Bøger af Pia Rose Böwadt

Religionsdidaktik gennemgår en række forskellige tilgange til og traditioner for religionsundervisning i grundskolen. Hvad er fx forskellen på at undervise i religion ud fra fortællinger, ud fra ”livs-spørgsmål” eller ud fra antropologisk feltarbejde? Hvilke videnskabelige inspirationer trækker forskellige former for religionsundervisning på, og hvordan pædagogiseres de?Undervisningens indhold er præget af forskellige videnssyn, verdensbilleder og fagdidaktiske valg, der har konsekvenser for, hvad der kan læres. Forfatterne sætter fokus på konsekvenserne af at trække viden produceret ”uden for” skolen ind i pædagogisk praksis. Samtidig er antologien et bud på, hvordan man kan arbejde fagligt med fagets didaktik.Religionsdidaktik henvender sig især til læreruddannelsens undervisningsfag kristendomskundskab/religion, men kan med fordel læses af alle, der beskæftiger sig fagligt med religion, didaktik og curriculumstudier.

Er det i orden, at en censor af religiøse grunde ikke vil give hånd til kvinder? Er det i orden, at en skole går til juleafslutning i den lokale sognekirke? Skal skolen tage særlige hensyn til religiøse minoriteter? Og må der overhovedet være religiøse symboler i skolen? Spørgsmålene er mange og svære. Ikke desto mindre er det aktuelle spørgsmål, man som professionel lærer bliver nødt til at tage stilling til. Religion har med følelser at gøre ofte stærke følelser. Som professionel er det imidlertid vigtigt, at man kan holde hovedet koldt og netop agere professionelt. I Gud i skolen - Religiøse dilemmaer i skolens praksis giver forfatterne ikke færdige svar på, hvilken rolle religion skal spille i de danske institutioner, men de analyserer og diskuterer de forskellige strategier, der kan ligge til grund for beslutninger om, hvilken rolle og vægt religion skal have i skolen. I bogens afsluttende kapitel opstiller forfatterne nogle guidelines, som læreren kan støtte sig til i mødet med religiøse dilemmaer i skolens praksis. Bogen tager udgangspunkt i en række interview med skoleledere, fagfolk og repræsentanter for forskellige trossamfund. Den nye udgave er gennemgribende revideret, og der er bl.a. tilføjet et nyt afsnit om den danske friskoletradition. Listen over interviewpersoner er ligeledes blevet udvidet og tæller nu overrabbiner Jair Melchior, undervisningsminister Merete Riisager, formand for Dansk Friskoleforening Peter Bendix Pedersen og nye repræsentanter for Ateistisk Selskab og Humanistisk Samfund. Bogens primære målgruppe er lærerstuderende i faget Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab, men den henvender sig også til alle andre, der er i berøring med religion i institutioner: lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelser, pædagoger, skoleledere, skolebestyrelser m.fl.

Denne bog giver et overblik over den pædagogiske filosofi ved at gennemgå en række centrale pædagogiske filosoffer, teorier, emner og begreber. Bogen gør dig i stand til at overskue forskelle og ligheder mellem forskellige teorier om opdragelse, uddannelse og undervisning.Forfatteren giver overblik over den pædagogiske filosofi ved indledningsvist at introducere til disciplinen for derefter at udbrede den i fem temaer om: Menneskelivet, herunder eksistensfilosofiske, livsfilosofiske og fænomenologiske forståelser af menneskelivet som grundlag for pædagogikken. Opdragelse, herunder det pædagogiske paradoks, der udsiger, at opdragelsen er nødvendighed, men også i sin direkte form umulig. Uddannelse og skolens opgave, herunder skolens forhold til og værdi for hhv. individet og samfundet. Livet i det moderne samfund, herunder hhv. liberalismen og kritisk teori samt deres bud på forholdet mellem individ og samfund og betydningen for dannelsestænkning. Politisk dannelse, herunder politisk dannelse.Pædagogisk filosofi – et overblik henvender sig til studerende ved lærer- og pædagoguddannelsen. kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi samt master- og kandidatuddannelser inden for uddannelsesforskning. Bogen kan også med fordel læses af professionelle inden for de pædagogiske discipliner.Pia Rose Böwadt er lektor, ph.d. ved professionshøjskolen UCC.

