Bøger af Signild Vallgårda

I denne tredje reviderede udgave af Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab beskriver seksten forskere forskellige folkesundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, der spænder fra interviews, diskursanalyse og antropologisk feltarbejde til statistiske metoder, spørgeskemaundersøgelser og registerstudier. Bogen henvender sig til dem, der står over for en folkesundhedsvidenskabelig forskningsopgave, og som ønsker hjælp i valget af metoder. Nye forskere og studerende på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, fx sygepleje-, jordemoder-, ergo- og fysioterapeutuddannelserne, samt studerende på universitetsuddannelser i medicin, folkesundhedsvidenskab og andre sundhedsfaglige kandidat- og masteruddannelser vil kunne have glæde af bogen.

Sundhedsvæsenet udfører væsentlige samfundsmæssige opgaver i alle lande. Hvordan man styrer og indretter sundhedsvæsenet er imidlertid meget forskelligt fra land til land. Denne bog fremlægger nogle centrale modeller, begreber og teorier, som kan anvendes til at beskrive, forstå og vurdere sundhedsvæsenet og dets indsats. Der gøres rede for de fremherskende sundhedspolitiske temaer, for de gængse styringsredskaber, og for de mest anvendte sundhedsøkonomiske metoder. Desuden præsenteres hovedelementerne i de mange sundhedsreformer, som præger sundhedsvæsenet internationalt såvel som her i Danmark. Endelig indeholder bogen en deltaljeret gennemgang af det danske sundhedsvæsen med beskrivelse af strukturer, personale og aktiviteter. Bogen henvender sig til studerende i de mange uddannelser, som beskæftiger sig med sundhedsvæsenet og til alle, som allerede har deres virke på sundhedsområdet. Forfatterne repræsenterer forskellige faglige kompetencer, som hver bidrager med sit perspektiv på sundhedsvæsenet og dets mange aspekter.

Sygdomsforebyggelse giver et indblik i den viden, som er nødvendig for at kunne planlægge, gennemføre og evaluere forebyggelse af sygdomme og skader. Den giver læseren en introduktion til de basale begreber og teorier inden for sygdomsforebyggelse og præsenterer en række metoder til at analysere behovet for forebyggelse i en befolkning samt at planlægge og evaluere aktiviteter inden for området. Bogen beskriver den historiske udvikling i sygdomsmønstre og forebyggelse i Danmark, og den aktuelle lovgivning og myndighedsstruktur vedrørende forebyggelse præsenteres. Endelig berører bogen en række etiske aspekter ved det forebyggende arbejde.Bogen er skrevet til studerende i folkesundhedsvidenskab, til studerende på andre sundhedsuddannelser og til dem, som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme.

Folkesundhed - i et kritisk perspektiv går bag om den herskende forestilling om folkesundhed og løfter elementer frem, som sjældent bliver diskuteret, i håbet om på sigt at kunne udvikle forebyggelse, sundhedsfremme og pleje inden for folkesundhedsområdet. Tanken bag bogen er hermed at skærpe læserens blik på og forståelse af folkesundhed som begreb og som praktik.En række forfattere har i egne kapitler bidraget med deres helt specielle viden inden for folkesundhedsområdet. Bogen er disponeret i fire dele: 1. Talen om folkesundhed i det moderne samfund, 2. Forestillingen om det gode liv, 3. KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress) og 4. Eksempler på sundhedsfaglige aktiviteter med fokus på folkesundhed.Redaktør på bogen er ph.d., cand.cur. Stinne Glasdam. Bogen kan læses af studerende gennem hele sygeplejerskeuddannelsen. Også studerede på mange andre uddannelser, som beskæftiger sig med folkesundhed, vil med fordel kunne læse bogen, da den byder på forståelser af, hvordan der tænkes såvel sundhed som sygdom i vores samfund i dag.

Sundhedspolitik er en letlæst introduktion til teorier, som kan bruges i analyser af sundhedspolitik, men også anden politik. Bogen viser en række analytiske tilgange til politik, og målet er at illustrere, hvordan de kan føre til forskellige fortolkninger af f.eks. beslutninger om sygehusvæsenets organisering eller om forebyggelsesindsatser.Bogen henvender sig primært til sundhedsområdet, dels til studerende på universitets- og masterniveau, dels til de sundhedsfaglige professionsbachelorer. Den er også velegnet til andre uddannelser, hvor det er relevant med introducerende beskrivelser af politologiske analyser, f.eks. statskundskab, sociologi, antropologi, økonomi og historie.Sundhedspolitik beskriver i syv kapitler teorier om politiske problemdefinitioner, politisk retorik, ideologier, velfærdstatspolitikker, politikformulering, forskning og politik og internationale sammenligninger. Det er også to særskilte kapitler om det danske sundhedspolitiske system og danske sundhedspolitiske problemstillinger.Teorierne er især illustreret med eksempler fra dansk sundhedspolitik.

