Bøger af Ruth Cordua

Klimaændringerne fik lov til at løbe løbsk. Vi var ikke gode nok til at kæmpe mod udviklingen, og vi ødelagde vor klode. Der overlevede et mindre antal mennesker på alle kontinenter, og mange år skulle gå, før store og små samfund viste sig levedygtige. Mennesket var det samme. Vi udnyttede hinanden, og vi ragede til os, for det var vi gode til. Og dog dukkede også tegn på godhed, ja ligefrem storhed op, for sådan er menneskeheden jo præget af positive og negative egenskaber. I fællesskabet spirede der ønsket om at genopleve det, der engang havde været plads til. Måske ikke ligefrem demokrati, men en afart af den bedste udvikling, der havde hersket i fortiden. Noget med at være der for de svage, at bøje sig for de mange forskellige meninger og ligefrem forhandle sig til reglerne for en udvikling, der ikke sårede for mange eller gavnede alene de få.

Det danske samfund har sin gode del af godt og ondt. Vi har handel af narkotika og våben, og vi passer på de svage. Der er sikkerhedsnet for os alle i livets forskellige situationer, og vi er stolte af traditioner, der foreskriver en ordentlig adfærd i familien, overfor naboerne, i civilsamfundet og i de offentlige institutioner. Der er så lige den der med hullerne i systemet, som vi da heldigvis ikke konfronteres med til hverdag. Måske tager jeg fejl, når jeg bruger min løbske fantasi i denne bog. Der er velsagtens slet ikke de tilstande, jeg uden bevis beskriver indenfor begrebet udnyttelsen af kvindens krop. Jeg har nok trådt i spinaten og skriver her et fantasifoster udenfor enhver grænse af sandfærdighed. Det kan da ikke tænkes, at vi med lukkede øjne huser stærke pengeinteresser, der muliggør en organiseret grov udnyttelse af kvindekønnet. Vi er da vel i det 21. århundrede? Uddrag af bogen Pigerne ude i de andre værelser summede omkring de to, så snart der var lejlighed til det, og der var megen misundelse i luften, men også store knus og lykønskninger. Jeg forstod, at en årelang opdragelse hos Cornelius nu var ført lykkeligt til ende. Som andre piger før dem skulle de installeres i egen bolig og begynde at tjene penge hjem til Cornelius, der kunne retfærdiggøre de privilegier, han havde omgærdet dem med siden en megen ung alder. Som jeg var de blevet hentet hjem fra åben gade, hvor Cornelius havde spottet dem. De var af skæbnens hårde hånd dømt til en elendig livsførelse i storbyens natteliv, men blev af samme skæbne håndplukket til en gylden fremtid i Cornelius’ imperium. Om forfatteren Med 76 års erfaring som kvinde i Danmark skulle jeg en dag sidde og tænke dårlige tanker om kvindebefrielsen i dette det bedste af al verdens lande. Det kan godt nok undre, hvorfor en fornuftig, veluddannet kvinde kunne komme på disse tanker. Jeg har jo altid været fri og frejdig.

De, der lever et langt liv, behøver jo ikke at slutte med at sygne hen. Det kunne jo også hænde, at nye tider gav nye muligheder, og med baggrund i erfaringerne i de mange forudgående år kunne der opstå en trang til at gå på de vilde vover. Med andre ord: Sæt en håndfuld aldrende, som tilfældigvis hører til samfundets mere privilegerede borgere, ind bag en høj ligusterhæk. Giv dem lidt held i sprøjten såsom et hoved, der ikke rammes af tidens største svøbe kaldet demens. Få dem til at åbne ørerne for ret tossede forslag, som kommer fra deres egen midte. Denne forfatter tror, at der er uudnyttede ressourcer blandt samfundets ældste, og når de har heldet med sig og ikke får for mange nedture, bliver der fest i gaden. Når de så tilmed er åbne for generationerne, der følger dem, begynder det først rigtigt at blive sjovt at være gammel. Uddrag af bogen Min bedste ven trak mig imidlertid med ind til en af damerne, som havde sit eget værelse i hovedbygningen. Hun diskede op med en rom og cola, og jeg fik det bedre og bedre. Min ven hviskede på et tidspunkt, at han havde givet hende alle sine sidste kontanter, og nu skulle jeg bare se verdens bedste show. Hun begyndte minsandten at lade stropperne på sin bh glide ned over skuldrene, og da jeg mumlede vagt i gevær til min ven, skubbede han mig bagover i sengen og bad mig holde kæft. Faktisk fortsatte hun med at pille ved sit tøj, og da Pedersen stak hovedet ind, var hun kun iført trusserne og drejede sig rundt med hænderne begravet i håret. Om forfatterenI en alder af vistnok 63 år begyndte denne forfatter at skrive bøger. Bedre sent end aldrig. En bog på 947 sider så dagens lys. Det var så skægt at skrive, at der ikke var nogen grund til at holde op. I skrivende stund ser bog nr. 16 dagens lys. Hvorfor ikke?

