Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Randi Allerup

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Randi Allerup
    104,95 - 188,95 kr.

    Denne novellesamling beskriver mange tildragelser, som de kan forekomme for mennesker. De er skrevet på baggrund af erfaringer gennem et langt liv. Uddrag af bogen På Jensgården i Ollerup bor Christian på 71 år, og på gården Sølyst bor Laurits på 76 år. De har kendt hinanden, siden de var børn, og har et fantastisk venskab. Christian har været gift og har to voksne sønner, mens Laurits er ungkarl. Christian blev enkemand for 18 år siden. Jensgården er Christians fødegård, mens Laurits har boet i 25 år på Sølystgården i nærheden. Om forfatteren Randi Allerup er uddannet kontorassistent og tresproglig korrespondent. Hun har arbejdet som direktionssekretær i flere internationale virksomheder. Som pensionist skriver hun fortsat.

  • af Randi Allerup
    74,95 - 148,95 kr.

    Novellerne handler om, hvordan livet kan udfolde sig på godt og ondt. Mennesker konfronteres med alverdens hændelser, der kommer til at præge deres liv. Om forfatterenRandi Allerup er født i Hampen i 1943. Hun er uddannet kontorassistent og tresproglig korrespondent og har været ansat i flere internationale virksomheder i København som direktionssekretær. Hun har udgivet en række skønlitterære bøger og fortsætter med sit skriveri.

  • af Randi Allerup
    148,95 kr.

    Teksterne i På må og få er henlagt til mange forskellige destinationer i verden, for hvordan udspiller livet sig i henholdsvis Silkeborg og Mumbai? Hvordan reagerer mennesker på livets tilskikkelser, og hvad er det, der karakteriserer mennesker liv på godt og ondt? Teksterne henter inspiration fra forfatterens eget liv tilsat en god portion fiktive begivenheder eller hændelser, som forfatteren blot har hørt om, og som får hende til at konkludere: ”I virkeligheden er mennesket ikke særlig intelligent! Vi burde være skabt med flere hjerneceller, så havde der ikke været så megen ondskab i verden.” Uddrag af bogen Så beslutter de at tage videre til Sydindien, som de har hørt så meget om, og her får de arbejde i et cafeteria. Nu har de sparet nogle rupis sammen til et værelse. Her trives de godt, og når de har fri, tager de rundt i landet. De er bl.a. nede på sydspidsen og ser Ghandis Memorial, som er meget smuk. De er også ude på den lille ø ud for fastlandet, hvor der er en stor statue af Indiens mest læste forfatter. Efter 3 års forløb tager de til Mumbai, hvor der er en masse at opleve. Her kommer de i kontakt med en børnehave, hvor de får lov til at arbejde. Om forfatteren Randi Allerup (f. 1943 i Hampen) debuterede som 72-årig i 2015, hvor hun udgav to bøger, erindringsbogen Højt at flyve om sit liv som maniodepressiv, og Min perlerække, som er en beskrivelse af mennesker, som har betydet meget for hende. På må og få er hendes femte bogudgivelse. Randi Allerups skrivestil er ærlig og direkte og kommer fra hjertet.

  • af Randi Allerup
    82,95 kr.

    Der er karakteristikker af meget forskellige mennesker og deres levevis. Desuden er det nøje beskrevet, hvordan livet former sig for menneskene i et kollektiv. Uddrag af bogenUnder middagen om aftenen, hvor alle som regel var samlet, gik snakken. Alle forsøgte at være åbne og fortalte, hvad der faldt dem ind, mest om sig selv, naturligvis. Der var altid en god atmosfære.I dagtimerne var der ikke ret mange hjemme. Folk skulle jo passe deres arbejde, men så brugte de hjemmegående tiden til at rydde op og gøre rent, hvis de da ikke bare hyggede sig.Selvom beboerne var meget forskellige, havde de alligevel et fint sammenhold og talte tit sammen, når de mødtes enten i haven eller i dagligstuen, og det var altid berigende og hyggeligt. Om forfatterenRandi Allerup (f. 1943 i Hampen) debuterede som 72-årig i 2015, hvor hun udgav to bøger, erindringsbogen Højt at flyve om sit liv som maniodepressiv, og Min perlerække, som er en beskrivelse af mennesker, som har betydet meget for hende. Senest har hun udgivet Godset Avon Castle (2018).

  • af Randi Allerup
    112,95 kr.

