Bøger af Peter Berliner

I 'At fare vild – sammen' vises, hvordan man i arbejdet med voldelige og kriminelle unge i Grønland – i projektet MATU – vendte de lange overlevelsesture ind i fjeldet til en rejse ind i samfundet, ind i fællesskab med andre. Dette sker ved at koncentrere sig om at skabe fællesskaber i stedet for at fokusere på de enkelte deltagere, som nogle, som skal ændres og »forbedres«. Gennem deltagelse i sportsaktiviteter ændrer drengenes position sig fra at være udskud til at være socialt anerkendte sportshelte. Drengenes muligheder og adfærd – forandres i positiv retning, idet hele fællesskabet omkring dem i lokalsamfundet forandrer sig. MATU-projektet har vundet stor international bevågenhed på grund af dets anderledes metode og gode resulater. Bogen redegør i et videre perspektiv for, hvordan den positive udvikling kan forstås i en community psykologisk ramme. Der gives en introduktion til denne form for psykologi, der er et nyt område indenfor psykologien i de nordiske lande.

Community psykologi er her i Danmark et nyt område inden for psykologien. Et community er en social organisering, der har en vis grad af sammenhæng motiveret af politiske, økonomiske og religiøse mål og værdier. Dette kan tage form af nærmiljø og fællesskaber, der omfatter sproglige, sociale og materielle processer. Communitiet er, således set, den praksis, der organiserer en sammenhæng. Community psykologien har et helhedsperspektiv og giver dermed plads for en bred og integrativ teoretisk forståelsesramme. Den rummer mulighed for at forstå konkrete problemer i forskellige teoretiske rammer. Community psykologien kan som synsvinkel anlægges på mange emner og processer. I bogen er der samlet eksempler på dette, udvalgt så de dækker et bredt spektrum af teoretiske positioner, emner og arbejdsopgaver. Der er tale om meget forskellige kapitler – der netop viser community psykologiens mangfoldighed. Kapitlerne rummer forskellige teoretiske positioner og beskriver vidt forskellige emner. Der er dog det fælles, at de alle indskriver sig i en fælles overordnet definition af community psykologi.

Kultur & sprog Birgit Kleist Pedersen: Krig og verdenskrise i grønlandsk teater Peter Berliner: Sansede fællesskaber Rosannguaq Rossen: "Nuuk City" kanaliseres til den globale verden - grønlandske modeinfluencere på de sociale medier Malan Marnersdóttir: Færinger ser på Grønland - Grønland i færøsk litteratur Flemming A. J. Nielsen: Verbumtyper og diateser i grønlandsk - en skitse til syntaktisk karakteristik af grønlandske verber og en oversigt over det grønlandske diatesesystem Sundhed & sociale forhold Mia Anna-Lisa Freuchen Olsen & Tenna Jensen: Grønlands første alderdomslov fra 1926 - politiske opfattelser af ældre mennesker ved alderdomslovgivningens indførsel i Grønland Tine Aagaard: Rehabilitering eller et godt liv som gammel Helle Mougaard-Frederiksen & Lene Seibæk: Sundhedsprofessionelle perspektiver på patientinddragelse i det grønlandske sundhedsvæsen

This is a coming of age story from the sixties. Largely based on letters exchanged between friends in college, the memoir captures adolescence and enduring friendship through turbulent times.

Denne artikel rummer syv forskellige forundringer over resiliensbegrebet.Disse forundringer er udsprunget af praktiske interventionsprojekteromkring opbygning af resiliens i henholdsvis Danmark,Grønland og Mexico. I denne artikel vil vi kun beskrive projekter iGrønland og Mexico, da vi i en anden artikel er ved at beskrive densaerlige danske og nordiske model for social resiliens. På den måde erforunderingerne mere end blot teoretiske. De er nemlig udtryk foren refleksion over erfaringer gjort på et praktisk niveau sammen meden masse levende, handlende, taenkende og skabende mennesker iforskellige lokaliteter globalt. På den måde er refleksionerne empiriskforankrede i handlinger og erfaringer.Forundring er ikke det samme som kritik. Forundring er en refleksion,der muligvis kan føre til en dybere forståelse og bringe osvidere med at udvikle og bruge resiliensbegrebet. Derved er dette enteoretisk refleksion over resiliensbegrebet med henblik på at udvikleforståelsen af resiliens.Forundringen udspringer af en nysgerrig lytten til resiliensteorierneog en refleksion over dem ud fra de nævnte erfaringer. Refleksionenher kan læses som en stemme, der taler i et reflekterende team, dvs.uden kritik, fordømmelse og konsensussøgen. Målet her er at vaere idialog. Det er ikke at debattere. Bohm (2012) beskriver dialog, som atalle kan sige deres mening, og derefter taenker vi over alt det, der ersagt. Måske sover vi på det, og når vi så mødes igen, så er vores faellesviden allerede på et metaniveau, idet vi lyttede til de mange forskelligestemmer. Problemer løses ikke, de opløser sig, når vi ser på dem fraandre synsvinkler.Artiklen fremlaegger disse forundringer. Formålet er at give fornyetliv til resiliensbegrebet ved at supplere vores viden om resiliens. Viopfatter dialogen her som en form for grundforskning, en analyse afog refleksion over udviklingen af brugen af og den teoretiske holdbarhedaf resiliensbegrebet.