Fantasiens verden er taknemmelig. Personer og hændelser fremstilles som den skinbarlige sandhed og kan samtidig være den rene løgnehistorie. Sådan blev denne bog til. Mændene behøver bestemt ikke at være glade for deres kvinder og slet ikke for deres afkom, når man lige ser bort fra nogle herlige perioder, hvor en god mand får den opmærksomhed, han fortjener. Kvinderne behøver heller ikke nødvendigvis at elske deres børn, men kan have hovedet fuldt af så meget andet. Og samfundet skal vel ikke se ud over sine egne grænser, men kan sagtens hygge sig ved at følge egne normer og i øvrigt være totalt ubekendt med planetens andre folkeslag. Faktisk fungerer alt til enhvers tilfredshed, indtil de fremmede som blinde og døve træder gennem Stedet. Farnsing sender dem dog snart hjem, hvor de kom fra, og alt ånder igen idyl. Nogle er dog begyndt at fløjte og slå rytmer med hænderne, og børnene ler meget. Uddrag af bogen Inden de vendte om og gik hjem, fortalte Taller, at han havde været flere gange ved den store stenfigur. Den første gang havde han listet i hælene på et par mere erfarne borgere, men var flygtet, da han kom tæt nok på Farnsing til at skimte hans ansigtstræk. ”Du skal ikke begynde at studere hans ansigt, for det gør dig syg. Begynd med at studere hans fødder og væn dig til at indprente dig detaljerne nedefra og op. Han er meget stor, og du behøver altså ikke at gå særlig tæt på ham. Med tiden vil du få et forhold til ham, og så vil det udvikle sig. Det er kun rigtig erfarne og gamle besøgende, der kan tåle at møde hans blik."Om forfatteren Denne forfatter stak hovedet frem i året 1944, og i dag synes der at være kommet så megen galskab op i hendes hoved, at hun skriver af karsken bælg uden at tænke på, hvad man kan tillade sig. Hun siger endda, at det er herligt at kunne være næsten skør.

Når nu du har købt en båd og i et års tid eller mere har vovet at sejle lange distancer og sågar gå ud i rigtig dårligt vejr, kan du måske opleve en smule, skal vi sige, trivialitet? Det gik i hvert tilfælde sådan for min mand og mig, at vi ville bruge vore kræfter på mere end vilde sommerferier med børnebørnene. Og det gik faktisk sådan, at jeg trænede en gruppe unge mennesker og minsandten sejlede Sjælland Rundt i årevis. Sejlklubben bad mig starte en sejlerskole, og nu fik jeg mandskab til andre kapsejladser, men oftest var det sjoveste at sejle nattesejladser og andre skøre ting for at træne navigation. Med andre ord beviste Partner, at livet var fuldt af skønne oplevelser ude i de danske farvande. Her i bogen bliver det også slået fast med syvtommersøm, at den stigende alder ikke behøver at hindre en tidligere landkrabbe i at begå sig i åben sø. Uddrag af bogen Netop som jeg havde fået vredet kalorius over på en halvvind, kom vindtrykket med fornyet voldsomhed tilbage, og SLAM – så stod jeg igen på rælingen og søgelænderet nede til styrbord med rorpinden i hånden, og denne gang hagede jeg mig fast med min anden hånd til min sikkerhedssele, der var fastgjort oppe til bagbord, og den forhindrede mig i at falde udenbords. Igen havde jeg ingen føling med rorsbladet, der strittede horisontalt ud i vandoverfladen. Ude til styrbord sagde masten igen gong-gokkeli-gong på bølgen blå, og bommen og storsejlet plaskede lystelig i det mærkværdigt flade vand. Lydene glemmer jeg aldrig, og synet står mejslet i min erindring. Med kun stormfokken og storsejlet i 2. reb lagde stormbygens tryk Partner 90 grader ned i adskillige sekunder. Om forfatteren Kvinder og sejlsport kan sagtens forenes, men måske skal pigerne købe en båd for at udfolde deres fulde potentiale. Denne forfatter holdt op med at vente på mændenes invitation til en plads ombord og trænede i stedet sine egne mandskaber, for så kunne hun ligesom selv bestemme, om der skulle sejles, hvordan og hvorhen.