    Randi Allerup har forsøgt at beskrive, hvordan folk på landet i England levede i 1700-tallet og frem. Det er hendes ønske at karakterisere flere af personerne, der var tilknyttet godset Avon Castle. Mange personligheder er beskrevet, heriblandt flere som lider ulykkelige skæbner. Livet på godset har ikke altid været let. Grevefamilierne har ofte haft det svært både privat og med hensyn til deres økonomi. Uddrag af bogen Ægteskabet mellem Sir Elgton og Evelyn var ikke lykkeligt, for han var voldelig og lukkede hende sommetider inde på hendes værelse i flere dage. Dengang kunne man ikke blive skilt, så hun måtte finde sig i det. Hendes eneste glæde var børnene, sit broderi og ridning. Når hun ikke var lukket inde, tog hun ofte ud at ride, og det nød hun, så glemte hun sin triste tilværelse. Joseph Elgton, der levede senere i 1700-tallet, fik slottet udvidet, så der kom værelser og kviste på 3. sal. Det var forfaldent og krævede en gennemgående renovering. Den varede i to år! Det blev så kostbart, at greven var ved at gå fallit, men han klarede lige skærene. Han slog sig udelukkende på svineavl, og det blev et givtigt projekt, men det krævede også mange medarbejdere, for der var hundrede og halvtreds svin! Om forfatteren Randi Allerup er født i Hampen i 1943. Hun er uddannet kontorassistent og tresproglig korrespondent og har været ansat i flere internationale virksomheder i København som direktionssekretær. Hun har udgivet en række skønlitterære bøger og fortsætter med sit skriveri.

  • af Randi Allerup
    119,95 kr.

    Novellesamlingen Fra nær og fjern består af en række skæbnefortællinger, som beskriver en række meget forskellige mennesker og deres liv. Alle noveller er fiktive, men baserer sig på hændelser, som forfatteren selv har oplevet eller hørt om. Formålet med novellerne er at gøre opmærksom på, hvordan livet kan tegne sig for mennesker. Uddrag af bogen Kokken Hans og hans kone kendte en enlig mor med en datter på tolv år. Moren var ikke rask. Hun led af Parkinsons og havde problemer med at gå, og hendes hoved havde fået en sær hældning. Datteren Marianne passede godt på sin mor og var en meget hensynsfuld og tænksom pige. Hun ønskede at arbejde i nærheden, så hun kunne være der for sin mor og holde øje med, hvornår det var betimeligt at tilkalde deres læge. Dagene gik meget godt, og det var sjældent, at moren havde brug for lægen, så en dag sagde hun til Marianne, at hun jo kunne begynde at studere på handelshøjskolen i regnskab, som interesserede hende så meget. Marianne lyste op og glædede sig over sin mors gode vilje. Hun blev indmeldt i skolen og gennemførte sit studium i regnskabsvæsen. Hun fik arbejde i et revisionsfirma i nærheden af sin mors adresse, og så var morens ønske gået i opfyldelse, og hendes datter var lykkelig. Om forfatteren Randi Allerup (f. 1943 i Hampen) debuterede som 72-årig i 2015, hvor hun udgav to bøger, erindringsbogen Højt at flyve om sit liv som maniodepressiv og Min perlerække, som er en beskrivelse af mennesker, som har betydet meget for hende. I 2016 udgav hun Aristokraterne om den adelige slægt Nygaard. Randi Allerups skrivestil er ærlig og direkte og kommer fra hjertet.

  • af Randi Allerup
    97,95 kr.

    Handlingen i Aristokraterne udspiller sig på godset Bergholt i Sydjylland, som er sæde for den adelige slægt Nygaard. Fortællingen er en forfaldshistorie, idet man følger familien gennem tre generationer, startende med greveparret Claus og Elise med deres fem børn, arvtageren Christian og hans familie, og dennes søn Rasmus, der kæmper for at opretholde traditionerne.Undervejs følger man familien i medgang og modgang, deres glæder og sorger, sygdomme, rejser, sammenkomster, jagter og driften af godset. Men tiderne skifter, og de yngre generationer får sværere og sværere ved at få det til at hænge sammen og opretholde deres popularitet i lokalsamfundet. Vil det lykkes at holde godset i Nygaard-slægtens hænder, eller må der andre kræfter til?Uddrag af bogenGreven havde besluttet, at der skulle inviteres til jagt den 18. oktober. Det blev en spændende dag. Der kom 12 jægere, som fik en Gammel Dansk til at sunde sig på, og så begav de sig ud til den første såt med klapperne forrest. Der blev skudt fire harer og otte fasaner samt et dådyr. Det var et godt udbytte. I gården lagde de dyrene på række, så alle kunne nyde synet. Hugo var en spasmager, han sagde, at det var som at se sin familie opstillet efter størrelse. Dejligt at se dem så rolige; det var han ikke vant til! Dagen sluttede med en dejlig middag, kaffe og cognac. Under jagten havde grevinden inviteret damerne til en komsammen, og de havde en festlig eftermiddag med kaffe, hjemmebag, rød- og hvidvin, og snakken gik livligt.Om forfatterenRandi Allerup (f. 1943 i Hampen) debuterede som 72-årig i 2015, hvor hun udgav to bøger, erindringsbogen Højt at flyve om sit liv som maniodepressiv, og Min perlerække, som er en beskrivelse af mennesker, som har betydet meget for hende. Hun skriver direkte og fra hjertet og har endvidere en novellesamling i støbeskeen.

