dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger af Poul-Henrik Pedersen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Poul-Henrik Pedersen
    74,95 kr.

    Tankevækkende, morsomme og undertiden gådefulde vise ord er gennem historien udtalt af kloge mennesker kloden over. Men humoristisk visdom behøver vi ikke krydse grænser for at tilegne os. I denne bog citeres kendte og anonyme danskeres visdomsord om livets store og små spørgsmål. Kvikke tacklinger 2019 indeholder, ligesom sin forgænger fra 2017, 400 håndplukkede guldkorn og vil med garanti på vejen mod øget visdom appellere til dit smilebånd. Hvis du trænger til krillende underholdning, er det lige bogen! Tak til de mange anonyme graffitipoeter og andre bidragsydere, der – bevidst eller ubevidst – har været leverandører af humoristiske og tankevækkende citater. Uddrag af bogen ”De fleste vil gerne leve længe, men de vil ikke have, at det skal ses på dem, at ønsket er gået i opfyldelse.” Set på en opslagstavle på et plejehjem. ***”Det danske demokrati er en trestjernet Michelin-restaurant, der bliver behandlet som en snusket pølsevogn.” Nikolaj Saadat, stud.scient.pol, i Altinget. ***”Jeg har det godt med at være 60. Mine halvt så gamle kolleger prøver at drille mig, men det preller af. Som jeg siger: Uren hud og manglende paratviden er jo ikke et fortrin.” Klaus Bundgaard Povlsen, vært på TV Avisen, i Billed-Bladet. Om forfatteren Poul-Henrik Pedersen er født i Raarup mellem Vejle og Horsens, men har siden 1969 været bosat i Nykøbing F., hvor han i tyve år var redaktør på et lokalt dagblad og siden i 17 år var kommunens borgmester. Han debuterede som forfatter i 2011 med kriminalromanen Moralens bøddel, og siden er det blevet til yderligere seks kriminalromaner, en selvbiografi og to ”klogebøger” i serien 400 kvikke tacklinger.

  • af Poul-Henrik Pedersen
    138,95 kr.

    Et 25-års jubilæumsgilde med deltagelse af 13 studenter får en brat afslutning, da deres gamle rektor falder død om under forretten, dræbt af en sjælden gift. Hvem af de 13 fremtrædende borgere er gerningsmanden – og hvad er motivet? Der er et utal af teorier – og mange blindspor. Chefpolitiinspektør Christian Dahl står over for én af sin karrieres mest gådefulde drabssager, der også involverer den lettiske mafia. Efterforskningen afslører hidtil ukendte sider af afdødes fortid, og efterhånden, som efterforskningen skrider frem, krakelerer en tilsyneladende ærbar glansbilledfacade bag hvilken, der gemmer sig flere lokale koryfæer. Efter yderligere to uforklarlige giftdrab intensiverer politiet sin efterforskning, som fører ind i et betændt provinsielt miljø med samvittighedsløse og pengegrådige elementer. Og da mordgåden er løst, viser det sig, at den bestialske morder har hele fire liv på samvittigheden! Uddrag af bogen Den 2.december – 14 dage efter drabet på rektor Severinsen. Et egentligt gennembrud i efterforskningen lader vente på sig. Over en kop kaffe på Politigården skimmer Dahl morgenaviserne, der dagligt har nye vinkler på drabssagen, hovedsageligt baseret på fri fantasi og tydeligvis handicappet af politiets bevidst tilbageholdte viden om, at ombytningen af de to bordkort sandsynliggør, at efterretningschefen, efter politiets opfattelse, var det udsete offer. Avisernes fokusering på Severinsen, udlevering vil nogle kalde det, står i skærende kontrast til de mange smukke ord, der blev udtrykt i nekrologer og mindetaler umiddelbart efter hans død. Om forfatteren Poul-Henrik Pedersen er født i 1945 i Raarup ved Horsens og har siden 1969 været bosat i Nykøbing Falster. Han er uddannet journalist og har virket som sådan i 25 år på en række provinsaviser – bl.a. 20 år som redaktør på den daværende avis Ny Dag på Lolland-Falster, hvorefter han gjorde kommunalpolitisk karriere, bl.a. som borgmester i 17 år i Nykøbing F. kommune. Med døden som gæst er hans femte kriminalroman, hvor handlingen som i de foregående romaner foregår i et provinsielt miljø.