Store virksomheder betyder mange arbejdspladser. Gode lønninger kan betyde store krav til arbejdstid og indsats, og rigtig-rigtig gode lønninger kan have en bagside. Multinationale virksomheder overlever der, hvor samfundet eventuelt kunne tænke sig at få indsigt, for hvem siger vel nej til de store, tunge drenge? Og så er der virksomheden på den forkerte side af loven, der på forbløffende vis overlever i årtier, ja – i generationer. Det kunne tænkes, at forfatteren er helt på den gale side og vist har givet fantasien lidt for meget gas. I denne bog synes det også at være komplet umuligt at få skovlen under de vel største løgnere, der formodentlig findes i vor samfundsorden: de store – de stærke – de uovervindelige. Mon ikke forfatteren tager fejl? Læseren kan efter læsningen af de hæsblæsende sider med handling, drab og kærlighedshistorier selv komme med svaret. Uddrag af bogen Da de havde banket på flere døre og vinduer, dukkede en ynkelig person op og spurgte sløvt, om hun kunne hjælpe med noget. Ricardo spurgte, om han kunne komme forbi snart og få tanket diesel, og hun smilte glædesløst og sagde, at det var da rart, der var ved at komme liv i folk. ”Hvordan ser det ud med at få lægebesøg?” skød Gregor ind og blev mødt med et fnys fra det sølle menneske, der svajede let og støttede sig til disken. Hun rystede på hovedet, lukkede øjnene et øjeblik og brød så ud i en svada, hvoraf det fremgik, at rundt om i huse og etagebyggerier lå døde og døende mennesker. ”Os, som kan stå på to ben, skal snart til at bære vore naboer ud til nogle fællesgrave, som der har været tale om at få gravet i en fart. Om forfatterenDa denne forfatter begyndte sin bog, vidste hun knap, hvor handlingen gik hen. Hun lod underbevidstheden rumstere, og snart var handlingen helt ude af kontrol. Tanker er jo toldfri, og når de bliver offentliggjort, kan de jo bare så nemt som ingenting afvises som en gammel pensionists tosseri. Eller hvad?

En stor og stærk dreng kan også miste fodfæstet. Lige som livet er bedst, dukker en uoverstigelige hindring op, og det er kvinderne. De har ellers altid været ret nemme og betydet gode ting såsom mad, lommepenge og varme. Nu får de imidlertid helt andre ansigter. Nogle bliver klamme og tåbelige at se og høre på, andre er latterlige, og helt inderst inde kan en dreng indrømme, at adskillige piger er skræmmende. Han vil helst holde dem på armslængdeafstand, og samtidig vil han ulidelig gerne røre ved dem. Problemet synes kun at kunne løses ude i uvirkeligheden. Her sker der aldeles ustyrlig spændende ting, når en kvinde kommer på arenaen, og gang på gang kan en dreng klare en speget situation og samtidig have en eller flere piger tæt omkring sig. Derfor søger han ud i uvirkeligheden, så længe det varer. Livet bliver herefter lidt nemmere. Uddrag af bogen De tre mindre børn løb hujende videre ud mellem de faldefærdige skure, mens pigen stillede sig op ved brønden og trak en spand vand op i et snuptag. Det var ganske sikkert en pige, for da hun trak sin skjorte af, havde hun rigtige bryster inden under, og Skæveren blev helt tør i munden. Hun havde lige som han nogle groft vævede bukser på, men begyndte heldigvis ikke at trække dem ned og vise ting, der var endnu værre end brysterne. Hun slog med hænderne vand op i ansigtet, hen over brysterne og ind i armhulerne. Til sidst hældte hun en spand vand ned over sit hoved, tog skjorten på og fyldte igen karret med vand. Om forfatteren At være ung kan være sin sag. Forfatteren husker tiden, hvor drenge og piger roterede om hinanden og havde deres hyr med at få styr på tingene. Var der tale om frastødning? Var der tale om hjælpeløs tiltrækning? Hun kom da selv helskindet ud af moradset, men svært var det.