Børn skal være livsduelige. Det er et synspunkt, man kun vanskeligt kan være uenig i. Men en nærmere undersøgelse afdækker, at der ikke hersker enighed om, hvad termen livsduelighed egentlig betyder. Hvad menes der, når man siger, at børn skal være livsduelige? Og hvem har til opgave at gøre børn livsduelige? Er det skolens, samfundets eller hjemmets opgave?Denne bog undersøger, hvad der menes med begrebet livsduelighed, når det anvendes i pædagogiske og uddannelsespolitiske sammenhænge. Gennem en redegørelse for de forskellige livsduelighedspædagogikker i vor tids dannelsesdebat diskuterer bogen, om begrebet livsduelighed er et egnet dannelsesbegreb.  Livsduelighed – Fra Grundtvig til konkurrencestat henvender sig til studerende og undervisere ved universiteter og professionshøjskoler med interesse for at udforske og udvikle den danske grundskolen.

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk!Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresseret i den empiriske forskning. Deres teorier har blik for, at empirien er en vigtig erkendelsesform, når det drejer sig om dannelsesprocesser og den pædagogiske praksis. De har forskellige syn på empiri, dannelse og forskning og ser også forskelligt på sammenhængene imellem dem. Men uden forståelse for det empiriske og den empiriske forskning er de ikke – tværtimod.  Denne bog udreder således moderne betydningsfulde pædagogiske tænkere i lyset af den empiriske dannelsesforskning. På den måde når bogens bidrag også frem til, hvad de pædagogiske tænkere kan have af betydning for pædagogisk praksis i dag.Pædagogiske tænkere – bidrag til empirisk dannelsesforskning henvender sig til dem, der studerer folkeskolen for i fremtiden at gøre den bedre.

Denne bog handler om tid i velfærdsprofessionerne – dvs. hvordan velfærdsarbejde organiseres i tid, og hvordan det organiseres gennem forskellige konstruktioner af tid.Tid eller mangel på samme er et af de helt store omdrejningspunkter inden for den offentlige sektor. Hvordan kan vi få mere kvalitet ud af tiden, hvordan kan vi speede tiden op eller trække tiden ud eller gøre den mere nærværende eller mere effektiv? Der er kamp om tiden – både velfærdspolitisk, organisatorisk og fagprofessionelt. Således gør spørgsmål om tiden nogle gange tid til en økonomisk ressource, til et teknisk objekt, til en naturlig betingelse, til en arbejdsrytme eller til noget mere eller mindre meningsfuldt for de forskellige aktører, der er involveret i velfærdsinstitutionerne, fx sygehuse, dagtilbud og skoler. Selv når tiden ikke er et eksplicit omdrejningspunkt, så er velfærdsarbejde – og de måder, hvorpå vi organiserer det levede liv i øvrigt – stadig præget af alle mulige mere eller mindre implicitte forståelser og konstruktioner af tid.Selv om tiden er et afgørende omdrejningspunkt i velfærdssamfundet, har vi dog ikke et særligt udviklet sprog til at forholde os aktivt til diverse tids-organiseringer, hvorfor der også nemt opstår tidsmisforståelser.Denne bog bidrager med at sætte ord på nogle af de mange forskellige tidsforståelser og -konstruktioner, som præger organiseringen af velfærdsarbejdet. Hvert kapitel præsenterer et særligt analytisk blik på tid og viser, hvordan man med dette perspektiv kan få øje på bestemte facetter af velfærdsarbejdets tidsorganisering og de måder, hvorpå disse organiseringer præger det levede liv i forskellige velfærdsinstitutioner.Bogens målgruppe er studerende på professionshøjskoler og universiteter samt på lederuddannelser, der retter sig mod velfærdsprofessionerne og den offentlige sektor. Bogen er derudover også relevant for velfærdsmedarbejdere, ledere og beslutningstagere.

En grundbog til faget pædagogik og almen didaktik til dig, der læser til lærer. Du bliver introduceret til lærerens professionsfaglige didaktik, dvs. til hvordan du kan bruge pædagogisk og almen didaktisk teori til analyse og forberedelse i skolen. Bliv inspireret til at undersøge og vurdere mellem skolens normative side (hvad vi gerne vil med skolen) og de muligheder, som skolen og lærerne har for at realisere deres mission (hvad vi rent faktisk kan gøre i skolen). Det er dilemmaet, der udfoldes gennem bogens kapitler og klæder dig på til at begrunde dit pædagogiske arbejde overfor kollegaer og forældre.

