beretter Per Stig Møller om Nixons kontroversielle vej til åbningen mod Kina, som få havde set komme, om Helmut Kohls snarrådige udnyttelse af opbruddet i Østeuropa til at få genforenet Tyskland, hvilket hverken var en selvfølge for udlandet eller for vesttyskerne, og om Nelson Mandela, der fik knækket apartheid og skabt forsoning og dermed undgik borgerkrig og blodbad.

I 2000 udgav han sin store biografi om Kaj Munk, som kom i flere oplag og udgaver, året efter den lille opfølger Mere Munk, og dette er så Hele Munk: de to bøger samlet i ét bind og med et nyskrevet afsluttende kapitel på 40-50 sider, hvor Per Stig Møller ajourfører og aktualiserer Munk, ikke mindst ud fra den bemærkelsesværdigt store dækning, der var af 50-året for Munks død i januar 2014.

Befrielsen i maj 1945 var længe ventet og udløste lettelse, jubel og håb for fremtiden. Men hurtigt skulle der blive kamp om danskernes sjæle, for de gamle partier skulle vinde vælgerne tilbage inden det første folketingsvalg den 30. oktober. De store moralske debatter og dilemmaer kom hurtigt på dagsordenen: De politiske partier fremstillede sig i maj som en del af modstanden, men i eftersommeren begyndte de i partiaviserne og dagspressen at kritisere elementer i modstandsbevægelsen. Der lød også kritik af fiskerne, som havde sejlet jøderne over Øresund, men hvad vendte jøderne hjem til?Sommeren '45. Fra overmod til mismod er den første samlede historiske fremstilling af den tidlige efterkrigstid i bogform. Gennem et omfattende arkivmateriale afdækker Per Stig Møller forløbet fra maj til oktober måned for måned. Hvordan lod det sig gøre, at krigens helte – modstandsbevægelsen – blev mistænkeliggjort og kørt ud på et politisk sidespor? Det skelsættende resultat lagde grunden for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for velfærdsstatens opbygning og vores opfattelse af demokrati og tolerance.Per Stig Møller, født 1942, er dr.phil., forfatter samt tidligere folketingsmedlem og minister for Det Konservative Folkeparti. Hans mange udgivelser tæller bl.a. den anmelderroste biografi Kaj Munk. Digter, præst og urostifter samt debatbogen De fire isbjerge.

I denne bog kan du læse om esterne, letterne og litauerne, der ligesom os danskere bor i små lande ved Østersøen.Du kan læse om de mange kontaktflader, der er mellem Danmark og Estland, Letland og Litauen. Nogle fredelige. Andre fjendtlige. Mange lande har i perioder undertrykt Estland, Letland og Litauen. Et sagn siger, at Dannebrog i 1219 faldt ned fra himlen til danskerne under et slag om Estland.Du kan lære om Estlands, Letlands og Litauens hårde kampe mod den sovjetiske besættelse efter 2. Verdenskrig. Og du kan læse om Estlands, Letlands og Litauens indsats for at opnå selvstændighed i 80'erne og 90'erne.Per Stig Møller (f. 1942) er mest kendt for sit virke i dansk politik siden midten af 1980’erne. Udover virket som kulturminister, kirkeminister, udenrigsminister og politisk ordfører er Per Stig Møller desuden uddannet i litteraturvidenskab og har skrevet adskillige fagbøger. Han har blandt andet udgivet bøgerne ”Kurs mod katastrofer?” (1993), ”Historien om Estland, Letland og Litauen: tre lande ved Østersøen” (1990), ”Orwells håb og frygt” (2003), "Kaj Munk - digter, præst og urostifter" (2014) og "Udenrigsminister- i krig og fred" (2017) .

Miljøet står øverst på dagsordenen i debatten tæt ved år 2000. Kan naturen klare alt? Er et globalt sammenbrud på vej? Kan væksten fortsætte?Denne grundbog tager centrale problemstillinger op som f.eks. befolkningsudviklingen, drivhus-effekten, ozonlaget, mad og beskæftigelse, forbrug og forurening samt arternes mangfoldighed.Hvad er økologi? Er der energi nok? Hvad er CFC? Hvor meget kan landbruget udvides? Sådanne spørgsmål besvares.Hvad skal vi så gøre? Svaret er: Begynd med dig selv!Grundbogen indgår i sættet MILJØPROBLEMER, der også består af debatbogen “Natur og miljø” samt en studiekopimappe med aktiverende opgaver og problemformuleringer.