  • af Randi Allerup
    74,95 kr.

    Min perlerække er Randi Allerups dybt personlige historie om de mennesker, der har betydet mest for hende gennem livet – både i positiv og negativ retning. Kendetegnende for dem alle er, at de er karismatiske, interessante og sociale personligheder, der har levet indholdsrige liv, og som har givet meget til andre.En helt central rolle i bogen indtager Randi Allerups mor. Hendes liv var alt andet end let. Hun fik en udviklingshæmmet søn og to psykisk syge børn, og efter 12 års ægteskab blev hun skilt. På trods af skilsmissen elskede hun sin mand til sin død, selvom han var kriminel og utilregnelig. Hun måtte også altid arbejde hårdt, men det var ikke noget, hun beklagede sig over. Hun var en klippe for børnene og gav på trods af sine mange udfordringer masser af kærlighed til dem.Min perlerække er en dybt bevægende bog, der minder os om, at selvom livet ikke altid går, som vi forventer, så afhænger det gode liv af den kærlighed, vi får fra vores medmennesker – og den vi giver tilbage.Uddrag af bogenHun fødtes i en forvalterbolig på et gods i Sydsjælland, men lod altid sine venner og bekendte forstå, at hun var født i hovedbygningen og derfor af adelig herkomst!! Med hensyn til status og rigdom var hun meget snobbet. Hun havde ingen uddannelse, men lærte sig selv de latinske navne på de fleste både vilde og dyrkede blomster i den danske flora, hvilket var beundringsværdigt. Det brillerede hun da også ofte med. Hun har aldrig spurgt, hvilken uddannelse jeg havde, eller hvilket job jeg bestred. Min mor var ikke fin, for hun var fraskilt og havde en psykisk syg søn, som naturligvis aldrig blev nævnt. Blandt sine venner informerede hun om, at min mor var ansat ved postvæsenet. Det var jo ikke fint kun at være syerske!Om forfatterenRANDI ALLERUP er født i Hampen, Midtjylland, og har boet flere steder i Danmark, Indien og Cuba. Hun er uddannet kontorassistent og tresproglig korrespondent og har arbejdet i flere internationale virksomheder som direktionssekretær. Randi Allerup bruger sin tid som pensionist til frivilligt humanitært arbejde. Randi Allerup har tidligere udgivet ”Højt at flyve”.

  • af Randi Allerup
    88,95 kr.

    Bogen handler om Randi Allerups liv i Danmark fra 1944 og hovedsagelig om hendes evige kamp med sygdommen manio depressiv, som har præget hele hendes liv og har givet hende mange op- og nedture.Uddrag af bogen”Når man lever som en zombi, som jeg gjorde tidligere i dette forløb, er man som en parasit, der lukrerer på samfundet uden at yde noget.Ingen ville opdage det, hvis jeg en dag ikke var mere. Men menneskets elvopholdelsesdrift fornægter sig gudskelov ikke. I min sorg over mit problematiske liv kan jeg stadig mobilisere et HÅB OM EN FREMTID, om ikke andet så på lavere plus end tidligere. Jeg har altid troet på skæbnen; at man måtte tage den til efterretning og leve i henhold til de vilkår, den måtte afføde. Jeg tror også, at det enkelte menneske skal lide i det omfang, det er i stand til at tackle lidensen.”Om forfatterenRandi Allerup er født i Hampen, Midtjylland og har boet i flere områder i Danmark, Indien og Cuba. Hun er uddannet kontorassistent og 3 sproglig korrespondent og har arbejdet i flere internationale virksomheder som direktionssekretær. Randi Allerup bruger sin tid som pensionist til frivilligt, humanitært arbejde.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.