Om, hvordan lærere - både de forhenværende, de nuværende og de kommende - ser på deres rolle i folkeskolen, som de seneste år har været præget af en vis portion kaos i kølvandet på skolereformen, lockouten og regeringsindgrebet i 2013-14. Alle grupper elsker at arbejde med børn, men - paradoksalt nok, vælger nogle lærere at forlade skolenaf samme grund som de lærerstuderende til at vælge skolen til.

"Staten har ikke – og skal ikke have nogen religion". Sådan sagde tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i en kronik i kølvandet på karikaturstriden i 2006. Siden da er forholdet mellem politik og religion blevet yderligere aktualiseret, ikke mindst pga. tilstedeværelsen af Islam som en voksende religion i Danmark.I udgivelsen Gud på Borgen præsenterer forfatterne relevante uddrag af de otte interview med folketingspolitikere, der blev gennemført hen over året 2010. Udsagnene suppleres undervejs i bogen af relevante religions- og samfundsfaglige perspektiver til kontekstualisering og perspektivering af de temaer, der berøres.Bogen er primært en studiebog til studerende på landets læreruddannelser og gymnasier i de mange fag, der berører emnerne religion/kristendom, samfund og medborgerskab. Ved at bringe interviewmateriale i spil med den traditionelle lærebogsgenre, præsenterer forfatterne et helt nyt og dynamisk greb på, hvordan der kan undervises i forholdet mellem politik og religion. Udgivelsen henvender sig desuden til alle, der har interesse i bogens temaer i en historisk såvel som aktuel belysning.

Med den seneste reform af læreruddannelsen bliver praktikken integreret i alle fag, og centralt i denne tænkning er, at skolerne i højere grad end tidligere skal påtage sig rollen som meduddannere. Folkeskolerne får derfor en ny rolle og skal – over tid – gå fra at være praktikskoler til uddannelsesskoler. Men hvad vil det sige at være uddannelsesskole? Det får du et bud på i denne korte bog, der også giver dig viden om:tænkningen bag integreret praktikudfordringer i praktikken før og nupraktiklærerens nye rolle.Fra praktikskole til uddannelsesskole henvender sig til alle, der arbejder med integreret praktik i folkeskolen, fx praktiklærere, praktikkoordinatorer, skoleledere, forvaltninger og kommuner.

Det kræver meget at være lærer, og som lærerstuderende er du sikkert motiveret af, at du har haft en lærer, som har gjort en forskel i dit liv. Nu ønsker du selv at gøre en forskel for nogle børn. I denne introduktion handler det om det første år på din uddannelse og om at påbegynde din udvikling til at blive en professionel lærer. Bogen introducerer dig for lærerprofessionen, læreruddannelsen og knytter sig til faget Livsoplysning: kristendomskundskab, idehistorie, medborgerskab og autoritet. At blive lærer er at træde ind i en profession, hvilket kræver en særlig viden, som man ikke kan være i besiddelse af på forhånd. Man skal kunne undervise elever med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde, og man skal kunne undervise elever, der definerer køn og seksualitet på måder, man ikke er vant til. Det bidrager faget Livsoplysning til, og faget skal understøtte dig i at udvikle professionel dømmekraft og autoritet, og hjælpe dig med at forholde dig professionelt til etiske dilemmaer i skolen. Kapitlerne tager dig gennem en række centrale temaer og begreber, der angår læreruddannelsen og lærerprofessionen: Lærerprofessionen Skolen som demokratisk institution Diversitet og deltagelse i skolen Professionel autoritet, dømmekraft og myndighed Professionsetik og etiske dilemmaer

Denne bog handler om integreret praktik i læreruddannelsen, som med den nye uddannelsesbekendtgørelse bliver et fast element i alle uddannelsens fag. I bogen bliver du præsenteret for integreret praktik i fagene på første og anden årgang: dansk, matematik, almen pædagogik og didaktik, pædagogiske psykologi og livsoplysning.Udover en gennemgang af integreret praktik i fagene introducerer bogen også overordnet til integreret praktik, herunder den tænkning, der ligger bag.I bogen lærer du også om:den professionelle lærer og de ni dimensioner af lærerrollenhvordan man undersøger og laver observationer i skolenførsteårsprøven, der tager afsæt i integreret praktik.Alle bogens bidragydere arbejder i læreruddannelsen med enten undervisning eller forskning.