Per Stig Møllers disputats fra 1972 om Malte-Bruns litterære kritik (1775-1826).

E-bogen er produceret på baggrund af den 2. reviderede udgave af historien om et gennembrud i den politisk-filosofiske tankeverden, der fandt sted i tolvåret 1748-59, først og fremmest i Storbritannien og Frankrig, ikke mindst fremskyndet af den betydelige vekselvirkning mellem britisk og fransk tænkning. De bøger, der blev skrevet inden for denne periode, kom, hvad enten vi taler om socialismen, kommunismen, liberalismen, konservatismen eller kapitalismen, til at præge den politiske tænkning frem til i dag. - Er oplysningens kilder nu tørret ud, eller er der fortsat vand i de bække, som begyndte at strømme i de tolv år, der flyttede verden?

"Det er tydeligt, at en ny epoke i verdenspolitikken står for døren. Men det er mindre tydeligt, hvordan vestlige regeringer bedst spiller deres kort i en tid, hvor internationale institutioner udfordres af udemokratiske kræfter" - fra Mikkel Vedby Rasmussens kapitel Danmark står overfor helt nye udenrigspolitiske dilemmaer. En ny bog fra RÆSON samler analyser fra 5 forskere – Mikkel Vedby Rasmussen, Henrik Breitenbauch, Peter Viggo Jakobsen, Jan Øberg og Vibeke Schou Tjalve – fra kontreadmiral Nils Wang – samt fra to forhenværende udenrigsministre: Per Stig Møller og Martin Lidegaard.

Af forfatteren til bestsellerne ”Sommeren ’45”, ”De fire isbjerge”og ”Afgørende øjeblikke” Ny bog af Per Stig Møller giver historisk baggrund for aktuel debat om ytringsfriheden i anledning af 175-året for grundloven. Er det overhovedet muligt både at stå fast på den uindskrænkede ytringsfrihed og være et tolerant multikulturelt samfund, hvor mange minoriteters og særgruppers følelser og grænser skal imødekommes? Svaret er ikke enkelt. Det ved vi fra Muhammedkrisen i 2005-2006 og den seneste Korankrise i 2023.Som altid henter Per Stig Møller hjælp i historien, som viser, at de store dilemmaer ikke blot hører vores tid til, men løber gennem århundrederne: Fra Sokrates og Erasmus af Rotterdam over renæssancens hekseforfølgelser til oplysningstidens Voltaire og Holberg og videre gennem moderniteten til vore dages kamp om sandheden i form af misinformation, manipulation og spin. Bogens perspektiv er på ofrenes og martyrernes side – dem, der ofrede sig for retten til at ytre sig. Men sandheden er aldrig ren og ubesmittet, for historien viser, at der også i sandhedens navn er begået store forbrydelser.PER STIG MØLLER, født 1942, er dr.phil.og tidligere minister. Kaj Munk-ekspert og forfatter til en række anmelderroste bestsellere som ”Sommeren ’45”, ”De fire isbjerge”og ”Afgørende øjeblikke”. Aktiv debattør, politisk kommentator og foredragsholder.

I 1930’erne var Kaj Munk Danmarks mest spillede dramatiker og en af vore mest læste forfattere. Han prædikede og holdt foredrag alle vegne, og folk stimlede til. At Kaj Munk fra begyndelsen sagde fra over for besættelsesmagten og opfordrede til ulydighed, fremgik bl.a. af flere af de månedsdigte, han i sommeren 1940 leverede til Berlingske Aftenavis. Her havde han fra årets begyndelse en aftale med avisen om, at han ved hver måneds udgang skulle skrive et digt om denne måned. Efter besættelsen 9. april 1940 ændrede digtene tydeligt karakter, idet de blev langt mere alvorlige og flertydige.Da året var slut, udgav Berlingske digtene som nytårshilsen til sine samarbejdspartnere under titlen Navigare necesse – Tolv Digte om Danmark 1940. Titlen underspiller det alvorlige budskab: ”Navigare necesse est, vivere non necesse est” (Det er nødvendigt at sejle, men det er ikke nødvendigt at leve). Underforstået: Det kan blive nødvendigt at sætte livet til i kampen for frihed.Per Stig Møller har under arkivarbejde genopdaget digtene og gjort et fund: Nogle af digtene er ændret betydeligt fra avis til bog, og enkelte er simpelthen skiftet ud – Kaj Munk havde fået problemer med censuren. Årstidsdigtene trykkes her for første i sin ucensurerede form siden krigen. Bogen ledsages af et fyldigt indledningsessay, hvor Per Stig Møller viser, hvordan dette nyligt opdagede arkivmateriale bidrager til at nuancere forståelsen af Kaj Munk, censuren og besættelsestiden i det hele taget. Meget tyder på, at Kaj Munk var en jaget mand langt tidligere end ellers antaget.Per Stig Møller, født 1942, er litterat og politiker. Han er en af landets fremmeste kendere af Kaj Munk. Tidligere har han bl.a. skrevet Munk og Mere Munk.

