Bøger af Randi Faxøe Riisom

Efter en travl tid på avisen ser den kvindelige journalist på Tidende frem til en uges afslapning på feriepensionen Knoldsgaard i Tranderup. Men allerede på Ærøskøbing-færgen inddrages hun i en mordsag, da en passager smides over bord og drukner. Senere sker der flere mord på øen, og da hun får mistanke om, hvem morderne er, forfølger de hende. De opdager hendes opholdssted på Knoldsgaard, og hun må flygte derfra til sin søster på Tranderup Mark og derefter til Hotel Phønix, men også der tropper morderne op. Det får hende imidlertid ikke til at stoppe sin research, og sammen med kriminalkommissær Max Jansen går jagten ind på seriemorderne. Uddrag af bogen Da jeg lukkede døren op til den sidste kahyt, fik jeg et chok. Ovre langs den ene væg stod en stor, halvt lukket dragkiste, og ud over kistens kant hang en arm slapt ned. Jeg for ud ad døren men stoppede et stykke nede ad gangen. Der var et eller andet mystisk ved den arm, der hang ned. Jeg listede tilbage, lindede døren lidt og kiggede ind. Forsigtigt gik jeg hen til kisten og løftede låget. Dernede lå en mand med et blodigt skudsår i den ene tinding omkranset af sort krudtslam. Nu lød der højrøstede stemmer udenfor. Hvad skulle jeg gøre? Der var ingen steder at skjule sig i denne her lille kahyt. Skrækslagen så jeg dørhåndtaget bevæge sig nedad. Om forfatteren Randi Faxøe Riisom (f. 1938) er uddannet engelsk-tysk korrespondent, folkeskolelærer og mag.art. i dansk og sydamerikansk litteratur. Hun har udgivet romanerne Deroute – en familiekrønike (2015) og Kampens pris – en familiekrønike (2016).

En fattig landbofamilie i 1930’erne forsøger at klare sig gennem landbrugskrisen. Gården brænder, og de voksne børn ser sig nødsaget til at søge væk fra fattigdommen. En af dem, Iben, ender i København, hvor hun træffer en musiker, Tobias, som hun bliver kæreste med. Som sangerinde i hans kvartet føler hun, at hendes drøm om en meningsfuld tilværelse er gået i opfyldelse.De får datteren, Rosanna, som Iben imidlertid føler, står i vejen for hendes musikkarriere. Derfor skal Rosanna bo hos bedsteforældrene, indtil hun bliver lidt ældre. Ibens ugifte søster på gården knytter sig stærkt til Rosanna, og da Iben vil hente hende, nægter søsteren at give hende fra sig. Hun ophidser familien mod Iben, og efterhånden er alle enige om, ”at Rosanna ikke skal ind på stenbroen til et liv blandt ludere og alfonser. ” Vanskelighederne er dog ikke slut. Anden Verdenskrigs mørklægningskrav og udgangsforbud gør Iben og Tobias arbejdsløse.

I årets udgave af Fynbogen kommer vi som altid vidt omkring i Danmarks have, Fyn. Vi skal høre om den historiske verdensarv, der ligger lige midt i Odense, og en tur i byens zoo bagefter til en personlig historie om haven. Så går det til Assens for at høre nærmere om byudviklingen der med en afstikker til det smukke Hagenskov Gods. Undervejs gennem landskabet får vi historien om de fynske vejkrucifikser, inden vi kan slappe af og kigge på Falckbiler på Egeskov. Vi slår et smut forbi Hindsgavl Slot og får dets lange historie i kort form, inden vi hører nærmere om de særlige fynske efternavne, der stadig lever i bedste velgående. Der bliver også plads til et kapitel om hekse og trolddom, ligesom vi ikke snydes for at høre nærmere om filosofiens plads i H.C. Andersens værker.

I årets Fynbog skal vi høre nærmere om den fynske brunsvigertradition og opleve livet på et kontor i 1960’ernes Odense. Vi aflægger kunstnerisk visit i Kerteminde og besøger bagefter både kro og kirke i Bolbro. Det bliver til herregårdsbesøg på Ærø og til et møde med en ufortjent glemt maler i Nyborg. Vi får også den forrygende historie om den småkriminelle Ørsteddreng, der blev ordenshåndhæver i Amerika, ligesom vi får beretningen om dengang, Frederik 9. kom på uanmeldt besøg hos statsminister Erik Eriksen på slægtsgården i Ringe. Fra Svendborgkanten hører vi om lokalradioernes historie, og tilbage i Odense kan vi slappe af med en kop kaffe i kolonihaven og høre om livet i Haveforeningen Martinsminde. Som dramatisk afslutning får vi lov til at opleve besættelsestidens Odense gennem et par opmærksomme, men skræmte barneøjne.