In this book, 16 authors describe various public health research methods ranging from interviews, discourse analysis, hermeneutic analysis, historical and comparative studies, and anthropological field work to statistical methods, questionnaire surveys and register studies. The book opens with a chapter on different ways of understanding the role of theory and on the relationship between theory and method; a subsequent introductory chapter addresses the topic of qualitative and quantitative methods and epistemology. The book will be of interest to anyone who is about to embark on a public health and other research project or who is writing a thesis or a paper, and who is looking for help in the choice of methods. New researchers, Ph.D. students and undergraduate students of medicine, public health, nursing, occupational therapy and physiotherapy and students in other areas such as sociology, pedagogy, and anthropology, as well as students taking their master's degrees will benefit from this book.

Folkesundhed er ikke navnet på en tilstand i befolkningen, men er en betegnelse for en tilgang til befolkningens velvære. Ifølge denne tilgang, er sundhedsforhold en del af et helhedssyn omkring menneskers boligforhold, arbejdssituation, fritidsmuligheder og almene velfærdsordninger.Sundhedsfremme indsatsen ses derfor som integreret i udvikling af boligområder, arbejdspladser og andre bynære miljøer. Sygdomsforebyggelse, sygdomsbehandling og revalidering indgår ligeledes som en integreret del af denne holistiske optik. Koblingen mellem den mere traditionelle medicinske og kliniske indsats og folkesundheds visionen kan kaldes "samfundsmedicin", og består af specialer som socialmedicin, miljømedicin, arbejdsmedicin, revalidering, sundhedspleje, ergoterapi og almen medicin.Bogen fortæller og diskuterer, hvorledes denne "samfundsmedicin" opstod i Danmark i 1950erne, hvorledes den udviklede sig, og hvorfor, fortalt gennem en række af de væsentligste aktører og pionerer på området. I særlig grad berettes om sundhedsfremme indsatsen i Ringkøbing Amt 1960‐1991, og Sund By indsatsen i Horsens 1987 og frem.Bogen rettter dermed et meget kritisk blik på den idag udbredte sundhedsoptik/politik, KRAM (kost, rygning, alhohol og motion), hvor sundhedsforhold reduceres til individers livsstil og tilskrives individers eget ansvar.

Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske? Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan. I bogen tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed. Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser, ved Institut for Folkesundheds- videnskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.

En novemberdag i 1890 gik Georg Brandes den tunge gang gennem Københavns gader med sin datters lig i favnen for at få det afdøde barn fotograferet, som det dengang var skik og brug i det bedre borgerskab. Den 10-årige Astrid var efter få dages sygdom død af difteri. Brandes var langtfra alene med sin sorg. Samme år døde 16.000 børn, som var ti år eller yngre. Årsagerne var især tuberkulose, difteri, diarre og såkaldt medfødt svaghed og tæring. I løbet af 1900-tallets første halvdel faldt dødeligheden dog drastisk. Infektionssygdommene blev sjældnere, familierne mindre, og hygiejnen højnet.Kom på historisk stuegang med Signild Vallgårda, professor emerita ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, der diagnosticerer, hvorfor danskernes dødelighed dalede.

Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske? Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan.I denne bog tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.