  • af Poul-Henrik Pedersen
    148,95 - 158,95 kr.

    En højt agtet godsforvalter på Falster findes død i Skovbo Gods’ kælder. Et fingeret selvmord eller en likvidering? Chefkriminalinspektør Christian Dahl og hans tro væbner, kriminalassistent Hagestrøm, bliver sat på endnu en udfordrende opgave. Karrierens hidtil mest gådefulde. En hæsblæsende jagt indledes på skruppelløse og pengegrådige elementer i et betændt provinsielt miljø, hvor menneskeliv, moral og etik er til fals for penge og politisk fanatisme. Efterforskningen afslører hidtil ukendte sider af afdødes liv, og jo dybere politiet kommer i sagen, jo mere krakelerer en tilsyneladende ærbar glansbilledfacade, bag hvilken gemmer sig flere lokale koryfæer. Forbrydelsens omfang ryster selv den hærdede politiinspektør Dahl. Det bliver en uhyggelig rejse gennem banderelateret narkokriminalitet og ekstremistiske politiske grupperinger med tråde tilbage til en blakket fortid med fremtrædende borgere involveret – banditter i habitter! Uddrag af bogen Den likviderede blev fundet af en hundelufter på en lille naturparkeringsplads ved indgangen til den sædvanligvis velbesøgte Flinteskoven. Dræbt på klos hold siddende i sin bil. Politiets teknikere er i fuld aktivitet i det afspærrede område, da Dahl og Hagestrøm når frem og hurtigt kan konstatere dødsårsagen. To projektiler har efterladt to skudhuller i kraniet. Et tredje har ramt brystpartiet, tæt på hjertet. Alle tre skud affyret gennem forruden. En ren likvidering. Død øjeblikkeligt. Ifølge førerbeviset er offeret en tysk statsborger med bopæl i Berlin, 74 år, og med en fortid som Gestapo officer i Danmark. En gennemtygget tændstik, der findes på gerningsstedet, rejser mistanken om en sammenhæng med to tidligere drab i landsdelen. Om forfatteren Poul-Henrik Pedersen er født i Raarup ved Horsens og har siden 1969 været bosat i Nykøbing Falster, hvor han i 17 år var borgmester. Han er uddannet journalist og har virket som sådan i 25 år på en række provinsaviser, før han gjorde kommunalpolitisk karriere og indledte sit forfatterskab. Foreløbig er det blevet til otte bøger, men forfatteren har de senere år specialiseret sig i kriminalromaner, hvor Banditter i habitter er hans sjette med chefkriminalinspektør Christian Dahl og hans tro væbner, vicekriminalinspektør Hagestrøm, som de gennemgående figurer.

  • af Poul-Henrik Pedersen
    74,95 kr.