I denne anden årgang af Fynbogen kommer vi vidt omkring. Der er levende barndomserindringer fra både 1940’ernes Faaborg og 1950’ernes Odense. Vi besøger Ellen Marsvin og Christian 4. på Lundegaard ved Nørre Broby, og i Horne møder vi en vaskeægte helt fra Grevens Fejde. Det bliver også til en skildring af landpostbudenes arbejde gennem 150 år og et møde med en rigtig landsbyoriginal i Hårslev på Nordfyn. Den ældste fynbo, den 10.000-årige Koelbjergkvinde – der måske viser sig at være Koelbjergmanden – får vi også hilst på. I anledning af 500-året for Reformationen kastes der nyt lys over Hans Tausen – ’den danske Luther’ – som viser sig at være adelssøn. På Hagenskov Gods tager Britta Caroc Schall Holberg imod og fortæller om familiens forhold til Fyn. Endelig præsenteres det ældste digt om Fyn af barokdigteren Jens Steen Sehested – et digt, der muntert priser alt fynsk lige fra det gode øl til de smukke landskaber. 12 artikler, der med et rigt billedmateriale fortæller oplysende og underholdende historier om Fyn.

I dette års udgave af Fynbogen skal vi traditionen tro vidt omkring. Vi tager på byvandring i Bogense, besøger et glemt kunstnermiljø i Lindved og hører om, hvordan det var at være førstegangsfødende i Odense i tressernes begyndelse. Vi bliver klogere på Vollsmose Kirke og dens historie, hører om kunstneren Kent Holm og finder ud af, hvordan en rejsende i 1700-tallet oplevede Ærø. Der er barndomserindringer fra Veflinge i tresserne og halvfjerdserne, og beretningen om, hvordan Bertolt Brecht gik i eksil på Sydfyn, er også med. Vi får fortalt om dengang, svenskerne kom til Fyn i 1650’erne, og slutter af med den triste historie om digteren Carl Baggers sidste år i Odense. Bogens ti artikler, der er rigt illustrerede, henvender sig til alle, der har interesse i fynske forhold.

Anden Verdenskrig raser. Kræsten er stadig i tysk fangenskab. Ingen hører fra ham, og tyskerne er lige i hælene på de to andre brødre. I Kærby ser de gamle kærbyboere spøgelser efter mordbranden, og på Lundegaard begås et mord. Iben og Tobias' kamp om datteren, Rosanna, fortsætter. Ibens søster Asta nægter at give Rosanna fra sig og bagtaler Iben. Her skubber Asta til en vogn, der hælder, for på grund af tyskernes mørklægningskrav er danserestauranterne i København lukkede og alle musikere arbejdsløse, også Tobias og Iben. De bliver hjemløse og må ernære sig som gårdmusikanter. Alle otte søskende støtter derfor Asta for at Rosanna kan blive hos Asta på bedstefaderens gård. Men da broderen gifter sig og overtager gården derhjemme, bliver Asta og Rosanna hjemløse. Dermed er de ikke bedre stillede end Iben og Tobias. Så hvad nu? Kampens pris er en fortsættelse af Deroute - en familiekrønike. Om forfatterenRandi Faxøe Riisom er født i 1938 i København, bor i Odense og er uddannet engelsk-tysk korrespondent og folkeskolelærer. Som pensionist startede hun på danskstudiet på Syddansk Universitet, hvor hun i 2012 blev uddannet i dansk og latinamerikansk litteratur i genren fantasy.