Hvis du står med denne bog i hånden, er det formentlig fordi du er ved at være færdig med læreruddannelsen eller lige er begyndt i dit første lærerjob. I så fald tillykke. Du har valgt verdens bedste job. Sådan beskriver mange lærere i hvert fald deres arbejde. De elsker især at være sammen med eleverne, og at se dem udvikle sig fagligt og socialt. Det er motiverende og givende.Men det er også krævende at være lærer, og især nye lærere kan slå sig på jobbet. For mange er det en overvældende oplevelse at begynde arbejdslivet på en skole. Pludselig står man med ansvaret selv i en dagligdag præget af travlhed og med mange opgaver, man ikke anede eksisterede. Men bare rolig – der er hjælp at hente.Denne bog, der både baserer sig på empiriske undersøgelser og pædagogisk filosofi, støtter dig i at gøre overgangen fra læreruddannelsen til lærerjobbet lettere.I bogen får du bl.a. viden om og hjælp til at håndtere:Lærergerningen mellem teori og praksisEtiske dilemmaer i lærerjobbetForældresamarbejdeOrganisatoriske vilkår og udfordringerProfessionel dømmekraft og autoritet

Religion - det alternative faghæfte er tænkt som et alternativ til det eksisterende faghæfte til faget kristendomskundskab i folkeskolen. Intentionen er at vise hvordan et religionsfag i skolen kan tage sig ud, hvis man bryder med den teologiske dominans, - der på trods af en stigende sekularisering af samfundet - har præget faget gennem alle årene.

Bogen belyser en række sider af denældre europæiske okkulte tradition, der blandt andet er et produkt afrenæssancen, oplysningstiden og kolonialisering, og viser, at det okkulte ognyreligiøsitet, som både har stået i modsætning til og påvirket kristendommen,hverken er så vestlig og så ny endda.Den gamlenyreligiøsitet. Vestens glemte kulturarv viser, at den såkaldte nyreligiøsebølge langt fra er noget, der hører vore dage til. Tværtimod belyserantologien, hvordan det fremmede, det okkulte, det mystiske, det vulgære ogpopulære altid har været en del af Danmark og Vesterlandets religiøsetraditioner.Den europæiske okkulte tradition er en gammelstørrelse, der i vid udstrækning har været med til at skabe det, der i dagforstås ved gedigen kristendom. Samtidig har den europæiske okkultisme spilleten rolle netop som den kristne traditions modsætning. En af konsekvenserne afkolonialiseringen af Afrika og Asien blev indoptagelsen og dermed omskabelsenaf religiøse traditioner fra fx den arabiske verden og det indiskesubkontinent. De mange vestlige fortolkninger af hinduismen og buddhismen er enakademisk kolonialisering, der har betydet nyskabelser af den teologiske ogfilosofiske tradition i dét, man normalt definerer som kristeligt, dansk ogvestlige. ”Det danske” og ”det vestlige” er knapt så dansk og vestligt endda.Den gamle nyreligiøsitet. Vestens glemtekulturarv rummer bidrag af seksten forfattere fra fagdiscipliner somlitteraturvidenskab, arkæologi, historie, religionsvidenskab, pædagogiskfilosofi og teologi.Antologien er velegnet til undervisning påseminariets linjefag kristendomskundskab/religion samt på universitetetsstudier i teologi og religionsvidenskab. Men enhver, der interesserer sig forkultur og religion, vil have glæde af at læse den.Bogen er redigeret af seminarielektorerne PiaRose Böwadt og Mette Buchardt.

Om end Nietzsche selv frabad sig disciple, blev han en mester for mange. Utallige forfattere, filosoffer, kunstnere, litterater og teologer har været inspireret af Nietzsche i det 20. århundrede. Med udgangspunkt i Georg Brandes’ forelæsninger om Nietzsche i 1888 beskæftiger denne antologi sig med følgende danske forfattere og filosoffer: Harald Høffding, Vilhelm Grønbech og Karen Blixen. I Tyskland er den tidlige Nietzsche-reception uvægerligt knyttet til de to verdenskrige, og ikke mindst nationalsocialismen, hvilket er et centralt emne i omtalen af følgende tyske filosoffer og forfattere: Oswald Spengler, Albert Baeumler, Martin Heidegger og Thomas Mann. Antologien viser, hvor forskelligartet receptionen af Nietzsche har været, men forskellene til trods, er der også tale om ligheder; begreberne skæbne, magt og vilje går igen i de seks artikler.