2. udgave. Denne bog om George Orwell, der første gang udkom 1983, rummer en biografisk skildring af forfatteren samt en gennemgang af forfatterskabet med analyser af bl.a. Kammerat Napoleon og 1984. Per stig Møller har tilføjet et nyt efterskrift.

Med fokus på konservatismens positive bud på en samfundsudvikling er der her sammenredigeret et udvalg af forfatterens tidligere skrifter. Dermed får man et samlet portræt af tiden fra ungdomsoprørets dage i Paris til Berlinmurens fald. Forsynet med nyskrevet forord.

Denne bog er blevet til i løbet af et halvt års tid, hvor Michael Bremerskov Jensen pr. mail har optrådt i rollen som Spørge-Jørgen og med afsæt i udførlige, velbegrundede spørgsmål bedt Per Stig Møller fremsætte sine synspunkter under følgende samlende overskrifter: Den demokratiske samtale Fra ”De Store Fortællinger” til spin og navlepilleri Dannelsestab og værdinihilisme som arvegods fra 68 Muslimsk indvandring og borgerlig anstændighed Menneskerettighederne og demokratiet Velfærdsstaten som truet dyreart i globaliseringens tidsalder Danmark i Europa og Europa i verden Til oprør mod tidsånden eller bar tid til ånden

27 taler og prædikener, der har gjort en verden til forskel. Bogens talere og prædikanter er religionsstiftere, fredsaktivister, kvindesagsforkæmpere, missionsfeminister og dissidenter med det til fælles, at de har sat alt ind på en sag - ofte som first movers, inden andre turde følge trop, og inden det, de kæmpede for, blev til politik. I de fleste tilfælde med livet som indsats. Taler og prædikener af: Jesus * Paulus * Augustin * Frans af Assisi * Martin Luther * Ludvig Holberg * Pierre Vergniaud * Edmund Burke * Elizabeth Cady Stanton * N.F.S. Grundtvig * Emmeline Pankhurst * Mahatma Gandhi * Karen Jeppe * Dietrich Bonhoeffer * Karl Barth * Kaj Munk * Dag Hammarskjöld * Simone Weil * Martin Luther King * Óscar Romero * Desmond Tutu * Gustavo Gutiérrez * Nelson Mandela * Václav Havel * Dalai Lama * Moder Teresa * Malala Yousafzai

Erotisme er den omverdensopfattelse, der definerer sig i forhold til eros, enten betinget af dens tilstedeværelse i selvet eller dens fravær. Dette værk Erotismen: Den romantiske bevægelse i Vesteuropa, 1790-1860 udkom første gang i 1973.Forfatteren Per Stig Møller er tidligere folketingspolitiker, mag.art. og dr. phil. i Litteraturvidenskab.