    Vise ord – tankevækkende, ustyrligt morsomme og undertiden gådefulde – er gennem århundreder udtalt af kloge mennesker kloden over. Men vi behøver såmænd ikke at krydse grænser for at tilegne os humoristisk visdom. Vi kan selv. I denne bog citeres kendte og mindre kendte danskeres visdomsord om livets store og små spørgsmål i nyere tid. Nogle appellerer til smilet og fantasien, andre til kreativ eftertænksomhed. Tak til de mange anonyme graffiti-skrivere og andre bidragsydere, som har leveret humoristiske og tankevækkende citater. Hvis du trænger til krillende underholdning, så fat læsebrillen – denne bog indeholder 400 håndplukkede guldkorn og kan forhåbentlig ledsage dig på vejen til øget visdom og under alle omstændigheder appellere til dit smilebånd – med garanti! Uddrag af bogen ”Den taske, Claus Hjort Frederiksen havde med i flyveren til Aalborg med gode beskeder til kommunerne, har ikke udløst overvægt.” – Martin Dam, borgmester og KL-formand. — — — ”Dot har gjort mig til den, jeg er.” – Morten Messerschmidt i et interview efter skilsmissen fra Dot Wessmann, hvilket affødte denne kommentar fra Ekstra Bladet: ”Et frygteligt ansvar at lægge på en enkelt kvindes spinkle skuldre.” — — — ”Ikke eet ord om Ritts elskere i denne anmeldelse. Dem har hun selv og andre skrevet rigeligt om!” – Direktør i Næstved Kommune, Per B. Christensen, i sin anmeldelse af Ritt Bjerregaards erindringsbog Ritt. — — — ”Gud ser alt!” – Graffiti på en toiletvæg, som havde fået følgende efterskrift: ” – Undtagen Vild med dans!” — — — ”Der er studieværter på TV 2 News, der mener, de er verdensmestre, bare fordi de har siddet 45 minutter i sminken.” – Thorkild Dahl, der efter 27 år som nyhedsreporter og korrespondent på TV 2 er gået på pension. Om forfatteren Poul-Henrik Pedersen er født i 1945 i Raarup ved Horsens, men siden 1969 bosat i Nykøbing Falster, hvor han i en snes år var redaktør på en lokal avis. Er uddannet journalist og blev efter 25 år i faget valgt til borgmester i Nykøbing F., et embede han bestred i 17 år. Debuterede i 2011 som forfatter med kriminalromanen Moralens bøddel. Siden fulgte Hævntørst og pistacienødder, Bestilling på mord og Tro, håb og terror, mens han i 2014 udgav selvbiografien En eksborgmesters bekendelser.

  • af Poul-Henrik Pedersen
    118,95 kr.

    Liget af en mand med afhugget hoved og afklippede fingre driver i land på Sydfalster. I første omgang bliver strandvasker­en identificeret som en længe eftersøgt terroristleder fra den revolutionære colombianske terrororganisation FARC. Men er det korrekt? En kendsgerning er det, at den frygtede terror­organisation finansierer våbenindkøb til sin hjemlige guerillakrig gennem et organiseret narkosalg i Europa. Og det viser sig også snart, at en hemmelig dansk ekstremistisk støttegruppe til FARC længe har opereret i det skjulte. I de følgende måneder sker det ene drab efter det andet, og forvirringen stiger. Måske er det i virkeligheden en nynazistisk organisation, der står bag? Måske drejer det sig om en sindssyg seriemorder? PET har én teori, den lokale drabschef Christian Dahl en anden. Det bliver en uhyggelig rejse gennem ekstremistiske grupperinger og miljøer med fremtrædende borgere, der i fanatismens hellige navn arbejder for det, de kalder en god og nødvendig politisk sag – efter devisen tro, håb og terror!Om forfatteren:Poul-Henrik Pedersen er født i 1945 i Rårup ved Horsens og har siden 1969 boet i Nykøbing Falster. Efter 25 år som journalist gik han ind i politik og var bl.a. borgmester i Nykøbing Falster Kommune i 17 år.

  • af Poul-Henrik Pedersen
    138,95 kr.