Kampens pris – en familiekrønike er en fortsættelse af Deroute – en familiekrønike. 2. verdenskrige raser. Kræsten er stadig i tysk fangenskab. Ingen hører fra ham, og tyskerne er lige i hælene på de to andre brødre. I Kærby ser de gamle kærbyboere spøgelser efter mordbranden, og på Lundegaard begås et mord. Iben og Tobias’ kamp om datteren, Rosanna, fortsætter. Ibens søster Asta nægter at give Rosanna fra sig og bagtaler Iben. Her skubber Asta til en vogn, der hælder, for på grund af tyskernes mørklægningskrav er danserestauranterne i København lukkede og alle musikere arbejdsløse, også Tobias og Iben. De bliver hjemløse og må ernære sig som gårdmusikanter. Alle otte søskende støtter derfor Asta for at Rosanna kan blive hos Asta på bedstefaderens gård. Men da broderen gifter sig og overtager gården derhjemme, bliver Asta og Rosanna hjemløse. Dermed er de ikke bedre stillede end Iben og Tobias. Så hvad nu?Uddrag af bogen”Nu bliver det altså sådan, Asta. Iben har ret til at vide, hvad der foregår. Du rejste bare med Rosanna uden at informere dem, og det går ikke, juridisk set. Det kan du vel godt selv indse, ikke. Nu giver du Rosanna det brev. I øvrigt er Iben kommet til den konklusion, at hun er for syg til at passe pigen. Men hun skal have lov til at besøge jer derovre på øen, hvis hun gerne vil. Vær nu fornuftig, Asta.”Asta sagde ingenting. Asker og Kræsten kiggede forbavset på Kurt. De havde vist ikke ventet, at Kurt ville tage Asta i skole. Men jeg vidste udmærket godt, at ændrede Iben mening, ville han ikke mere være på hendes side.Om forfatterenRandi Faxøe Riisom er født i 1938 i København, bor i Odense og er uddannet engelsk-tysk korrespondent og folkeskolelærer. Som pensionist startede hun på danskstudiet på Syddansk Universitet, hvor hun i 2012 blev mag.art. i dansk og latinamerikansk litteratur i genren fantasy.

En fattig landbofamilie i 1930’erne forsøger at klare sig gennem landbrugskrisen. Gården brænder, og de voksne børn ser sig nødsaget til at søge væk fra fattigdommen. En af dem, Iben, ender i København, hvor hun træffer en musiker, Tobias, som hun bliver kæreste med. Som sangerinde i hans kvartet føler hun, at hendes drøm om en meningsfuld tilværelse er gået i opfyldelse. De får datteren, Rosanna, som Iben imidlertid føler, står i vejen for hendes musikkarriere. Derfor skal Rosanna bo hos bedsteforældrene, indtil hun bliver lidt ældre. Ibens ugifte søster på gården knytter sig stærkt til Rosanna, og da Iben vil hente hende, nægter søsteren at give hende fra sig. Hun ophidser familien mod Iben, og efterhånden er alle enige om, ”at Rosanna ikke skal ind på stenbroen til et liv blandt ludere og alfonser.” Vanskelighederne er dog ikke slut. 2. verdenskrigs mørklægningskrav og udgangsforbud gør Iben og Tobias arbejdsløse.Uddrag af bogen”Asta har truet med at springe i mosen med Rosanna, hvis vi kom igen, for det var bedre for Rosanna end et liv hos os ovre i København. Der må være noget helt galt med Asta. Men hvorfor gifter hun sig ikke og får sine egne børn, så hun ikke behøver at bortføre Rosanna? Og gad vide, hvorfor Henriette pludselig kommer på banen og skriver brev. Ja, Kurt var her forleden. Han rullede sig gevaldigt ud, så jeg bad ham om at forsvinde med det samme.””Hvad vil I gøre nu?””Vente. Der er ikke andet for. Nu er Rosanna mandsopdækket. Vær sikker på det. Og truslen fra Asta med at ville springe i mosen med Rosanna tager jeg faktisk alvorligt. Hun kan finde på hvad som helst. Jeg tror, der er noget helt galt med hende. Hvorfor siger hun ellers sådan.””Det tror jeg faktisk, du har ret i. Men I kan jo hente Rosanna ved politiets eller børneværnets hjælp. Som forældre har I retten på jeres side.””Ja, men det skal Rosanna ikke udsættes for.”Om forfatterenRandi Faxøe Riisom er født i 1938 i København, bor i Odense og er uddannet engelsk-tysk korrespondent og folkeskolelærer. Som pensionist startede hun på danskstudiet på Syddansk Universitet, hvor hun i 2012 blev mag.art. i dansk og latinamerikansk litteratur i genren fantasy.