Når en sejler er ude i verden, er det største problem at give slip og vende næsen hjemad. Sådan gik det også med den gode båd Partner, der havde sejlet i flere omgange gennem de europæiske floder og kanaler og havde endt bare en 14 dages sejlads fra Middelhavet for så i fuldt alvor at stikke nordpå for at komme hjem til Danmark. Som årene gik, trykkede alderen, men de to skippere skulle hele tiden lige en smut om hjørnet og ud på en ny distance. I dette bind 4 om Partners valfarten inde på fastlandets vandveje læser du om den sidste del af en tiårig periode, som trods alt blev fuldbyrdet. Jørn og Ruth kom hjem til hjemlandets vemodige strande, og alt var vel. Men det holdt dog hårdt, for de holdt aldrig op med at stræbe mod nye horisonter. Som tyskerne sagde: De var og blev to Weltbumlere. Uddrag af bogen På vores vej til Crévic by, Canal de la Marne au Rhin, sejlede vi kortvarigt med en lejebåd med to tykke, nervøse ægtepar bag os. De skramlede ubehjælpsomt af sted og havde et sandt hyr med at få lagt tovværk endsige vælge pullert. Vi var i opadgående sluser, og Partner lå forrest og tog det voldsomme indgående flod. Det var vildt sjovt, og vi fik repeteret vores gode samarbejde omkring tovværk, hiv og slæk. Vi nød fire sluser alene, og det var med detecteur og gik hurtigt og problemfrit. Til aften lagde vi til ved en græskant uden pullerter, og der var 60 centimeter vand under kølen og ellers ikke en disse. Vi slog vores fire spiger ned i græskanten med vores mukkert. Om forfatteren Set bagud i tid er livet en stor billedbog. Da jeg godt oppe i årene af ubehagelige omstændigheder blev tvunget til at flygte ind i min computer, fandt jeg et eldorado af oplevelser. Jeg satte fingrene til tastaturet, og sådan blev Partners 30 år i sejlsporten beskrevet med tekster og foto.

Når en god bådejer har tumlet grundigt rundt i danske farvande og tilmed er nået op i årene, kunne det jo tænkes, at vejs ende var nået. Men nej – den gode pensionist kan fortsætte med at sætte kølen i vand, når blot der bliver tænkt i nye farvande. Sådan gik to gamle banditter ud på den galej, der hedder sejlads på de europæiske floder og kanaler, og i denne bog fortælles der om forberedelserne og ikke mindst de allerførste år, hvor de to garvede sejlere igen kom på lærebænken. De gamle kroppe blev spændt for vognen og nåede vist bristepunktet, men det gik hurtigt over, og snart var Partners ejere på toppen igen. Læs i denne bog om, hvordan du kommer dertil! Vi fortæller om surt og sødt, om sejre og allermest om, at det er inden for det muliges kunst at gå ind på de europæiske vandveje. Uddrag af bogen Farten var 3 knob, hvad der kunne være nødvendig ved visse sluser, hvor der under tømning hvirvlede vand op, som skruede rundt lige foran sluseportene. Halvt igennem sluseporten satte jeg gashåndtaget i back og ville standse Partner. Men oh ve − gashåndtaget hang slapt som en marineret sild, der var slet ikke kontakt via gaskablet til at regulere motorakslens omdrejninger!!!!! Det gik bare fuld fart fremad med kun to bådlængder til slusens endevæg, og jeg brølede ”Hold fast!” Jeg ville ikke sejle 90 grader ind i sluseporten og valgte derfor at smadre pullpitten ind til bagbords slusevæg. SMAK – pullpitten tog skraldet og fik farten ud af Partner, der nu lå på tværs i slusen med larmende motor. Jeg slukkede for motoren.Om forfatteren Livet med en svært fysisk handicappet mand er ikke nødvendigvis en slap affære. Forfatterens mand led af en dystoni under udvikling, men det forhindrede ham ikke i at overtale konen til at købe en båd. Da hun tilmed udviklede sig til en gal sejlsportskvinde, kunne han jo komme ud i verden.