    Nu udkommer tidl. borgmester Poul-Henrik Pedersens længe ventede erindringer endelig. Forfatteren har selv udtalt, at det næppe er en bog, der udvider ens venskabskreds. Det får han nok ret i, for det er en bog, der går tæt på og som ikke er tilbageholdende med kradse bemærkninger om et politiske liv.Et langt liv i provinsen er ikke ensbetydende med en kedelig og begivenhedsløs tilværelse. Det er denne erindringsbog et fuldgyldigt bevis på. Flere forsøg på bestikkelse, korruption, plat og svindel og anonyme mord- og bombetrusler er sammen med politisk konspiration i høj-potens bare nogle eksempler på, hvad der blotlægges af begivenheder i bogen.Den forhenværende journalist og borgmester i Nykøbing F. har med en skarp pen portrætteret en by i provinsen på godt og ondt. Der uddeles drøje hug til højre og venstre i denne åbenhjertige selvbiografi: til politikere, journalister, præster og andet godtfolk, til den danske intolerance, det ulidelige åndssnobberi og til vores truede demokrati. Men det er samtidig en munter og ironiserende bog med masser af gode anekdoter, bl.a. om en lokal biskops dommedagstrusler, om gravskænderi til glæde for tv, om køb af en privat ø uden byrådsgodkendelse og om et lykketræf på en tankstation, der reddede sommerrevyen og ikke mindst om Poul-Henrik Pedersens dramatiske brud med Socialdemokratiet og stiftelsen af en ny borgerliste.Uddrag af bogen:Jeg var nytiltrådt borgmester og fik en telefonopringning fra en kendt lokal erhvervsmand, der gerne ville invitere sig selv på kaffe på mit kontor. Det var der for så vidt ikke noget odiøst i. Mange forskellige mennesker med vidt forskellige interesser og ønsker går gennem et borgmes-terkontor mellem år og dag for på helt legal vis at orientere om planer og projekter, som man gerne vil have en kommunal vurdering på.Det var dog ikke – viste det sig – målet for denne erhvervsmand. Han mødte som aftalt, og vi sad hyggeligt over kaffen og sludrede om dette og hint. Bl.a. om hans virksomheds spændende fremtidsplaner. Pludselig drejede samtalen sig ind på mit fremtidige virke som borgmester. Min gæst mente, det ville blive et usædvanligt hårdt job, og at jeg ville få behov for at koble af indimellem. Der var ingen grænser for hans medfølelse. Derfor ville han gerne tilbyde min kone og mig en uges rejse til en selvvalgt destination med alt betalt for os begge.Om forfatteren:POUL-HENRIK PEDERSEN er født i 1945 i Rårup ved Horsens og har siden 1969 boet i Nykøbing Falster. Efter 25 år som journalist gik han ind i politik og var bl.a. borgmester i Nykøbing Falster Kommune i 17 år. Han har desuden udgivet krimierne Moralens bøddel, Hævntørst og pistacienødder, Bestilling på mord og Tro, håb og terror.

  • af Poul-Henrik Pedersen
    119,95 kr.

    En kendt forfatter findes død. Var der tale om mord? Og i givet fald hvem var morderen - hans sexfikserede kunstnerkone eller én af byens fremtrædende forretningsfolk? Eller en helt tredje? Efterforskningen afslører nemlig hidtil ukendte sider af afdødes fortid, og pludselig peger noget på, at den israelske efterretningstjeneste, Mossad, kan stå bag likvideringen. Men spor fører også til okkulte og ekstremistiske miljøer.Da en ven til forfatteren efterfølgende findes myrdet, tager sagen en helt ny drejning, og først efter en uhyre vanskelig efterforskning, hvor byens ærbare facade fuldstændig krakelerer, lykkes det kriminalinspektør Hans Poulsen med bistand fra uvant side at blotlægge forbrydelsens omfang og afsløre den bestialske morder.Om forfatteren:Poul-Henrik Pedersen, er født 1945 i Raarup ved Horsens, og har siden 1969 været bosiddende i Nykøbing Falster.Han er uddannet journalist og har virket som sådan i 25 år på en række provinsaviser - bl.a. 20 år som redaktør på den daværende avis, Ny Dag, på Lolland-Falster, hvorefter han gjorde kommunalpolitisk karriere bl.a. som borgmester i 17 år i Nykøbing F. kommune.Dette er hans anden kriminalroman. Hans debutromanen "Moralens Bøddel" udkom i 2011.

