Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Philip Hallenborg

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Philip Hallenborg
    188,95 kr.

    Kan de have holdt os for nar op gennem historie? Kan de have bildt os ind, at de er fjender? Genteknologen Martin Lindvad bliver kaldt til Norge, hvor hans gamle mentor, Håkon, vil indvie sin tidligere elev i en frygtelig opdagelse. Inden Håkon når at videregive sin information, bliver han dog dræbt for øjnene af Martin. Sammen med enken begynder Martin at grave i, hvorfor Håkon skulle myrdes. Det går op for de to, at Håkon besad en uhyggelig viden om SARS - virusset der hærgede i Asien i starten af det nye årtusinde. En viden som en utænkelig alliance vil gøre alt for at holde skjult. Det skal dog vise sig, at SARS blot var ét led i opfyldelsen af en ældgammel profeti. Løber dine tænder i vand, når du ser en stuvning af mord, spænding og historiske fakta? Bliver det blot bedre, hvis retten er garneret med en masse videnskab? Så er det tid til snøre en serviet om halsen, sætte sig til bords og lade "Og Jeg Saa En Ny Himmel" forføre dine smagsløg. Alle bøger er signerede af forfatter.

  • af Philip Hallenborg
    168,95 kr.

    ”...Auschwitz var historiens største laboratorium. Nazisterne havde brugt mennesker som forsøgsdyr i stedet for rotter og mus..." ”Året er 2024, og verdens øjne er rettet mod Paris og de olympiske lege. Sportsagenten Daniel Lerner er en del af et gammelt broderskab, der siden antikken har vogtet over legene og det olympiske ideal. Der virker til at være harmoni i gruppen, indtil Daniel kommer på sporet af et bedrag, han aldrig havde forestillet sig. 7-kæmperen Helen Waldens var oprindelig udpeget til at blive legenes dronning, men en kræftsygdom har spoleret hendes ambition om at stå øverst på sejrsskamlen. En nat ved Vesterhavet opdager hun, at der er noget andet galt med hende. Det skal vise sig at være langt mere skræmmende end hendes cancer.Samtidig kæmper DNA-forskeren Martin Lindvad med at forstå sin kone, da en gammel nøgle prydet med et hagekors giver ham et afbræk fra problemerne i hjemmet og sender ham til Prora, Nazitysklands enorme feriekompleks. Gemt i en krog af betonblokkene dukker en lille, uanselig ting op, som leder Martin på sporet af et hemmeligholdt nazistisk projekt. Et projekt der skulle føre Hitlers største vision ud i livet. Efterhånden som de tre hver især får gravet i deres egne mysterier, spindes deres skæbner sammen, og en ubærlig sandhed afsløres. ”Aryan” er en historie om jagten på det perfekte. Som grækerne gjorde, som nazisterne gjorde det, og som man kunne gøre det i dag. Bogen handler om jagten på en gammel nazistisk hemmelighed, og hvordan onde kræfter prøver at vække den til live. Titlen på bogen er det engelske ord for den ariske race, som Hitler drømte så inderligt om. Hovedpersonen fra ”Og Jeg Saa En Ny Himmel”, Martin Lindvad, kastes ud i en ny søgen efter en grufuld sandhed, da han får en nøgle til et værelse på Hitlers gigantiske hotel, Prora. Et 5 kilometer langt hotelkompleks, nazisterne aldrig nåede at få taget i brug. Fra Prora sendes Martin ad omveje til Auschwitz og i retning af et af de ondeste mennesker, der har gået på denne jord: Josef Mengele.”Aryan” er i høj grad inspireret af en virkelig historie, hvor en forsker for få år siden på det groveste brød en grænse, verdens forskere ellers havde svoret aldrig at krydse

  • af Philip Hallenborg
    168,95 kr.

    I en forladt stald kommer hunden Fenris til verden. Den er mere ulv end hund, og dens eksistens skal for alt i verden holdes skjult.Mange år senere døjer Asta med at komme på fode igen efter tabet af sin mor. Det bliver ikke lettere af, at glansbilledet af moren langsomt krakelerer. Oveni det viser det sig, at der kan være noget mistænkeligt ved dødsfaldet. Asta sætter alt ind på at finde en morder, som måske slet ikke er der.Sindy er alene om at opdrage sin multihandicappede søn. Opgaven er tæt på at knække hende, da drengen viser en ny side af sig selv.Imens skal psykiateren Kristoffer bruge en af sine patienter til at indløse en gammel gæld. Den trækker tråde til en utænkelig hemmelighed, der binder alle skæbnerne sammen, og som fører helt tilbage til Fenris. Fenris er en historie om evolution, og hvad der kan ske, når mennesket misforstår den mest fundamentale naturlov af dem alle.Romanen er Philip Hallenborgs andet forsøg ud i den litterære verden. Ud over de spændende historier er hans bøger også fyldt med videnskab. Rigtig videnskab. Så med Fenris bliver du ikke bare godt underholdt. Du bliver også en anelse klogere på verden omkring os. Denne gang har han kastet sig over evolution. Så når du lægger bogen fra dig, er du helt inde i Darwin's teori om menneskets udvikling.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.