Den gamle nyreligiøsitet. Vestens glemte kulturarv viser, at den såkaldte nyreligiøse bølge langt fra er noget, der hører vore dage til. Tværtimod belyser antologien, hvordan det fremmede, det okkulte, det mystiske, det vulgære og populære altid har været en del af Danmark og Vesterlandets religiøse traditioner.Den europæiske okkulte tradition er en gammel størrelse, der i vid udstrækning har været med til at skabe det, der i dag forstås ved gedigen kristendom. Samtidig har den europæiske okkultisme spillet en rolle netop som den kristne traditions modsætning. En af konsekvenserne af kolonialiseringen af Afrika og Asien blev indoptagelsen og dermed omskabelsen af religiøse traditioner fra fx den arabiske verden og det indiske subkontinent. De mange vestlige fortolkninger af hinduismen og buddhismen er en akademisk kolonialisering, der har betydet nyskabelser af den teologiske og filosofiske tradition i dét, man normalt definerer som kristeligt, dansk og vestlige. ”Det danske” og ”det vestlige” er knapt så dansk og vestligt endda.Den gamle nyreligiøsitet. Vestens glemte kulturarv rummer bidrag af seksten forfattere fra fagdiscipliner som litteraturvidenskab, arkæologi, historie, religionsvidenskab, pædagogisk filosofi og teologi.Antologien er velegnet til undervisning på seminariets linjefag kristendomskundskab/religion samt på universitetets studier i teologi og religionsvidenskab. Men enhver, der interesserer sig for kultur og religion, vil have glæde af at læse den.Bogen er redigeret af seminarielektorerne Pia Rose Böwadt og Mette Buchardt.

Gud på Borgen – Interview med danske politikere om religionens rolle i samfundet ”Staten har ikke – og skal ikke have nogen religion”. Sådan sagde tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i en kronik i kølvandet på karikaturstriden i 2005-2006. Siden da er forholdet mellem politik og religion blevet yderligere aktualiseret, bl.a. på grund af tilstedeværelsen af islam som en voksende religion i Danmark. I udgivelsen Gud på Borgen præsenterer forfatterne relevante uddrag fra de otte interview med folketingspolitikere, der blev gennemført hen over året 2010. Udsagnene suppleres undervejs i bogen af relevante religionsfaglige perspektiver til kontekstualisering og perspektivering af de temaer, der berøres. Bogen er primært en studiebog til studerende på landets læreruddannelser og gymnasier i de mange fag, der berører emnerne religion/kristendom, samfund og medborgerskab. Ved at bringe interviewmateriale i spil med den traditionelle lærebogsgenre, præsenterer forfatterne et helt nyt og dynamisk greb på, hvordan der kan undervises i forholdet mellem politik og religion. Udgivelsen henvender sig desuden til alle, der interesserer sig for forholdet mellem religion, politik og kultur i en historisk såvel som aktuel belysning. Anmelderne skrev Folkeskolen 10. januar 2012"Interesserer man sig for de dilemmaer, der eksisterer i spændfeltet mellem på den ene side Danmark som et sekulariseret samfund og på den anden side det faktum, at den evangelisk-lutherske kristenhed ikke blot fører den (vover denne anmelder at påstå) dominerende tros- og livsanskuelsesdiskurs, men også nyder godt af statsstøtte og ministeriel administration, ja, så kan interviewbogen "Gud på Borgen" skabe grobund for en farverig debat, ikke mindst på læreruddannelsen i faget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab [...] Interviewbogen bærer præg af politikernes levende udtrykte ord, men byder også på relevant og passende baggrundsviden fra UCC for den lærerstuderende, der har indset nødvendigheden i at supplere faktaviden med nuanceret debat. "Gud på Borgen" umuliggør passivitet og kan klart anbefales i vort diskussionssamfund". Religion nr. 4 2012, Gymnasiernes religionslærerforening: "Interviewene med de otte politikere tyder på, at spørgsmålet om religion og politik fylder mere i politikernes bevidsthed i dag – især hos den yngre generation på tværs af partiskel. Bogen viser nuancerede og reflekterede svar på nutidens religionspolitiske spørgsmål, hvilket gør bogens tema relevant i gymnasieklassernes religions- og samfundsfagsundervisning"

Livets pædagogik? tegner et billede af den danske livsfilosofi, dens historie og forhold til pædagogik. Det primære fokus er filosoffen K.E. Løgstrup, hvis lange og vægtige forfatterskab senere har inspireret pædagogiske kredse.  Forfatteren præsenterer en kritisk analyse af den pædagogiske livsfilosofi og rejser spørgsmålet: Egner den pædagogiske livsfilosofi sig til den danske folkeskole?