Kantinedame-økonomi: Hvorfor det gør lige så ondt at føle sig fattig som at være fattigAf Keith PayneDenne artikel ser nærmere på, hvordan ulighed former og påvirker vores verden. Kan vi få en bedre forståelse for, hvad der ligger bag ulighedens ideologiske skillelinjer, og hvad følelsen af ulighed egentlig gør ved os som individer og som samfund, bliver det nemmere for at os at sætte ind over for den.Lighed gennem uddannelse: En kompliceret ledelsesmæssig opgaveAf Niels PlougDenne artikel ser på, hvilken rolle både familie og samfund spiller i forhold til at give alle børn og unge muligheden for at få en ungdomsuddannelse. Trods de bedste intentioner hos politikere, undervisere og ledere om det modsatte er uddannelse i Danmark nemlig stadig i for høj grad forbeholdt dem, der har veluddannede forældre.Tør vi stoppe seksuelle overgreb på børn? Tør vi lade være?Af Christine KvistEn af de sværeste uligheder at få øje på i vores samfund er seksuelle overgreb på børn. Denne artikel beskriver de udfordringer og problematikker, det fører med sig at sætte fokus på seksuelle overgreb, og vejleder i, hvad du som leder helt konkret kan gøre for at stoppe seksuelle overgreb på børn.”Fortiden er skrevet ind i kroppen”: Om social ulighed i sundhedAf Signild VallgårdaDenne artikel kommer med bud på, hvor vi som samfund og individer kan sætte ind og skabe mere lighed i sundhed. For hvad gør vi ved, at nogle samfundsgrupper med ringere levevilkår har større sygelighed og dødelighed? En indsats over for børn i skoler og daginstitutioner kunne være det, der gør en forskel.Den psykologiske kontrakt i MUS-samtalenAf Asbjørn Molly og Trille Frodelund LykkeDenne artikel udfolder begrebet ”den psykologiske kontrakt” og argumentere for, hvorfor den er et fundamentalt element i den gode MUSpraksis. For hvorfor ikke bruge MUS-samtalen til at opdatere den gensidige forpligtelse mellem leder og medarbejder: Hvad er det, vi kan og skal forvente af hinanden for at lykkes bedst muligt med at bidrage til organisations virke?

Social ulighed har stor politisk og forskningsmæssig bevågenhed. Det videnskabelige studium af sociale forskelles betydning for sygdom og sundhed skaber i disse år vigtig ny viden om årsager til og konsekvenser af denne ulighed. I bogen behandler en række forskere inden for folkesundhedsvidenskab spørgsmål som: Hvad er social ulighed i sundhed, og hvorfor er ulighed et problem? Hvilken rolle spiller arv og miljø for lighed i sundhed? Hvordan behandler sundhedsvæsenet barnløse, indvandrere og brystkræftpatienter? Udøver myndighederne magt, når de søger at fremme befolkningens sundhed?

In every country the health system carry out essential tasks. However, the health services are controlled and organized very differently from country to country. This book presents some central models, terms, and theories which may be used to describe, understand, and evaluate the health system and its work. The prevailing subjects of health policy are accounted for, and the current management and health economic methods are discussed.   The book contains a detailed overview of the Danish health system, describing its structures, professional groups, and activities. Furthermore, the book presents the main elements of the many health reforms which characterize the health systems, both in Denmark and internationally.   The target group of this English edition includes international students joining the many educations related to the health system in Denmark as well as foreign professionals already employed in the Danish health services. The authors represent different professional competences, contributing with various perspectives on the health system and its many aspects.

Folketinget besluttede i 1997 at gennemføre En analyse af demokrati og magt i Danmark - eller i daglig tale Magtudredningen. Til at forestå projektet blev der nedsat en uafhængig forskningsledelse. Denne bog er en kort udgave af forskningsledelsens sammenfattende konklusioner på baggrund af de mange projekter, som er blevet gennemført som led i Magtudredningen. Bogens hovedfokus er folkestyrets tilstand i Danmark ved overgangen til det 21. århundrede. Hvordan er det gået med folkestyret, har udviklingen været til det bedre eller til det værre, og i hvilket omfang lever folkestyret i dag op til vore demokratiske idealer?Bogens svar er, at folkestyret i mange henseender har det bedre, end man kunne forvente, når man tager efterkrigstidens stærke pres mod nationalstaten og de demokratiske institutioner i betragtning. Der er fortsat demokratisk livskraft i den danske befolkning og en betydelig demokratisk robusthed i de politiske institutioner. Men alting er ikke gået godt nok eller er godt nok. Der findes fortsat betydelige sociale skel i det danske samfund, selv om de i nogen grad har ændret karakter. Idealet om en oplyst offentlig debat har ikke altid lige gode kår. Massemedierne er blevet styrende for den politiske kommunikation, og mange politiske beslutninger præges af, at politikerne reagerer som lemminger på enkeltsager. Andre er præget af, at store og stærke private interesser har en uigennemskuelig indflydelse på de politiske beslutninger. Endelig har overførslen af kompetencer til EU efterladt os med et demokratisk underskud i relation til en stigende mængde politiske beslutninger.