God elskov og megen kærlighed strækker langt, ingen tvivl om det. Dog skal der med tiden føjes ekstra krydderi og god musik til. Her i bogen fortælles der om, hvordan to rigtigt gode venner droppede alle tanker om hus og bil for i stedet at købe en båd. De kunne i øvrigt ikke sejle, men det hindrede dem ikke i at kaste sig ud på de vilde vover, og som tiden gik, sejrede de over dumhed, uvidenhed og fysiske mangler. Med denne bog fortæller forfatteren, at der er en verden at vinde, når du går fra land og overgiver dig til vinden og havets kræfter. Dit kærlighedsliv bliver beriget, din krop bliver styrket, og du lærer dig selv og din partner at kende fra sider, du ikke drømte om. Tilmed får du en bragende god fremtid. Husk at læse opfølgeren til denne bog, som udkommer som Partners 30 år i sejlsporten – bind 2. Uddrag af bogen Og så sagde kølen uuuurk, gunk, GUNK, og den ene skipper skreg: ”Stop, stop, stop,” og rorgængeren tænkte: Hvordan? Lyden uuuuurk, gunk, GUNK, kom igen, og derpå kom stilheden. Vi stod på sandbund. Stod. Ingen havde holdt øje med ekkoloddet, og nu betalte vi prisen for den lektion. I løbet af den kommende lange, solrige dag hvilede Partner på sandet i pæne, irgrønne vandmasser. Til at begynde med gik rorgængeren hårdt til motoren og bakkede for fulde omdrejninger. Dernæst krængede hele mandskabet båden ved at sidde uden på fribordet og hænge i søgelænderet. Partners stærkeste mand gik nu ikke en, men to gange ti meter ud på dybere vand og lagde ankeret, og vi trak og trak og fik kun ankeret retur. Partner blev stående. Om forfatterenForfatteren har fejret sin 75-års fødselsdag for nylig. Dagbøgerne fra dengang, hun var 38 år, er hentet frem, og en god røverhistorie offentliggøres nu om ungdommens laster og sejre. Hun har levet et langt liv med en storartet partner, og hun kaldte da også sin båd for Partner.

Livet er som en kort, snavset barneskjorte. Er det ikke sådan, det hedder? I denne bog ruller der sig en fortælling ud om nogle menneskers veje og vildveje og deres forunderlige involvering i overlevelsen af et hensygnende forsamlingshus i en landsby på Vestegnen. To mindreårige børn mødes i deres søgen efter et rimeligt liv, mens deres respektive familier kæmper mod skæbnens overmagt. Deres flugt fra virkelighedens hårdeste fakta afløses langsomt af mulighedernes forunderlige verden. De to familiers spegede tråde i livet redes langsomt ud, da de på djævlevis involveres i opblomstringen af et landsbymiljø, hvor mange menneskers gode vilje koncentreres om forsamlingshuset, der ville leve. Baseret på tolerance og en god portion alternativ tænkning er det lille landsbysamfund direkte årsag til videreudviklingen af en utraditionel samlivsorden, som fortjener læserens største opmærksomhed. Alt skidt kan vendes til noget godt, og med hundredvis af gode viljer i aktion vil alle hindringer kunne nedlægges. Uddrag af bogen Hun vil gerne have fred til at tænke og flytter hjem til Prebens mor og søstre, når hun bliver udskrevet.” Ellerten rykkede sin stol hen til Patricias kørestol og hviskede: ”Hun skal også have en baby.” Der bredte sig en dæmpet snak omkring bordet. ”Måske gør hun det, måske gør hun det ikke,” blev Finn med at gentage og hentydede til muligheden af en abort. Cathrine så over til sin mor og spurgte: ”Hvordan i alverden skal vi få plads til en baby?” Svaret kom prompte: ”Cathrine, husker du, da vi fik lille Palle? Vi havde ham liggende alle vegne og stod på ryggen af hinanden for at passe ham, og han fik hele vores liv til at stå på hovedet, men vi ville altså ikke af med ham. Om forfatteren Når det i ungdommens år kunne synes, at forfatteren gik fra det ene til det næste blå øje, kan man spørge: Hvordan udviklede hun tro og tillid til, at livet havde så meget at give hende? Svaret er enkelt. Hun blev mødt med tro og tillid til sine bedste sider.