Et stort anlagt panorama over det 19. og 20. århundredes politiske tænkning, praksis og filosofi, hvor Per Stig Møller gør op med det antihumanistiske menneskesyn, som hersker inden for de marxistiske og strukturalistiske teorier, hvori mennesket ganske er forsvundet. Forfatteren tager sit udgangspunkt i en analyse af Februarrevolutionen 1848 i Frankrig, der søgte at reformere landet i retning af en demokratisk socialisme, men efter kun 120 dage blev standset af de antihumanistiske kræfter til højre og venstre. Et kommunistisk mindretal polariserede forholdene så meget, at revolutionen efterfulgtes af reaktionen i form af Napoléons diktatur. Her praktiseres de antihumanistiske teorier for første – men ikke for sidste gang. Hverken Lenin eller Stalin gjorde andet end hvad Marx og senere teoretikere anbefalede, hvilket forfatteren viser gennem analyser af breve, artikler og værker fra 1848 til den 25. kongres.Per Stig Møller opponerer mod denne antihumanistiske menneskeopfattelse, der fører til en bevidst modstand mod demokratiet og den humanistiske socialisme i tillid til, at man har den sande lære fra Marx og blot kan skabe det fuldkomne menneske ved at skabe det fuldkomne miljø.Den antihumanistiske ideologi ligger bag de strukturelle videnskaber, som i dag behersker de nordiske universiteter, men netop deres uvidenskabelige, ideologiske eller spekulative udgangspunkter afdækkes i en række analyser af Althusser, Lacan, Lévi-Strauss, Barthes m.fl. Faktisk viser en lang række nye forskningsresultater det ubegrundede i den antihumanistiske teori, og forfatteren fører læserne ind i disse nye iagttagelser.Imod den antihumanistiske udvikling, der bl.a. gennem borgerlighedens holdningsløse pragmatisme over for en forenklet miljøtro og lighedsdoktrin har ladet vort sociale demokrati udvikle sig til et socialteknokrati, sætter Per Stig Møller en socialt bevidst og etisk humanisme baseret på en ny videnskabeligt bekræftet menneskeopfattelse. I en række værdianalyser påviser han, hvorledes marxismen og sociologismen er i færd med at nedbryde menneskehedens universelle værdisystem, som humanismen og demokratiet er dele af og derfor også lever og dør med.

Med Livet i gøgereden tager Per Stig Møller tråden op fra sin store debatbog På sporet af det forsvundne menneske, der fremkaldte betydelig diskussion.I sin nye bog sætter forfatteren spørgsmålstegn ved den udbredte tro på fornuften, udviklingen og staten som midler til sikring af den paradisiske fremtid, som vor fornuftige videnskab har fortalt ligger foran os.Denne tro er konsekvensen af den magt- og kundskabstænkning, der har hersket i de sidste 3-400 år, og som denne bog følger fra Descartes og Hobbes frem over Hegel, Marx og Nietzsche til Lenin, Stalin, Marcuse, Baader-Meinhof og vor egen socialdemokratiske kaffeklub.I en række korte slutkapitler præsenteres det nye oprør mod denne tænke- og handlemåde hos de russiske afvigere og de nye franske filosoffer, samtidig med at nogle linjer fra På sporet af det forsvundne menneske trækkes yderligere op, f.eks. omkring Socialdemokratiet og Marx, krisen i dag og borgerlighedens dilemma.

Fra tid til anden indeholder en række essays, der spænder fra litteratur til politik, fra romantik tíl helvede og tilbage igen. Det er op til læseren selv at finde ud af, hvor den politiske virkelighed ligger i alt dette.

”Med fremtiden har vi det som de fulde mennesker i den muntre studentersang om Sundturen: De stirrer mod Hveen, men ingen kan se’en.” Således indleder og slutter Per Stig Møller denne bog, der analyserer og diskuterer mange af vore grundforestillinger og forhåbninger - ud fra den opfattelse, at det i virkeligheden er menneskets projektskabende bevidsthed, der afgør håbets, krisens og teknologiens fremtid.I sine tidligere bøger har Per Stig Møller påvist ideologiernes magt og advaret mod antihumanisme og ekstremisme. I sin nye bog optegner han det landskab mellem ekstremerne, hvor man kan samle i stedet for at sprede - og hvor størsteparten af danskerne efter forfatterens mening befinder sig. Herigennem fremstår et billede af den aktive humanisme med borger-lighed, hvor det etiske engagement bestemmer politikken og ikke omvendt. Han fremhæver de væsentlige ligheder, der kan binde socialdemokrater, konservative og venstremænd sammen, hvis de vil beskæftige sig med konkreter i stedet for teorier.Per Stig Møller viser en vej bort fra den afgrund, særinteresser, ideologier og utopier har bragt os på kanten af.

