Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Rolf Erbst

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Min danske og tyske barndom i efterkrigstidens Flensborg
    af Rolf Erbst
    131,95 kr.

    Handlingen foregår efter 2. verdenskrig i en barak i udkanten af Flensborg. Det var en blandet dansk og tysk verden, hvor forfatteren hjemmevant svømmede rundt i både den tyske og den danske kultur.Barakken var en kvindeverden, og næsten alle kvinderne var enker, der brugte al deres tid på at skaffe mad til deres børn og sig selv. De få mænd, der lidt efter lidt kom hjem fra krig og fangenskab, var fuldstændig ødelagte af krigen og ikke noget forbillede for barakkens drenge, der fulde af energi og livslyst måtte finde deres egen måde at håndtere tilværelsen på.Han gik i dansk skole, hvor nogle af lærerne havde været tyske soldater under krigen. De var alle markante personligheder og havde klaret sig igennem krigen uden at miste deres menneskelighed.Forfatteren dumpede i 1. klasse i den danske skole, fordi han ikke havde nået at lære at læse i 1. klasse. Først nogle år senere lærte han - ved et rent tilfælde - at læse. Derefter kastede han sig med stor iver over hver en bog, han kom i nærheden af.Moderen var et typisk barn af denne dansk-tyske verden. Krigen og efterkrigstiden havde traumatiseret hende, så hun til sidst ikke kunne mere. Det kom til at sætte sit præg på forfatterens opvækst.Uddrag af bogen:Da hr. og fru Jensen flyttede ind i barakken, havde de allerede været medlem af det danske mindretal i nogle år, og børnene gik i dansk skole. Fru Jensen nåede at føde ikke mindre end 6 børn, og vi plejede at sige, at børnene blev ringere og ringere og dummere og dummere. Men det passer nok ikke. Det var derimod tydeligt, at hele familien blev fattigere og fattigere. Dette skyldtes forældrenes dovenskab, for det var almindelig kendt i barakken, at de to gamle lå i sengen det meste af dagen. De havde bekendtgjort, at de begge led af kredsløbsforstyrrelser, og at de derfor var tvunget til at ligge i sengen. En lidt mærkelig begrundelse, men de var overbeviste om, at sygdommen kun kunne bekæmpes ved, at de bevægede sig så lidt som muligt.Om forfatteren:Rolf Erbst er født i Flensborg i januar 1946. Han gik i dansk skole, og efter endt skolegang havde han forskellige ufaglærte jobs. Han har bl.a. arbejdet i Flensborg, København og Bayern, og som 19-årig rejste han ud i verden og arbejdede 2 år i Afrika.Efter Afrika gik han to år på studenterkursus i Odense, hvor han mødte Annemarie, som han senere blev gift med. Efter studentereksamen i 1970 læste han på Københavns Universitet, hvorpå han i henved 30 år arbejdede som gymnasielærer i København, på Fyn og på Færøerne. Rolf Erbst har udgivet en række lærebøger til gymnasiet og hf og produceret hjemmesider med undervisningsmaterialer.I dag er han gået på pension, men stadig aktiv, og i forårssemestret 2011 underviste han i engelsk som frivillig på en Grundtvig-inspireret højskole i Indien (Mitraniketan, Kerala). Rolf Erbst udfører stadig nogle jobs for det færøske undervisningsministerium.

  • af Rolf Erbst
    148,95 - 151,95 kr.

    Danskerne ved meget lidt om Færøerne, og nogle tror endda, at færingerne er en slags danskere, der bare har nogle underlige navne og opfører sig lidt mærkeligt, når man møder dem. Men de tager fejl, for selvom færingerne taler et fremragende dansk og ved rigtig meget om Danmark, så har de deres eget sprog og en gammel kultur, der går helt tilbage til de norske vikingers ankomst på øerne for mere end tusind år siden. Forfatteren til denne bog har arbejdet som gymnasielærer på Færøerne i årene 1992-94, og han boede i de år i den lille bygd Norðragøta på Eysturoy. I sin bog fortæller han om sine oplevelser på øerne og de mennesker, han mødte – og ikke mindst om de færøske elever, som han holdt meget af. I samme år, som han kom til Færøerne, oplevede forfatteren, at der udbrød en frygtelig økonomisk krise, der resulterede i, at 10 % af befolkningen mistede deres eksistensgrundlag og blev nødt til at forlade deres land for at søge arbejde i Danmark og andre lande. Uddrag af bogen Adskillige snapse senere blev vi nærmest hypnotiseret af rytmen. Bum, bum – to skridt til venstre og så – bum – et til højre, og forfra to skridt til venstre igen og et til højre, alt imens vi kunne høre forsangeren med kraftig stemme synge kvadet fra vikingetiden. Det var ikke atomvidenskab og kunne ikke sammenlignes med tango eller andre formfuldendte danse, men det var pragtfuldt og utroligt afslappende. Til sidst glemte vi helt, hvor vi var henne, og da jeg havde passeret snapseflasken adskillige gange, kunne jeg se fordelen ved, at en meget solid færøsk kvinde med kraftfulde overarme havde taget fat i min venstre arm, mens Annemarie holdt godt fast i min højre hånd. Indimellem sendte Annemarie mig bekymrede blikke ... Om forfatteren Rolf Erbst er født i 1946 i Flensborg, hvor han gik i dansk skole. Efter realeksamen rejste han i nogle år ud i verden. Blandt andet arbejdede han to år i Afrika. Efter hjemkomsten tog han i 1970 studentereksamen på studenterkursus, og derefter fik han sin uddannelse ved Københavns Universitet. Han har i mange år undervist på gymnasiet og var to år på Færøerne som lærer. Han har skrevet en række lærebøger, og i 2012 udkom Barakkerne, hvor han skriver om sin dansk-tyske opvækst i Flensborg.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.