Hvis nu kloden kaldet Jorden blev næsten øde for al civilisation, ville der så under visse betingelser kunne opstå en ny version af menneskeheden? Forfatteren leger med den tanke, at klodens overflade op til 1.500 meter over havets overflade er destrueret. Kun ganske få lommer af mennesker, der har opholdt sig i luften, under havets overflade eller over 1.500-metersgrænsen overlever ødelæggelserne. I bogen Øjnene, der så fulgte læseren de overlevende rester af menneskeheden i de første par år. Nu fortsætter hun med at fabulere over, hvilken civilisation der udvikler sig under de meget barske livsvilkår, hvis man ser meget langt frem i tid. Kan mennesket som race ændre sig? Måske skal der indgriben til fra kræfter i en anden dimension. Spørgsmålet rejses, om en bedre tilpasning i kollektivet vil udvikle sig, og det er op til læseren at besvare spørgsmålet efter at have læst denne særprægede fremtidsvision. Uddrag af bogen Da Den Garvede havde modtaget forslaget fra faggrupperne, gik han til Den Rolige og forelagde Småbyrådets indstilling, der beskrev Den Lilles plan om trinvis evakuering og opbygning af nye småbyer. Den Rolige havde godkendt bystrukturens overordnede principper, som var foreslået af en rådsgruppe, der også var nedsat af Småbyrådet. Den Rolige og Den Garvede gik derefter til ældsterådet, og Den Garvede lod medlemmerne forstå, at de forudgående sonderinger og spekulationer i de samlede småbyråd borgede for fremsynethed. Åbningens Sted skulle reduceres til et lavt antal indbyggere ud fra, hvad der blev omtalt som nødvendighedens natur. Størsteparten af karavanen skulle udvandre og efter fire dages vandring med de bare næver etablere et nyt sted på et gunstigt terræn, en såkaldt småby. Om forfatteren Forfattere er et folkefærd for sig. Denne forfatter skriver for skægs skyld og har ingen intentioner om at være klog. Hun stikker næsen i ting, hun ikke har forstand på, og har det herligt det meste af tiden. Det er jo ikke sikkert, der er nogen, der læser bogen.

I vor tid holder vores børn og unge demonstrationer, hvor de gør opmærksom på, at kloden er deres, og de vil have indflydelse på deres egen fremtid. Men lykkes det dem så at få den rådende generation talt til rette, eller vil vi – deres fædrene ophav – i nær fremtid ødelægge universets formodentlig mest fremmelige civilisation? Det ligger vist ingen af os fjernt, ung som gammel, at ødelæggelsen kunne ligge lige om hjørnet. Mon ikke menneskeheden lykkes med at ødelægge sine egne livsbetingelser? Lad os antage, at alt går galt. Lad os følge ganske små enklaver af overlevende mennesker, efter at en vanvittig despot ved en kolossal dumhed udsletter næsten alt liv på jorden. Instinktet for simpel overlevelse en dag ad gangen ligger i hver eneste af os, og nu viser denne bog og en efterfølgende bog, at på sæt og vis klarer vi skærene. Men kan vi være stolte af resultatet? Uddrag af bogen Flåden i sin helhed fik et tiltrængt tilskud i form af et antal klædesruller, der med tiden skulle omsættes til nødtørftig beklædning i den rækkefølge, vore sidste trevlede bukser og kjortler faldt af os. Hyrdernes Folk og vi selv var kloge nok til kun at indgå i rene byttehandler, for der var på denne klode kun én valuta, der kunne anvendes, og det var brugsgoder. Hyrderne havde siden udslettelsen trofast fremstillet deres produkter uden at have faste aftagere, og vi var derfor om jeg så må sige meget velkomne kunder i butikken. Deres mejeriprodukter, forbehandlede dyreskind og beskedne lagre af en type korn, de havde fremdrevet, fik os til bogstaveligt talt at stå på hovedet for at finde byttevarer. Det endte med, at vi tog fire unge fåreavlere ombord. Om forfatteren Hedder det ikke ”det grå guld”? Forfatteren har i hvert tilfælde vist, at på vej til det 70. år kan sjælen stadig svinge sig frit og utvunget. I bogens verden svinger hun sig elegant fra den ene løgnehistorie til den næste om jordens fremtid, som var det den rene skære sandhed!

