Bøger af Pernille Stensgaard

2900 er mere end bare et postnummer – det er medlemsnummeret til en eksklusiv klub, som drager mange og får fordommene frem i endnu flere. Men hvad er det, der kvalificerer 2900 Hellerup, Danmarks kendteste forstad, til al opmærksomheden?I Hellerup tager journalisterne Pernille Stensgaard og Markus Bernsen fra Weekendavisen os med bag om postnummeret og alle dets hemmelige koder og klasseforskelle. Med et glimt i øjet stiller forfatterne skarpt på de rige – og dem, der gerne vil være det. Og med Tine Hardens sublime fotos af folk, fæ, firhjulstrækkere og smuk arkitektur i forstaden, får vi et fint portræt af et stykke Danmarks-historie.Overklasse og medfødte privilegier har altid interesseret os andre – og med denne bog kan vi få et kig ind i en verden og et område i Danmark, som kun de færreste har adgang til. Det er ikke nødvendigvis her, de rigeste bor - siger dem, der bor der… Men det er her, borgere kan finde på at søge kommunen om tilladelse til at have en elefant med til en børnefødselsdag – og det er her i Gentofte Kommune, en fjerdedel af landets au-pair-piger bor og arbejder.Og så er der ånden – den helt specielle stemning af skødesløs elegance og uskrevne regler, som tilflytterne lige skal bruge lidt tid på at spore sig ind på … Allerede i anden halvdel af 1700-tallet fik de første storkøbmænd øjnene op for området og placerede deres landsteder langs Strandvejen. Senest har snobberne Poul og Fritz fra ”Rytteriet” taget Hellerup-borgerne under kærlig behandling med deres ”de fattige er sgu så kedelige – og nærige!"Læs bogen og få den journalistiske version af, hvordan livet i leves i sejlersko, pullovere og evigt solskin. Kig i bogen her: http://issuu.com/gads-forlag/docs/118537545eaf44a597483ef18a220f0f?mode=embed&layout=http%3A//skin.issuu.com/v/light/layout.xmlMarkus Bernsen (f. 1980) har været journalist på Weekendavisen siden 2008. Pernille Stensgaard (f. 1960) er journalist på Weekendavisen. Hun har bl.a. skrevet bøgerne ”København – Folk og kvarterer”, ”Skagen” og ”Da Louisiana stjal billedet”.Tine Harden (f. 1960) er freelancefotograf, og har bl.a. udgivet fotobøgerne ”A kick out of Africa” og ”Victor Borge”.

Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

Forfatteren Pernille Stensgaard og fotografen Anne Prytz Schaldemose bevæger sig ind i 11 bydele for at forstå, hvad der holder dem sammen, og hvorfor de indfødte spiser, vejer og stemmer nogenlunde det samme. Hver gang de krydser grænsen mellem to bydele, toner et nyt territorium frem med kodeks for barer og børneopdragelse, råvarer og æstetik, skod, støj og tøj. Ingen vil ligne nabokvarteret, for dér har de aldrig forstået, hvordan man er københavner på samme præcise og detaljerige måde, som man selv er.

I 2020 fylder Gyldendal 250 år. I den anledning har Weekendavisens Pernille Stensgaard skrevet et portræt af Gyldendal: Historien begynder først i 1950´erne, da Knud W. Jensen køber aktiemajoriteten i forlaget og indsætter en ledelse bestående af tre unge mænd: Otto B. Lindhardt, Jokum Smith og Ole Wivel, som bliver dem, der kommer til at tegne det nye Gyldendal. Stensgaard fortæller sin historie med tilbageblik på vigtige perioder og personer, magtkampe og intriger i forlagets historie: om Søren Gyldendal, der grundlagde det hele, om de tre generationer Hegel, om Peter Nansen, Ingeborg Andersen, Kurt Fromberg, Stig Andersen, helt op til vores tid. Informativt, livfuldt, en fornøjelse at læse.

"Hvad jeg ved om kvinder på heste" er historien om pigen Pernille, der forlader de inderligt elskede og inderligt ligeglade heste og drager på erobringstogt i de voksnes verden de næste tre årtier. Men hun længes. Vejen tilbage til hestene bliver en vej væk fra alt det, der holder hende søvnløs om natten. En pause fra sorg, der kommer farende ud af det blå, og fra dramaer og tab, der vokser sig mere og mere virkelige og vidtrækkende.Pernille Stensgaard fortæller en smuk, klog og bevægende historie om de første kvindelige ryttere, der turde sætte sig overskrævs, og hvordan de på forbløffende vis bemægtigede sig hesten på under hundrede år. Hestens kulturhistorie væves uløseligt sammen med Stensgaards egne erkendelser. Om hvem vi er, om dyr og os.

På utallige opfordringer kommer nu en engelsk udgave af bogen om København, der siden udgivelsen i 2002 har solgt i nærheden af 10.000 eksemplarer. Det er den bedste bog om København, der kommer rundt i alle hjørnerne - også de 'ikke-turistede' småkroge, så både turisterne og københavnerne kan lære nyt om deres by. Rigt illustreret med Anne Prytz Schaldemoses smukke fotografier.

Det gamle bad og havet - historier fra Charlottenlund Søbad giver et sjældent indblik i badelivet på en af Øresunds smukkeste og ældste badeanstalter, Charlottenlund Søbad. Med sine 30.000 årlige besøgende er søbadet blevet en institution i reservatet nord for København - hvor ikke mindst den stigende interesse for vinterbadning er med til at øge stedets popularitet. Det lokalhistoriske perspektiv bliver af bestsellerforfatter Pernille Stensgaard sat ind i en større kulturhistorisk sammenhæng, når hun går bagom søbadet og ikke mindst danskernes bade- og svømmevaner. Et koldt gys! Bogen indeholder 6 veloplagte kapitler, hvor journalist Pernille Stensgaard med en præcis og skarp kant tager læserne med på en kulturhistorisk rejse fra Charlottenlund Søbads grundlæggelse i 1890’erne over lukningen i 1982 og til søbadets genopbygning i 1985. Pernille Stensgaard portrætterer særligt den nye badeanstalts udvikling, der i mange år har været præget af kult, kø, optur og ventelister. Historien om badelivet folder sig ud omkring alle årstider, men særlig fokus har vinterbadningen, der har opnået stor popularitet. Det gamle bad og havet er også skrevet med et bredt kulturhistorisk penselstrøg. Badeanstalter langs kystbyerne var i starten et rystende moderne påfund, der blev bygget for at holde kvinder og mænd på afstand af hinanden, og det nye badeliv førte blandt andet spørgsmål om nøgenhed med sig. Først badede vi, senere begyndte vi også at svømme. Her fører den bredere kulturhistorie igen til Charlottenlund Søbad, hvor svømningens og livredningens historie i Danmark udfolder sig omkring idrætspioneren Holger Nielsen, der netop slog sine folder på Charlottenlund Søbad.