  • af Poul-Henrik Pedersen
    144,95 kr.

    Findes der i dagens Danmark en hemmelig revolutionær højreekstremistisk organisation eller loge? Et højreradikalt netværk, der bag en tilsyneladende ærbar glansbilledfacade i det skjulte forbereder sig på at omstyrte det danske samfund? En dødsensfarlig organisation bestående af fremtrædende spidser fra samfundets højere sociale lag, der uden moral og etik i fanatismens hellige navn målbevidst arbejder på det, de kalder en god politisk sag? Skruppelløse og pengegrådige fantaster, der ingen midler skyer for at nå deres mål, og som bare venter på det rette tidspunkt til at slå til?Eller ER det kun i den frodige fantasis verden, det billede eksisterer?Kriminalinspektør Hans Poulsen og hans tro væbner, kriminalassistent Svendsen, søger at finde svaret i en hæsblæsende jagt på udspekulerede og samvittighedsløse elementer i et betændt provinsielt miljø, hvor menneskeliv, moral og etik er til fals for rigdom, magt og politisk fanatisme.Efter en intensiv politiefterforskning, som blotlægger hidtil ukendt råddenskab med bestikkelse og korruption - og en stribe uforklarlige mord - løser kriminalinspektør Hans Poulsen sin hidtil største mordgåde i sin 40-årige karriere i politiet. Og i tilgift har han en effektfuld overraskelse i ærmet.Uddrag af bogenPoulsen tændte sin lommelampe og lod lyskeglen panorere rundt i lokalet, og der, midt i lokalet, halvt sad, halvt hang en livløs skikkelse bundet og kneblet til en stol. Det var Mølvig, der havde været udsat for rockernes bestialske afstraffelse. Hans hoved var én stor blodig plamage. På gulvet under stolen havde der dannet sig en blodpøl. Poulsen tog pulsen på ham. Den var katastrofalt lav, men han var stadig i live. Dog næppe længe endnu, vurderede Poulsen og gav betjenten besked på at tilkalde en ambulance.Poulsen sad på hug foran torturofferet med ryggen til døren. Netop som han havde bedt betjenten om at tilkalde en ambulance, registrerede han betjentens frygtsomme blik, der skiftevis var rettet mod ham og noget, der foregik bag hans ryg. Poulsen var ikke et sekund i tvivl om, at betjenten forsøgte at sende ham et advarselssignal. De var ikke alene! Poulsen kastede sig instinktivt til siden, mens han registrerede, at betjenten resolut trak sin tjenestepistol og beordrede den ukendte person i døråbningen til at smide sit våben. Åbenbart forgæves. Betjenten skød først, og den ukendte gispede. Revolveren faldt ud af hans hånd, og han gik i knæ, mens han pressede begge hænder mod maven. Så faldt han forover på gulvet og blev liggende.250 sider.Om forfatteren:Poul-Henrik Pedersen er født 1945 i Raarup ved Horsens og har siden 1969 været bosiddende i Nykøbing Falster.Han er uddannet journalist og har virket som sådan i 25 år på en række provinsaviser - bl.a. 20 år som redaktør på den daværende avis, Ny Dag, på Lolland-Falster, hvorefter han gjorde kommunalpolitisk karriere bl.a. som borgmester i 17 år i Nykøbing F. Kommune.Det er fra hans virke som politiker og journalist i skiftende provinsmiljøer, han har hentet inspiration til sine kriminalromaner.Bestilling på mord er hans tredje roman med kriminalinspektør Hans Poulsen som den gennemgående figur. Han debuterede i 2011 med romanen Moralens Bøddel, hvorefter fulgte den anmelderroste Hævntørst og Pistacienødder.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.