Et godt venskab vil oftest kunne holde livet ud, og det kan være dybt og inderligt eller bare til varig glæde for begge parter. Der kan også i venskabet lure et skævt magtforhold, hvor den svageste kan blive endog groft udnyttet uden at opdage det. I denne bog kulminerer et sådant venskab mellem to meget forskellige kvinder på grotesk vis. Læseren vil, som handlingen skrider frem, skimte et kompliceret kærlighedsforhold, hvor den svageste part betingelsesløst underkaster sig den dominerende veninde og en tid lang drager fordel af mange års underkastelse. Den længstlevende af de to påtager sig venindens identitet og drager som forvandlet ud i en verden, hvor hun skal udfylde rollen som bedrager. Gennem alle hendes til tider voldsomme handlinger skinner dog stadig sporene af hendes oprindelige karakter. I bogens slutning sker der et opgør mellem de to identiteters hærgen i kvindens sind, og hun tager hjulpet af skæbnen en afgørende beslutning. Uddrag af bogen Da jeg sad i eksprestoget til Paris, tumlede mine tanker rundt. Det var ved at blive en besættelse hos mig, at jeg på den ene side skulle ud af Natashas pengecirkus, og på den anden side ville jeg formøble hendes formue til gavn for mennesker frem for at lade den henstå som en disponibel kasse, jeg kunne muntre mig med. Lydia var igen i mine tanker. Jeg forestillede mig, at hun var i kræftens kvælertag og henslæbte sine sidste dage og timer i mosters skur, og det huede mig ikke. Derfor vaklede jeg mellem, om jeg skulle tage nordpå til Victor, eller om jeg skulle tage et fly østpå og opsøge Lydia. Da jeg ankom til Paris, var jeg kommet til en konklusion. Om forfatteren Rollen som forfatter blev de første ti år af forfatterskabet aldrig rigtigt udfyldt. Bøger blev skrevet i spandevis, men ellers skete intet. Det kostede jo penge at udgive en bog, og forfatteren fandt, at alt var fuldbyrdet, når blot en bog sprang ud af hendes fingre, hver gang hun satte sig til computerens tastatur.

Der er ingen grænser, når først talen falder på kærlighed og menneskets storsind. Bogen følger en vingestækket fugl, der har mistet erindringen om sin fortid. Han snubler ind i sin fremtid og får ved skæbnens gunst følge af mennesker, der ikke viger tilbage for hans særprægede handicap. Der udvikler sig i hans nærhed kærlighed langt over normen, og bogen er en hyldest til denne menneskets smukkeste egenskab: evnen til uden grænser at acceptere og elske. Manden Thomas kommer fra en togulykke i Slovakiet under farverige omstændigheder tilbage til Danmark. Da han har fundet fodfæste, tager han tilbage og henter i Slovakiet en ung kvinde og giver hende en fremtid i Danmark. På den tur, der oprindeligt var en storsindet handling for at give et andet menneske en rimelig tilværelse, møder han selv kærligheden, som han aldrig havde erkendt i sit liv før togulykken i Slovakiet. Dette skal give ham hans helt egen fremtid. Uddrag af bogen Marika lagde hovedet på skrå og slap ikke hans øjne. Hun udstrålede forbavselse og også nogle andre følelser, han ikke helt kunne definere. Længe sad de sådan som to stenstøtter, og først da Pjevsen gav en lille glad lyd fra sig, drejede de ansigtet væk fra hinanden, men blev siddende tæt, tæt sammen med arme og hænder hvilende på hinanden. Da hun rettede sig op og trak vejret dybt ind, gav det et sæt i ham. Hendes ene hånd forvildede sig op til hans ansigt, og han mærkede, at hun strøg hen over hans øjenbryn, mund og kinder for derefter at rode forsigtigt i hans næsten tørre hår. Han bøjede sig spørgende forover og stirrede hende ind i ansigtet igen, og hun brød langsomt ud i et af sine store hæmningsløse smil, hvor hun mindede ham om Pjevsen. ”Du er min ægteviede mand, og mine børn er dine børn, og du må gerne bestemme, hvor og hvordan vi alle sammen skal bo. Vi skal aldrig skilles, og vi vil være fælles om alle ting og stå last og brast.” Om forfatteren Når en pensionist runder et skarpt hjørne, forstår hun måske pludseligt, at kærlighed er mere end passion og kærtegn. Hun ser i bagklogskabens klare lys, at det var tolerance og nænsomhed, der bar hende ud af moradset og sikrede hende en smuk og stabil fremtid. Og derfor skrev hun denne bog.