Der findes forskellige former for totalitarisme. Der findes den, som udvikler sig i ens eget land. Der findes den, der presses ned over en af en besættelsesmagt. Der findes den selvpålagte, intellektuelle totalitarisme. I denne essaysamling undersøger Per Stig Møller disse tre former for totalitarisme. Første del beskriver hvorledes sovjetkommunismen har undertrykt den russiske litteratur. Den præsenterer koncentrationslejr-litteraturen i USSR og forfatternes vilkår fra 1917 og frem. Samtidig leveres nogle indgående introduktioner til flere af de væsentligste, men herhjemme ukendte koncentrationslejr-forfatterskaber.Anden del viser, hvorledes den nazistiske besættelse prægede Martin A. Hansens, H. C. Branners, Karen Blixens og Kjeld Abells forfatterskaber. Med deres humanisme mødte de det onde, men kunne humanismen overleve dette møde?Sidste del fremstiller den unge Camus’ udvikling og ser på hans eftermæle. Ikke mindst i lyset af hans strid med Sartre, hvis forskellige engagementer og fejltagelser tages op til indgående vurdering.I forordet skriver Per Stig Møller bl.a. „Den nat, der i 1940 sænkede sig over Danmark, veg for daggryet i 1945. Den nat, der i 1917 sænkede sig over Rusland, har endnu ikke vist tegn til at vige".Bogen kan ikke blot læses som en række foruroligende litterære beskrivelser, men også som et memento i en sikkerhedsdebat, der igen synes aktuel.

Der er ingen opinion uden information. Der er ingen information uden opinion.Det er vigtigt i samfundsdebatten, som i dag strækker sig fra den klassiske forskning til den mest dagligdags politiske situation, at informere og udbygge sin viden, at udvide erkendelsen og bevidsthedsfeltet så meget som muligt, fordi sandheden overalt ligger i nuancerne, og nuancerne klaskes sammen i det sammentrængte, forenklede og uinformerede.Her er artikler, som forhåbentligt kan give deres skærv til at afklare, hvad det er for ideer, der ligger i at være dansk netop nu i Europa, at være europæere på vores måde, ved at konfrontere os med tendensen i det førende kulturland, Frankrig.Det er af betydning for os, at vi går igang med at informere os om fransk åndsliv, fordi vi kan lære af det og nu vil få lettere adgang til det. Samtidig er det væsentligt at fastholde os selv, og hvad der sker hos os.I dette udvalg er der forsøgt opført en luftbro mellem København og Paris, kultur og politik, fortid og fremtid.Af indhold:Kvinden og litteratur – Arrabals erotisme – Nation og person – Samtale med Michel Foucault – Frankrig skal være fyrtårnet for Europas revolution – Samtale med Alain Geismar – Magten, Massen og Kulturen – Strejflys over Frankfurterskolen – Messe for folket.

Den tidligere konservative miljøminister diskuterer hvordan vi undgår at ødelægge Jorden og sætter de store problemer vedrørende miljø, vækst, energi og udvikling ind i et historisk, filosofisk og humanistisk perspektiv.

»Ideelt set rummer midten den menneskelige redelighed, der afholder os fra at forfølge spekulative mål og utopiske blålys. Her står man midt i redeligheden og erkender sit ansvar overfor den: ikke for at gøre noget mod den, men ved den«, skriver Per Stig Møller i forordet til denne bog, der er blevet til på baggrund af talrige opfordringer til ham om at beskrive en udogmatisk midterholdning til brug for alle dem, der søger nye veje.Midt i redeligheden begynder forfatteren, idet han tager sit udgangspunkt i en skrap analyse af arbejdsløsheden som tegn på, hvorledes vi med vore bindinger til organisationer, institutioner og ideologier forhindrer os selv i at ændre forholdene i den mest menneskelige retning. Hvad den går ud på, får læseren også et bud på.I bogen beskriver Per Stig Møller, hvad det er, som har ført os på vildveje, og han præsenterer demokratiets alternativ til denne udvikling. Det sker gennem engagerede fremstillinger af vores forhold til sandheden, uvisheden, mennesket, værdierne, menneskerettighederne og tolerancen. Han slutter bogen med at indkredse den nye form for borgerlighed, som nu synes på vej.Bogen er et tilbud til de søgende og en udfordring til de troende.