Et menneskes skæbne bestemmes af tilfældigheder. Fødslen ind i et elendigt miljø kan lægge en hel fremtid øde, og dog ses det, at individets iboende tilbøjeligheder kan vende op og ned på et livs forløb. Men hvor langt slår viljen og den bandsatte trang til ændringer til, når livet skal leves i et samfund styret af magthavere med tvivlsomme motiver og en til tider ganske ringe etik? I bogen rejses spørgsmålet, om de gode og de retfærdige altid er på den rigtige side af loven − og hvor er grænsen mellem den rigtige og den forkerte side af loven? Kan ondskabens værste sider i samfundslivet retfærdiggøre, at lovmæssige instanser benytter selvsamme ondskabs egne metoder? Et menneskeliv er som en fjer, der letter − svæver − og daler i glemslens tåger. Men i hvert et smerteligt sekund er valget den mulighed, der kan opløse skæbnens magt og dominans. Uddrag af bogen Mens han i mindre godt humør kørte over Lillebæltsbroen, fik han besked på at køre varevognen på værksted på Agersø. Med færgen fra Korsør kom han over til øen, og allerede ved frakørslen på færgen blev han prajet af Tom, der sprang ind med sit sædvanlige lukkede ansigt på passagersædet og stak ham nøglerne til en anden bil. ”Du skal spise et hurtigt måltid på kroen og derpå tage en grå Audi på torvet og komme over med næste færge. Der er en lyserød panter hængt op i forruden. Det er en lejet bil, som du afleverer til en rødhåret fyr, der står og venter med kone, en baby og en klapvogn på den ny stationsplads i Roskilde.” Om forfatteren Når en alderstegen folkepensionist tager et kvantespring og uden tilløb skriver sin første bog, kan det godt vække en del undren − men når hun i hurtig rækkefølge skriver den næste og den næste, må forbløffelsen vel siges at blive bragt til ophør.

Køb en sejlbåd og lær at sejle, så lærer du dig selv at kende. Giv dig selv og din elskede en udfordring og gå på tværs af alle hindringer, som et svært fysisk handicap og kvinderollen i et parforhold kan indebære. Tag fat og gå enegang, hvor det er nødvendigt, og giv dig selv lov til at bryde grænser. Gå op imod samfundets kvindesyn og vis, at du er fri og handlekraftig. Giv dit overskud til alle omkring dig, og du får mangefold igen. Først af alt: nyd livet på din egen måde og tag chancen, når den sig byder. Sådan skete det for forfatteren af CHANCEN 1, at hun lærte at sejle og derefter sejlede sin egen sø. Det kan anbefales, og der er nok at fortælle om. CHANCEN 2 er under udarbejdelse og fortæller om det vilde liv med båden PARTNER.

To vingeskudte fugle kan godt blive habile sejlsportsfolk - læs her om Jørn og Ruth, der på båden PARTNER sejler røven i laser i kapsejladser, skolesejlads og private sejladser med udgangspunkt i Ishøj Havn, Køge Bugt - læs om de to ustyrlige pensionister, der overskred egne grænser og opsøgte nye horisonter for til slut at indrette sig på en fremtid på de europæiske floder og kanaler

Et ungt menneske bliver fra den tidligste barndom involveret i dybt kriminelle kredse i Danmark, men hyres på et tidspunkt af en skjult organisation, der bekæmper udnyttelse af børn og kvinder og handel med narkotika og våben. Han placeres år for år stadig dybere i de højere kredse i det danske samfund, der står bag den internationale styring, og i en moden alder afdækker han personen bag topstyringen.

En klode står for forfald. En gal hersker over en resourcefuld nation har med droner rundspredt en fungus, der nedbryder metaller, levende organismer og menneskeskabte genstande til en pulverlignende masse.